Skip to main content

Full text of "Aarbok"

See other formats 


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 

publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  lx)oks  l>elong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  liave  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automatcd  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
person  al,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  aulomated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  Optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  t«  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogX'S  "watermark" you  see  on  each  file  is essential  for  informingpeopleabout  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  tlirough  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  lesponsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  seveie. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http  :  //books  .  google  .  com/| 


Google 


Dette  er  en  digital  utgave  av  en  bok  som  i  generasjoner  har  vært  oppbevart  i  bibliotekshyller  før  den  omhyggelig  ble  skannet  av  Google 

som  del  av  et  prosjekt  for  å  gjøre  verdens  bøker  tilgjengelige  på  nettet. 

Den  har  levd  så  lenge  at  opphavretten  er  utløpt,  og  boken  kan  legges  ut  på  offentlig  domene.  En  offentlig  domene-bok  er  en  bok  som 

aldri  har  vært  underlagt  opphavsrett  eller  hvis  juridiske  opphavrettigheter  har  utløpt.  Det  kan  variere  fra  land  til  land  om  en  bok 

finnes  på  det  offentlige  domenet.  Offentlig  domene-bøker  er  vår  port  til  fortiden,  med  et  vell  av  historie,  kultur  og  kunnskap  som  ofte 

er  vanskelig  h  finne  fram  til. 

Merker,  notater  og  andre  anmerkninger  i  margen  som  iinnes  i  det  originale  eksemplaret,  vises  også  i  denne  filen  -  en  påminnelse  om 

bokens  lange  ferd  fra  utgiver  til  bibiliotek,  og  til  den  ender  hos  deg. 

Retningslinjer  for  bruk 

Google  er  stolt  over  å  kunne  digitalisere  offentlig  domene- materiale  sammen  med  biblioteker,  og  gjøre  det  bredt  tilgjengelig.    Offentlig 
domene-bøker  tilhører  offentligheten,  og  vi  er  simpelthen  deres  "oppsynsmenn".   Dette  arbeidet  er  imidlertid  kostbart,  så  for  å  kunne 
opprettholde  denne  tjenesten,  har  vi  tatt  noen  forholdsregler  for  å  hindre  misbruk  av  kommersielle  aktører,  inkludert  innføring  av 
tekniske  restriksjoner  på  automatiske  søk. 
Vi  ber  deg  også  om  følgende: 

•  Bruk  bare  filene  til  ikke-kommorsioUo  formål 

Google  Book  Search  er  designet  for  bruk  av  enkeltpersoner,  og  vi  ber  deg  om  å  bruke  disse  filene  til  personlige,  ikke-kommersielle 
formål, 

•  Ikke  bruk  automatiske  søk 

Ikke  send  automatiske  søk  av  noe  slag  til  Googles  system.  Ta  kontakt  med  oss  hvis  du  driver  forskning  innen  maskinoversettelse, 
optisk  tegngjenkjenning  eller  andre  områder  der  tilgang  til  store  mengder  tekst  kan  være  nyttig.  Vi  er  positive  til  brak  av  offentlig 
dornene-materiale  til  slike  formål,  og  kan  være  til  hjelp. 

•  Behold  henvisning 

Google-" vannmerkct"  som  du  finner  i  hver  fil,  or  viktig  for  å  infornioro  hnikoro  oni  dotto  prosjektct  og  iijolpc  iloiii  mcil  å  finne 
Også  annet  materiale  via  Google  Book  Search.  Vcnnligst  ikke  fjern. 

•  Hold  deg  innenfor  loven 

Uansett  hvordan  du  bruker  materialet,  husk  at  du  er  ansvarlig  for  at  du  opptrer  innenfor  loven.  Du  kan  ikke  trekke  den  slutningen 
at  vår  vurdering  av  en  bok  som  tilhørende  det  offentlige  domene  for  brukere  i  USA,  impliserer  at  boken  også  er  offenthg  tilgjengelig 
for  brukere  i  andre  land.  Det  varierer  fra  land  til  land  om  boken  fremdeles  er  underlagt  opphavrett,  og  vi  kan  ikke  gi  veiledning 
knyttet  til  om  en  bestemt  anvendelse  av  en  bestemt  bok,  er  tiUatt.  Trekk  derfor  ikke  den  slutningen  at  en  bok  som  dukker 
opp  på  Google  Book  Search  kan  brukes  på  hvilken  som  helst  mate,  hvor  som  helst  i  verden.  Erstatningsansvaret  ved  brudd  på 
opphavsrettigheter  kan  bli  ganske  stort. 

Om  Google  Book  Search 

Googles  mål  er  å  organisere  infonnasjonen  i  verden  Og  g,]øK  dcn  universelt  tilgjengelig  Og  utnyttbar.  Google  Book  Searcli  hjelpcr  leseriio 
med  å  oppdage  verdens  bøker  samtidig  som  vi  hjelper  forfattere  og  utgivere  med  å  nå  frem  til  nytt  publikum.  Du  kan  søke  gjennom 
hele  teksten  i  denne  boken  på|http :  //books .  google .  com/| 


I ' 


^    ■ 


k. 


DET 


HoRSKE  Geografiske  Selskabs 


A.I^BOC3- 


1893—1894 


-^rSr^ 


KRISTIANIA 
I  KOMMISSION  HOS  HAFFNER  &  HILLE 

THRONSEN   &  CO. S   BOGTRYKKERI 
1894 


Pris:     3  kroner. 


-1 


Indhold  af  de  ældre  Aargange. 


Aarbog  I,  1889—90: 

Ih\  F.  Natxscn.    Fra  Grønlandsfærden  (med  1  kart). 

Dr.   Y.  Niel/tcfi.    Lappernes  fremrykning  mod  syd  i  Throndhjeras  stift  og  Hede- 
markens amt  (med  1  kart). 

Ih\  F.  Nansen,    Plan  til  en  ny  polarexpedition  (med  1  kart). 

Dr.  Y.  Nielsen.    Om  Pelau-oerne  (med  1  kart). 

Prof.  JB.   CnJlett.     Om   nogle   af  kaptein  Knudsen   hjembragte    dyreformer    fra 
Grønlands  østkyst. 


Aarbog  II,  1890—91: 

I^'of.  G.  Storm.    Om  Zeniernes  reiser  (med  4  karter). 

Dr.  Andr.  M.  Hansen.    Om  indvandringen  i  Skandinavien  (med  1  kart). 

Oberst  W.  Haffner.    Afrikas  deling  (med  1  kart). 

Geograf  Olaf  Lange.    Minder  fra  tvende  reiser  i  Kaukasus  (uddrag). 

Dr.  Sven  Hedin.    En  resa  från  Teheran  till  Kaschgar. 


1 

J 


DET 


Dorske  Geografiske  Selskabs 


^A.-A.I?,BOC3- 


1803—1894 


KRISTIANIA 
[  KOMMISSION  HOS  HAFFNER  *  HILLE 


tHS  WEw  yo-K 

TII.DawFO0NOATi0«8 

«        toas        r. 


■      • 


•    • 


■  • 


•  ••• 


•  •  • 


•    ••    • 

•  •    •     *    * 
•  •  •  •  •    I 

•    *  •        •  t 


••  • 


•  ••■ 

•  •• 


•  •   •• 

•  •     • 
•  •       • 

-••  • 


'••  • 
•  •  •  •• 


I  IX  <a-  Ib-  o  1  d-. 

Side 

Åazsberetnin^     V 

Det  norske  geografiske  selskabs  fankiionærer  i   1 893 — 94 IX 

Medlemsfortegnelse    X 

Fortegnelse  over  bytteforbindelser   XIX 

Atlas  og  Sahara   af  prof.  dr.    Yngvar  Nielsen i 

Reiser  og  opdagelser  paa  Pilcomayo-floden  af  løitnant  O,  y.  Storm     25 

Lidt  af  Kinas  politiske  geog^fi  af  løitnant  W,  Coucheron-Aamot   68 

Om  opdagelsen   af  »Nordkap«  og  veien  til   »det  hvide  hav«  (med  i   kart)  af  prof.  dr. 

Gustav  Siorni    91 

Fra  egnen  mellem   Palmyra  og  Rusafa  (uddrag)  af  dr  J.  Østrup 107 

Et  nyt  træk   i   Norges  geografi  (uddrag)  af  dr.  H.  Reusch    112 

Nogle    optegnelser  af  siel-  og  hvalfanger  »Jasons«  reise  i  Sydishavet  1 893  og  94  af 

Kapt.    C.    A.  Larsen   115 

Geografiske    notiser  vedrørende  polaregnene   132 


-i^^^h- 


A  årsberetning. 


^\^ 


'tWgsaa    i    det   forløbne    aar   har   selskabets   medlemsantal  gaaet 

fremad,  idet  det  nu  tæller  567  mod  536  i  forrige  aar;  tilgangen  af  nye 
medlemmer  har  været  67 ;  afgangen  36. 

Indtægterne  har  iaar  udgjort  kr.  1862.55,  hvortil  kommer  over 
100  kr.  i  udestaaende  fordringer. 

Udgifterne  har  beløbet  sig  til  kr.  1935.12.  Regnskabet  viser  altsaa 
et  underskud  af  kr.  72.57,  der  er  dækket  af  reservefondet,  hvis  stør- 
relse ved  regnskabsaarets  udgang  udgjør  1032  kr. 

6  foredragsmøder  har  været  afholdte;  til  5  af  disse  har  selskabet 
af  det  akademiske  kollegium  velvillig  faaet  overladt  gratis  lokale  i  uni- 
versitetets festsal. 

Første  møde  afholdtes  den  ilte  oktober  1893.  Prof.  dr.  Yngv. 
Nielsen  holdt  foredrag  om  Atlas  og  Sahara. 

I  det  andet  møde  den  8de  november  1893  holdt  løitnant  O.  J. 
Storm  sit  første  foredrag  om  reiser  og  opdagelser  paa  Pilcomayo-floden. 

I  det  tredje  møde  den  22de  novbr.  1893  holdt  hr.  Storm  sit  2det 
foredrag  over  samme  emne. 

Fjerde  møde  afholdtes  den  20de  december  1893;  i  dette  holdt 
loitnant  W.  Coucheron-Aamot  foredrag  om  Kinas  politiske  geografi. 

I  det  5/^  møde  den  24de  januar  1894  meddelte  dr.  H.  Reusch 
om  >Et  nyt  træk  i  Norges  geografi«.  Derefter  holdt  professor  dr. 
G.  Storm  foredrag  om  opdagelsen  af  »Nordkap«  og  veien  til  »det 
h\ide  hav«. 


VI 


Det  6te  møde  afholdtes  den  7de  marts  1894  med  foredrag  af 
dr.  fil.  Østrup  om  sine  oplevelser  og  studier  fra  egnen  mellem  Palmyra 
og  Rusafa. 

De  afholdte  foredrag  findes  gjengivne  i  aarbogen,  dels  i  udvidet, 
dels  i  stærkt  sammendraget  form. 


I  bestyrelsesmøde  den  9de  febr.  1894  fremlagde  hr.  generalkonsul 
P.  Petersen  revideret  regnskab  over  de  forskjellige  subskriptioner  til 
Nansens  nordpolexpedition,  hvorpaa  der  meddeltes  ham  decharge  for 
regnskabet;  formanden  frembar  derhos  bestyrelsens  og  selskabets  tak 
til  hr.  generalkonsulen  for  hans  ihærdige  arbeide  i  denne  sag. 


Den  24de  oktober  1894  afholdtes  sammensat  møde  af  bestyrelse 
og  raad,  i  hvilke  i  henhold  til  lovenes  §  7  indstilling  over  det  forløbne 
aars  regnskab  blev  decideret. 

Efterat  post  I  i  revisorernes  antegnelser,  der  væsentlig  angik  de 
ældre  restanser,  var  behandlet,  gik  man  over  til  post  II,  hvori  »revisionen 
finder  at  burde  foreslaa  taget  under  overveielsc,  om  det  ikke  —  uden 
uoverkommelig  udgift  for  selskabet  —  skulde  lade  sig  ordne  saa,  at  der 
blev  givet  selskabets  medlemmer  adgang  til  at  benytte  de  bøger  og 
tidskrifter,  som  tid  efter  anden  ere  blevne  og  bliver  selskabets  eiendom. 
Denne  bogsamling  antages  nu  efter  den  bytteforbindelse,  som  har  fun- 
det sted  med  andre  selskaber,  formentlig  ikke  at  være  saa  ubetydelig, 
og  det  synes  at  være  rimeligt  og  heldigere  om  medlemmerne  kunde  faa 
adgang  til  at  benytte  samme.  Saafremt  ikke  dette  strax  skulde  kunne 
realiseres,  vil  man  anbefale  som  et  første  skridt  i  denne  retning,  at  der 
istandbringes  katalog  over  samlingen,  hvilken  da  burde  holdes  a  jour,  og 
tilgangen  af  bøger  hvert  aar  meddeles  generalforsamlingen.  Derefter 
maatte  der  saa  tages  under  overveielsc,  i  hvilken  form  —  om  gjennem 
udlaan  eller  gjennem  adgang  til  et  læseværelse  —  bibliotheket  kunde 
aabnes  for  medlemmerne.  —  Selskabets  sekretær  kunde  maaske  med 
tillæg  i  lønnen  overtage  posten  som  bibliothekar. « 


VII 


Herom  udspandt  sig  en  længere  diskussion,  hvorunder  prof.  Storm 
vilde  henpege  paa  den  af  videnskabselskabet  trufne  ordning  at  over- 
lade de  indkomne  skrifter  til  opbevaring  og  forvaltning  i  universitets- 
bibliotheket.  Han  vilde  henstille  til  bestyrelsen  at  tage  under  overveielse 
om  en  lignende  ordning  kunde  tilveiebringes  for  det  gcogr.  selskabs 
bibliothek.  Storms  udtalelser  støttedes  af  prof.  Brøgger,  men  blev 
delvis  imødegaaede  af  prof.  Y.  Nielsen,  der  fandt  det  lidet  heldigt  at 
centralisere  alt  i  universitetsbibliotheket.  Efter  en  del  flere  udtalelser 
blandt  andre  af  formanden,  der  fandt  at  burde  oplyse,  at  der  allerede 
under  den  nuværende  ordning  var  anledning  til  at  faa  udlaant  skrifter 
fra  selskabets  bibliothek,  vedtoges  følgende  beslutning: 

Bestyrelsen  anmodes  om  at  tage  nærværende  sag  under  over- 
veielse enten  paa  basis  af  prof.  Storms  forslag  om  en  ordning  med 
universitets-bibliotheket  eller  paa  en  anden  for  medlemmerne  heldig 
maade. 


Af  regnskabet  hidsættes  følgende : 

Ekstrakt 

af 


I 

2 

3- 

4. 

5 
6, 


Indtægt. 

Saldo  fra  forrige  aarsregnskab kr.  1104.57 

Indbetalt  gjæld »  36.00 

Salg  af  aarbogen »  7^-3^ 

Kontingent  for  347  aarlig  betalende  medl.  å  4  kr.  »  1388.00 

—           >I52>                 —              å2»»  304.00 

Renter  for  1893 »  63.17 

Summa  kr.  2967.12 


VIII 


Udgift. 

1 .  Administrationsudgifter : 

a)  Avertissementer kr.  131. 19 

b)  Postporto  og  skrivemateriale »  35-OI 

c)  Udlæg  til  bud  og  ombringelse  af  aarbogen  .     .  »  79-40 

d)  Til  sekretær  og  kasserer »  200.CX3 

2.  Bøger  og  bogbinderløn »  91  85 

3.  Foredrag  og  referater »  3IO-35 

4.  Lokale »  114.00 

5.  Aarbogen »  973-32 

kr.  1935.12 

6.  Balance,  indestaaende  i  kreditkassen >  1032.00 

Summa  kr.  2967.12 


Den  aarlige  generalforsamling  afholdtes  den  24de  oktober  1894. 
Efterat  formanden  havde  oplæst  den  foran  meddelte  aarsberetning,  skred 
man  til  det  i  lovenes  §  5  og  §  6  omhandlede  valg. 

Af  bestyrelsen  skulde  generalkonsul  P.  Petersen,  generalkonsul  Chr. 
Christophersen,  professor  dr.  Yngv.  Nielsen  og  professor  dr.  Gustav 
Storm  udgaa.     Samtlige  gjenvalgtes  ved  akklamation. 

Af  raadet  udgik  oberstløitnant  P.  Nissen,  cand.  theol.  A.  Årstal, 
statsraad  H.  R.  Astrup,  grosserer  Ths.  Fearnley,  professor  A.  Blytt, 
konsul  Gerh.  Gade,  konsul  R.  Andvord  og  generalløitnant  F.  Næser, 
der  alle  blev  gj  en  valgte. 

Til  nye  medlemmer  af  raadet  istedctfor  dr.  H.  Rink,  der  er  afgaaet 
ved  døden  og  prof.  J.  A.  Friis,  der  er  udtraadt  af  selskabet,  valgtes 
assessor  Kjerschow  og  kaptein  J.  Bull.  Foruden  de  valgte  havde  ogsaa 
konsul  Andersen  Aars,  veidirektør  Krag  og  arkitekt  Hj.  Welhaven 
enkelte  stemmer. 

Til    revisorer    valgtes    kaptein    Holtan   og  konsul  Andersen  Aars. 
Efter   generalforsamlingen    afholdtes    bestyrelsesmøde    til    valg   af 
formand  og  viceformand.     De  tidligere  fungerende  herrer,  oberst  Haffner 
og  generalkonsul  P.  Petersen,  gjenvalgtes. 


rx 


Det  norske  geografiske  selskabs  fanktionairer  1893—94. 


Bestyrelse 


Oberst  IV.  Haffner,  formand. 
Generalkonsul    P,    Petersen,    vice- 
formand. 
Professor  dr.  H.  Mohn. 


Professor  dr.    Y.  Nielsen. 
Dr.  H.  Reusch. 
Professor  dr.   G,  Storm. 
Generalkonsul  Chr.  Christophersen. 


B  a,  a,  d: 


Rolf  Andvor d,  konsul 

Axel  Årstal,  cand.  theoL 

H.'R.  Astrtifi,  statsraad. 

A.  Bfytt,  professor. 

IV.  C.  Brøgger,  professor. 

N.  R.  Bull,  sekretær, 

TkiK  Dannetng,  kommandør  kaptein. 

A.  C.  Drolsum,   univ .-bibliothekar . 
Ths.  Fearnley,  grosserer. 
/■  A.  Friis,  professor. 
Gerh.  Gade,  konsul. 

B.  Geehnuyden,  ingeniør. 


H.   Geelmuyden,  professor, 
Axel  Heiberg,  konsul 
N,  Ilden,  admiral 
P.  Nissen,  oberstløitnant. 
F.  Næser,  gener alløitnant. 
C.  Pihl,  jernbanedirektør. 

0.  Rygh,  professor. 
L.  Schmelsk,  keiniker. 

C.  H.  Schweigaard,  adifokat. 
A.  Steen,  cand.  real 

1.  H.  L.    Vogt,  professor. 


SekiretaBir   og*   k  a.s  s  e  ir  ex*: 

K.   O.  Bjørlykke,  cand.  real 


lEL  evisorer: 


y.  L.  Bull,  kaptein.  E.  Kjerschow,  assessor. 


Fortegnelse 


over 


Det  norske  geografiske  selskabs  medlemmer  i  1893 — 94. 


A.     Livsvarige  medlemmer. 


Christophersen,    Ghr.,  generalkonsul. 
Dannevig,  Th.,  kommandørkaptein. 
Grøndahl,  C,  bogtrykker. 
Grønvold,  Chr.  læge,  Minnesota. 
Haffner,  W.,  oberst. 
Hals,  K.,  hofpianofabrikant. 
Heiberg,  Ax.,  konsul. 
Holst,  M.  T.,  ORSagfører. 
Mohn,  H.,  professor. 
Nielsen,  Y.,  professor. 


Petersen,  Peter,  generalkonsul. 
Reusch,  H.,  bestyrer  af  den  geol. 

undersøgelse. 
Stang,  E.,  statsminister. 
Storm,  G.,  professor. 
Wedel- Jarlsberg,  Herman,  fhv.   pre- 

mierløitn.,    godseier    (Bogstad   pr. 

Kristiania). 


15 


B.     Medlemmer,  som  betaler  aarlig  kontingent  å  4  kr. 


Aamot,  P.,  grosserer. 
Aamot,  W.  Coucheron,  løitnant. 
Abildgaard,  kaptein. 
Alexander,  Anton,  cand.  real. 
Andersen  Aars,  J.,  konsul. 
Andersen,  M.  S.,  grosserer. 
Anderssen,  Otto,  skolebestyrer. 
Andrén,  J.  E.,  grosserer. 
Andresen,  N.,  grosserer. 


Andresen,  Nic.  C,  cand.  jur. 
Andvord,  Rich.,  papirhandler. 
And  vor  d,  Rolf,  konsul. 
Anker,  Herman  W.,  major. 
Arbo,  C,  brigadelæge. 
Arentz,  F.,  læge. 
Arntzen,  A.,  bankchef. 
Årstal,  Axel,  cand.  theol. 
Aschehoug,  T.,  cand.  jur. 


XI 


Astrup,  Eivind. 

Astrup,  H.,   stadshaiiptmand. 

Astrup,   Hennig,   arkitekt. 

Astrup,  H.   R.,   statsraad. 

Aubert,  V.    A.,   redaktør. 

Baarsrud,   Martin,  grosserer. 

Balchen,   Lauritz,  generalkonsul. 

Balchen,  fru. 

Barth,  C.    W.,   premierløitnant. 

Beck,  A.   C.   A.,  kopist. 

Beer,  J.   H.,  kgl.  fuldmægtig. 

Bendixen,   Alfred,  advokat. 

Bentzon,   F.,  apotheker. 

Berg,  Olaf,   skolebestyrer. 

Berg,  Otto,   cand.  real. 

Berg,  fru   værkseier. 

Bergslien,  K.,  kunstmaler. 

Berner,  statsraad. 

Bertheau,  Therese. 

Bigler,   Hjalmar,  boghandler. 

Birch-Reichenvald,  P.,  statsraad. 

Bjercke,   Alf,  kjøbmand. 

Bjerknes,  professorinde. 

Bjarstedt,   A.,  ritmester. 

Bjørlykke,  K.  C,  cand.  real. 

Bjørn,  statsadvokat. 

Bjørnson,  B.,  sceneinstruktør. 

Bjørnson,  P.,  bureauchef. 

Blackstad,  frk.  Mathilde. 

Blehr,  F.   W.,  cand.  jur. 

Blytt,  A.,  professor. 

Borrebæk,   Joh.    Henr.,  ORSagfører. 

Broch,  oberstinde. 

* 

Brøgger,  W.  C,  professor. 
Brøker,  frk.  T. 
Buch,  H.,  cand.  philos. 


Bugge,  telegrafinspekt(ir. 

Bugge,  F.  W.,  biskop. 

Bull,  Edvard,  dr.  med. 

BuU,  J.  L.,  kap  tein. 

BuD,  N.  R.,  sekretær. 

Bull,  S.,  kaptein. 

Bull,  Th.  A.,  farmaceut. 

Burchardt,  marinekap  tein. 

Burchardt,  J.  M.,  kgl.  fuldm. 

Butenschøn,  N.  A.  Andr.,  generaikons. 

Bu  vig,  H.  L.,  marinol(5itnant. 

Biilow-Hansen,  doktor. 

Bødtker,  C.  F.  J.,  kaptein. 

Bøgh,  Vollert  H.,  læge. 

Cappelen,  frk.  Augusta. 

Cappelen,  frk.  Aagot. 

Christie,  frk.  Agnes. 

Christiansen,  Georg. 

Christophersen,  And.,  agent. 

Collett,  A.,  bureauchef. 

Collett,  J.  C,  amtmand. 

Collett,  R.,  professor. 

Conradi,  frk.  Louise. 

Dahl,  frk.  N. 

Dahl,  frk.  AUa. 

Dahl,  Ove,  cand.  mag. 

Dahll,  Jørgen,  ingeniør. 

Damm,  Carl,  amanuensis. 

Delgobe,  Ch.,  ingeniør. 

Dethloff,    Henr.,   handelsfuldmægtig. 

Dietrich  son,  L.,  professor. 

Dop,  Fr.,  advokat. 

Drolsum,   A.    C,    univ.-bibliothekar. 

Due,  Paul,  arkitekt. 

Dybwad,  Bertram,  boghandler. 

Dybwad,  Jakob,  boghandler. 


xn 


Ebbell,  Peter,  kgl.  fuldmægtig. 
Ebbell,  M.,  cand.  jur. 
Ebbesen,  J.  K.  B.,  kaptein. 
Eckhoff,  Kr.  M.,  prest. 
Egeberg,  K.  A.,  stabsfanejunker. 
Egeberg,  Th.,  livmedikus. 
Eger,  frk.  Nora. 
Eger,  L.,  ingeniør. 
Ellingsen,  Th.,  grosserer. 
Engh,  Martin,  løitnant. 
Eriksen,  E.,  bankfuldmægtig. 
Eriksen,  E.  A.,  kaptein. 
Falk,  Rudolf,  ORSagfører. 
Falsen,  O.,  cand.  philos. 
Faye,  L.,  overlæge. 
Feamley,  Ths.,  grosserer. 
Fischer,  A.,  sorenskriver. 
Fischer,  C.  E.,   cand.  mag. 
Fischer,  G.  A.,  kontorist. 
Fleischer,  toldinspektør. 
Fridtz,  R.,  amanuensis. 
Friele,  D.  H.,  kgl.  fuldmægtig. 
Fritzner,  frk.  Borghild,  lærerinde. 
Frølich,  Th.,  første  hofmarskalk. 
Furu,  O.  A.,  statsraad. 
Gade,  Gerh.,  konsul. 
Gedde,  J.  Kleist,  fabrikeier. 
Gedde,  Wilh.,  kavalleriløitnant. 
Geelmuyden,  B.,  ingeniør. 
Geelmuyden,  H.,  professor. 
Getz,  direktør. 

Gilboe,  Elias  M.,  handelsfuldmægtig. 
Gløersen,  F.,  kgl.  fuldmægtig. 
Gjertsen,  Fr.,  skolebestyrer. 
Grette,  Kr.,  cand.  real. 
Grimsgaard,  Kr.,  boghandler. 


Grønn,  J.  M.,  overlæge. 
Grønneberg,  J.  F.,  kjøbmand. 
Grønvold,    A.,    ekspeditionssekretær. 
Haagensen,  Bemh.,  urmager. 
Haanshus,  J.,  apotheker. 
HafFner-Jenssen,  frk.  H. 
Haffner,  Einar,  cand.  real. 
Haffner,  Wilhelm,  boghandler. 
Hald,  J.  K..  direktør. 
Hall,  Chr.,  stiftsprovst. 
Halvorsen,  J.  B.,  amanuensis. 
Halvorsen,  O.  A.,  grosserer. 
Hammer,  K.  V.,  journalist. 
Hammond,  Th.,  børskommissær. 
Hansen,  Andr.,  prest. 
Hansen,  Andr.  M.,  dr.  phil. 
Hansen,  C.  M.,  advokat. 
Hansen,  Eyvind,  cand.  jur. 
Hansen,  H.,  institutbestyrer. 
Hansen,  H.  V.,  bankkasserer. 
Hanseh,  S.,  skibsreder. 
Hansen,  Th.,  direktør. 
Heftye,  Th.,  premierløitnant. 
Helliesen,  H.,  toldskriver. 
Henrichsen,  S.,  overlærer. 
Harbitz,  Georg,  premierløitnant. 
Hesselberg,  Iver,  cand.  real. 
Hesselberg,  K.,  cand.  jur. 
Heyerdahl,  A.,  grosserer. 
Heyerdahl,  frk.  J. 
Heyerdahl,  N.  A.,  grosserer. 
Hej-erdahl,  P.  M.,  ingeniør. 
Hildrum,  E. 
Hiorth,  Wilh.,  læge. 
Hjorthøy,  H.,  ORSagfører. 
Hoel,  Klaus,  cand.  jur. 


xm 


Holmboe,  O.,  overtoldkontrollør. 
Holst,  Elling,  dr.  overlærei*. 
Holst,  L.,  redaktør. 
Holt,  kaptein. 
Holtan,  Thv.,  kaptein. 
Holter,  fru  direktør  Wilh. 
Homan,  H.,  advokat. 
Horn,  H.  T.,  kjøbmand. 
Hoasken,  O.  Smith,  tandlæge. 
Hovelsrud,  J. 

Hvistendahl,   W.,  grosserer. 
Hvoslef,  frk.  Helga. 
Hvoslef,  H.  H.,  apotheker. 
nden,  N.,  admiral. 
Irgens,  Andr.,  doktor. 
Isachsen,   G.  A.,  cand.  philos.,  bog- 
holder. 
Jacobsen,  Harald,  cand.  jnr. 
Johannesen,  A.  T.,  dr.  Univ. -docent. 
Johannson,  J.,  generalkonsul. 
Just,  August,  agent. 
Jøigensen,  A.,  kjøbmand. 
Jørstad,  frk.  M. 
Jørstad,  C,  ritmester. 
JiJrstad,  £nevold. 
Jørstad,  E.  H.,  major. 
Kaalaas,  B.,   cand.  real. 
Kejser,  C,  skolebestyrer. 
Kiendf,  R.,  generalfelttøimester. 
Kildal,  B.,  statsraad. 
Kielland,  fin  W. 
Kjelsen,  Th.,  ORSagfører. 
Kiær,  fru  S. 
Kiær,  A.  N.,  direktør. 
Kjerboe,  stabsfanejunker. 
Kjerechow,  E.  T.,  assessor. 


Klem,  P.  N.,  civilingeniør. 

Klingenberg,    T.    O.,    oberstløitnant. 

Klingenberg,  H.  O.,  advokat. 

Klouman,  Gerh. 

Klæboe,  H.  B.,  skolebestyrer. 

Knudsen,  Klaus,  fotograf. 

Knudsen,  Ditlef,  ingenidr. 

Kolderup,  Carl,  cand.  real. 

Kraift,  Carl,  cand.  pbilos. 

Krag,  frk.  Bolette,  lærerinde. 

BLrag,  H.  H.,  veidirektør. 

Krog,  F.  A.,  OBSagforer. 

Krogh,  Carl,  grosserer. 

Krohn,  W.,  kaptein. 

Lambrechts,  M.,  høiesteretsjustitiarius. 

Lambrechts,  Th.,  boghandler. 

Lampe,  H.  J.,  pastor. 

Lampe,  frk.  Drude. 

Larsen,  L.,  adjunkt. 

Lerche,  frk.  Marie. 

Lie,  frk.  Laura. 

Lind,  Andr.,  grosserer. 

Lorentzen,  Lars  H.,  agent. 

Lous,  K.  H.,  advokat. 

Lumholtz,  L.,  advokat. 

Lunde,  kaptein. 

Lyche,  C,  læge. 

Lyche,  Henr.,  cand.  theol. 

Løken,  Johan,  grosserer. 

Maartmann,  frk.  Nina. 

Mathiesen,  institutbestyrer. 

Maurer,  A.,  ritmester. 

Maurer,  frk.,  skolebestyrerinde. 

Moestue,  Ludvig,  grosserer. 

Moestue,  Thv.,  grosserer. 

Mohn,  Henrik  E.,  ingeniør. 


XIV 


Motzfeldt,  Axel,  kap  tein. 

Motzfeldt,  Ernst,  statsraad. 

Munch,  P.,  læge. 

Muller,  S.,  marinekap  tein. 

Møller,  frk.  Sofie,  lærerinde. 

Møller,  Lovise. 

Nansen,  A.,  ORSagfører. 

Nansen,  Fridtjof,  dr.  philos. 

Nergaard,  K.,  handelsfuldmægtig. 

Nickeisen,  N.,  skolebestyrer. 

Nilsen,  Ingar,  advokat. 

Nissen,  P.,  oberstløitnant. 

Nissen,  frk.  Stine. 

Norman,  Trygve. 

Normann,  J.  F.,  kaptein. 

Nygaard,  W.,  boghandler. 

Nyquist,  J.,  premierløitnant. 

Nysom,  H.,  statsraad. 

Nær  up,  A.,  overlærer. 

Næser,  F.,  generalløitnant. 

Ollendorff,  frk.  Mimi. 

Olsen,  Alb.  E.,  korrespondent. 

Olsen,  Harald,  arkitekt. 

Olsen,  M.,  snedkermester. 

Ording,  J.,  premierløitnant. 

Overwien,  Teod. 

Parmann,  G.  K.  Johs.,  boghandler. 

Parr,  frk. 

Pauss,  B.,  skolebestyrer. 

Pedersen,  S.,  ekspeditør. 

Petersen,  A.  C,  grosserer. 

Pettersen,  Hj.,  amanuensis. 

Pihl,  C,  jembanedirektør. 

Pihl,  Carl  J.,  agent. 

Prestrud,  O.,  lærer. 

Qvisling,  N.  A.,  læge. 


Reinhardt,  frk.  A. 

Rieck,  O!,  kom. -kap tein. 

Riis,  frk.  Fanny. 

Ring,  L.,  korpslæge. 

Ringi,  M.,  skolebestyrer. 

Ringnes,  E.,  fabrikeier. 

Rosenberg,  Axel,  agent. 

Rustaxi,  F.,  kammerherre. 

Rj'gh,  O.,  professor. 

Rye,  j)remierløitnant. 

Rømer,  H.,  pastor. 

Røyem,  C,  feierinspektør. 

Sagen,  K.,  stabsfanejunker. 

Sandberg,  E.,  cand.  theol. 

Sars,  G.   O.,  professor. 

Saxlund,  E.,  advokat. 

Schaanning,  P.,  ingeniør. 

Schartum  Schwensen,   grubedirektør. 

Scheel,  J.  H.,  ingeniør. 

Sclieen,  J.,  forstmester. 

Schetelig,  H.  F.,  skibsreder. 

Schibsted,  A.,  redaktør. 

Schilling,  F.,  bygmester. 

Schiøtt,  P.  O.,  professor. 

Schiøtz,  O.  E.,  professor. 

Schjøth,  Hans,  overlærer. 

Schjøth,  frk.  Thora. 

Schlytter,    Carsten,    kgl.  fuldmægtig. 

Schmelck,  L.,  kemiker. 

Schram,  Jacob,  grosserer. 

Schweigaard,  C.  H.,  statsminister. 

Schweigaard,  Fr.,  handelsfuldmægtig. 

Schønberg,  frk.  Wilhelmine. 

Sendstad,  Olav,  skolebestyrer. 

de  Seue,  C.  M.,  oberst. 

Sinding-Larsen,  Alfr.,  brigadeauditør. 


XV 


Sinding-Liarseri,  F.,  premierløitnant. 

Simonsen,  P.,    grosserer. 

fæener,  £iDar,  dr.  philos.,  apotheker. 

Skamarken,   Gustav,  student. 

Skattam,  O.   J.,   cand.  mag. 

Skramstad,   L«.,  landskabsmaler. 

Skøyen,  O.,   tandlæge 

ShbiI!,  Emar,   arkitekt. 

Smith,  frk.   Thora  E.,  lærerinde. 

Solem,  Johs.,   kaptein. 

Steen,  A.,   cand.  real. 

Steen,  Chr.,  grosserer. 

Steen,  Joh.,   grosserer. 

Steenstmp,   frk.   H. 

Størmer,  F.,  ingeniør. 

Stønner,  J.   Li.,  apotheker. 

Sandt,  Michael,  cand.  mag. 

Svensen,  H.,  boghandler. 

Sæthren,  O.,  ORSagfører. 

Swensen,  D.,  fabrikeier. 

Sørensen,  frk. 

Sørensen,  fru. 

Tangevald,  L.  A.,  grosserer. 

Taranger,  A.,  univ. -stipendiat. 

Ton  Tangen,  Herm. 

Trap-Meyer,  arkitekt. 

Thesen,  J.,  læge. 

Unine-Larsen,  A.,  grosserer. 

Tobiesen,  Henr.,  bureauchef. 

Todsen,  Jacob  A. 

Torp,  Alf,  professor. 

Torkildaen,  T.  Kielland. 


Treschow,   F.   W.,    første    hoQæger- 

mester. 
Tviberg,  P.,  bankrevisor. 
Tøtterman,  Alb.,  generalkonsul. 
Uchermann,  V.,  docent. 
Unger,  C,  advokat. 
Vartdal,  N.,  cand.  mag. 
Vedeler,  B.  C,  dr.  med. 
Vibe,  J.,  cand.  jur. 
Vogt,  N.,  redaktør. 
Vogt,  I.  H.  L.,  professor. 
Vold,  J.  Mourly,  professor. 
Webjømsen,  Christian,  kjøbmand. 
Ween,  M.  A.,  stabsfanejunker. 
Welhaven,  H.,  arkitekt. 
Wennevold;  O.,  fuldmægtig. 
Wessel-Berg,  H.  A.,  telegraf  bestyrer. 
Wetlesen,  frk.  Marie. 
Wille,  A.,  læge. 
Willms,  A.,  sekretær. 
Willumsen,  kjøbmand. 
Winge,  Chr.  S.,  agent. 
Winge,  E.,  professor. 
Winge,  P.,  overlæge. 
Winge,  Poul,  fængselslæge. 
With,  Carl,  generalmajor. 
With,  Johannes  N.,  grosserer. 
Wright,  Just,  konsul. 
Ødegaard,  K.  V.,  kaptein. 
Øvergaard,  A.,  oberst. 
Øyen,  P.  A.,  stud.  real. 


367 


XVI 


c.     Medlemmer,  der  tilhører  andre  medlemmers  husstand. 


Butenschon,  fru  Hanna. 

Aamot,  fru  grosserer. 

Abildgaard,  fru  kaptein. 

Andersen,  fru  skolebestyrer. 

Andersen,  frk.  Valborg. 

Andresen,  fru  grosserer  N. 

Ar  bo,  fru  maler. 

Arentz,  fru  Emilie. 

Arentz,  frk.  Magnella. 

Arntzen,  frk.  Gunla. 

Aschehoug,  fru  C. 

Astrup,  statsraadinde. 

Astrup,  frk.  Anna. 

Astrup,  frk.  Augusta. 

Baarsrud,  fru  Petra. 

Baarsrud,  frk.  Anna. 

Balchen,  fru  Pauline. 

Balchen,  frk. 

Barth,  fru. 

Berg,  fru  Christiane. 

Berg,  frk.  Gabrielle,  lærerinde. 

Birch-Reichenwald,  statsraadinde. 

Bjurstedt,  fru  ritmester. 

Blom,  fru  H. 

Borrebæk,  fru. 

Broch,  Ole  Jacob,  kadet. 

Broch,  frk.  Christine. 

Brøgger,  professorinde. 

Bull,  fru  kap  tein  S. 

Bull,  fru  Fanny. 

Bull,  fru  dr.  med.  Edvard. 

Bugge,  fru  telegraiinspekttJr. 


Burchardt,  fru  kaptein. 

Butenschon,  fru  Hanna. 

Bødtker,  fru  kaptein. 

Christiansen,  fru. 

Christophersen,  fru  Sophie. 

Christophersen,  fru  generalkonsul. 

Collett,  fru  A. 

CoUett,  amtmandinde. 

Dahll,  fru  Ginni. 

Delgobe,  Henri. 

Duborgh,  fru  Caroline. 

Duborgh,  fru  Anna. 

Dybwad,  fru  Elisabeth. 

Ebbesen,  David. 

Eckhoff,  fru. 

Eger,  frk.  Agnes. 

Eriksen,  fru  kap  tein  E.  A. 

Eriksen,  frk.  Elise. 

Falck,  fru  Taleth. 

Falck,  frk.  Margit. 

Fischer,  Einar. 

Fischer,  Sverre. 

Fleischer,  fru  toldinspektør. 

Fritzner,  frk.  Pauline. 

Furu,  statsraadinde. 

Gade,  fru  konsul. 

Geelmuyden,  fru  Benedicte. 

Gjertsen,  fru  skolebestyrer. 

Gløersen,  fru. 

Grønn,  fru  overlæge. 

Grøndahl,  frk.  Margrethe. 

Haffner,  frk.  Helga. 


XVII 


Haffner,  oberstinde. 
Haffner,  M.  S.,  kadet. 
Haffner,  W.  W.,  student. 
Hall,  fm  stiftsprovst. 
Hald,  fru  direktør. 
Hansen,  fru  pastor  Andr. 
Hansen,  fm  Agda. 
Hammer,  fru  Valborg. 
Heftye,  fru. 
Helliesen,  frk.  Anna. 
Henrichsen,  fru. 
Heyerdahl,  fru  Clara. 
Heyerdahl,  frk.  E. 
Homan,  Chr.,  ingeniør. 
Homan,  W.,  stad.  polyt. 
Horn,  frk. 

Johannesen,  fru  dr. 
Johannsen,  Hartvig. 
Jørgensen,  frk.  Anna. 
Jingensen,  frk.  Marie. 
Jørgensen,  N. 
Jørgensen,  Sigrid. 
J^rstad,  frk.  Sophie. 
JvJretad,  fru  ritmester. 
Kaalaas,  fru. 
luær,  fru  Edle. 
Kjerschow,  fru. 
Kjerschow,  frk.  Mariane. 
Kierulf,  frk.  A. 
Kierulf,  frk.  Ida. 
Knudsen,  fru  Oluffa. 
Kopsland,  fru  E. 
Krafft,  fru  E. 

Thoresen-Krog,  fru  Cecilie. 
Krog.  frk.  Gina. 
Krogh,  fru  Mathilde. 


Lambrechts,  fru  Miska. 
Lumholtz,  fru  advokat. 
Lunde,  Herman. 
Løken,  Alfred. 
Maurer,  fru  ritmester. 
Maurer,  fru  Natalie. 
Mohn,  fru  professor. 
Mohn,  frk.  Louise. 
Motzfeldt,  fru  kaptein. 
Muller,  fru  kaptein  S. 
Møller,  Bolette. 
Sars-Nansen,  fru  Eva. 
Nielsen,  fru  Karen. 
Nielsen,  Carsten  Tank. 
Nilsen,  fru  advokat. 
Nissen,  Hartvig. 
Nissen,  Jacob. 
Nissen,  fru  Henriette. 
Norman,  Trygve. 
Nygaard,  fru  W. 
Nærup,  fru  overlærer. 
Overwien,  fru  Hanna. 
Petersen,  fru  Lovise. 
Pettersen,  frk.  R. 
Reusch,  fru  dr. 
Reusch,  frk.  Kristine. 
Rieck,  fru  kom. -kaptein  O. 
Ringnes,  fru  Kaja. 
Ringnes,  fru  Kitty. 
Rink,  fru  Signe. 
Rustad,  fru  Marie. 
Rømer,  fru  pastor. 
Saxlund,  fru  A. 
Schiøtz,  fru  professor. 
Schjøtli,  fru  Inga. 
Schlytter,  fru. 


IQ 


xvm 


Schweigaard,  frk. 

Schwensen,  Alfr.,  stud.  philol. 

SteeD,  fru  Elisabeth. 

Steen,  fru  Chr. 

Steen,  fru  grosserer  Joh. 

Størmer,  Carl,  student. 

Swensen,  fru  Thrine. 

Swensen,  frk.  Thrine. 

Swensen,  G.,  cand.  jur. 

Szacinski,  frk.  Hulda, 

Sørensen,  H. 

Sørensen,  K. 

V.  Tangen,  fru  Anna. 

V.  Tangen,  Chr. 

Thellefsen,  frk.  Karen,  lærerinde. 

Unger,  fru  advokat. 


Vogt,  fru  professor. 
Vogt,  fru  Helene. 
Webjømsen.  fru  Alwina. 
Welhaven,  fru  Margrethe. 
Willms,  frk.  A. 
Willms,  frk.  K. 
Willms,  frk.  Ragna. 
Winge,  G.,  stud.  med. 
Winge,  frk.  Sophie. 
Winge,  fru  professor. 
Winge,  frk.  Marianne. 
With,  frk.  Aagot. 
Wright,  fru  konsul. 
Ødegaard,  fru  Inga. 


165 


D.     Udenbys  medlemmer. 


Aas,  E.,  skolebestyrer,  Sandnes. 
Berg,  Haakon,  statsadvokat,  Elverum. 
Dahl,  H.  M.,  høiskoleforst..  Sogndal. 
Dietrichson,  O.,  kaptein,  Trondhjera. 
Falch,  grosserer,  Laurvik. 
Fougner,   O.   A.,   ingeniørmajor,  Os- 

karsborg. 
Grundtvig,  Otto,  apotheker,  Lilleh. 
Hartmann,  Jac,  cand.  theol.,  T.hjem. 
Holmboe,  Conrad,  konsul,  Tromsø. 
Horn,  rektor,  Hamar. 
Lammers,  Aage,  ingeniør,  Drammen. 


Landmark,  Th.,  docent,  Aas. 
Lange,  Olaf,  geograf,  Kjøbenhavn. 
Lunds  universitetsbibliothek,  Sverige. 
Nielsen,  O.,  foged,  Tønset. 
Rømcke,  H.,  plantagebest.,  Drammen. 
Sem,  £.,  Fredrikshalds  bibliothek. 
Strøm,  Boye,   stiftamtmand,  Ttodqsø. 
Trondhjems  kathedralskole. 
Trondhjems  tekniske  læreanstalt. 


20 


# 


XIX 


Det  norske  geografiske  selskab    er   indtraadt   i    bytteforbindelse 
med  følgende  institutioner  og  selskaber: 

Bergen.     Bergens  Museum. 
Berlin,     Gesellschaft  fur  Erdkunde. 
Borcleaux.     Société  de  Géographie  commerciale. 
Bremen,     Geographische  Gesellschaft. 
Dresden.     Verein  fur  Erdkunde. 
Edinburgh.     Royal  Scottish  Geographical  Society. 
Greifswald.     Geographische  Gesellschaft. 
Halifax.     Nova  Scotian  Institute  of  Naturel  Science. 
Hamburg.     Geographische  Gesellschaft. 
Havre.     Société  de  Géographie  commerciale. 
Helsingfors.     Sallskabet  for  Finlands  geografi. 

Geografiska  foreningen  i  Finland. 
KieL     Naturwissenschaftl.  Verein  f.  Schleswig-Holstein. 
Kjebenhavn.     Det  kgl.  danske  geografiske  selskab. 
Lima.     Sociedad  Geografica  de  Lima. 
Liverpool.     Liverpool  Geographical  Society. 
London.     Royal  Geographical  Society. 
Melbourne.     Royal  Geographical  Society  of  Australasia. 
Neapel.     Societa  Africana  D'Italia. 
Neuchatel.     Société  Neuchåteloise  de  Géographie. 
Newcastle.     Tyneside  Geographical  Society. 
New-  York.    The  American  Geographical  Society. 
Paris.     Société  de  Géographie. 

Société  de  Géographie  commerciale  de  Paris. 
Librairie  Hachette  &  C**- 
Philadelphia.     The  Geographical  Club. 
Rom.     Societa  geografica  Italiana. 

San  Francisco.  The  Geographical  Society  of  the  Pacific. 
St.  Petersburg.  Det  keiserl.  russiske  geografiske  Selskab. 
Stockholm.     Svenska  Sallskapet  for  Antropologi  och  Geografi. 

Geologiska  foreningen. 
Svenska  turistforeningen. 
Tr ondhjem.     Det  kgl.  norske  videnskabers  selskab. 
Upsala.     Det  geologiske  institut. 
Washington.     Smithsonian  Institution. 
M^en,     Verein  der  Geographen  an  der  Universititet. 

K.  u.  k.  naturhistorisches  Hof-Museum. 
Winnipeg.     The  Historical  and  Scientific  Society  of  Manitoba. 


XX 


Desuden  sendes  aarbogen  til  følgende   institutioner  og  tidskrifter 

Bergen.     Naturen. 
Braunsweig.     Globus. 
Gotha.     Petermann's  Mitteilungen. 
Geographisches  Jahrbuch. 
Kristiania,     Kristiania  arbeiderakademie. 
Stuttgart.     Das  Ausland. 
Wien.     Deutsche  Rundschau. 

Geographische  Jahrbiicher. 


Selskabets  bibliothek  er  forøget  med  følgende  bøger: 

A.  Indkomne    som    gave: 

1.    Fra  boghandler  6.  K.  Joha.  Parmann,  Krlstlaiila. 

Stanley  reise  gjennem   de   sortes  verdensdel   ved  Eilert  Paulsen. 

Hovedjægerfie  paa  Borneo  af  Carl  Bock. 

Templer  og  Elefanter  -         — 

Fra  Østen  af  Birger  Hall. 

Vegas    reise  omkring  Asia   og  Europa   af  A.   E.   Nordenskjold, 

2.  bind. 
De  store  reisers  og   de   store   reisendes   historie  af  Jules   Verne. 
Det  XVIII  aarhundredes  store  sømænd  -  — 

Det  XIX  aarhundredes  reisende  -  — 

Fra  den  kinesiske  mur  til  Japans  hellige  bjerg  af  W.  Coucheron- 

Aamot. 

2.    Fra  professor  R.  Halt,  Helsingfors. 

Grunddragen  af  almånna  geografin  af  R.  Hult. 

B.  Ved    bytte    eller    kjøb: 

Le    Tour   du  Mo7ide,   nouveau    Journal   des  voyages.     Illustr.   fra 

Hachettc  &  0\ 
Svensk a  turistforeningens  årskrift,  7  aargange. 
The    art    of  projection    and    complete    magic    lantern    manual. 

London   1893. 
Hints  to    Travellers.     Royal  Geographical  Society,    7de    udgave. 

London   1893. 
Det  kongelige  norske  videnskabers  selskabs  skrifter  1891  og  1892. 


Prof.  dr.  Tngiar  Nielsen: 

tla.s    og^    Sa.!b.a.i?a.. 


Foredrag  den  Ilte  Oktober  1893. 


I  Januar  og  Februar  maaneder  dette  aar  opholdt  jeg  mig,  paa  rei- 
sen fra  det  sydlige  Spanien  til  Italien,  i  flere  uger  i  Algerien  og  Tunis. 
Jeg  gjennemrciste  i  denne  tid  en  større  del  af  de  nordlige  landskaber  og 
foret<^  tillige  en  udflugt  tværsover  Atlas  til  den  nordøstlige  oasegruppe 
i  Sahara,  omkring  Biskra.  I  forveien  havde  jeg,  med  bistand  af  den 
literatur,  hvortil  der  hos  os  er  adgang,  søgt  at  studere  de  samme  land- 
skabers gec^rafi  og  ethnografi  og  havde  derover  holdt  forelæsninger 
her  ved  universitetet.  Bortseet  fra  den  ældre  literatur,  er  der  alene  i 
de  sidste  tre  aartier  udkommet  en  mængde,  mer  eller  mindre  værdi - 
Mde  værker  over  Algerien  og  Tunis,  saaledes  at  den,  som  vil  sætte 
sig  ind  i  disse  interessante  landes  forhold,  ikke  mangler  veiledning,  og 
hvert  aar,  som  gaar,  bringer  ny  berigelse  af  denne  literatur.  *) 

Det  var  nærmest  under  dette  arbeide,  at  min  interesse  blev  vakt 
for  Nordafrika,  og  ud  af  denne  interesse  var  der  voxet  ønsker  om  per- 
sonlig at  kunne  se  dette  land,  —  ønsker,  som  atter  fremkaldte  reise- 
planer, der  omsider,  efter  mange  overveielser,  havde  antaget  bestemte 
former  og  bleve  virkeliggjorte.  Da  jeg  derfor  om  morgenen  den  I2te 
Januar  første  gang  saa  den  afrikanske  kyst  ved  Melilla,  var  det  for  mig 


^  Jeg  maa  her  med  taknemmelighed  nævne  den  liberalitet,  hvormed  universitetsbiblio- 
thekar  A.  C,  Drobum  har  imødekommet  mine  ønsker  om  nye  anskaffelser  af  modern 
literatur  over  Nordafrika. 


som  at  møde  en  god  bekjendt,  med  hvem  jeg  længe  havde  staaet  i 
brevvexling,  men  som  jeg  endnu  ikke  havde  seet  med  egne  øine.  Da 
jeg  den  3die  Februar  om  aftenen  fra  La  Golettas  rhed  styrede  ud  forbi 
Karthago  mod  Pantelleria  og  Sicilien,  var  det,  som  om  jeg,  uanseet  det 
personlige  bekjendtskabs  korte  varighed,  forlod  en  gammel  ven,  hvem 
jeg  atter  haabede  at  kunne  gjense. 

Jeg  skal  da  her,  inden  det  enkelte  foredrags  korte  ramme,  forsøge 
at  give  nogle  skildringer  fra  det  land,  som  jeg  under  disse  omstæn- 
digheder har  gjennemreist,  og  som  jeg  paa  min  reise,  saavidt  dertil 
var  anledning,  har  søgt  at  studere. 


Det  er  en  velbekjendt  sag,  at  det  nordvestlige  Afrika  niellem 
Atlanterhavet  og  Syrterne,  der  opfyldes  af  Atlas  og  denne  fjeldkjædes 
forskjellige  udgreninger,  i  sin  bygning  er  meget  forskjelligt  fra  denne 
verdensdel  forøvrigt,  medens  der  til  gjengjæld  forefindes  væsentlige  over- 
ensstemmelser med  det  sydvestlige  Europa.  Atlaslandskaberne  ere  ikke 
saa  meget  den  nordlige  afslutning  af  de  sortes  verdensdel,  af  det  mørke 
fastland,  som  den  sydlige  begrænsning  af  det  store,  vestlige  Middelhavs- 
bækken,  og  de  ere  ogsaa  i  sit  udseende  prægede  derefter.  Disse  land- 
skaber ere  ikke  meget  afrikanske,  men  mere  sydeuropæiske,  nærmest 
spanske,  for  en  del  italienske  *).  Naar  Spaniolen  omtaler  de  besiddelser, 
hans  land  endnu  eier  paa  Nordafrikas  kyst,  som  dele  af  det,  han  kal- 
der mitierra  (mit  land),  da  kan  derved  ikke  være  noget  paafaldende, 
idet  begge  sider  af  Middelhavet  her  have  den  samme  karakter,  ganske 
som  om  de  vare  bredder  af  en  mægtig  fjord  af  usædvanlige  dimen- 
sioner.    Geologerne  lære  jo  ogsaa  nu,    at   strædet   ved  Gibraltar  længe 


*)  Atlas,  »nur  ein  Glied  des  grossen  mediterranen  Faltungsgebirges,  ist  sozasagen  ein 
nordischer  Fremdling  auf  dem  einformigen  afrikanischen  Boden,  der  erst  in  relativ 
spater  Zeit  sich  an  das  uralte  afrikanische  Festland  angeschlossen  und  in  seiner 
voUen  Gestalt  und  Bedeutung  entwickelt  hat.«  Dr.  Max  Blanckenhorn,  Die 
geognostischen  Verhåltnisse  von  Afrika,  I,  s.  3. 


\'ar  lukket,  og  at  det  rimeligvis  først  er  opstaaet  i  en  forholdsvis 
ny  tid;>) 

Atlas  er  det  fælles  navn  for  de  fjeldpartier,  som  gjennemskjære 
det  nordvestlige  Afrika,  fra  Syrteme  til  Middelhavet.  Det  er  et  fra  den 
klassiske  oldtid  hævdet  navn,  der  frembyder  sine  fordele.  Men  det  er 
ukjendt  for  de  folkestammer,  der  i  vore  dage  bebo  høider  og  dale  i 
dese  fjelde.  Berbere  og  Arabere  kjende  intet  fællesnavn  for  disse 
fjelde;  for  dem  bliver  den  orografiske  enhed  indskrænket  til  hver  enkelt 
af  de  kjæder,  i  hvilke  det  store  fjeldsystem  er  udstykket. 

Atlas  er  i  ordets  egentligste  forstand  et  system  af  fjeldkjæder  og 
det  slutter  sig  til  de  tilsvarende  fjeldsystemer,  der  paa  den  nordlige 
side  omgive  det  vestlige  Middelhavsbækken.  Det  gaar  ind  som  et  led 
i  rækken  af  de  spanske  fjelde,  Pyrenæerne  og  Appenninerne.  Atlas 
udmærker  sig  videre  ved  den  sterke  foldning  det  har  undergaaet,  og 
det  skiller  sig  allerede  derigjennem  ud  fra  de  øvrige  fjeldpartier,  som 
Afrika  kan  have  at  opvise.  I  flere  af  de  passer,  der  føre  gjennem 
de  enkelte  kjæder,  frembyder  sig  en  fortrinlig  anledning  til  at  se  og  stu- 
dere disse  foldninger,  maaske  allerbedst  i  Jernporten  og  i  Saharamunden. 

Som  samlet  fjeldsystem  har  Atlas  en  betydelig  længde.  Fra  det 
vestl^te  endepunk  i  Marokko  og  til  det  østligste  i  Tunis  er  det  be- 
regnet til  2300  km.  Alperne  beregnes,  efler  den  længere,  ytre  linie 
til  1500  km.;  Pyrenæerne  ere  kun  450  km. 

Som  et  afsluttet  parti  for  sig  selv,  staar  det  marokkanske  Atlas,  det 
høieste,  det  ældste  og  det  mindst  kjendte.  Det  er  dog  sikkert,  at  det 
i  flere  henseender  skiller  sig  fra  det  algeriske  og  tunesiske.  Hvad  jeg 
iiar  seet  af  dette,  er  kun  ganske  lidet,  en  del  af  den  høie  kystrand,  der 
strækker  sig  fra  Melilla  vestover  henimod  Ceuta  og  er  kjendt  under 
navnet  Er-Rif,  samt  den  fladere,  med  enkelte  pyramidalske  høider 
gennemsatte  kyst  fra  Melilla,  østover  til  Algeriens  grænse.  Jeg  skal 
da  heller  ikke  her  dvæle  videre  derved,  men  kun  give  nogle  alminde- 
lige bemærkninger  om  det  marokkanske  Atlas,  paa  grundlag  af  let  til- 
gjængelige  kilder.*) 


*)   Blanck  enhorn,  anf.  St 

')  Et  njt,  indgaaende  værk   er   Dr.  Paul  Schnell,   Das   marokkanische   Atlas- 
gcbirge. 


!• 


I  Marokko  har  Atlas  en  central  kjæde,  der  fra  Atlanterhavskysten 
gaar  mod  NØ  til  sultanatets  østgrænse.     I  denne  findes  der  meget  høie 
toppe,    der   anslaaes  lige    til    4500   m.,   saaledes   at   de   i  høide    skulde 
kunne   maale   sig   med   de   større  Alpetoppe.     Uden    at   der  kan   tales 
om  saakaldt  evig   sne,  ere  dog  mange  af  disse  toppe,  paa  grund  af  sin 
høide  over  havet,  gjennem  den  større  del  af  aaret  bedækkede  med  sne. 
Ogsaa  de  passer,  der  føre  over  denne  centrale  kjæde,  ligge  i  en  meget 
betydelig    høide    over  havet.      Til  Centralkjæden,    som    af  geograferne 
almindelig  benævnes  det  høie  Atlas,   og  ialfald  hos  Berberstammerne  i 
det  sydlige  Marokko  er  kjendt  under  navnet  Idrar-en-drann,  slutter  der 
sig  paa  begge  sider  andre   kjæder,    der,    skjønt    lavere,    dog  i  sig    selv 
ere   ganske  mægtige.     Paa    den    indre,    sydøstlige    side    løber,   som    en 
saadan  kjæde,  det  saakaldte  Anti-Atlas,     Paa  nordsiden  ligger  det  saa- 
kaldte  Melletnatlas  og  andre  fjeldrygge,   der   mod  nord  finde  sin  afslut- 
ning oppe  ved  kysten  i  Er-Rif,  som  der  hæver  sig  i  veiret  som  en  brat 
fjeldmur  med  steilt  affald  mod  havet.     Da  folket  her  ansees  for  at  være 
meget  utilgjængeligt,   vildt  og  uvenligt   mod  de   christne,   har   det    ikke 
været  tillokkende  at  begive  sig  derind.     Som  en  følge  deraf  hører  denne 
del  af  Marokko,  den  nordøstlige,   til   de  for  nærværende  mindst  kjendte 
punkter  i  Afrika.     Af  samme  grund  tør  det  ogsaa  være  bedst  at  udtale 
sig  med  meget   forbehold   om    bygningen    af  de    fjeldkjæder,    som    paa 
nordsiden  støde   til  det   høie  Atlas,   og  indtil   videre  kan  det  være  nok 
at   omtale  det  nordlige  Marokko  i  almindelighed  som   et  mere  kuperet 
fjeldland,  gjennemsat  af  enkelte  større  slettepartier.     En  af  disse  sletter 
er  El-Gharb,  som  allerede   i   den   graa   oldtid  var  bekjendt  som  et  rigt 
kornkammer.     Denne  slette  indtager  det  meste  af  den  vestlige  del  af  lan- 
det nordenfor  det  høie  Atlas ;  det  er  en  lavslette,  bedækket  af  en  frugt- 
bar humus,  og  paa  denne  bor  en  større   del  af  Marokkos  befolkning.  *) 

Ulige  bedre  kjendt  og  undersøgt  er  det  mindre  parti  af  Atlas,  der 
tilhører  Algerien,  og  den  østlige  afslutning  .  ^  nis^),  til  hvilke  jeg  nu 
gaar  over. 


*)    Dr.  Oskar  Lenz,  Timbuktu,  T,  351. 

')    Dr.    A.    Rothpletz,    Das    Atlasgebirge    Algeriens    i    Petermanns    Mit- 
theilungen,    Bd.  36  (1890),  s.   188  flg. 


Det  høie  Atlas  træder  over  i   Algerien   med    synkende  høide   og 
bøier    der    tillige    mere   over   i    østlig   retning.     Som   geografisk  fælles- 
betegnelse  fører   det    nu   navn    af  det  store  Atlas  eller  det  sahariske 
AtlaSy    medens    ogsaa    her    den  indfødte  befolkning   kun   kjender  navne 
paa  de  enkelte  dele.     Paa  sydsiden  falder  det  store  Atlas  lige  af  mod 
Sahara.     Paa  nordsiden  begrænses    det    af  det   eiendommelige   plateau, 
som  indtager  de  midtre  dele  af  det  vestlige  og  centrale  Algerien.     Det 
er    en  region    for   sig  selv,   de  store  høisletters  region  eller  Chotternes 
plateau^).     Paa  disse  vidder  gror  hovedsagelig  kun  alpha,  men  da  ogsaa 
i  store   mængder,    og    med  rette   anvende  franskmændene  om   dem  et 
udtryksfuldt  navn,  Alphahaifet     Hos  os   er  muligens  betegnelsen  Chott 
ikke  almindelig  kjendt,   udenfor  de  søer  af  dette  navn,    der  ligge   i   den 
til  bugten   ved  Gabes   stødende  depression,    hvilken  Roudaire   i  sin  tid 
foreslog  at  sætte  under  vand.     De  fleste  Chotter  eller   Sbakh  (flertal  af 
Sedkah),  som  de  ogsaa  benævnes,  findes  imidlertid  oppe  paa  den  store 
algeriske  høislette.     De  ere  omfangsrige  indsøer,  der  ved  vintertid  mod- 
tage tilløb  af  det  vand,  som   da  kan  falde,  hvilket  atter  om  sommeren 
fordamper.     Inde    paa    det    marokkanske    omraade    ligger    Chott    Tigri, 
Ckott  Rarbi  eller  Gharbi   og    videre  mod   øst  rækken  af  de   algeriske 
Chotts,  Ckott  Chergui,  Zahrez  Gharbi  (857  m.  o.  h.),  Zahrez  Chergui 
(771  m.  o.  h.),  endelig  længere  i  øst  Chott  Hodna,  efter  hvilken  det  øst- 
ligere parti  af  høisletten  kaldes  Hodnaplateauet.     Dertil  kommer  en  del 
mindre  søer.     Fælles  for  dem  alle  er  deres  salte  vand ;  de  have  en  vak- 
ker, blaa  farve,  som  minder  om  havet,   og   naar  fordampningen   er  be- 
g}Tidt,  dækkes  de  efterhaanden  af  et  blændende  hvidt  saltlag,  der  ligner 
sne.     Disse  Chott'ers   størrelse   er  meget   forskjellig;    Chott  Gharbi  har 
en   længde  af  44  km.,    med   en   bredde    af   7 — 20  km.,    medens   Chott 
Chergui  er  140  km.  lang    og    i    bredde   vexler   mellem    10  og   20   km. 
Chott  Hodna  har  en  længde  af  75  km.,  en  bredde  af  7— 18  km.')     Fra 
høisletten  rinder  kun  lidet   vand   ned  i  de  lavere  egne;    det    meste   for- 
damper oppe  i  høiden  fra  saltsøer  og  saltmyrer. 


*)    »Le  nom  de   hauts  plateaux  est  expressif  et  eta^U,     Maurice   Wahl,   L'Algcrie 
(deuxicme  edition,   1 889),  pag.  40. 

^)  M.  Wahl,  L'Algérie,  pag.  41. 


østenfor  Hodnaplateauet  skjærer  større  høider  tværs  over;  men 
derpaa  følger  andre  høisletter,  som  dog  ikke  naa  op  mod  de  vestlige 
i  udstrækning.  Disse  regnes  da  heller  ikke  med  til  det  store  Chott- 
plateau,  uagtet  karakteren  væsentlig  er  den  samme.*) 

Høislettens  begrænsning  mod  syd  er,  som  allerede  nævnt,  d 
sahariske  Atlas.  Dette  danner  en  lang  kjæderække,  afbrudt  af  enkel 
passer.  Et  af  dets  østlige  partier  er  Djebel  Amaur,  et  af  dens  vest* 
lige  Djebel  Aurés,  i  hvilket  findes  Algeriens  høieste  punkt,  toppen 
Chélia  2312  m.*).  Djebel  Aurés  begrænses  mod  vest  af  en  tværdal, 
der  sænker  sig  ned  mod  El-Kantra  og  der  gjennembryder  en  fremskudt 
smalere  tværkjæde  i  det  berømte  pas  Fum-es-Sahara,  Saharamunden, 
af  Romerne  kaldet  calceus  Herculis,  berømt  som  en  af  de  gamle  hoved- 
indgange til  Sahara. 

Det  sahariske  Atlas  er  den  store  sydlige  foldning.  Paa  pla- 
teauernes nordlige  side  er  der  en  tilsvarende  foldning,  der  paa  det 
nærmeste  naar  den  i  høide,  og  som  er  noget  bredere.  Dette  er  d^t 
lille  Atlas  eller,  som  det  endnu  hyppig  benævnes,  Tell- Atlas.  Tell  skal 
—  siges  der  —  egentlig  være  en  betegnelse  paa  Algeriens  kystland, 
og  der  tillægges  ofte:  det  frugtbare  kystland.  Men  Tell  er  dog  noget 
mere.  Det  indbefatter  kysten,  hele  den  nordre  Atlaskjæde,  til  og  med 
Chottplateauet,  samt  endelig  den  smalere  østlige  del  af  plateauet. 

»Hvor  langt  gaar  Tell?«  spurgte  jeg  Mohammed  el-Hadj  ben 
Gannah,  høvding  over  den  arabiske  Gherabrastamme,  der  selv  om  som- 
meren fra  Sahara  trækker  op  paa  plateauerne. 

»Tell  gaar  til  Batna;  Batna  ligger  i  Tell,«  lød  hans  svar. 

Batna  er  den  befæstede  by,  der  er  anlagt  for  at  beherske  ned- 
gangen til  Saharamunden,  og  ligger  ved  foden  af  Djebel  Aurés. 

I  virkeligheden  er  Tell  ikke  saa  meget  et  orografisk,  som  det  er 
et  klimatologisk  begreb.  Paa  arabisk  betyder  ordet  »høide«,  og  derfor 
passer  navnet   bedst   paa  det   stærkt  kuperede  kystland.     Det  er  imid- 


*)  Dr.  Rothpletz,  anf.  st.,  s.  194  opstiller  den  formodning,  at  da  de  store  plateauer 
tilhøre  det  ældre  Miocænfastland,  saa  kan  det  være,  at  dette  ikke  har  eiet  den  samme 
evne  til   at   gjennemgaa  foldningsprocessen  som    det   yngre  Pliocænfastland,  hvor  det 

store  Atlas   kommer  ind  paa  deltes  omraade;  »der  grosse  Atlas  hat«  —  siger  han  

»seine  hochsten  Berge  und  seine  gedrångtesten  Ketten  im  Pliocanfestland«. 

*)    Der  findes  ogsaa  en  anden  høideangivelse,  2320  m. 


Ii 

il 
•I 


E  f,- 


8 


lertid  derfra  blevet  udstrakt  til  at  omfatte  hele  den  del  af  Algerien,  der 
i  den  romerske  tid  var  frugtbart  kulturland,  men  ikke  nogen  af  de  slet- 
ter, paa  hvilke  steppens  eller  ørkenens  karakter  er  fremherskende. 
Fastholdes  dette,  er  det  vigtige  spørgsmaal  om  grænselinjen  forholdsvis 
let  at  klare  *). 

Det  lille  Atlas  hæver  sig  lige  op  af  havet.  Det  er  heUer  ikke  en 
enkelt  kjæde,  men  en  række  af  kjæder,  der  hovedsagelig  gaa  i  samme 
retning  som  kystlinjen.  Længst  i  V.,  mod  Marokkos  kystfjelde  og  disses 
fortsættelse,  hæver  sig  fjeldene  ved  Tlemcen.  Efter  dem  følger  en  kjæde 
OuarseniSy  der  stiger  til  1985  m.,  og  saa  Bibankjædetiy  hvis  navn  (af 
bab.  Flertal  bibaii)  viser,  at  den  er  gjennembrudt  af  passer.  Et  af  dem 
er  det  berømte  pas,  yernporten,  der  betragtes  som  Indgangen  til  den 
egn,  som  Franskmændene  kalde  la  grande  Rabylie^  Nærmere  kysten 
løber  i  vest  en  lavere  kjæde,  der  ender  i  den  vakre  høide  Sahel,  mod 
hvis  ryg  staden  Alger  læner  sig,  og  mere  østlig  det  høie  Djurdjura^ 
der  i  Laila- Khedidja  naar  2308  m..  altsaa  paa  det  nærmeste  Chélias 
lige.  Endnu  mere  østlig,  adskilt  fra  Djurdjura  ved  Oued  Sahels  Dalføre, 
følger  Baborkjæden, 

Det  er  dels  massive,  mægtige  kjæder,  dels  rækker  af  enkelte,  iso- 
lerede høider,  men  alle  gjennemgaaende  med  samme  længderetning, 
sydvestlig  til  nordøstlig,  efterhaanden  med  kystlinjen  bøiende  mere  over 
i  østlig  retning. 

Mellem  kjæderne  ligger  der  brede,  dybe  dale,  og  disse  ere  som 
trinene,  i  hvilke  Atlas  hæver  sig  op  til  sit  store  indlandsplateau.  Den 
øverste  dal,  det  er  plateauet  i  hele  dets  bredde.  Kysten  er  i  alminde- 
lighed brat,  lidet  tilgjængelig  og  fattig  paa  havne.  De  løse  stenarter 
tillade  havets  bølger  at  grave  dybe  huller,  og  undertiden  vidne  gjen- 
staaende  klipper  i  strandens  nærhed  om,  at  kysten  engang  har  strukket 
sig  længere  ud.     Kun  ruiner  af  det  undergravede  fjeldparti  I 

Af  alle  kjæder  i  det  lille  Atlas  er  den,  som  ender  i  Sahel,  den 
mest  isolerede.     Den  skilles  først  i  V.  ved  den  slette,  der  omgiver  Oran 


*)  Smlgn.  Dr.  Rothpletz,  anf.  st.,  s.  190.  Denne  forfatter  vil  endog  have  benæv- 
nelsen »Tell«  helt  udryddet  af  orografien,  og  jeg  er  tilbøielig  til  at  slutte  mig 
dertil,  ialfald  i  den  form,  at  jeg  ikke  kan  anbefale  at  benytte  den  altfor  gjængse 
benævnelse  »Tell-Atlas«. 


og  den  derværende  store  Sebkah,  fra  Ouarsenis  og  andre  af  de  indre 
Igæder;  dernæst  følger  den  store  dal,  hvori  Chelif  strømmer,  og  saa 
Mehdja,  den  vidunderlig  rige  slette,  der  omgiver  Rlidah  og  Alger.  Her 
er  der  alene  mellem  Chelifs  dal  og  Metidja  en  lavere  høide  at  over- 
skride. 

Længdedalene  ere,  som  regel,  alle  brede.  Deres  bund  kan  ligge 
indtil  1000  m.  over  havet.  Tværdalene,  fra  S.  til  N.,  ere  smalere  og 
vildere.  Det  er  i  dem,  man  finder  de  passe,  der  aabne  adgangen  til 
det  indre. 

I  de  østlige  partier  af  det  algeriske  Atlas  blive  fjeldmasseme  mere 
sammenhaengende,  og  de  blive  derfor  for  en  Nordmand  mere  hjemlige. 
Hinsides  den  tunesiske  grænse  kan  der  ikke  længere  paa  samme  maade 
som  i  Algerien  tales  om  en  dobbelt  Atlaskjæde,  skilt  ad  ved  et  mel- 
lemliggende høideplateau.  Det  lille  Atlas  er  allerede  ophørt  omtrent 
ved  den  politiske  grænse.  Om  der  ogsaa  her  er  kjæder,  saa  trænges 
de  mere  sammen;  høiden  er  endnu  i  Tunis  betydelig,  og  selv  nede 
imod  havet  forekommer  der  toppe  paa  1340  m.  ;En  nordlig  kjæde 
gaar  paa  nordsiden  af  Medjerdas  østgaaende  dalføre  og  ender  i  forbjer- 
get Sidi-el'Mekki,  medens  en  anden  kjæde  løber  i  syd  for  denne  dal 
og  ender  i  Cap  Ban,  Begge  ere  imidlertid  udgreninger  af  det  store 
•Atias.  Tilsammen  indeslutte  de  bugten  ved  Tunis,  med  den  store 
slette  omkring  Medjerda,  med  dens  laguner  og  saltsøer,  et  af  Afrikas 
fleste  partier.  Det  var  her,  de  foinikiske  søfarere  grundede  Karthago; 
denne  slette  var  vu^en  for  et  middelhavsvælde,  der  engang  var  jævn- 
b>Tdigt  med  Roms. 

Mægtige  kræfter  have  været  i  bevægelse  for  at  danne  Atlas,  og 
de  store  foldninger  vise  den  dag  idag,  hvorledes  naturen  der  har 
aibcidet. 

Vil  man  i  korthed  forestille  sig,  hvorledes  det  centrale  Atlas  tager 
5g  ud,  kan  det  være  mest  praktisk  at  fastholde  som  udgangspunkt  de 
store  plateauer.  Alphahavet.  Mod  syd  som  mod  nord  finder  dette  sin 
begrænsning  i  skarpt  udprægede  randkjæder,  der  hæve  sig  over  de  uhyre 
bidder,  og  som  falde  brat  ned  mod  Middelhavet  og  mod  Sahara.  Begge 
Atlashøider  ere  lange  randfjelde,  dog,  som  bemærket,  hver  for  sig  sam- 
mensatte af  flere  kjæder,   med   vexlende  høide  over  havet.     Det  indre 


10 


plateau  har  mest  faaet  forblive  i  ro,  muligens  paa  gruno  af  særegen- 
heder i  fjeldmassens  indre  bygning  ^),  medens  foldningerne  have  foregaaet 
til  begge  sider.  Plateauet  er  som  den  bredeste  af  alle  dale,  og  under 
opstigningen  fra  kysten  bliver  øiet  efterhaanden  vænnet  til  disse.  Det 
overraskes  derfor  ikke,  naar  det  tilsidst  møder  den  natur,  som  hersker 
paa  plateauet.  Kommen  over  til  dettes  anden  side,  vænnes  man  igjen 
let  til  de  nye  dalfører,  som  der  møde,  og  i  hvilke  de  fra  før  kjendte 
fænomener  paa  ny  frembyde  sig.  Bortseet  fra  de  tvende  store  mod- 
sætninger mellem  slette  og  kjæder,  er  nemlig  Atlas  intet  fjeldsystem, 
der  byder  paa  megen  afvexling. 

Det  er  en  almindelig  og  meget  grei  fremstilling  af  Atlas's  forskjel- 
lige  partier  at  sige,  at  det  bestaar  af  tre  parallele  strøg,  Tell,  saa 
plateauerne  i  midten  og  Sahara- Atlas  i  det  indre.  Saadan  falder  lan- 
det strax  i  øinene*).  Men  denne  deling  kan  ialfald  ikke  længere  fast- 
holdes som  almindelig  hævdet.  Den  nyeste  opfatning  er  den,  at  pla- 
teauet kun  er  som  en  sokkel  for  de  høiere  fjeldtinder,  og  at  det  lille 
og  det  store  Atlas  støde  umiddelbart  op  til  hinanden.  Plateauerne, 
som  ogsaa  indimellem  afbrydes  af  mindre  fjeldkjæder,  høre  efter  denne 
lære  med  til  det  store  Atlas.  Det  er  kjædernes  retning,  der  efter  denne 
opfatning  bliver  afgjørende.  Det  lille  Atlas  omfatter  kjæder  med  ret- 
ning V— 0;  det  store  omfatter  kjæder  med  retning  SV — NØ,  hvilken  • 
retning  tillige  er  fremherskende  i  de  kjæder,  som  hæve  sig  inde  paa 
plateauet.  Kjæderne  med  denne  retning,  eller  det  store  Atlas  naa  i 
øst  for  Constantine  ned  til  kysten,  og  derved  bliver  det  tillige  det 
store  Atlas,  der  med  sine  forgreninger  opfylder  Tunis. ') 

Det  lille  Atlas  er  noget  rigere  paa  vand  end  de  indre  høisletter. 
Men  dets  elve  ere  dog  ikke  store.  Chelify  der  næst  Nilen  er  den  største 
elv,  som  Afrika  sender  til  Middelhavet,  er  trods  sin  længde  af  henved 
700  km.  en  vandfattig  elv.     Med  sit  skiddenbrune  vand  i    et   leret   leie 


')    Smign.  ovenf.  s.  6,  note  i. 

')  Denne  deling  er  fremfor  alt  hævdet  i  det  foran  nævnte  arbeide  af  Maurice  Wahl, 
L'Aigérie.     Smlgn.  Alfred  Rambaud,  La  France  coloniale,  s.  60. 

')  Det  er  denne  opfatning,  som  er  fremsat  i  den  tidligere  nævnte  afhandling  af 
dr.  Rothpletz.  Denne  kan  naturligvis  ikke  have  øvet  nogen  virkning  paa  den 
gjængse  talebrug,  hvori  »Tell«  fremdeles  forekommer,  og  som  følger  den  s.  6  om- 
talte delelinje. 


11 


gjør  den  intet  storslagent  indtryk.  Den  er  den  eneste  større  elv,  som 
fa  Chottplateaiiet  bryder  sig  en  vei  ned  til  havet.  Efter  at  være  kom- 
men ned  i  sin  lavere  dal,  flyder  den  rolig  mod  vest,  paa  nordsiden  af 
Ouarsenis.  Mere  tiltalende  ere  de  østlige  elve.  Chiffa,  som  fra  Medea 
tfl  Blidah  bryder  sig  en  trang  vei  mellem  de  bratte,  løvklædte  høider, 
L^ebel  Musaia  (1604  m.)  og  Djema  Dra  (1472  m.),  er  en  rivende  elv, 
med  bredt  flomleie,  og  Isser,  der  gjennemstrømmer  de  trange  kløfter  i 
Kabylernes  land,  har  samme  karakter,  men  er  forholdsvis  liden.  Oued 
Sahel  er  atter  en  lerelv,  medes  Seybouse  og  Rummel  mere  ere  fjeldelve. 
Me^erda  endelig  i  øst  begynder  som  en  vakker  fjeldelv,  der,  naar  den 
har  vand,  bruser  frem  gjennem  sin  trange  dal.  Men  ogsaa  den  bliver  efter 
sin  udtræden  paa  sletterne  ved  Tunis  en  lerelv  som  de  andre.  Gjennem- 
gaaende  for  alle  disse  elve  er  deres  ringe  vandmængde.  Men  det  er 
dof  Medjerda,  som  har  dæmmet  op  den  rige  slette  om  Tunis  og  Kar- 
thago,  en  dannelse,  der  i  mindre  maalestok  erindrer  om  Nilen  og  dens 
delta.  Ingen  af  dem  danner  indsøer,  et  træk,  der  er  fælles  for  de  vest- 
lige Middelhavs^ne.  For  en  Franskmand,  en  Italiener  og  en  Spanier 
er  det  ikke  forbausende  at  se  disse  elve  uden  indsøer.  Men  en  Nord- 
mand maa  uvilkaarlig  savne  dem. 

Atlas  er  et  overordentlig  øde,  nøgent  tjeldparti.  I  Tunis  og  i  de 
øsdige  dale  af  Algerien  er  der  endnu  levnet  korkegeskove,  der  gjøre 
(Bsse  partier  m^et  tiltalende.  Men  vestover  er  der  ryddet  ordentlig 
^Pi  og  der  er  det  en  undtagelse,  at  se  en  skovklædt  fjeldside.  Ved 
Batna  gaa  cederskovene  høit  op.  Men  om  det  er  sandt,  at  der  i  dem 
endnu  findes  løver,  saa  vil  det  ikke  være  let  for  ørkenkongen  at  skjule 
%  mellem  de  derværende  træer,  der  staa  meget  langt  fra  hinanden,  og 
efter  vore  begreber  ikke  fortjene  navnet  af  en  skov.  Ved  Chiffas 
bredder  er  der,  efter  vor  opfatning,  mere  virkelig  skov.  Ogsaa  der  skal 
der  endnu  huse  et  par  løver.  Sikkert  er  kun,  at  der  lever  en  del 
abekatte  i  denne  skov,  og  af  dem  har  jeg  været  saa  heldig  at  faa 
nogle  at  se. 

Omkring  selve  staden  Alger  er  der  meget  kulturland. 

Men  ellers  kan  det  siges,  at  disse  dele  af  Afrika  mest  gjøre  ind- 
tryk ved  sm  nøgenhed  og  sit  ubeskrivelige  øde.  Tunis  er  noget  andet, 
og  den  gamle  romerske  provins  Afrika  har  fremdeles  bevaret  et  ud- 
seende, der  ialfald   i    nogen  grad  kan  gjøre   det  forstaaeligt,  hvad  den 


12 


engang  var.  Men  allerede  i  det  gamle  Numidien  begynder  landet,  efter- 
som man  kommer  fremover  mod  vest,  at  antage  et  mere  øde  præg,  og 
kommer  man  saa  ind  i  det  gamle  Mauretanien,  træder  dette  alt  mere  frem. 

I  grunden  have  i  vore  dage  de  nordlige  partier  af  Sahara^  der 
støde  imod  den  søndre  rand  af  Atlas,  et  mere  frugtbart  udseende  end 
høiderne.  Det  er  forsaavidt  interessant  at  gjøre  turen  med  jernbanen 
over  Atlas,  ned  til  Saharas  nordlige  oaser.  Fra  Batna  oppe  paa  pla- 
teauet (1054  m.)  synker  banen  ned  gjennem  en  lang  dal  til  stationen 
El-Kantra,  der  ligger  i  en  indelukket  kjedel,  umiddelbart  op  til  Sahara- 
munden,  Saa  igjennem  denne,  hvor  palmerne  gro  mellem  stenene  i  det 
ofte  tørre  elveleie,  og  hvor  fjeldmassens  foldninger  fremtræde  med  en 
storslagen  regelmæssighed  i  de  bratte  fjeldvægge,  der  begrænse  det 
forøvrigt  meget  korte  pas^).  Derpaa  i  en  mægtig  bøining  rundt  oasen 
El-Kantra  med  dens  18,000  dadelpalmer,  og  videre  gjennem  ørkenen. 
Enkelte  arme  af  Atlas  følge  endnu  et  stykke  med;  men  ogsaa  disse 
høre  op,  og  den  store,  vide  slette  fortsættes   i   det  uendelige  mod  syd. 

Dette  er  ørkenen;  det  er  Sahara,  Elvene  skjære  sig  brede  flom- 
leier,  tildels  fyldte  med  store  stene.  De  rinde  med  sagte  fald  over 
sletten,  der  umærkelig  synker.  Biskra,  hvor  nu  jernbanen  ender,  ligger 
124  m.  o.  h.  Oasen  Sidi-Okba,  endnu  mere  sydlig,  ligger  kun  omkring 
80  m.  o.  h.,  og  derfra  glider  man  videre  over  i  den  store  depression, 
hvor  vandspeilet  i  de  derværende  Chotter  endog  ligger  30  m.  under 
havets  overflade. 

Her  er  ørkenen. 

Men  de  franske  boringer  have  anrettet  vidundere,  og  ved  at  sprede 
et  net  af  artesiske  brønde  have  Franskmændene  dybt  ind  i  Sahara  skabt 
en  betryggende  existens  for  den  indfødte  befolkning,  medens  til  samme 
tid  denne  del  af  Sahara,  Zibanstammernes  land,  har  undergaaet  store 
forandringer  til  det  bedre  i  sit  udseende.  Det  er  Saharas  store  under- 
jordiske net  af  vandaarer,  som  her  er  bragt  op  i  dagen  og  taget  i 
tjeneste  hos  civilisationen^). 


*)    En  interessant  skildring   af   færden   gjennem   dette   pas,    under  de  ældre  reiseforhold, 
hos  Gustav  Rasch,  Nach  den  Oasen  von  Siban  (1866),  s.  295  flg. 

')    Smlgn.    en    afhandling    af   G.    Rolland     om    det^algeriske    Saharas   hydrografi    og 
orografi  i  Bu  11.  de  la  so  c.  de  gcogr.  de  Paris,   1886,  s.  202 — 255. 


Oaserne  rj'kke  hinanden  nærmere  ind  paa  livet,  og  ørkenbælteme 
blive  stedse  smalere.  Sand  er  der  fremdeles.  Men  ved  flittigt  arbeide 
er  der  paa  mange  steder  skabt  kulturjord,  hvor  det  før  kunde  synes 
utmiligt  at  haabe  paa  muligheden  af  agerdyrkning. 

Biskra  synes  at  have  alle  betingelser  for  at  kunne  maale  sig  med 
baade  Kairo  og  Alger  som  vintersanatorium.  Beskyttet  af  Atlas  mod 
nord.  og  med  ørkenens  vidunderlig  rene,  klare,  tørre  luft  maa  det 
eftertiaanden  blive  meget  søgt  af  syge  og  rekonvalescenter.  For  tiden 
si^;es  det  mest  af  dem,  som  ønske  at  faa  et  indblik  i  ørkenen  og  dens 
\k,  og  ogsaa  heri  er  der  noget  lokkende  og  dragende. 


Gade  i  det  nye  BUkra. 

Fra  Menaretet  i  Sidi  Okba  kastede  jeg  ogsaa  dette  blik  ud  over 
I^haras  graa  s.andslette,  hvor  oaserne  tegne  sig  mod  horisonten  som 
lange,  mørke  linjer.  Der  staar  man  paa  tærskelen  til  en  anden  verden; 
(ierira  gaar  veien  over  de  lange  ørkenvidder  ind  i  det  mørke  fastland. 
TH  Biskra  kom  Romerne ;  det  kaldtes  af  dem  nd  piscinas,  og  maaske 
tommer  det  nuværende  navn  deraf  Men  videre  kom  kun  Arabere  og 
Berbere.  Inde  i  ørkenen  skjuler  sig  det  længe  gaadcfuldc  folk,  Tuareg, 
t?  bag  dem,  der  er  de  sortes  land,  Sudan. 

Sahara  er  en  verden  for  sig,  i  udstrækning  som  Europa,  i  folke- 
mængde som  Norge. 

Her  paa  Saharas  nordgrænse  møder  allerode  den  a^gte  afnkanske 
belblkiiing.      Sudannegre    leve  her,   og  skjønt   Araberne    negte   det,   er 


det  sikkert,  at  de  drive  sit  fra  hjemmet  medbragte  fetischistiske  heden- 
skab. Mellem  de  to  oaser,  ny  c^  gammel  Biskra,  saa  jeg  selv  en  sort 
fetischpræst,  »h  nkgre  Marabout,  som  han  benævnedes  af  nogle  indfødte 
bom,  med  trommen  og  det  hele  udstyr. 

Saharas  døtre,  fremfor  alle  pigerne  af  stammen  t)»ia/iWit/,  strømme 
sammen  i  Biskra,  og  paa  dets  kaféer  optræde  de  hver  aften  som 
alméks,  3 :  danserinder.  Mange  af  dem  ledsages  af  ældre  søstre  og 
niodre,  og  dot  siges,  at  naar  de  have  levet  dette  vilde  liv  i  nogle  aar. 


Gade  i  SLdi-Okba. 

da  vende  de  hjem  med  en  medgift  for  saa  at  gifte  sig  og  !uden  være 
Saharas  værdige  hustruer  og  mødre.  Lignende  træk  fortælles  af  Hero- 
dot, og  vi  staa  her  foran  et  umærkeligt,  urgammelt  forhold.  Men  j^  er, 
efter  selv  at  have  været  i  Biskra,  ikke  tilbøielig  til  at  tro  synderlig  paa 
disse  danserinders  rehabilitation  i  hjemmet.  Komme  de  hjem  uden  at 
være  ødelagte  af  sit  Lv,  have  de  neppe  anden  udsigt  end  at  leve  ensUg 
af  sine  medbragte  midjer.  For  tiden  er  desuden  det  hele  i  udartning, 
og  der  burde  snarest  gjøres  en  ende  paa  forhold,  der  ikke  engang  læn- 
gere kunne  siges  at   have  en  etlinologisk  interesse.     Spanierinder  blande 


16 


ag  mellem  Oulad   Nails   døtre,    og    paa   kaféerne    har    det   europæiske 
la^eltangel  trængt  sig  ind  ved  siden  af  den  gamle  negermusik  •). 

Som  ørkenen  nu  ser  ud,  støder  den  ikke  bort.  Men  der  er  dc^ 
et  melankolsk  grundtræk  i  denne  natur,  der  sætter  sit  stempel  baade 
pu  den  (^  det  liv,  som  der  leves.  Alt  er  alvorligt,  <^  de  værdige 
Arabere  og  Berbere  mere  end  nogen  anden.     Kun   den   muntre  N^er 


Danserinde  Tra  Biskra. 

^«  sig  Ira  de  andre.  Han,  det  mørke  fastlands  sorte,  trælbundne 
sw  er  liv  og  lystighed,  og  medens  forovrigt  alle  synes  prægede  af 
wtenens  tause  ensomhed,  vandrer  han  om  og  slaar  gjækken  løs.     Mun- 

'1  SmlgiL  Dr.  W.  Kobelt.  Reiseeiinneruneen  nus  Mgeiitn  und  TddIs 
(iSSj),  i.  348.  Skikken  skal  ogsaa  i  BUkra  være  meget  gammel;  men  den  strider 
wotla  imod  de  begreber,  som  herske  hos  andre  Araberslammet  om,  hvad  det  stem- 
Biet  med  kvindelig  ærbarhed. 


16 


ter  og  gal,  har  han  ingen  anden  opgave  end  at  more  sig  selv  og  andre. 
Men  om  han  med  sin  løsslupne  lystighed  kan  forstaaes  af  en  Europæer, 
saa  er  det  alt  spildt  paa  Araberen. 

De  dele  af  Atlas  og  Sahara,  der  lyde  under  sultanen  af  Marokko, 
ere  prisgivne  alle  virkninger  af  et  slappet,  muhamedansk  herredømme, 
saalænge  dette  varer.  Helt  anderledes  stille  udsigterne  sig  for  de  øst- 
ligere landskaber,  hvor  nu  fransk  herredømme  og  fransk  indflydelse  er 
grundlagt.     Det  er  som  en  anden  verden. 

Atlas  har  fra  den  romerske  tid  selv  for  en  væsentlig  del  bestemt 
de  administrative  grænser.  Den  romerske  provinsialinddeling  var  bygget 
paa  landets  naturlige  forhold,  og  de  samme  grænser  have  siden,  iaifald 
delvis,  formaaet  at  holde  sig  under  de  paafølgende  statsdannelser  og  ere 
tilsidst  antagne  af  Franskmændene.  Algerien  deles  i  tre  departementer, 
der  igjen  ere  ligesaa  mange  naturlige  provinser.  I  Oran  breder  ørken- 
naturen sig  over  det  vide  plateau  og  trænger  her  ind  paa  kysten.  Alger 
er  et  mellemled,  hvor  allerede  det  dyrkbare  strøg  vinder  større  bredde, 
og  længst  i  vest,  i  Constantine,  gaar  det,  man  kalder  Tell,  sammen 
med  Sahara  og  trænger  ind  paa  ørkenen.  ■  Midtpunktet  i  det  hele  er 
hovedstaden  Alger,  der  gjennem  længdedale  og  tværpasser  har  sin 
'naturlige  forbindelse  med  den  hele  koloni.  Romerne  forstode,  at  Me- 
tidja  var  stedet  til  at  anlægge  et  militært  og  administrativt  knudepunkt, 
og  de  grundede  der  Cherchel,  som  stedet  nu  kaldes,  det  gamle  Cæsarea. 

For  Algerien  har  det  været  en  stor  lykke  at  komme  under  fransk 
herredømme  og  først  under  dette  har  der  overhovedet  kunnet  blive 
tale  om  en  opkomst  for  landet^).  Fra  den  romerske  tid,  eller  iaifald 
fra  den  byzantinske,  har  dette  ligget  brakt.  Den  arabiske  kultur  har 
der  ikke  frembragt  saadanne  mindesmærker  som  de,  der  i  Spanien  den 
dag  idag  minde  om  dennes  blomstringsperiode,  og  under  det  trehun- 
dredaarige  tyrkiske  herredømme  skulde  heller  ikke  kulturen  sætte  mange 
friske  skud.  Franskmændene  have  nu  stillet  sig  den  opgave  at  løfte 
arven  efter  Romerne,  og  hvad  de  i  den  henseende  have  udrettet  i 
løbet  af  63  aar,  er  ogsaa  storartet.  I  de  senere  aar  er  Tunis  ligeledes 
draget  ind  under  de  velgjørende  følger  af  det  samme  system.     Algerien 


*)    Som   populære    oversigter    over    erobringens    historie    kunne   anbefales   to   bøger   af 
P.  Gaffarel,  La  conquéte  d'Algérie  (1887)  og  L'Algérie  conquise  (1890). 


17 


er  fuldstændig  forandret.     Udmærkede    veic   gjennemskjære    i    alle   ret- 

• 

runger  det  bjergfulde  land,  og  man  ruller  nu  i   sin   vogn   magelig  gjen- 
nem   de    vilde    kløfter,    hvor   fordum    løverne    havde    sit    utilgjængeligc 
slqulested,  og  hvor  Araberen  i  hellig  rædsel  ikke   vovede   at  gaa  ind, 
soiTi   om    det    var    dødens    hjem.     Jernbanebygningen    er   skreden   rask 
frem.     Fra  den  store   længdebane,    der    gjennemskjærer  Atlas   fra   Oran 
til  Tunis,  fører  allerede  flere  sidebaner  ned  til  de  vigtigere  kystbyer,  og 
to  baner   er  lagte  tværs    over  fjeldryggene    og    Chott-Plateauet  ned  til 
Sahara,    medens   den    tredie   er  under   bygning.     Der  er  istandbragt   et 
telegrafhet.     Langs  kysten  —  det  gamle  sorøverhjem   —   lyser  der  om 
natten  tidsmæssige  fyre,  der  vise  de  søfarende  vei;   mellem  kystbyerne 
bber  der  dampskibe  i  regelmæssig  fart;    hvor    der   i  det  indre  ikke  er 
jernbaner,  besørges  forbindelsen  ved  diligencer.    4Der   sørges  overalt  for 
oplysningen,    dels   i    arabiske,   dels  i  franske  elementære  skoler*).     For 
den   høiere  dannelse  er  der  ogsaa  anordnet  de   fornødne  hjælpemidler, 
og  den  høiere  skole  i  Alger,    der   nu  har  faaet  sin   storartede  bygning, 
meddeler  en  undervisning,  som  paa  det  nærmeste  svarer  til,  hvad  der  i 
Europa  bydes   paa    et    universitet.     Det    staar   maaske    kun    tilbage   at 
give  dette  institut  examensret,  forat  det  skal  være  ligestillet  med  moder- 
landets universiteter  og  fakulteter.     Endelig  er  den  personlige  sikkerhed 
ble\'en  en  helt  anden  end  tidligere,   og  om   der  end  muligens  kan  fore- 
falde  en   del  grove   politiuordener  og  forbrydelser,   som  vække .  opsigt, 
saa  er  dette  dog  ikke  saa  meget,   at  man  jo  ikke  kan  sige,   at  sikker- 
heden inden  det  af  Franskmændene    i    Nordafrika   besatte   omraade   er 
%esaa  stor  som  i  Sydeuropa,    og  at   den   fremmede  reisende  intet  risi- 
kerer, saalænge  han  holder  sig   inden  grænsen  for  det  franske  politi  og 
de  franske  garnisoner.     Efter  de  sidste  opstande  tør  det  ogsaa  antages, 
at  det  franske  herredømme  er  blevet   bedre  befæstet,    og  selv  de  mest 
urolige   elementer  af  den    indfødte   befolkning   ville   betænke  sig   baade 
^g^  ^  gJ^ndig,  forinden  de  vove  noget  nyt  forsøg. 

For  tiden  er  det  især  den  algeriske  jord,  der  underkastes  kultur, 
og  fornemmelig  er  det  vindyrkningen,  som  gjør  betydelige  fremskridt. 
I  1881  var  dertil  anvendt  30,200  hektarer,  i  1891  107,000,  og  høstens 
udb>tte  er  steget  fra    184,500  hektoliter   i    1871    til    4,058,406  i   1891. 


*)  Smlgn.  Oran  et  l'Algérie  en   I  887,   I,  pag.   107  flg. 


18 


Den  a^criske  jord  er  frugtbar  i  store  partier  af  latidct,  og  det  er  visse- 
lig berettiget,  at  foretagsomhed  (^  kapital  først  have  vendt  sig  til 
den '). 

Der  kan  være  hcgaaet  feilgreb  ved  Algeriers  indordning  i  den 
franske  stat.  Som  et  saadant  anføres  den  raskhed,  hvormed  landet 
blev  erklæret  for  en  integrerende  del  af  moderlandet,  og  som  et  andet 
nævnes  Jødernes  altfor  hurtige  emancipation,  der  skal  have  øvet  en 
irriterende  virkning  paa  Araberne  og  været  en  af  lio vedgrundene  til  op- 
standen i  iS/i.  De  vexlende  rcgjeringsformer,  der  have  afløst  hin- 
anden i  Frankrige  siden  1830,  maa  selvfølgelig  have  vanskeliggjort  en 
konsekvent  gj  en  nem  føre  i  se  af  de  mest  hensigtsmæssige  former  for  Alge- 
riens  stjaelse  og  lettet  indgangen  for  de  politiske  experi  men  talsystem  er, 
der  i  saadanne  forhoUl  altid  pieie  at  være  feilgrebenes  kilde.  Men  om 
der  end  -er  gjort  feilgreb,  saa  er  der  tillige  nedlagt  meget  og  dygtigt 
arbcide  for  at  kolonisere  landet,  for  hvilket  saavel  regjeringen  som  de 
private  maa  fortjene  megen  anerkj  ende  Ise. 

Den  franske  administration  har  arbeidet  paa  at  bortrydde  hindrin- 
gerne for  Europæernes  nedsættelse  i  landet;  den  har  søgt  at  forsone 
de  indfødte  med  det  nye  herredømme  og  at  jævne  modsætningerne 
mellem  dem  og  Europæerne.  Den  kan  have  været  nødsaget  til  at 
experi  ni  entere  ogsaa  her.  Men  alligevel  har  denne  administration  støtte 
i  sin  fortid,  og  den  har  efterhaandcn  vundet  et  klarere  syn  over  den 
maade,  hvorpaa  den  skal  gribe  sine  opgaver  an. 

F"rankrige  har  en  gammel,  ærefuld  kolon iaihistorie,  af  hvis  tradi- 
tioner det  kan  have  megen  lærdom  at  udvinde,  og  denne  historie  viser, 
at  folket  ikke  savner  den  koloniserende  evne,  som  man  ellers  er  til- 
bøielig  til  udelukkende  at  hæ\'do  for  de  germaniske  nationer.  Det 
er  derfor  ikke  berettiget,  blot  at  hen\'isc  til  de  uheld  og  vanskeligheder, 
som  1-rankrige  har  mødt  i  sine  bestræbelser  for  at  kolonisere  Algericn. 
Det  er  vistnok  saa,  at  det  ikke  endnu,  i  63  aar,  er  lykkedes  at  samle 
en  større  europæisk  befolkning  paa  Algericns  grund,  end  henimod  en 
tsaa  betydelig  mindre,  end  hvad  der  i  samme  periode  er 

f  uti  fiiyi  isscntidkmail  agricele:    r'csl   la   Itrre   qui  ton  tiilrhii,  Ui  ttm 
:  peur    tindHSlrit,    ilU  isl  dans  tenfaiicc'       L.    ViRnun,    La    Trance 


19 


voxel  op  af  skandinavisk  befolkning  paa  de  nordamerikanske  staters 
gnind.  Saaledes  som  det  stiller  sig  med  befolkningsforholdene  i  moder- 
landet, hvor  folkemængdens  fremgang  er  saa  ringe,  at  den  knapt  for- 
tjener at  nævnes,  er  der  heller  ikke  andet  at  vente.  Frankrige  kan 
ikke  skaffe  mennesker  til  at  kolonisere  landet,  og  dette  er  en  meget 
l>etænkelig  sag.  Det  har  til  en  tid  havt  det  held  at  kunne  benytte 
udvandrere  fra  Elsass,  som  ere  bosatte  paa  flere  steder.  Officielt  høres 
der  maaske  ikke  saa  meget  om  disses  endelige  skjæbne.  Men  under- 
haanden  kan  der  komme  oplysninger,  som  ikke  lyde  fordelagtig.  En 
mand  fra  en  af  de  mindre  byer  i  øst  for  Alger,  med  hvem  jeg  sam- 
talte om  disse  forhold,  paastod,  at  de  elsassiske  kolonister  ikke  havde 
let  for  at  taale  det  algeriske  klima,  men  forholdsvis  tidlig  bukkede  under. 
Denne  min  hjemmelsmand  saa  stillingen  meget  mørkt.  Han  paa.stod, 
at  der  herskede  misere  mellem  de  indfødte,  og  at  Frankrige  aldrig 
uden  hjælp  kunde  formaa  at  kolonisere  Algerien.  Der  kan  —  sagde 
han  —  nok  være  fransk  kapital  i  kolonisationsarbeidet ;  men  dette  vilde 
staa  fast,  saafrcmt  der  ikke  havde  været  Spaniere  og  Italienere,  for- 
nemmelig Maltesere,  som  havde  lagt  det  personlige  arbeide  til. 

I  1892  var  der  i  Algerien  ogsaa  215,793  é  f tanger  s,  altsaa  ikke 
saa  meget  mindre  end  FranskmændoneS  eget  antal  (276,672).  Det  er 
disse  Spaniere  og  Maltesere,  dér'  bil  a.  skulle  repræsentere  den  arbeids- 
kraft,  hvilken  det  skyldes,  at'Metidja  er  blevet,  hvad  det  er.  Men  de 
blive  der  i  andet  slægtled  'fransktalende,  og  formodentlig  indregistreres 
Je  da  med  dét  samme  under  den  franske  befolkning,  medens  Spanierne 
paa  de  steder,  hvor  de  have  levet  i  aarhundrcder,  f  ex.  i  ( )ran,  frem- 
deles bevare  sit  gamle  sprog. 

Imidlertid  er  ikke  sagen  afgjort  dermed.  For  det  første  er  ikke 
^>3  aar  noget  langt  tidsrum  i  folkenes  liv,  og  derna^st  kan  der  med  føie 
sporges,  om  ikke  ogsaa  andre  koloniserende  nationer  have  maattet  gjen- 
iwngaa  en  ligesaa  lang  eller  endnu  længere  prøvetid. 

Der  har  været  forsøgt  forskjellige  methoder. 

Det  var  i  sin  tid  et  slagord  af  Napoleon  III,  at  der  paa  afrikansk 
jordbund  skulde  fremstaa  et  empire  eller  royamne  arabe.  Dette  vakte 
^trax  megen  uvilje  mellem  kolonisterne  og  har  været  kilden  til  mange 
feijgrel),  og  det  er  nu  den  almindelige  opfatning,  at  det  ikke  bliver  ad 
den  vei,  Frankrige   skal  befæste   sit  herredømme  i- Nordafrika.  •  Maaske 


20 


er  det  alligevel  endnu  ikke  muligt  at  optrække  med  sikre  linjer  den 
vei,  som  maa  foretrækkes,  og  ialfald  vover  ikke  jeg  at  indlade  mig  paa 
noget  forsøg  i  denne  henseende,  med  fordring  paa  at  kunne  lose  alle 
de  vanskeligheder,  som  der  have  mødt.  Opmærksomheden  er  nu  alt 
mere  vakt  for  det  nødvendige  i  at  skabe  en  stærkere  europæisk  befolk- 
ning, der  kan  kolonisere  en  del  af  landet  og  udvikle  dets  hjælpekilder '). 
Først  naar  der  er  en  større  del,  som  kan  siges  at  være  helt  eller  over- 
veiende  europæiseret,  har  Frankrige  den  fornødne  støtte.  Der  maa 
voxe  op  en  gallo-afrikansk  race,  akklimatiseret  for  Algerien  og  istand 
til  der  at  optage  arbeidet.  Men  dette  kan  ske,  og  der  arbeides  mod 
dette  maal.  Eftersom  den  fra  Europa  indvandrede  befolkning  tiltager, 
bliver  landet  i  videre  udstrækning  dens,  og  kolonisationsarbeidet  kan 
optages  paa  nye  punkter.  Det  er  et  ydre  mærke,  at  efterhaanden  de 
gamle  arabiske  navne  officielt  ombyttes  med  franske,  der  yderligere 
tjene  til  at  sammenbinde  kolonien  med  moderlandet. 

Jeg  kom  til  Afrika  med  stærke  tvivl  om  Frankriges  evne  til  at 
kolonisere;  men  jeg  havde  i  mange  henseender  forandret  disse  me- 
ninger, da  jeg  drog  derfra. 

Kolonisation  er  et  mangesidigt  begreb. 

Hvad  den  angelsachsiske  race  har  udrettet  i  Amerika  overfor  de 
svage  Indianerstammer,  og  hvad  der  kan  gjøres  med  Sydhavsøernes 
lidet  modstandsdygtige  indfødte,  det  lader  sig  ikke  opnaa  med  et  eneste 
slag  overfor  saa  levedygtige  folk,  som  de,  der  befolke  Nordafrika.  En 
sammenligning  mellem  Nordamerika  og  Nordafrika  er  vildledende,  og 
om  denne  maa  falde  ugunstig  ud  for  Franskmændene,  da  er  det  ikke 
deres  skyld.  Den,  som  rigtig  vil  vurdere  alle  forhold,  maa  endog 
komme  til  det  resultat,  at  den  franske  nation  i  Afrika  —  trods  de  feil- 
greb,  som  vel  ere  uundgaaelige  for  alle  koloniserende  folk  —  har 
udrettet  særdeles  meget,  og  at  den  fortjener  en  ganske  anden  anerkjen- 
delse  end  den,  som  almindelig  bliver  den  tildel. 

Hvad  Romerne  ikke  have  magtet,  det  vil  ogsaa  overstige  de  mo- 
derne nationers  evne. 


')  »L'Algirie  est  tine  cohuic  mixte  qiii  tient  a  la  fois  de  la  colonie  ifexploitation  et  Je  la 
colonie  de  peitplement, «  L.  V  i  ^  n  o  n,  La  F  r  a  ii  c  e  dans  1*  A  f  r  i  q  u  e  du  Nord 
(26  édit.  i888),  pag.  7. 


21 


Men  hvad  Romerne  have  formaaet,  det  vil  ogsaa  Frankrige  have 
udsigt  tiJ  at  naa,  selv  om  vanskelighederne  for  tiden  ere  langt  storre, 
end  da  Romerne  beherskede  disse  lande. 

I  den  romerske  tid  var  der  paa  Afrikas  grund  en  stærk,  fra  Europa 
ind\*andret  befolkning;  men  denne  formaaede  over  den  indfodte  race, 
Berberne,  ikke  at  udrette  mere  end  at  romanisere  nogle  lag,  medens 
hovcilmassen  blev  upaavirket.  Der  opstod  i  Afrika  en  særegen  varietet 
af  Romere,  og  den  afrikanske  romanisme  har  paa  mange  maader  gjort 
sig  gjældende.  Den  har  ikke  mindst  været  mærket  i  de  forste  aarhun- 
dreder  af  den  christne  kirkes  historie. 

Franskmændenes  opgave  skulde  —  saa  synes  det  —  forst  blive 
den  at  tilveiebringe  et  lignende  forhold.  Der  maa,  hvad  enten  det 
bliver  med  Franskmænd,  Spaniere  eller  Italienere^  skabes  en  europæisk 
befolkning,  der  ialfald  i  andet  slægtled  er  fransk,  men  som  med  bibehold 
af  sin  stammebevidsthed  bliver  knyttet  til  landet,  og  denne  befolkning 
bliver  det  franske  herredømmes  støtte.  Det  ser  ud,  som  om  det  her 
kan  være  noksaa  lovende.  Dødelighedsprocenten  formindskes  mellem 
Franskmændene  i  Algerien,  og  fødslerne  ere  talrigere  end  i  hjemlandet; 
Spanierne  formere  sig  hurtigst.  Fra  Europæerne  maa  der  udgaa  en 
paavirkning  paa  de  indfødte,  der  allerede  nu  forstaa  den  europæiske 
kulturs  overlegenhed,  selv  om  de  instinktmæssig  kunne  hade  den.  Uhel- 
dig\is  er  det  netop  i  dette  punkt,  opgaven  nu  er  bleven  saa  meget 
^'anskeligere.  Romerne  havde  af  indfødte  alene  at  bestille  med  Ber- 
^e;  Franskmændene  have  ogsaa  at  arrangere  sig  med  Araberne, 
der  staa  ganske  anderledes  uvillige  overfor  den  europæiske  kultur  og 
inaaske  allermest  overfor  den  christne  religion. 

Det  vil  neppe  gaa  at  europæisere  Berberne  i  vore  dage  mere  end 
i  Romernes.  Men  Frankrige  kan  haabe  at  forsone  dem,  og  det  kan, 
nied  Rom  som  mønster,  optage  enkelte  af  dem  i  rækken  af  fremtidens 
GaDo-Afrikanere,  kan  bringe  andre  i  et  venskabeligt,  paavirket  forhold 
og  neutralisere  andre. 

Med  Araberne  bliver  det  ulige  værre;    meri   dersom  det  lykkes  at 

vinde  Berberne,  som  ere  mere  religiøst  indifl'erente,  er  det  ogsaa  lettere 

at  holde  Araberne  stangen.      Thi  ogsaa  i  denne  henseende  er  stillingen 

nu  vanskeligere.     Det  er  ikke  den  nationale  chamnnisme,  men  den  reli- 

'  ^^  fanatisme,   som   danner   den    store   kløft   mellem    de    indfødte   og 


22 


Europæerne.  Islam  danner  i  vore  dage  et  baand,  der  sammenknytter 
alle  Afrikas  stammer  og  trods  fprskjellen  i  nationalitet,  tvinger  dem  sam- 
men til  en  enhed  mod  de  christne.  Romerne  havde  ingen  saadan  mod- 
stand at  frygte  *). 

Paa  den  anden  side  har  aldrig  nogen  fremmed  nation  øvet  et  saa 
effektivt  herredømme  over  Nordafrika  som  Franskmændene.  Kabylerne, 
der  ere  Berbere,  have  aldrig  været  undertvungne,  forinden  den  franske 
hær  besatte  deres  land.  Det  er  derfor  med  bevidsthed  og  med  ret, 
at  Franskmændene  til  minde  om  den  dag,  de  trængte  igjennem  Jern- 
porten, der  havde  stængt  de  romerske  legioner  ude,  i  dennes  klippe- 
væg lod  indhugge  ordene:     L Armée  Francaise^). 

Til  slutning  endnu  nogle  ord  om  Frankriges  nyeste  erhverv^elser 
og  deres  betydning. 

Da  Alger  blev  erobret  i  1830,  var  det  ikke  tanken  at  skabe  noget 
varigt  fransk  vælde  paa  afrikansk  grund,  og  naar  Frankrige  nu  der  be- 
sidder en  landstrækning  paa  670,000  km.*,  medens  det  selv  i  Europa 
kun  har  529,000,  da  er  dette  følgen  af,  at  det  ene  skridt  tog  det  andet 
Julimonarkiet  tænkte  til  en  begyndelse  paa  at  opgive  den  nye  erobring 
Efterat  det  var  bestemt  at  fastholde  denne,  blev  det  en  nødvendighed 
at  føre  krigen  videre,  indtil  det  hele  algeriske  omraade  v^ar  erobret. 
Men  Algeriens  besættelse  krævede  noget  mere. 

Romerne  havde  havt  den  store  fordel  at  begynde  sin  erobring  fra 
Tunis  af,  hvor  de  kunde  trænge  frem  gjennem  de  aabne  længciedale. 
Franskmændene  havde  maattet  arbeide  sig  frem  tværs  paa  alle  Atlas- 
kjæder.  Saafremt  Tunis  skulde  falde  i  en  anden  europæisk  stormagts  hæn- 
der, vilde  denne  som  angriber  have  alle  de  fordele,  som  Romerne  efter 


*)  De  arabiske  religiøse  bnMlerskaber,  der  ere  fiencUlige  mod  christendommen  o^  hele 
den  europæiske  civilisation,  ere  meget  udbredte  i  det  franske  Nordafrika.  Inter- 
essante oplysninger  hejom  meddeles  i  en  afhandling  at  H.  Duveyrier,  trykt  i 
Bulletin  de  la  soc.  de  géographie  de  Paris,   1884,  pag.   145 — 226. 

*)  Man  hører  jævnlig  tale  om  la  grande  og  la  petitc  Kabylie^  og  disse  benævnelsei 
kunne  forsaavidt  være  berettigede,  som  der  er  to  saadanne  strøg,  der  i  særlig  grad 
kunne  betragtes  som  hjemsteder  for  de  saakaldte  Kabyler.  Men  det  vil  være  urig- 
tig at  tænke  sig  disse  som  fast  afgrænsede.  Stammerne  bo  mere  om  hinanden,  o| 
»Kabylien«  er  kun  et  strøg,  hvor  den  overveiende  befolkning  er  af  berbcrsk  oprin 
delse. 


23 


Karthagos     erobring     havde    overfor    de     numidiske     og     mauretaniske 
konger. 

Den,  som  forstod  faren,  var  Frankriges  konsul  i  Tunis,  Roustan; 
han  kom  derhen  i  1874.  Allerede  i  1881  havde  han  opnaaet,  at  beyen 
afsluttede  en  traktat,  hvorved  han  stillede  sig  under  fransk  protektorat. 
Roustan  havde  i  stilhed  forberedt  alt,  og  protektoratet  tilfaldt  hans 
fedreland  som  den  modne  frugt  af  hans  kloge,  stille  virksomhed.  Den 
fjerde  puniske  krig  gik  hen  uden  at  blive  synderlig  paaagtet.  Da  den 
var  over,  forstod  alverden,  hvad  der  var  skeet.  Roustan  havde  ikke 
alene  udvidet  det  franske  herredømme,  —  det  var  vistnok  det  mindste. 
Men  han  havde  sikret  Algerien  mod  øst.  Han  havde  gjort  Frankrige 
til  herre  over  det  gamle  Karthago,  Middelhavets  bedste  position  i  mili- 
tær og  kommerciel  henseende.  Han  har  erhvervet  havne  for  Frankrigc 
og  sikret  dets  indflydelse  i  Middelhavet. 

Først  efter  erhvervelsen  af  det  tunesiske  protektorat  er  Frankrige 
sikret  Det  eier  nu  der  et  udgangspunkt  for  sine  videre  operationer  i 
Afirika.  Frankriges  magt-  og  interessesfære  naar  fra  Middelhavet  uden 
afbr}'delse  til  Kongo.  Til  alt  dette  danner  Alger  og  Karthago  indgan- 
gen fra  nord.  Man  vil  forstaa,  at  om  det  for  Rom  var  vigtigt  at  eic 
disse  positioner,  saa  have  de  ogsaa,  om  end  paa  en  anden  maade,  sin 
store  betydning  for  Frankrigc.     Dette  skyldes  Roustan. 

En  saa  fortjent  mand  maatte  selvfølgelig  af  sine  landsmænd  hædres 
med  skjældsord  og  forhaanelser.  Roustan,  der  maaske  har  vist  sit  land 
større  tjenester  end  nogen  anden  nulevende  mand,  blev  udskjældt  som 
faedrelandsforræder  —  det  var  ordet;  han  blev  fremstillet  som  den,  der 
kun  havde  arbeidet  med  egen  fordel  for  øie. 

Maaske  ligger  der  i  disse  skjældsord  et  ligesaa  kraftigt  bevis  for 
storheden  af  hans  tjenester,  som  i  de  udmærkelser,  han  har  modtaget 
af  regjeringen.  Roustan  har  for  Frankrige  været,  hvad  Scipionerne  vare 
for  Rom.  Men  hans  erhvervelser  have  af  blod  og  penge  kun  kostet 
meget  lidet  imod,  hvad  Romerne  maatte  betale  for  at  vinde  provinsen 
Afrika,  nutidens  Tunis. 


-»>-*f^ 


Løitnant  0.  J.  Storm; 

Reiser  og  opdagelser  paa  Pilcomayo-^floden. 

Poredrag  den  8de  og  22de  november  1893. 


Forinden  jeg  begynder  beretningen  om  mine  opdagelsesreiser  paa 
floden  Pilcoihayo,  skal  jeg  tillade  mig  at  orientere  de  af  mine  tilhørere, 
der  maaske  ikke  er  saa  nøie  inde  i  denne  del  af  Syd- Amerikas  geo- 
grafi, og  tillige  paapege  Pilcomayoflodens  betydning  i  geografisk  og 
kommerciel  henseende. 

Pilcomayo  er  en  biflod  til  Paraguayfloden  og  har  sit  udspring  i 
det  indre  af  Bolivia  høiland,  gjennemstrømmer  derefter  i  SO.  retning  et 
uhyTe  sletteland,  »el  gran  Chacoc,  og  falder  omtrent  ved  25  ®  S.  br. 
i  Paraguayfloden,  et  kort  stykke  nedenfor  Asuncion,  hovedstaden  i 
republiken  Paraguay. 

Efter  den  blodige  og  heltemodige  krig,  Paraguay  fra  1865 — 70 
ferte  mod  den  sydamerikanske  trippel-alliance  Brasil,  Argentina  og  Uru- 
guay, blev  ved  fredsslutningen  floden  Pilcomayo  antaget  som  grænse- 
skjæl  mellem  den  argentinske  og  paraguayske  Chaco.  Et  blik  paa 
kartet  vil  ogsaa  hurtig  anskueliggjøre  Pilcomayos  kommercielle  betyd- 
ning. Bolivias  ind-  og  udførsel  foregaar  nu  hovedsagelig  over  nogle  faa 
lu\-De  ved  stillehavskysten,  en  vei,  der  baade  er  lang  og  kostbar. 
Hvis  derimod  Pilcomayo  var  seilbar,  vilde  man  langs  denne  kunne 
sioffe  sig  en  let  og  forholdsvis  hurtig  forbindelse  med  udenverdenen. 

Som  rimeligt  er,  har  Pilcomayo  vakt  en  betydelig  interesse  lige 
fa  Syd- Amerikas  tidl^ste  historie;  men  uagtet  man  har  kjendt  dens 
tilværelse  i  over  300  aar,  er  det  endnu  ikke  lykkedes  at  befare  dens 
^ie  løb;   hidtil    har    saaledes    ingen    hvid   mand  beseilet   den   del,  der 


26 


ligger  mellem  22®  og  24°  S.  br.,  altsaa  en  strækning  af  omkring 
250  km.,  og  er  det  kun  i  de  aller  seneste  aar,  at  man  har  faaet  et 
nøiere  kjendskab  i  dens  nedre  løb.  Aarsagen  hertil  ligger  dels  i  natur- 
lige vanskeligheder  af  forskjellig  art,  hovedsagelig  vandmangel,  og  dels 
i  den  haardnakkede  og  blodige  modstand  de  forskjellige  indianerstam- 
mer altid  har  vist  lige  over  for  enhver  hvids  indtrængen  paa  deres 
enemærker. 

Jeg  skal  kortelig  omtale  forskjellige  forsøg,  som  har  været  gjorte 
for  at  udforske  Pilcomayofloden. 

Den  første  Pilcomayo-expedition,  som  man  med  vished  kjender, 
lededes  af  jesuiterpræsten  Patino,  der  lige  til  de  sidste  aar  har  været 
betragtet  som  en  af  Pilcomayoflodens  betydeligste  forskere;  men  de 
seneste  undersøgelser  har  vist,  at  Patino  var  en  uvidende  munk,  der 
har  gjort  sig  skyldig  i  grove  feiltagelser  og  ligefremme  usandheder. 

Expeditionen  udgik  i  1721  fra  Asuncion  og  havde  til  opgave  at 
seile  op  Pilcomayo,  medens  en  anden  expedition  samtidig  skulde  gaa 
ned  ifra  Tucuman;  en  meget  god  plan,  der  imidlertid  ikke  bragtes  til 
udførelse,  da  den  sidstnævnte  expedition  af  en  eller  anden  grund  ude- 
blev. Patinos  følge  bestod  af  70  mand,  hvoraf  60  tamme  guarani- 
indianere,  alle  indskibede  ombord  paa  et  temmelig  stort  seilfartøi  og 
to  baade. 

Efter  44  dages  seilads  under  store  vanskeligheder  paa  grund  af 
faldne  trær  og  banker,  blev  expeditionens  videre  fremtrængen  stoppet 
af  vandfald.  Her  opholdt  Patino  sig  i  tre  uger  i  haab  om,  at  floden 
skulde  stige  tilstrækkelig  til,  at  han  kunde  bringe  sit  fartøi  over,  men 
blev  nødt  til  at  opgive  denne  idé  og  forsætte  med  37  mand  i  de  to 
medbragte  baade. 

Paa  sin  reise  opdagede  de  en  større  indianer-landsby,  men  efter 
en  del  vanskeligheder  og  efter  at  have  uddelt  forskjellige  gaver,  kunde 
Patino  fortsætte;  i  sin  dagbog  beretter  han,  at  disse  indianere  dyrkede 
mais,  bomuld  og  meloner;  om  kvinderne  fortæller  han,  at  »de  var  hvide 
som  spanierinder  og  af  meget  tiltalende  ydre«.  Den  ærværdige  munk 
har  i  sin  menneskekjærlighed  øiensynlig  ikke  gjort  forskjel  paa  hvid  og 
rød;  Chacoens  vilde  udmærker  sig  idag  hverken  ved  sin  skjønhed  og 
endnu  mindre   ved   sin  hvidhed,   og  Patino    har    saaledes   sagt  de    indi- 


27 


anske  evadotre  en  kompliment  paa  sandhedens  og  sine  skjønne  lands- 
mandinders  bekostning. 

Nogle  dage  senere  blev  Patino  og  hans  ledsagere  pludselig  over- 
faldt af  en  anden  indianerstamme  og  reddede  sig  kun  ved  en  skyndsom 
flugt,  efterladende  en  død  og  en  fange.  Ved  at  ro  nat  og  dag  lykke- 
des det  efter  i8  dages  forløb  at  komme  velbeholdne  tilbage  til  det 
store  fartøi,  hvori  den  samlede  expedition  uden  videre  uheld  naaede  sit 
udgangspunkt  Asuncion. 

Senere  i  samme  aarhundrede  foretoges  to  andre  expeditioner, 
begge  opad  floden,  men  uden  nævneværdigt  resultat. 

I  aaret  1849  gjordes  det  første  forsøg  paa  at  seile  nedad  Pilco- 
mayo  istedetfor  som  hidtil  opad.  Expeditionen,  der  udsendtes  af  den 
bolivianske  regjering,  lededes  af  en  løitnant  van  Nivel.  Den  hele 
beretning  om  reisen  har  et  eventyrligt  præg;  de  opdagede  forskjellige 
store  indsøer,  hvoraf  en  der  var  400  km.  i  omkreds  (I),  og  hvor  floden 
syntes  at  tabe  sig.  Da  van  Nivel  desuden  angrebes  af  indianere,  hvis 
antal  han  meget  nøgternt  anslaar  til  80,000  (1),  vendte  han  som  rimelig 
var  tilbage. 

Vi  kommer  nu  til  en  expedition,  som  foretoges  i  vore  dage,  og 
hvis  sørgelige  skjæbne  vakte  megen  opsigt  saavel  i  Syd-Amerika  som  i 
Frankrige.  Marinelæge  Jules  Crevaux,  der  allerede  tidligere  havde  gjort 
sig  bekjendt  som  reisende  og  opdager,  seilede  i  april  1882  fra  en  lan- 
dingsplads ved  Pilcomayo  i  Bolivia  med  den  hensigt  at  naa  Asuncion 
flodveien.  Han  var  ledsaget  af  14  mand,  indskibet  i  tre  kanoer.  I  be- 
gyndelsen gik  alt  godt,  og  de  forskjellige  indianerstammer,  han  mødte, 
viste  sig  meget  venlige,  medens  de  i  virkeligheden  i  samlet  krigsraad 
havde  besluttet  at  tilintetgjøre  de  forhadte  hvide,  der  havde  trængt  ind 
paa  deres  enemærker.  Crevaux  havde  ved  sin  afreise  fra  Bolivia  gjen- 
tagne  gange  været  advaret  mod  indianerne,  isærdeleshed  mod  en  stamme 
ved  navn  Toba,  bekjendt  for  sin  tapperhed  og  grusomhed;  men  de 
lildes  tilsyneladende  venlighed  havde  formodentlig  faaet  ham  til  at 
glemme  disse  velmente  raad. 

Den  indianske  veiviser  og  tolk,  han  medbragte,  forsvandt  faa  dage 
efter  afreisen.  Ved  ankomsten  til  indianerbyen  Cobayu-repoti  gik  Cre- 
vaux med  sine  ledsagere  iland,  og,  sandsynligvis  for  at  indgyde  tillid, 
lod  de  uforsigtigen  sine  vaaben  tilbage    i    kanoerne.     Paa  et  givet   sig- 


28 


nal  styrtede  indianerne  sig  over  de  forsvarsløse  reisende,  der  alle  dræbtes 
med  undtagelse  af  to  mænd  og  en  gut,  som  blev  tagne  tilfange.  De 
første  bestemtes  til  at  lide  en  pinefuld  død,  men  reddedes  ved  at  to 
indianerinder  antog  dem  til  mænd;  man  har  imidlertid  senere  intet  hørt 
til  dem,  og  det  sandsynlige  er,  at  de  enten  senere  er  bleven  myrdede 
eller  har  bukket  under  for  strabadser.  Gutten  blev  efter  fem  maa- 
neders  fangenskab  udløst  af  en  franciskanermunk,  og  gjennem  ham  har 
man  saaledes  erfaret  detaljerne  af  expeditionens  ulykkelige  endeligt. 

For  nu  at  straffe  de  troløse  indianerstammer  udsendte  den  boli- 
vianske regjering  i  oktober  sa«ime  aar  en  militær  expedition  paa  120 
mand  under  kommando  af  oberstløitnant  Rivas,  der  synes  at  have  taget 
sit  hverv  meget  løit  Han  forskansede  sig  i  en  leir  faa  dagsmarscher 
fra  sit  udgangspunkt  Caiza,  hvor  tropperne  førte  en  meget  fredelig 
existence,  uden  at  uroes  eller  uro  andre,  indtil  en  maaned  senere,  da 
en  afdeling  soldater  paa  25  mand,  der  havde  ført  hestene  ud  paa  græs, 
pluselig  blev  overfaldt  af  Tobas-indianeme.  En  officer  og  4  soldater 
dræbtes,  medens  samtlige  heste  bortførtes  af  de  seirrige  indianere. 
Denne  for  Bolivia  lidet  ærefulde  skjærmydsel  efterfulgtes  af  en  endnu 
skjændselsfuldere.  Tre  dage  derefter  fremstiHede  14  Tobas-indianere  sig 
sig  i  leiren  og  tilbød  at  opsøge  de  røvede  heste.  Den  bolivianske 
chef  besluttede  at  bemægtige  sig  de  dumdristige  udsendinger,  hvilken 
plan  udførtes  saa  klodset,  at  indianerne  fik  tid  til  at  sætte  sig  til  mod- 
værge, og  i  det  paafølgende  haandgemæng  dræbtes  en  major  og  6 
soldater  samtidig  med  13  rødhuder  (en  undslap).  Fuldstændig  demo- 
raliseret begyndte  expeditionen  skyndsomt  sit  tilbagetog  —  i  sandhed 
et  ynkeligt  resultat  for  et  militærtog,   udsendt   for  at  straffe   indianerne. 

Saasnart  efterretningen  om  Crevaux's  død  naaede  Buenos  Aires, 
besluttede  den  argentinske  regjering  at  udsende  en  expedition  for  om 
muligt  at  finde  den  franske  reisendes  lig  og  samtidig  udforske  flodens 
løb.  Ledelsen  af  denne  expedition  betroedes  oberstløitnant  Fontana, 
og  den  talte  i  det  hele  42  mand,  fordelte  ombord  paa  en  mindre  hjul- 
dampbaad  og  en  dampbarkas.  Den  31te  juli  1882  afgik  expeditionen 
fra  Pilcomayos  munding  opefter;  der  var  meget  høit  vande,  og  uden 
synderlige  vanskeligheder  naaedcs  et  punkt  200  km.  fra  mundingen, 
hvor  floden  pludselig  viste  sig  at  have  to  arme,  der  her  løb  sammen, 
hvorfor  Fontana    døbte    det   med  navnet    »Las  Juntas«    (paa  norsk  for- 


29 


eningspunkt).  Dette  var  en  ganske  ny  opdagelse,  og  som  rimeligt 
kunde  være,  var  Fontana  raadvild  om,  hvilke  af  de  to  arme  han  skulde 
vælge.  Han  begyndte  med  at  undersøge  den  høire  arm,  der  imidlertid 
syntes  at  løbe  fra  SV.  mod  NO.,  medens  Pilcomayos  hovedretning  er 
NV. — SO.  Han  vendte  tilbage  til  >Las  Juntas«,  hvor  han  lod  damp- 
baaden  tilbage,  og  indskibede  sig  med  17  mand  ombord  i  dampbar- 
kassen for  at  undersøge  den  venstre  arm.  I  begyndelsen  gik  alting 
godt,  men  lidt  efter  lidt  begyndte  dybden  at  mindskes,  og  efter  16 
dages  seilads  var  der  kun  70  cm.  vand  paa  samme  tid  som  floden 
daglig  Éddt  10  cm.  Fontana  ;saa  sig  derfor  nødsaget  til  at  vende  om, 
og  naaede  8  dage  senere  »Las  Juntas«,  hvor  han  fandt  sin  damper 
med  besætning  i  god  behold.  Floden  vedblev  at  falde,  og  med 
den  samlede  expedition  fortsatte  Fontana  sit  tilbagetog  til  Pilcomayos 
munding. 

I  sin  rapport  til  regjeringen  beretter  han  at  have  naaet  lige  til 
23*  S.  br.,  medens  han  i  virkeligheden  ikke  kom  synderlig  nordenfor 
25  •.  Fontana  har  imidlertid  fortjenesten  at  have  opdaget  > I-as  Juntas«, 
og  en  af  hans  ledsagere  optog  en  nogenlunde  rigtig  croqui  af  Pilco- 
mayos nedre  løb,  der  indtil  da  havde  været  aldeles  ukjendt. 

Vi  kommer  nu  i  kronologisk  orden  til  den  bolivianske  expedition, 
som  i  1883  gik  ud  fra  Bolivia  og  efter  mange  gjenvordigheder  endelig 
naaede  frem  til  Asuncion  og  saaledes  er  den  første  expedition,  som 
nogensinde  har  passeret  »el  gran  Chaco«.  Expeditionens  oprindelige 
maal  var  at  undersøge  forholdene  i  den  bolivianske  Chaco,  der  nær- 
mest styres  af  missionærer,  og  tillige  at  gjøre  kolonisationsforsøg.  Le- 
delsen overdroges  dr.  Campos;  chef  for  militæreskorten  var  oberstløit- 
nant  Pareja,  og  den  videnskabelige  del  overdroges  franskmanden  Thouar, 
der  frivillig  havde  sluttet  sig  til  toget.  Efter  med  stort  ceremoniel  at 
have  grundlagt  et  par  saakaldte  kolonier  og  efterladt  en  liden  garnison 
i  hver,  begyndte  den  egentlige  expedition  gjennem  Chacoen.  Hen- 
sigten var  at  følge  Pilcomayos  bredder  og  saaledes  naa  frem  til  Para- 
guay; det  viste  sig  imidlertid  strax  uudførligt,  da  bredderne  dels  er 
bevoxede  med  ugjennemtrængelig  urskov  og  paa  andre  steder  forvand- 
les til  store  sumper.  Den  samlede  styrke  talte  150  mand.  Saalænge 
expeditionen  havde  indianske  veivisere,  gik  alting  godt,  men  da  disse 
som  »forrædere«  blev  snigmyrdede  af  sine  landsmænd  for  at  have  ledet 


30 


de  »blege  ansigter« ind  paa  deres  territorium,  maatte  expeditionen  selv 
søge  sin  vei,  ledet  af  Thouar,  der  med  stor  selvtillid  og  kompasset  i 
haanden  troede  at  kunne  spadsere  til  Asuncion  ligesom  at  gaa  fra  Paris 
til  Toulon!  Man  ved  ikke,  hvad  man  mest  maa  forundres  over:  Thouars 
dumdristige  suffisance  eller  bolivianernes  blinde  enfoldighed,  der  lod  sig 
lede  af  en  mand,  der  aldrig  havde  seet  Chacoens  urskove  eller  kj  endte 
dens  endeløse,  græsbevoxede  og  forræderske  moradser.  Thouar  havde 
beregnet,  at  reisen  vilde  tage  25  dage  —  mennesket  spaar,  men  Gud 
raar;  efter  62  dages  strabadser  og  lidelser  blev  expeditionen  halvdød  at 
hunger  og  tørst  og  rent  forvildet  fundet  af  en  paraguayansk  jæger  og 
reddet.  Paa  sin  reise  var  den  kun  angreben  en  gang  af  indianerne,  der 
blev  tilbageslagne  med  betydeligt  tab,  medens  bolivianerne  kun  havde 
et  par  saarede,  begge  af  pile.  *) 

Da  expeditionen  saagodtsom  den  hele  tid  var  veivild,  og  Thouar 
ude  af  stand  til  at  bestemme  bredde  og  længde  ved  observationer,  er 
ogsaa  dens  stedsbeskrivelser  meget  usikre,  og  alle  data  angaaende  Pilco- 
mayo  af  tvilsom  værd.  Den  største  fortjeneste,  og  eneste,  var  for  første 
gang  i  historien  at  gaa  tværs  igjennem  el  gran  Chaco. 

Jeg  skal  nu  i  korthed  berette  om,  hvorledes  jeg  personlig  gjorde 
bekjendskab  med  Pilcomayo. 

I  1884  gjorde  den  daværende  argentinske  krigsminister  store  for- 
beredelser til  et  felttog  mod  Chaco-indianerne  nærmest  af  politiske 
grunde:  for  at  vinde  popularitet  og  stille  sig  som  kandidat  til  præsident- 
værdigheden. 

Hovedstyrken  skulde  under  ministerens  overbefaling  gaa  over  land; 
men  samtidig  udsendtes  to  expeditioner  tilvands,  en  langs  floden  Ber- 
mejo,  og  en  anden  langs  Pilcomayo.  Denne  sidste  stod  under  kom- 
mando af  en  argentinsk  søofficer,  kommandørkaptein  Feilberg,  hvem  jeg 
ledsagede  som  hydrograf,  da  expeditionen  foruden  sit  militære  øiemed 
ogsaa  havde  til  opgave  at  studere  og  kartlægge  Pilcomayofloden.  Vi 
talte  i  det  hele  63  mand,  hvoraf  3  officerer  og  40  soldater  infanteri. 
Desforuden  stod  under  vor  ordre  en  afdeling  kavalleri  paa  50  mand, 
der  skulde  saa  vidt   muligt  ledsage  os  tillands.     Expeditionsflaaden  be- 


')    Chaco-indianerne    har    ikke    forgiftede   pile;    disse    findes    kun    hos    de    brasilianske 
indianere. 


31 


stod  af  en  liden  skruebaad,  »Explorador«,  og  en  dampslup,  »Atlantico«, 
foruden  to  store  fladbundede  prammer,  der  slæbtes  af  »Explorador« ; 
i  den  ene  af  disse  indskibedes  størstedelen  af  soldaterne,  og  i  den 
anden  anbragtes  levnetsmidlerne,  der  var  beregnede  at  skulle  vare  4 
maaneder. 

For  at  beskytte  os  mod  indianernes  pile  og  spyd  var  alle  fartøier 
forspede  med  tag  og  sidepanser,  bestaaende  af  raae  oxehuder,  og 
foruden  at  hver  mand  var  bevæbnet  med  gevær,  havde  »Explorador« 
oppe  paa  kommandobrættet  en  Nordenfeldts  mitrailleuse. 

I  slutningen  af  august  1884  gjorde  vi  vort  første  forsøg  paa  at 
gaa  op  floden,  men  efter  at  have  tilbagelagt  omtrent  150  km.  maatte 
vi  vende  om  paa  grund  af  flodens  lave  vandstand.  Vi  besluttede  at 
afvente  en  flom  og  byggede  imidlertid  et  lidet  fort,  der  skulde  tjene 
som  beskyttelse  og  begyndelsen  til  en  koloni ;  men  som  med  saa  mange 
ting  i  Syd-Amerika  er  det  kun  blevet  med  projektet,  og  fortet  er  nu 
fuldstændig  forfaldet. 

Endelig  efter  næsten  3  maaneders  venten  satte  vi  med  høi  flod 
kursen  opefter  og  naaede  efter  kun  3V»  dags  scilads  >Las  Juntas«,  hvor 
Fontana  i  1882  fulgte  den  venstre  arm,  medens  vi  efter  nøie  under- 
søgelser besluttede  os  til  at  følge  den  høire,  som  den  der  paa  grund  af 
sin  større  vandmængde  sikrest  vilde  føre  os  mod  vort  maal  —  Bolivia. 
Paa  vor  vei  opover  fandt  vi  i  en  palme  en  indskrift,  der  tilkjendegav, 
at  dette  var  det  høieste  punkt  Fontana  naaede  paa  sin  undersøgelse  af 
den  høire  flodarm.  Noget  ovenfor  »Las  Juntas«  viste  der  sig  at  være 
et  lavland,  der  med  høi  flod  som  nu  forvandlede  sig  til  en  vidstrakt 
myr;  her  var  vi  nødte  til  om  natten  at  forblive  ombord  i  vore  ube- 
kvemme fartøier,  da  der  ikke  fandtes  en  fodsbred  tørt  land,  hvor  man 
kunde  slaa  leir.  Men  dette  var  ikke  det  værste ;  vort  forraad  af  brænde 
hoUt  paa  at  slippe  op,  og  den  3die  august  havde  vi  allerede  kastet 
det  sidste  vedstykke  under  kjedlen,  da  vi  i  det  fjerne  øinede  et  visnet 
tra,  der  med  sine  tørre  grene  ragede  høit  tilveirs  —  vi  var  reddede, 
og  med  velbehag  kunde  vi  atter  røre  vore  stive  lemmer  paa  et  lidet 
stykke  »terra  firma«.  Soldaterne  strax  til  at  hugge  brænde,  og  efter 
to  timer  havde  vi  atter  tilstrækkelig  for  et  par  dages  seilads.  Grunden 
beg)^ndte  nu  lidt  efter  lidt  at  hæve  sig,  og  bredderne  at  blive  skov- 
bevoxede. 


32 


Floden  holdt  sig  fremdeles  høi,  og  uden  større  vanskeligheder 
havde  vi  allerede  tilbagelagt  en  trediedel  af  veien  til  Bolivia,  da  vi 
pludselig  opdagede  en  stor  ukjendt  biflod,  der,  kommende  fra  vest,  for- 
enede sig  med  Pilcomayo.  Vi  ankrede  og  slog  leir  for  nærmere  at 
undersøge  den  ny-opdagede  flod,  og  den  næste  dag  foretog  vi  i  damp- 
sluppen en  recognoscering;  men  allerede  4  km.  fra  mundingen  delte 
den  sig  i  to  arme,  hver  for  liden  til  at  vi  kunde  befare  den  med  >  Atlan- 
tico«.  Floden  døbte  vi  »Dorado«  efl:er  en  stor  fisk  af  dette  navn  (en 
slags  lax),  som  den  hele  tid  legede  foran  baugen  af  vor  baad. 

Næste  morgen  fortsætte  vi  seiladsen,  men  mærkede  strax  en  be- 
tydelig forskjel  i  dybden,  og  paa  grund  af  sandbanker  og  vandfald  gjorde 
vi  liden  fremgang.  9  km.  ovenfor  Dorado  mødte  vi  et  stærkt  strøm- 
stryg med  kun  2  fod  vand.  Ved  nærmere  undersøgelse  viste  det  sig, 
at  strygene  strakte  sig  flere  km.  opover,  og  det  var  saaledes  ikke  at 
tale  om  at  fortsætte,  da  vor  damper  stak  4  fod.  Efter  afholdt  krigs- 
raad  besluttede  vi  os  til  at  afvente  en  ny  flom,  som  vi  haabede  snart 
skulde  komme  ved  den  forestaaende  isløsning  i  Andesbjergene.  Den 
samlede  expedition  vendte  tilbage  til  Dorado,  hvor  vi  slog  leir  paa  den 
landtunge,  som  ligger  mellem  denne  flod  og  Pilcomayo,  og  som  fr-em- 
bød  strategiske  fordele  i  tilfælde  af  et  fiendtligt  angreb.  Dette  lod 
heller  ikke  længe  vente  paa  sig  og  endte  med  et  for  os  fuldstændigt 
nederlag  og  en  skjændselfuld  flugt.  Mine  ærede  tilhørere  maa  imidler- 
tid ikke  vente  at  høre  haaireisende  beskrivelser  af  blodige  optrin.  Vore 
seirrige  fiender  var  nemlig  ikke  hylende  og  bemalede  indianere,  men 
smaa,  næsten  mikroskopiske  fluer,  der  styrtede  over  os  i  millioner  og 
lod  os  ingen  ro  dag  eller  nat.  Alle  vore  forsøg  paa  at  beskytte  os 
var  frugtesløse  —  vore  høie  ridestøvler,  tæt  tilknappede  klæder  med 
snøringer  om  hals  og  haandled  og  store  tørklæder  om  ansigtet,  intet 
hjalp;  overalt  trængte  vore  plageaander  ind  og  tilføiede  os  sine  stik, 
der  vel  kan  føles,  men  vanskelig  beskrives,  det  er  en  blanding  af  svie, 
stik  og  kløning.  Disse  »polverines«,  som  de  kaldes  paa  spansk,  kan 
gjøre  den  tapreste  modløs  og  afpresse  det  mest  stoiske  menneske  rase- 
riets og  fortvivlelsens  taarer.  Som  sagt,  vi  flygtede  og  slog  leir  nogle 
km.  nedenfor  paa  en  aaben  slette,  hvor  vind  og  sol  havde  frit  spil  og 
kunde  fordrive  disse  insekter,  der  bedst  trives  i  den  skyggefulde  skov. 
I  vort  nye  tilflugtssted,  der  døbtes  »La  Espera«  (ven testedet)  byggede 


33 


vi  os  hytter  af  palmetrær,   som  her  fandtes  i  mængde,  og  snart  fik  vor 
fleir  udseende    af   en    malerisk   landsby.     Tiden  fordreves   hovedsagelig 
I  med  jagt,    der  imidlertid   i  Syd- Amerikas    skove    ikke    har   den   samme 
tiltrækningskraft  som  hjemme  hos  os  paa  grund  af  den  store  hede,  plag- 
somme insekter  og  ugjennemtrængelige  kratskov.     Overalt  traf  vi  spor 
af  indianere,  der  sandsynligvis    havde    trukket    sig  tilbage  ved  vor  an- 
komst,   og    vi    var    derfor   altid    paa  vagt   mod   dem.     Flere   dage  gik 
fredelig  hen;  men  en  nat  vækkedes  vi  pludselig  ved  ét  skud  og  raabet: 
indianere !     Vi   kom   paa  benene  i  en  fart,    enhver    greb   til   sit  gevær, 
som  vi  altid  havde  hos  os;  trompetsignalerne  kaldte  soldaterne,  medens 
damperne  forhaledes  med  sit  mandskab  midt  i  floden;  vi  stak  fyr  under 
'■  kjedleme,    mitrailleusen    vendtes    mod    strandbredden,    hvor    soldaterne 
sluttede  kreds  med   paasatte  bajonetter,  afventende  rødhudernes  angreb 
—  men  alt  forblev  stille,   ikke   en  lyd  afbrød  nattens  ro.     Man  fik   fat 
paa  den  aarvaagne  skildvagt,  der  erklærede   at  have  seet  noget  mørkt 
bevæge  sig  henimod  ham,  hvorfor  han  havde  affyret  sit  gevær  og  saa- 
ledes  bragt  den  hele  leir  i  oprør;  men  noget  spor  af  indianere  var  ikke 
at  opdage,    og    med    fordoblede    vagter  sov    vi   snart   igjen   de   retfær- 
diges søvn. 

Vort  første  blik  hver  morgen  var  mod  floden  i  haabet  om,  at  den 
længselsfuldt  ventede  flom  skulde  være  kommen.  Men  tvertom,  floden 
blev  stadig  lavere  og  lavere,  og  tilslut  saa  vi  os  nødsagede  til  at  fore- 
tage et  nyt  tilbagetog  for  ikke  at  blive  indestængte.  Det  var  ogsaa 
paa  høi  tid;  thi  dampbaaden  løb  paa  grund  ret  som  det  var,  og  tilslut 
fik  vi  en  saa  alvorlig  læk,  at  vi  maatte  rende  den  paa  land  for  ikke  at 
synke. 

Efler  endt  reparation  fortsatte  vi  reisen  nedover  og  naaede  lykke- 
ligen  »Las  Juntas«,  hvor  vi  slog  ny  leir,  altid  i  haabet  om  at  floden 
skulde  stige.  Imidlertid  besluttede  chefen  at  sende  dampsluppen  med 
en  syg  mand  ned  til  en  kanonbaad,  der  var  forankret  ved  mundingen 
af  floden  og  stod  under  hans  ordre.  Efler  en  uges  fravær  kom  » Atlan- 
ticoc  tilbage  med  en  læge  og  lidt  frisk  proviant,  og  hvad  endnu  bedre 
var,  breve  og  aviser,  der  slugtes  med  en  begjærlighed,  som  kun  den, 
der  har  været  afskaaret  fra  civilisationen  i  maaneder,  kan  fatte. 

En  fornyet  venten  blev  uden  resultat  —  floden  sank  stadig,  og 
da  vor  proviant  nu  næsten   var  opbrugt,    blev    vi    tilslut    nødsagede   til 


34 


aldeles  at  opgive  videre  exploreringsforsøg    og   vende   tilbage   for  godt 
efter  fem  maaneders  fravær. 

Vi  havde  paa  vor  reise  undersøgt  og  optaget  croquier  af  Pilco- 
mayo  i  en  længde  af  470  km.,  hvoraf  henimod  de  300  tidligere  var 
aldeles  ukjendte. 

Problemet  om  Pilcomayos  seilbarhed  var  saaledes  endnu  uløst, 
uagtet  man  vel  efter  den  erfaring,  vi  i  1884  havde  indhøstet,  kunde 
fastslaa,  at  floden  ikke  var  seilbar  i  kommerciel  forstand,  hvilket  jeg 
ogsaa  fremholdt  i  en  polemik,  jeg  havde  med  den  franske  opdagelses- 
reisende  M.  Thouar,  der  i  skrift  og  tale  anbefalede  Pilcomayo  som 
kommunikationsvei  for  Bolivia.  Vi  forsvarede  tilslut  vore  respektive 
hypotheser  i  det  geografiske  institut  i  Buenos  Aires,  uden  at  det  for- 
øvrigt blev  afgjort,  hvem  af  os  der  havde  ret.  M.  Thouar  tilbød  sig 
at  gaa  til  hvilkensomhelst  aarstid  fra  Asuncion  til  Bolivia  med  et  fartøi 
paa  80  tons  og  2  fods  dybgaaende,  medens  jeg  paa  min  side  paastod, 
at  man  kun  under  meget  gunstige  vandforhold  og  med  et  dertil  specielt 
bygget  fartøi  vilde  kunne  naa  Bolivia  langs  Pilcomayo, 

Som  tidligere  omtalt,  var  kjendskabet  til  Pilcomayo  ikke  alene  af 
geografisk  interesse,  men  ogsaa  af  stor  betydning  i  politisk  og  økono- 
misk henseende.  Den  bolivianske  regjering  havde  udsat  en  præmie  af 
ioo,cxx)  francs  for  den,  der  først  kunde  komme  flodveien  fra  Bolivia  til 
Paraguay  eller  omvendt,  og  da  den  paraguayske  Chaco  i  de  senere 
aar  var  bleven  udstykket,  rigtignok  kun  paa  papiret,  og  solgt  ved 
offentlig  auktion,  var  interessen  for  Pilcomayo  end  mere  forøget. 

Saaledes  stod  sagerne,  da  en  englænder,  mr.  Busk,  der  selv  be- 
sad store  landeiendomme  i  Chaco'en,  tilbød  sig  at  bygge  en  dampbaad 
ifølge  min  anvisning,  ifald  jeg  selv  vilde  overtage  kommandoen  af  en 
ny  expedition  til  Pilcomayo,  et  tilbud  jeg  strax  antog.  Fartøiet  blev 
bygget  af  firmaet  Cockrane  &  Co,  i  England  og  skibet  i  3  sektioner 
til  Buenos  Aires,  hvor  det  sattes  sammen.  Baaden,  der  blev  døbt 
»Explorer«,  var  bygget  af  galvaniseret  staal  og  havde  nærmest  formen 
af  en  lav  cigarkasse,  tilrundet  i  den  ene  ende,  som  dannede  bougen, 
og  hvor  kjedlen  var  anbragt,  medens  maskinen  befandt  sig  agterud. 
Explorer  var  »stern-wheeler«  og  havde  en  fart  af  5V«  knob  istedetfor 
8,  som  konstruktøren  havde  lovet.  Dens  hele  længde,  hjulene  ibereg- 
net, var  46  fod,  og  bredden    iiV«   fod,    medens    dybgaaendet   med    12 


35 


(nands  besætning,    proviant   og    udrustning   for   3   uger   samt  18  timers 
ioilforraad  kun  var  8  tommer. 

Med  dette  fartøi  til  min  disposition  henvendte  jeg  mig  til  den 
argentinske  krigsminister,  under  hvis  ordre  jeg  stod,  og  ansøgte  om  den 
fornødne  permission  og  om  et  statstilskud  for  at  bestride  de  øvrige 
omkostninger  ved  expeditionen.  Jeg  sendte  Explorer  op  til  Asuncion, 
hvor  jeg  forhyrede  16  paraguayske  »peoner«  O,  vante  til  at  færdes  i 
skov  og  mark.  De  tilhører  en  blandingsrace  af  spaniere  og  indianere, 
men  har  mest  af  de  sidste.  De  kalder  sig  selv  civiliserede;  men  deres 
kundskaber  er  mer  end  tarvelige;  de  forstaar  kun  med  vanskelighed 
spansk  og  taler  sig  imellem  altid  en  indiansk  dialekt,  »guarani«.  Offi- 
cersstaben,  om  jeg  saa  tør  kalde  den,  udgjorde  6  mand  af  forskjellige 
nationaliteter;  expeditionens  næstkommanderende  var  en  dansk  ingeniør 
ved  navn  Freund,  medens  en  af  maskinisterne  var  nordmand,  maskin- 
ingeniør Neumann.  Vor  botaniker  var  nordamerikaneren,  dr.  Morong, 
udsendt  af  »The  Smithsonian  Institute«  for  at  samle  planter  i  Para- 
guay. Efter  anmodning  tog  jeg  ham  med  mod  at  halvdelen  af  plante- 
samlingen, der  gjordes  paa  expeditionen,  skulde  tilfalde  Kristiania  uni- 
versitet,   lait  var  vi  saaledes  22  mand. 

Forinden  jeg  gaar  over  til  at  omtale  den  egentlige  expedition, 
skal  jeg  forsøge  at  give  en  idé  om  Pilcomayos  naturlige  beskaffenhed 
og  om  det  liv,  man  fører  paa  en  saadan  opdagelsesreise. 

Pilcomayo  har  gjennemsnitlig  en  bredde  af  30  m.  med  4  å  5  m. 
høie  bredder,  der  delvis  er  bevoxede  med  stor  urskov  og  delvis  er 
aabne  sletter  med  palmetrær.  Der  findes  ogsaa  store  strækninger 
sumpigt  land.  Flodens  løb  er  overordentlig  variabelt  med  saa  skarpe 
bøjninger,  at  dampskibet  ofte  ikke  har  tilstrækkeligt  dreierum,  ligesom 
ogsaa  de  overhængende  trær  fra  begge  sider  vanskeliggjør  dreiningen. 
De  største  hindringer  for  seiladsen  er  imidlertid  i  floden  nedfaldne  trær, 
der  dels  under  og  dels  over  vandet  paa  mange  steder  danner  en  ugjen- 
nemtrængelig  skov,  hvor  man  maa  hugge  og  sage  sig  frem.  Disse 
trær,  kaldet  »raigones«  er  saa  haarde,  at  øxen  springer  som  glas,  og 
kun  allerbedste  sort  amerikanske  kan  benyttes.  For  at  rydde  disse 
tø"  af  veien  maa  folkene  hoppe  i  vandet  og  dels  hugge,  dels  sage  og 


*)  »Peonerc  er  et  spansk  ord  for  arbeidsfolk. 


dek  vælte  dem  væk  —  et  overordentlig  trættende  og  ikke  ufarligt 
arbeide.  En  anden  alvorlig  hindring  er  de  talrige  stryg  med  stærk 
strøm  og  lidet  vand.  For  at  passere  disse  maatte  vi  først  lette  baaden 
saa  meget  som  muligt  og  med  et  varp  og  undertiden  en  talje,  hjulpet 
af  maskinen,  trække  »Explorer«  over,  medens  en  del  af  mandskabet 
gik  paa  hver  side  og  skubbede  paa.  Ofte  var  der  saa  lidet  vand,  at 
vi  først  maatte  hugge  os  en  kanal  i  den  haarde  bund  —  ligeledes  et 
meget  besværligt  foretagende. 


Fotografi  fra  Pileomayo  ovenfor  I,as  Juntas,     Man  skim 
der  rydder  væk   »raigones* 


Vor  proviant  bestod  hovedsagelig  af  »charque*,  d,  v.  s.  tørret 
oxekjød;  det  er  i  og  for  sig  ikke  synderlig  godt,  men  sammen  med 
hvide  bønner  og  kjødextrakt  kan  man  lave  en  meget  velsmagende  ret 
deraf,  isærdeleslied  naar  vi,  som  det  ofte  var  tiifældat,  kunde  tilføie  et 
par  vildænder  eller  kalkuner  i  gryden.  Af  hermetiske  sager  havde  vi 
kun  en  liden  forsyning  i  tilfælde  af  sygdom,  eller  naar  vi  ikke  kunde 
gjøre  op  ild.  Vi  havde  ogsaa  lidt  rum,  som  nærmest  anvendtes  som 
medicin.     Provianten  udveiedes  hver  morgen  til  de   to   kokker,   én   for 


37 


officererne  og  én  for  mandskabet;  den  første  var  hindu  og  levede  altid 
paa  krigsfod  med  de  paraguayske  peoner,  hvilke  han  udskjældte  paa 
gebrokkent  guarani.  Om  morgenen  serveredes  til  officererne  kaffe  og 
beskøiter,  til  mandskabet  »mate«  og  beskøiter,  saalænge  disse  varede, 
og  senere  »porodo«,  d.  e.  maiskom,  stegte  i  fedt,  en  yndet  para- 
guyansk  spise.  Vi  forsøgte  senere  paa  turen  med  meget  held  at  bage 
brød  i  stegeovnen.  Naar  jeg  siger  held,  er  dette  relativt;  men  i  hvert 
£ald  smagte  det  saakaldte  brød  os  fortræffeligt. 

Erindringen  om  vore  frokoster  minder  mig  om  en  ganske  pudsig 
historie,  der  haendte  paa  vor  reise.  Det  var  henimod  slutningen,  og 
vort  sukkerforraad  var  opbrugt,  saa  kaffen  ikke  smagte  saa  godt  som 
sædvanligt,  isærdeleshed  var  vor  botaniker  høist  ulykkelig  herover.  Jeg 
havde  imidlertid  nogle  daaser  kakao  i  behold,  og  en  morgen  i  graalys- 
ningen  aabnede  jeg  en  af  disse,  og  Freund  og  jeg  begyndte  at  til- 
berede vor  chocolade,  som  vi  nød  med  stort  velbehag,  da  den  gamle 
doktor,  som  havde  iagttaget  os,  pludselig  spurgte,  om  vi  virkelig  drak 
sennep.  Vi  kunde  naturligvis  knapt  bare  os  for  latter,  men  gik  dog 
øieblikkelig  ind  paa  doktorens,  for  os  velkomne,  feiltagelse  og  fortalte 
ham,  at  det  var  en  meget  styrkende  og  varmende  drik,  hvilket  han 
dog  paa  det  bestemteste  afslog,  og  vi  kunde  nu  hver  morgen  ufor- 
styrret drikke  vor  kakao,  og  den  dag  idag  er  vor  reisekammerat  over- 
bevist om,  at  vi  drak  sennep.  Hans  feiltagelse  beroede  sandsynligvis 
paa,  at  sennep  kommer  i  blikdaaser,  der  af  form  og  størrelse  lignede 
vore  kakao-daaser. 

For  sygdomstilfælde  havde  vi  et  lidet  reiseapothek  med  tilhørende 
brugsanvisning.  Hvad  som  mest  anvendtes  var  amerikansk  olje  og 
koleradraaber,  foruden  kinin  og  andre  feberstillende  midler;  hvis  ingen 
af  disse  hjalp,  experimenterede  vi  paa  patienten  med  de  forskjellige 
mediciner,  indtil  han  blev  frisk.  I  begyndelsen  overlodes  al  praxis  til 
botanikeren ;  men  denne  tabte  snart  al  tillid,  da  han  knapt  kunde  kurere 
en  almindelig  diarrhé,  og  tilliden  er  som  oftest  det  bedste  middel. 
Næstkommanderende  overtog  derefter  doktorstillingen,  og  i  vanskelige 
tilfælde    holdt    vi    større    konsulation.     Vi    var    forøvrigt  meget  heldige 

m 

med  vore  kure;    til  og  med   en   peon,   der  saaredes  meget  farlig  af  en 
anskudt  jaguar,  reddede  vi. 


38 


En  opdagelsesreise  som  paa  Pilcomayo  er  meget  strabatiøs,  men 
samtidig  interessant  og  spændende.  Man  kan  hvert  øieblik  støde  paa 
noget  ukjendt  og  tillige  farefuldt,  det  være  i  form  af  rødhuder,  en 
jaguar,  et  vandfald,  indsø  osv.  Isærdeleshed  er  chefens  stilling  ansvars- 
fuld og  anstrængende ;  han  er  baade  kaptein  og  lods  paa  en  gang. 
Ved  siden  af  rorgjængeren  leder  han  skibets  gang  med  den  ene  haand 
paa  rattet  og  den  anden  paa  telegrafen  til  maskinen.  Den  største  fare 
frembyder  »raigonerne«  med  sine  spidse,  jernhaarde  grene.  Ofte  er  et 
saadant  træ  fuldstændig  skjult  under  vandet,  'og  intet  forraader  dets 
nærværelse,  indtil  et  voldsomt  stød  bringer  hele  fartøiet  til  at  sitre,  og 
hjertet  løber  op  i  halsen  paa  en;  thi  hvis  en  saadan  »raigon«  gaar 
igjennem  den  tynde  jembund,  er  fortøiet  sandsynligvis  fortabt.  Et  øvet 
øie  vil  i  regelen  paa  strømningen  i  vandet  opdage  en  »raigon«.  men  af 
og  til  var  det  umuligt  at  undgaa  dem,  og  det  uventede  stød  foraar- 
sagede  ofte  de  mest  komiske  scener;  undertiden  var  det  vor  sorte  kok, 
der  ramlede  omkring  blandt  sine  kasseroller  og  tallerkener,  mumlende 
ve  og  forbandelse  under  peonernes  frydelatter,  eller  en  af  mandskabet, 
halvsovende  paa  relingen  pludselig  vækkedes  ved  et  ufrivilligt,  om  end 
ikke  koldt  bad ;  thi  vandet  maalte  undertiden  lige  til  37  ^  C. 

I  expe^itionen  herskede  fuldstændig  militærdisciplin.  Enhver  mand 
havde  sit  gevær  og  patrontaske  med  20  patroner,  hvilke  han  om  natten 
maatte  have  liggende  ved  siden  af  sig.  Vi  slog  leir  hver  aften  lidt  før 
solnedgang  og  søgte  altid  et  sted,  der,  saavidt  muligt,  beskyttede  os 
mod  overrumpling.  Først  af  alt  ryddedes  jordbunden,  og  vagtild  an- 
tændtes. Derefter  fordeltes  maden,  og  forinden  mørket  kom,  holdtes 
mønstring  af  mandskab  og  vaaben,  vagten  sattes,  og  enhver  søgte  nu 
at  indrette  sig  for  natten,  d.  v.  s.  man  bredte  en  »poncho«  paa  den 
bare  jord  og  strakte  derover  et  mosquitqnet,  udspændt  mellem  to  ned- 
rammede pæle;  dette  var  hele  sengen.  Ombord  var  der  ikke  plads  til 
at  sove,  og  vi  tog  kun  vor  tilflugt  til  fartøiet  i  regnveir,  hvor  vi  da 
tilbragte  natten  nærmest  som  høns  paa  en  pinde.  Efter  maden  tog 
peonerne  sin  traditionelle  »mate«  og  cigarret,  medens  en  eller  anden 
fortalte  sine  oplevelser  med  indianere  eller  vilde  dyr.  Kl.  8  var  tap- 
penstreg, og  alt  stilhed,  der  kun  afbrødes  ved  vagternes  afløsning,  de 
vilde  dyrs  brølen  og  natfuglenes  hæse  skrig. 


39 


Tidligt  om  morgenen  pleiede  jeg  altid  at  sende  et  par  mand  i 
forveien  i  en  kano  for  at  skaffe  vildt,  og  sjelden  kom  de  tomhændede 
tilbage;  hovedsagelig  fugl  og  hjorte  af  forskjellige  slags.  Af  fisk  fan- 
gede vi  forholdsvis  lidet,  sandsynligvis  paa  grund  af  den  lave  vandstand, 
foniden  at  vandet  var  i  den  grad  salt  og  bittert,  at  det  var  umuligt  at 
drikke,  og  en  af  vore  mange  vanskeligheder  paa  expeditionen  var  at 
finde  ferskt  vand,  som  vi  hentede  fra  pytter  og  smaabække  langs  bred- 
derne. 

Foruden  Explorer  havde  vi  en  stor  kano,  »La  India«,  og  en  liden, 
>La  Xegrita«,  som  toges  paa  slæb,  og  desuden  en  seildugsbaad  til  at 
folde  sammen,  som  viste  sig  at  være  meget  praktisk  paa  jagt  og  smaa- 
ture.  I  trangt  og  vanskeligt  farvand  sattes  6  mand  ombord  paa  den 
store  kano,  der  da  stagedes  med  »botadores«,  eller  lange  stænger,  der 
i  grundt  &rvand  og  mod  strømmen  er  et  langt  bedre  fremdrivnings- 
middel  end  aareme;  med  to  mand  paa  hver  side,  der  afløstes  hver 
halve  time,  og  som  løb  paa  dertil  anbragte  bord  langs  relingen,  kunde 
vi  gjøre  indtil  30  km.  om  dagen. 

Som  tidligere  omtalt,  var  hver  mand  bevæbnet  med  et  gevær, 
halvdelen  med  Winchester  og  halvdelen  med  Remington,  samt  200  skud 
pr.  mand.  Desuden  havde  vi  4  dobbeldøbede  jagtgeværer  med  1000 
patroner.  Vi  var  godt  forsynede  med  redskaber  af  forskjellig  slags: 
en  fuldstændig  smedie,  tømmermandskasse  osv. 

Saaledes  udrustede  seilede  vi  den  6te  januar  1890  ud  af  Asun- 
cions havn,  hvor  en  mængde  venner  og  nysgjerrige  havde  samlet  sig 
for  at  byde  os  farvel  maaske  for  sidste  gang;  thi  mange  troede  ikke 
at  gjense  os.  Ved  Pilcomayos  munding  traf  vi  de  sidste  forberedelser 
til  vor  reise,  og  endelig  den  9de  januar  dampede  vi  opefter  floden  med 
høit  vand  og  liden  strøm.  Alting  gik  udmærket,  og  faa  timer  senere 
passerede  vi  det  sidste  nybyggerhus,  civilisationens  yderste  forpost;  fra 
nu  af  var  vi  overladte  til  os  selv.  Vi  havde  foran  os  1200  km.  langs 
«i  ukjendt  og  lunefuld  flod,  der  flød  gjennem  egne,  der  aldrig  var  bc- 
traadte  af  nogen  hvid  mand,  og  hvor  hidtil  urskovens  vilde  beboere 
altid  med  list  og  magt  havde  modsat  sig  civilisationens  pionerer. 

Efter  et  par  dagsreiser  begyndte  vi  at  føle  de  frygtede  »raigones«, 
og  da  vi  havde  løbet  paa  en  af  disse,  bemærkede  vi,  at  Explorer 
trak  vand.     Ved   undersøgelse   befandtes,   at   en    af  naglerne    i    agter- 


40 


rummet  var  sprungen ;  en  ny  indsattes,  og  den  følgende  dag  kunde 
reisen  fortsættes. 

Jeg  overbevistes  snart  om,  at  vandforholdene  langt  fra  var  saa  gun- 
stige som  i  1884,  da  jeg  foretog  min  første  expedition.  Vi  havde  da 
aldrig  mindre  end  11  fod  vand  op  til  »Las  Juntas«,  medens  jeg  nu 
90  km.  fra  mundingen  kun  fandt  3  fod,  og  længer  oppe  blot  i  fod. 
Det  var  forøvrigt  interessant  at  se,  hvorledes  jeg  ved  hjælp  af  de  lod- 
skud, jeg  i  1884  havde  taget  under  høi  flod,  med  sikkerhed  kunde 
forudsige  de  vanskelige  stryg,  der  nu  var  synlige. 

Endelig  efter  12  dages  møisommelig  seilads  naaede  vi  »Las  Jun- 
tas«. Paa  veien  havde  vi  passeret  »La  laguna  de  las  Palmas«,  en  stor 
indsø,  som  vi  havde  døbt  med  dette  navn  efter  de  talløse  palmer,  som 
omgav  den.-  Medens  vi  i  1884  kunde  beseile  den  med  en  dampbarkas, 
var  den  nu  fuldstændig  udtørret. 

Ved  »Las  Juntas«  slog  vi  leir  for  at  hvile  ud  samt  rense  og  repa- 
rere vore  fartøier,  der  havde  lidt  adskilligt  havari.  Forskjellen  mellem 
de  to  arme  viste  sig  nu  at  være  større  end  ved  høi  flod,  og  en  uhildet 
iagttager  kunde  ikke  være  i  tvil  om,  at  den  høire  var  hovedarmen. 

Efter  to  dages  ophold  i  »Las  Juntas«  besluttede  jeg,  uagtet  den 
ugunstige  vandstand,  at  fortsætte  opefter  den  høire  arm;  thi  hvis  jeg,  i 
haab  om  en  flom,  slog  leir  for  længere  tid  uden  at  holde  mandskabet 
i  virksomhed,  vidste  jeg,  at  den  hele  expedition  snart  vilde  demorali- 
seres. Alt  var  færdigt  til  at  seile  videre  den  næste  dag,  da  jeg  midt 
paa  natten  af  vagten  blev  meldt,  at  tre  peoner  med  den  lille  kano 
»La  Negrita«  var  flygtede.  To  af  de  undvegne  havde  havt  vagt  indtil 
kl.  10,  og  noget  senere  havde  de  formodentlig  iværksat  sin  flugt.  Den 
store  kano,  der  var  fuldt  lastet  med  proviant  og  redskab,  blev  øie- 
blikkelig  losset  og  gjort  istand  for  at  forfølge  flygtningerne.  Næstkom- 
manderende med  vore  to  fyrbødere  samt  tre  af  de  bedste  »peones«, 
alle  vel  bevæbnede,  indskibede  sig.  Jeg  gav  ordre  til,  om  muligt,  at 
bringe  desertørerne  tilbage  døde  eller  levende,  men  fremfor  alt  »La 
Negrita«,  der  var  os  omtrent  uundværlig.  Klokken  var  nu  hen  ved  i^/j, 
og  de  havde  saaledes  et  forsprang  af  omtrent  3  timer.  »La  India«  gik 
imidlertid  for  fire  kraftige  aarer,  medens  »La  Negrita«  kun  havde  to 
smaa  »paddle« -aarer,  og  jeg  beregnede,  at  flygtningerne  skulde  kunne 
indhentes  ud  paa  morgenen.     Denne  beregning  viste  sig  ogsaa  at  holde 


41 


stik.  I  graalysningen,  netop  som  Freund  tænkte  at  give  roerne  en  pust 
efter  det  anstrængende  natarbeide,  hørte  de  et  skud,  som  kun  kunde  komme 
fra  flygtningeme,  der  allerede  troede  sig  udenfor  fare.  Forfølgelsen  fort- 
sattes nu  med  fornyet  iver,  og  kort  efter,  netop  som  de  dreiede  om  en 
bøining  af  floden,  saa  de  desertørerne  forsvinde  ved  den  anden  ende  af 
løbet.  Freund  sendte  et  par  skud  efter  dem,  og  saaledes  fortsattes  en 
stund  jagten,  medens  afstanden  blev  kortere  og  kortere,  og  da  nu  flo- 
den længere  nede  løb  i  ret  linje  et  godt  stykke,  hoppede  rømlingerne 
iland  paa  den  venstre  flodbred  og  skubbede  »La  Negrita«  over  paa 
den  modsatte  bred.  Det  fif  gav  dem  saa  meget  forsprang,  at  det  ikke 
længere  var  tale  om  at  indhente  dem;  thi  forinden  Freund  med  sine 
mænd  opdagede  sin  feiltagelse,  var  de  andre  ude  af  sigte.  Freund  for- 
fulgte rigtignok  sporene  en  tidlang,  men  kunde  ikke  indhente  flygtnin- 
geme; dog  havde  han  den  tilfredsstillelse  at  opsamle  en  del  patroner 
samt  nogle  klæder,  som  de  havde  seet  sig  nødte  til  at  kaste  fra  sig. 

Jeg  fik  ved  min  tilbagekomst  vide,  at  de  tre  flygtninger  halvdøde 
af  hunger  og  strabadser  endelig  var  naaede  frem  til  et  nybyggerhus, 
men  senere  var  bleven  grebne  af  fredsdommeren  i  det  distrikt,  hvor 
jeg  havde  forhyret  dem,  og  havde  faaet  flere  maaneders  fængsel  og 
haardt  arbeide,  en  noget  summarisk,  men  vel  fortjent  straf 

Efter  i  urolig  spænding  at  have  ventet  paa  Freunds  tilbagekomst 
fik  jeg  endelig  ud  paa  eftermiddagen  af  vagten  den  gode  efterretning,  at 
»La  India«  var  under  opseiling  med  »La  Negrita«  paa  slæb.  Freund  be- 
rettede mig,  at  to  af  de  tre  peoner,  jeg  havde  givet  ham  med  paa  turen, 
havde  opført  sig  som  nogle  store  kujoner,  da  de  nærmede  sig  flygt- 
ningeme; den  tredie  derimod,  der  gjorde  tjeneste  som  min  opvarter, 
havde  vist  sig  at  være  en  kjæk  og  paalidelig  karl.  Senere  paa  turen 
stadfestede  han  dette  gode  omdømme  og  var  altid  første  mand  i  hvil- 
kensomhelst  vanskelighed  eller  fare. 

Den  næste  dag  kaldte  jeg  alle  expeditionens  medlemmer  sammen, 
og  i  en  kort  og  fyndig  tale  dadlede  jeg  desertørernes  opførsel,  der 
havde  forraadt  vor  alles  sag,  og  foreholdt,  at  den  første  flygtning  eller 
kujon,  det  være  ligeoverfor  indianere  eller  anden  fare,  ubarmhjertigen 
vilde  blive  skudt  ned.  Vi  mistede  rigtignok  tre  mand  af  vort  ringe 
antal;  men  disse  var  skabbede  faar,  som  det  var  godt  at  blive  kvit,  og 


42 


paa  samme  tid  tror  jeg,  at  vor  bestemte  optræden  mod  og  forfølgelse 
af  flygtningeme  havde  en  god  virkning  paa  de  øvrige  »peones«. 

Floden  faldt  daglig,  og  jeg  forudsaa  med  bekymring,  at  vi  snart 
vilde  staa  rent  tørt,  men  fortsatte  som  sagt  seiladsen  opover,  uagtet  vi 
enkelte  dage  kun  avancerede  2  km.,  tiltrods  for  det  ihærdigste  arbeide. 
Officerer  og  mandskab  arbeidede  under  alle  vanskeligheder  side  om  side 
fra  solopgang  til  solnedgang  med  kun  to  timers  hvil  midt  paa  dagen ;  man 
maa  tillige  erindre,  at  vi  den  hele  tid  var  udsatte  for  en  tropisk  hede 
og  førte  et  næsten  amfibisk  liv,  da  vi  var  lige  saa  meget  i  vandet  som 
udenfor,  snart  ryddende  »raigoner«  af  veien,  og  snart  trække  vore 
baade  over  strygene.  Over  halvdelen  af  besætningen  kom  paa  syge- 
listen, dels  med  feber  og  dels  med  mavetilfælde,  paa  grund  af  det 
daarlige  drikkevand. 

Efter  at  have  arbeidet  med  disse  gjenvordigheder  en  tid  lang 
havde  jeg  en  aften  næsten  opgivet  haabet  om  at  kunne  fortsætte  den 
følgende  dag,  da  vi  om  natten  vækkedes  ved  regnen,  der  styrtede  ned 
i  strømme,  saaledes  som  man  kun  ser  det  i  troperne.  Dette  skybrud 
varede  til  ud  paa  morgenen  og  havde  i  faa  timer  bragt  floden  til  at 
stige  over  lo  fod.  Jeg  indtog  hurtig  alt  det  brænde,  »Explorer«  kunde 
rumme,  og  i  den  gladeste  stemning  satte  vi  kursen  opefter.  Pilcomayo 
var  nu  næsten  ikke  til  at  lejende  igjen;  alle  »raigoner«  og  stryg  var 
forsvundne  som  ved  et  trylleslag,  og  vi  kunde  uden  fiygt  gaa  paa  med 
fuld  fart.  Hvilken  forskjel  paa  seiladsen  den  forega^ende  dag;  naar 
undtages  vagten  og  maskinfolkene,  kunde  de  øvrige  af  hjertens  lyst 
nyde  »la  dolce  far  niente«.  Den  følgende  dag  gjorde  vi  33  km.,  hvil- 
ket var  den  største  distance,  vi  nogensinde  gjorde  mod  strømmen  under 
den  hele  expedition.  Vor  fryd  skulde  dog  være  kortvarig;  thi  efter 
faa  dagsreiser  begyndte  vandet  atter  at  grunde  op,  og  de  uhyggelige 
»raigoner«  at  vise  sig.  Med  afvexlende  held  naaede  vi  dog  en  maa- 
ned  efter  expeditionens  begyndelse  op  i  nærheden  af  »La  E^pera«, 
hvor  vi  i  1884  havde  havt  vor  hovedleir.  Nu  var  det  imidlertid  aldeles 
umuligt  at  komme  længere;  selv  »La  Negrita«,  hvori  jeg  foretog  en 
rekognoscering  op  til  Dorado,  maatte  vi-  paa  enkelte  steder  trække  over 
land.  Hvor  nødigt  jeg  end  vilde,  maatte  jeg  nu  bestemme  mig  til  at 
slaa  mig  tiltaals  og  rolig  afvente  den  aarlige  flom,  der  efter  geografers 
og  andre  sagkyndiges  sigende  allerede    burde    have  vist  sig,  men  som 


43 


desværre  udeblev  i  de  6  maaneder,  vi  opholdt  os  paa  PUcomayo.  Der 
gives  i  det  hele  taget  ingen  periodisk  stigen   og  falden   af  denne  flod. 

Vi  havde  allerede  tidligere  seet  friske  spor  af  indianere,  og  ved 
La  Espera  £émdt  vi  umiskjendelige  tegn  paa  deres  nærhed,  hvilket  na- 
turiigvis  forøgede  vor  aarvaagenhed.  Jeg  gjorde  flere  forsøg  paa  at 
finde  deres  tilholdssted  og  komme  i  venskabeligt  forhold  til  dem,  men 
forgjæves. 

Vi  forberedte  os  nu  paa  et  længere  ophold,  opsatte  telt  og  tog 
al  proviant  og  redskab  ud  af  baadene.  Paa  en  stor  banke  midt  i  flo- 
den byggede  vi  os  en  hytte  for  officererne,  hvor  vi  var  mindre  udsatte 
for  de  plagsomme  insekter  og  heden  end  ombord  paa  »Explorer«. 

J^  lod  veie  vor  proviant,  der  viste  sig  at  være  tilstrækkelig  for 
60  dage,  og  som  vi  kunde  strække  betydeligt  ud  ved  jagt.  Vi  befandt 
os  450  km.  fra  Pilcomayos  munding,  og  den  nærmeste  bolivianske 
landsby  var  omkring  800  km.  borte.  Med  høi  flod  vilde  vi  dog  kunne 
tilbagelægge  denne  afstand  i  omtrent  30  dage;  vi  var  nu  midt  i  februar, 
netop  den  aarstid,  da  Paraguay-floden  stiger,  og  efter  alle  hypoteser 
skulde  flommen  indtræff"e  i  Pilcomayo.  Dag  efter  dag  gik  imidlertid 
hen  uden  den  mindste  forandring,  naar  undtages,  at  floden  altid  sank, 
provianten  mindskede,  og  mosquitorerne  tiltog.  Vi  fordrev  jo  tiden  saa 
godt  vi  kunde,  isærdeleshed  med  jagt;  men  vUdtstanden  begyndte  lidt 
efter  lidt  at  tyndes,  og  vi  maatte  tilslut  opsøge  det  i  betydelig  afstand 
6a  leiren,  hvilket  ikke  var  uden  fare  paa  grund  af  indianernes  nærhed. 
Heldigvis  havde  vi  en  god  forsyning  af  bøger,  og  vor  botanikers  bun- 
ker af  aarsgamle  New- York  Herald,  som  han  brugte  ved  tørringen  af 
sine  planter,  slugtes  med  begjærlighed.  Vi  udskar  os  ogsaa  et  schack- 
spd,  havde  skiveskydning  med  præmier  osv.  Varmen,  især  om  næt- 
terne, var  ofte  generende;  dette  var  dog  for  intet  at  regne  mod  de 
sværme  af  insekter,  som  ikke  lod  os  i  ro  dag  eller  nat.  Uagtet  den 
kvælende  hede  krøb  vi  ofte  midt  paa  dagen  ind  under  vore  mosqui- 
tonet;  men  selv  her  var  vi  ikke  sikre.  Vind  og  sol  var  det  eneste, 
som  kunde  moderere  deres  angreb,  og  man  kunde  derfor  se  os  spad- 
sere op  og  ned  i  solstegen,  viftende  som  gale  med  stor©  tørklæder  til- 
høire  og  venstre  for  at  holde  vore  fiender  fra  livet.  Jeg  skal  ikke  her 
give  nogen  videnskabelig  beskrivelse  af  vore  plageaander,  men  kun 
nævne,  at  vi  talte  6  slags  mosquitos  af  forskjellig  størrelse  og  farve,  til 


og  med  var  der  nogle,  som  gik  med  benene  iveireL  Af  krybdyr  var 
der  jo  mange;  de  ubehageligste  var  klapperslangen,  en  slags  tarantel 
og  den  store  fugle  edderkop.  Men  ved  forsigtighed  kan  man  1  alminde- 
lighed undgaa  dem,  (^  man  blir  snart  vant  tU  deres  nærhed;  man  maa 
kun  have  øinene  med  sig  og  være  fors^tig,  hvor  man  træder;  en  god 
regel  er  ogsaa  at  ryste  sine  støvler  om  morgenen,  forinden  man  træk- 
ker dem  paa,  for  det  tilfælde,  at  et  eller  andet  kryb  skulde  have  gjort 
sig  det  bekvemt  i  dem. 


Efter  at  have  ventet  en  tre  ugers  tid  i  »Las  Penas«,  saaledes 
døbte  vi  vor  leirplads,  et  navn,  som  nærmest  Ican  oversættes  med 
»lidelsernes  leir«,  uden  at  der  var  tegn  til  en  nær  forestaaende  ftom, 
maatte  jeg  for  alvor  tænke  paa  at  hente  ny  proviant,  hvis  jeg  ikke 
vilde  resikere.at  udliungres  eller  nødes  til  at  forlade  og  opgive  vort 
dampskib,  begge  to  lidet  behagelige  alternativer.  Efter  flere  raadslag- 
ninger  med  næstkommanderende  besluttede  vi,  at  han  med  6  mand  i 
»La  India'    og  levnetsmidler   for    14  dage   skulde  gaa  ned  til  Asuncion 


45 


og  der  hente  ny  proviant  og  friskt  mandskab.  Vi  gjorde  op  en  liste 
over  de  udueligste  blandt  peoneme  til  at  gaa  med  den  saakaldte  red- 
ningsexpedition,  og  den  3die  marts  var  alting  færdigt  til  afreisen.  Alle 
vilde  naturligvis  helst  med,  og  jeg  er  overbevist  om,  at  de  gjeme  havde 
renonceret  paa  hele  sin  opsparede  hyre,  kun  for  at  slippe  væk;  alle- 
rede dagen  iforveien  var  jeg  af  den  ene  efter  den  anden  bleven  bøn- 
faldt om  at  sende  ham  til  Asuncion,  c^  enkelte  havde  endog  grædt 
som  barn;  men  jeg  laante  et  døvt  øre  til  deres  bønner  og  afslog  med 
bestenathed  at  gjore  nogensomhelst  forandring  i  det  gjorte  udvalg.  Om 
morgenen  blev  da  de  6  lykkeliges  navne  opraabte,  og  de  fik  ordre  til 
at  gjøre  sig  reisefærdige.  Skuffelsen  og  ophidselsen  hos  de  øvrige  var 
uh3fTe,  og  jeg  maatte  med  revolveren  i  haanden  genoprette  ordenen; 
det  var  kun  officerernes  antal  og  vor  faste  optræden,  som  forhindrede 
et  aabent  mytteri.  Jeg  fik  senere  vide,  at  peonerne  havde  pønset  paa 
at  tvinge  mig  til  at  vende  om  med  expeditionen.  Med  tungt  hjerte 
skiltes  vi  fra  vore  kammerater ; .  thi  det  var  tvilsomt,  om  vi  nogensinde 
vilde  gjensees ;  de  bortdragende  havde  foran  sig  450  km.  langs  en  ud- 
tørret flod,  gjennem  ubeboede  egne,  og  vi  paa  vor  side,  ialt  12  mand 
stærke,  var  omringede  af  indianere  og  saa  at  sige  afskaame  ethvert  til- 
bagetog. Jeg  havde  beregnet,  at  Freund  skulde  være  tilbage  inden  6 
uger,  d.  v.  s.  omkring  den  lode  april,  medens  vor  proviant  ved  stræng 
sparsommelighed  burde  række  til  den  15  de.  I  tilfælde  af,  at  floden 
under  tiden  skulde  stige,  var  jeg  med  Freund  bleven  enig  om,  at  jeg 
med  »Explorer«  skulde  gaa  ham  imøde  lige  til  »Las  Juntas«. 

Dagene  begyndte  nu  at  snige  sig  hen  med  fortærende  langsom- 
hed. Vi  gik  aldrig  mere  ud  alene  og  fjernede  os  mindst  muligt  fra 
leiren.  Hver  dag  næsten  trak  det  op  til  uveir,  men  klarnede  saa  igjen 
op,  uden  at  den  forønskede  regn  indfandt  sig.  Vi  havde  hidtil  taget 
vand  fra  en  nærliggende  dam,  der  imidlertid  tilslut  var  bleven  udtørret, 
og  vi  maatte  nu  hver  morgen  i  kanoen  hente  vor  vandforsyning  10  km. 
borte,  fra  en  liden  bæk  med  rindende  vand. 

Provianten  mindskede  i  en  foruroligende  grad,  og  ved  slutningen 
^maaneden  var  vort  forraad  af  mel,  ærter  og  bønner  forbrugt;  vi 
iiavde  kun  tilbage  den  tørre  og  seige  »charque«.  Vi  tog  nu  vor  tilflugt 
til  palmetopper,  som  vi  kogte  som  kaal.  Det  lykkedes  os  ogsaa  at 
skyde  en  alligator,  som  vi  længe  uden  held  havde  luret  paa.     Ved  først 


46 


at  koge  halen  og  saa  stege  den,  fik  vi  os  et  godt  maaltid  ferskt  kjød, 
og  hvis  det  ikke  havde  været  den  modbydelighed,  som  tanken  paa 
dyret  indgjød,  tror  jeg,  vi  vilde  have  erklæret  det  for  en  lækkerbidsken. 
Kjødet  havde  en  kjødagtig  smag,  hvidt  og  fast,   nærmest  som  hummer. 

Under  disse  omstændigheder  oprandt  den  lode  april,  fristen  for 
Freunds  tilbagekomst;  vi  havde  i  den  sidste  uge  udsendt  speidere  i 
haab  om  at  opdage  vore  længselsfuldt  ventede  kammerater,  og  om 
aftnerne  afskjød  vi  raketter,  som  vi  troede  skulde  besvares  af  dem; 
men  alt  forgjæves.  Vandstanden  var  fremdeles  overordentlig  lav  og 
kunde  saaledes  være  aarsagen  til  Freund' s  udeblivelse;  men  selv  under 
vanskelige  forhold,  havde  vi  dog  beregnet,  at  han  i  det  seneste  skulde 
have  været  tilbage  om  6  uger,  og  jeg  frygtede  derfor,  at  han  med  sit 
følge  var  bleven  myrdet  enten  paa  ned-  eller  opturen. 

Den  14de  april  havde  vi  kun  en  dags  proviant  tilbage  og  jeg  var 
nu  tvungen  til  at  forlade  »Explorer«  og  søge  nedover.  Alle  de  vaa- 
ben  og  værktøi,  som  vi  ikke  kunde  tage  med  os,  lod  jeg  nedgrave,  og 
anbragte  indeni  kjedelen  vor  overflodige  ammunition  og  200  dollars  i 
sølv.  Kronometrene  og  de  øvrige  instrumenter  tog  jeg  med  i  en  kiste 
ombord  i  »La  Negrita«,  hvori  jeg  indskibede  mig  selv  femte;  en  mand 
sattes  i  seildugsbaaden,  og  to  i  en  kano,  som  jeg  havde  udhulet  af  en 
træstamme;  resten  af  expeditionen,  4  mand,  maatte  gaa  til  fods  langs 
bredderne  eller  vade  floden.  Selv  i  vore  smaa  baade  maatte  vi,  ret 
som  det  var,  hoppe  i  vandet  og  trække  dem  over  bankerne.  Enhver 
havde  kun,  hvad  han  stod  og  gik  i,  foruden  sin  rifle  med  tilhørende 
patroner.  Veiret  var  varmt  om  dagen,  men  koldt  om  natten,  og  vi 
blev  en  aften  overraskede  af  en  hagelskur  med  kom  saa  store  som 
dueæg,  medens  vor  eneste  beskyttelse  var  en  presennning,  hvorunder 
vi  tilbragte  natten  paa  huk.  Vi  havde  imidlertid  den  trøst,  at  vi 
kunne  stille  vor  hunger;  thi  saa  snart  vi  var  et  stykke  nedenfor  Las 
Penas,  fandt  vi  en  mængde  fugl;  men  det  gjaldt  nu  at  spare  paa  am- 
munitionen og  kun  at  jage  større  vildt,  da  vore  jagtpatroner  næsten 
var  opbrugte.  Jeg  havde  med  Freund  aftalt,  at  han  paa  bestemte 
steder  skulde  efterlade  underretning  om  sin  expeditions  skjæbne;  ved 
»La  Mora  Negra«  fandt  jeg  ogsaa  ganske  rigtig  en  papirlap,  hvori  han 
meddeler  mig,  at  hans  reise  indtil  dette  punkt  intet  uheld  havde  havt. 
Dette  budskab  var  for  os  alle,   i  særdeleshed   for   mig,  en  stor  lettelse. 


47 


Det  havde  de  sidste  dage  regnet  en  del,  og  floden  var  som  følge  heraf 
st^el,  om  end  ubetydelig,  saa  seiladsen  var  lettere,  og  fodgjængerne 
kunde  nu  ikke  længere  holde  følge  med  os.  Vi  forsøgte  at  bygge  en 
flaade  af  tørre  palmer  og  slyngplanter;  men  det  gik  meget  smaat,  da 
den,  ret  som  det  var,  blev  hængende  ved  en  eller  anden  »raigon«. 

Vi  havde  nu  tilbagelagt  200  km.  og  nærmede  os  »Las  Juntas«, 
da  vi  ved  en  omdreining  af  floden  pludselig  stødte  paa  Freund  med  sin 
expedition,  opstillet  og  færdig  til  at  modtage  os  med  en  kugleregn;  thi 
han  havde  hørt  et  skud  og  frygtede,  at  det  var  indianere,  som  havde 
myrdet  os  og  bemægtiget  sig  vore  sk>'^devaaben.  Vi  saa  ogsaa  nær- 
mest ud  som  vilde;  min  hele  paaklædning  bestod  i  en  bredskygget  hat, 
en  fiUet  uldtrøie  og  ditto  underbuxer,  samt  seildugssko  uden  strømper 
paa  fødderne.  Glæden  over  gjensynet  lader  sig  lettere  forstaa  end  be- 
skrive. Kun  de  gamle  peoner,  som  havde  fulgt  mig,  var  meget  sluk- 
ørede, da  de  havde  gjort  sig  haab  om  at  naa  helt  ned  til  Asuncion  og 
der  afmønstre.  De  anmodede  mig  derfor  halvt  truende,  halvt  bedende 
om  tilladelse  til  at  fortsætte  reisen  paa  egen  haand  nedover.  Jeg  kaldte 
strax  alle  mand  sammen,  forklarede  dem,  at  min  vei  .gik  kun  frem  og 
ikke  tilbage,  og  at  den,  der  gjorde  forsøg  paa  at  undvige,  vilde  blive 
nedskudt.  Dette  havde  en  udmærket  virkning  saavel  paa  de  gamle,  som 
nye  »peones«,  der  paa  sin  side  ogsaa  havde  vist  sig  lidt  ustyrlige, 
saalænge  Freund  var  alene.  Freund  var  ledsaget  af  en  frivillig  englænder 
og  8  »peones« ;  foruden  den  gamle  kano  bragte  han  ogsaa  en  ny,  ladet 
med  levnetsmidler  for  3  maaneder. 

Aarsagen  til  forsinkelsen  var  simpelthen  den  lave  vandstand,  saa 
han  ret  som  det  var  havde  maattet  losse  baadene  for  at  trække  dem 
tørre  over  strygene.  Samme  dag,  som  vi  mødtes,  var  floden,  som 
nævnt,  begyndt  at  stige.  Med  den  samlede  expedition  begyndte  vi 
derfor  med  godt  haab  tilbagereisen  til  Explorer,  som  vi  naaede  den 
24de  april,  10  dage  efter  vor  afreise.  Vi  havde  den  foregaaende  dag 
seet  store  præriebrande  og  frygtede,  at  indianerne  skulde  have  ødelagt 
vor  damper;  men  heldigvis  fandt  vi  alting  urørt. 

Floden   befandtes    at   have   steget   i  det  hele  35  cm.     Vi  opgrov 

■ 

vore  skjulte  sager,  og  den  næste  dags  eftermiddag  kunde  vi  med  Ex- 
plorer i  spidsen  fortsætte  reisen  opover  og  passerede,  omendskjønt  med 
vanskelighed,  de  stryg,    som    i    1884    havde  standset   vor  reise,  uagtet 


48 


vandstanden  da  var  ulige  høiere.  Efter  hvert  som  vi  trængte  frem, 
blev  indianernes  nærhed  mer  og  mer  umiskjendelig;  vi  hørte  endog  om 
natten  deres  krigshyl  og  saa  leirildene,  ja  en  dag  fandt  vi  til  og  med 
en  leir,  hvor  de  i  skyndingen  havde  efterladt  flere  gjenstande.  Jeg  gav 
imidlertid  streng  ordre  til  ikke  at  røre  noget  og  efterlod  nogle  smaa 
haandspeil  som  tegn  paa  venskab. 

Omtrent  20  km.  ovenfor  Dorado  fandt  vi  pludselig  et  vandfald, 
hvis  høide  rigtignok  kun  var  1.20  m.,  men  dog  tilstrækkelig  til  fore- 
løbig at  stanse  expeditionen. 

Efter  at  have  studeret  terrænet  besluttede  jeg  at  grave  en  slags 
bedding  paa  den  venstre  bred,  lagde  palmestammer  langs  efter  og 
ovenpaa  disse  kortere  palmer,  som  vi  brugte  som  ruller,  og  tre  dage 
senere  var  alting  færdigt  til  at  trække  Explorer  over.  Den  3die  mai 
kl.  8  gav  vi  det  første  tag  i  taljerne,  og  til  min  usigelige  tilfredshed 
gled  Explorer  langsomt  op  paa  rullerne,  og  allerede  kl.  12  middag 
havde  vi  den  i  høide  med  vandfaldet,  som  vi  havde  døbt  »Salto  Pal- 
mares« *)  efter  den  store  palmelund,  som  her  fandtes.  Den  største 
vanskelighed  var-  imidlertid  at  faa  Explorer  sat  i  vandet  ovenfor  faldet 
paa  grund  af  terrænets  beskaffenhed.  Taljerne  sprang  den  ene  gang 
efter  den  anden,  og  tilslut  maatte  jeg,  da  natten  kom  paa,  indstille 
arbeidet  og  afvente  morgendagen.  Jeg  tilbragte  en  lidet  behagelig  nat 
ombord,  lige  paa  randen  af  fossen,  medens  peonemes  leir  var  paa  den 
anden  flodbred  —  et  overfald  af  indianerne  eller  pludselig  stigen  af 
floden  vilde  have  været  skjæbnesvanger.  Imidlertid  løb  alting  rolig  af, 
og  den  næste  dag  lykkedes  det  os  at  hale  Explorer  ud  i  floden  oven- 
for faldet. 

Denne  hindring  var  saaledes  overvunden;  men  en  anden  og  be- 
tydelig større  ventede  os;  kun  faa  km.  længere  op  forvandlede  Pilco- 
mayo  sig  til  en  stor,  sivbevoxet  sump,  der  strakte  sig  saa  langt, 
man  kunde  øine.  Jeg  havde  allerede  i  baad  undersøgt  et  par  km.  af 
moradset  og  var  kommen  til  det  resultat,  at  det  vilde  være  haabløst 
at  forsøge  at  komme  igjennem  med  Explorer,  hvis  der  ikke  længer 
fremme  var  aabent  vand,  hvilket  det  ikke  lod  til  at  være. 


^)    »Salto  Palmares«  kan  bedst  oversættes  med  »Palmelundsfossen«. 


49 


Som  rimeligt  kunde  være,  var  folkene  temmelig  modløse  og  nat- 
ten, forinden  vi  skulde  trænge  ind  i  sumpen,  forsvandt  to  af  de  nye 
>peones«.  Denne  gang  havde  det  ikke  lykkedes  desertørerne  at  tage 
nogen  baad,  men  de  var  gaaede  tilfods.  Ledsaget  af  et  par  mand 
satte  jeg  strax  efter  flygtningeme,  men  saa  intet  spor  af  dem.  Jeg 
vidste  imidlertid,  at  de  kun  havde  liden  udsigt  til  at  naa  levende  frem. 
Om  deres  skjæbne  skal  jeg  senere  fortælle. 

Forinden  vi  naaede  op  til  det  store  morads,  maatte  vi  passere 
flere  slemme  stryg,  og  i  et  af  disse  kantrede  vor  kano  med  største- 
parten af  provianten.  Rigtignok  fik  vi  fisket  en  god  del  op  igjen  og 
tøn-ede  den  saa  godt  vi  kunde;  men  def  var  alligevel  et  betydeligt 
tab,  da  vi  ingen  overflod  havde  paa  levnetsmidler.  Efterat  vi  var  komne 
vel  ind  i  sumpen,  var  der  ikke  længere  tale  om  at  benytte  maskinen; 
kun  ved  at  stage  og  varpe  os  frem  naaede  vi  endelig  ud  i  en  slags 
indsø.  Jeg  besluttede  at  lade  »Explorer«  tilbage  der  og  undersøge  sum- 
pen i  dens  hele  længde  i  kanoer.  Den  i6de  mai  drog  jeg  afsted,  led- 
saget af  næstkommanderende  og  8  udvalgte  mand,  indskibede  ombord 
paa  »La  India«  og  »La  Negrita«,  med  proviant  for  30  dage  og  150 
skud  pr.  mand.  Kommandoen  af  »Explorer«  overlod  jeg  til  den  med 
Freund  ankomne  englænder  Noble,  hvem  jeg  gav  skriftlige  instruxer  til 
i  tilfælde  af  en  flom  at  følge  efter,  men  hvis  vandet  faldt,  at  gaa  til- 
bage til  »Salto  Palmares«  med  »Explorer«.  Han  skulde  saa  vidt  længe 
oppebie  min  tilbagekomst,  indtil  han  kun  havde  15  dages  proviant  til- 
bage, og  da  redde,  hvad  som  reddes  kunde,  og  overlade  os  til  vor 
skjæbne. 

Forinden  jeg  gaar  videre,  skal  jeg  gjengive  en  noksaa  karakteristisk 
scene,  som  fandt  sted  en  dag,  medens  vi  arbeidede  med  «Explorer»  i 
sumpen.  En  and,  som  var  bleven  anskudt,  faldt  ned  et  par  hundrede 
meter  fra  fartøiet,  og  da  det  var  meget  tidsspildende  at  sende  en  kano 
for  at  hente  den,  beordrede  næstkommanderende  en  af  peonerne  til  at 
hoppe  ud  efter  anden.  Vi  var  nu  allerede  ude  paa  vinteren  et  stykke, 
og  det  var  temmelig  kjøligt,  idetmindste  efter  paraguayske  begreber. 
Manden  lod  derfor,  som  han  ikke  hørte,  og  ordren  blev  gjentagen,  men 
med  samme  resultat.  Sagen  blev  mig  meldt,  og  et  øieblik  efter  blev 
den  opsætsige  peon  af  Freund  og  en  anden  officer  kastet  paa  hovedet 
i  vandet.     Jeg    ved  ikke,   hvad  som   var  størst,   hans  forbauselse  elier 

4 


50 


raseri,  og  i  første  øieblik  vilde  han  gjøre  modstand;  men  en  spændt 
revolver  viste  ham,  at  det  ikke  var  spøg;  han  valgte  derfor  det  bedste 
parti  og  vadede  efter  anden.  Denne  peon  viste  sig  senere  paa  turen 
blandt  de  villigste  og  bedste. 

Naar  jeg  tidligere  sagde,  at  Pilcomayo  forsvandt  i  det  store  morads, 
er  dette  ikke  ganske  rigtigt;  den  existerede  fremdeles  og  kunde  til  og 
med  tydelig  skjelnes  paa  det  høie  siv,  hvormed  den  var  bevoxet;  paa 
enkelte  steder  var  der  smaa  pletter  med  aabent  vand,  hvor  vi  fandt  en 
dybde  af  omtrent  2  meter  og  en  næsten  umerkelig  strøm.  I  vore  kanoer 
forsøgte  vi  først  at  følge  flqden;  men  erfaringen  viste  os  snart,  at  det 
var  lettere  at  komme  frem  i  selve  sumpen,  hvor  græsset  ikke  var  saa 
høit.  Dels  ved  at  stage  og  dels  ved  at  trække  baadene  avancerede  vi 
i  løbet  af  dagen  omtrent  3  kilometer.  Moradsen,  i  hvis  midte  vi  befandt 
os,  var  omtrent  8  kilometer  bredt,  overgroet  med  græs  og  siv,  foruden 
enkelte  visne  palmetrær,  hvilke  end  mere  forøgede  det  øde  og  triste 
syn,  som  landskabet  frembød.  I  det  fjerne  paa  begge  bredder  saa  vi 
nu  og  da  røgen  af  ildsteder,  som  angav  indianernes  tilholdssted.  Det 
var  naturligvis  ikke  tale  om  at  slaa  leir  paa  «terra  firma »,  og  saa  godt, 
vi  kunde,  maatte  vi  om  natten  « slange »  os  i  de  to  kanoer,  hvoraf  den 
ene  kun  rummede  to  mand.  Det  er  overflødigt  at  bemerke,  at  vi 
holdt  god  vagt,  hvortil  vi  skiftede  uden  persons  anseelse.  Nætterne 
kunde  nu  være  temmelig  kjølige  med  thermometeret  nede  paa  6**  C, 
og  da  er  det  noksaa  friskt  at  sove  under  aaben  himmel,  isærdeleshed 
naar  man  er  forvænt  ved  sommerens  tropiske  varme. 

Uden  synderlig  forandring  fortsatte  vi  seiladsen,  om  jeg  saa  tør 
kalde  den,  indtil  den  fjerde  dags  morgen,  da  vi  lidt  efler  lidt  fandt 
fuldstændig  klart  og  dybt  vand  i  floden.  Vi  skjød  nu  god  fart  og  troede 
os  allerede  vel  ude  af  moradset,  da  vi  et  par  kilometer  længere  fremme 
igjen  fandt  floden  overgroet,  og,  hvad  værre  var,  den  delte  sig  i  flere 
arme,  hvoraf  hver  og  en  lidt  efter  forsvandt  i  sumpen,  der  nu  var  saa 
overgroet  og  samtidig  saa  grund,  at  vi  selv  i  den  lille  kano  ikke  kunde 
avancere.  Vi  forsøgte  den  ene  arm  efter  den  anden,  men  alle  med 
samme  resultat:  ufremkommelig.  Nu  var  gode  raad  dyre;  det  var 
tydeligt,  at  det  ikke  kunde  nytte  mere  i  baadene;  men  jeg  vilde  paa 
samme  tid  nødig  komme  tilbage  med  den  efterretning,  at  Pilcomayo 
forsvandt,  uden  at  vide  hvorledes  og  hvorhen.     Jeg  besluttede  derfor  at 


51 


lade  baadene  tilbage  under  bevogtning  og  foretage  en  landexpedition. 
Efter  en  møisommelig  marsch,  med  vand  og  dynd  til  langt  paa  livet, 
ftk  vi  endelig  fast  jordbund  under  fødderne  og  fortsatte  i  nordlig  retning 
langs  en  vel  traadt  indianersti,  der  førte  os  til  en  forladt  leirplads,  hvor 
vi  Émdt  store  plantninger  af  græskar  og  mais;  den  sidste  var  indhøstet, 
men  af  de  første  gjorde  vi  en  rigelig  høst,  der  sammen  med  en  hjort, 
\i  skjød,  smagte  fortræffelig.  Det  var  tydeligt,  at  indianerne  var  paa 
benene;  thi  vi  saa  aldeles  friske  spor  af  heste,  og  tilslut  opdagede  vi 
c^saa  et  par  af  deres  speidere  i  et  træ,  hvilke  gjorde  truende  gebærder 
til  os  som  for  at  udfordre  os;  vi  var  naturligvis  alt  for  faatallige  til  at 
indlade  os  i  kamp  med  dem,  og  desuden  var  det  min  politik  at  holde 
mig  paa  god  fod  med  indianerne  og  fortsætte  reisen  videre. 

Omtrent  20  km.  fra  vort  udgangspunkt  stødte  vi  atter  paa  floden, 
der  her  havde  omtrent  samme  udseende  som  nedenfor  sumpen.  Vi 
fiilgte  dens  løb  nedover  for  at  forvisse  os  om,  at  det  var  den  virkelige 
Pilcomayo.  vi  havde  fundet,  og  øinede  ganske  rigtig  noget  senere  det 
store  morads,  der  gjorde  en  lang  bøining  mod  SV. 

Efter  saaledes  at  have  opnaaet  vor  hensigt  vendte  vi  atter  tilbage 
til  kanoerne  og  gjorde  igjen  et  forsøg  paa  at  trænge  igjennem  i  den 
retning,  hvor  vi  havde  opdaget  fortsættelsen  af  Pilcomayo,  men  for- 
gæves; der  var  endnu  mindre  vand  end  tidligere,  og  vi  kunde  ligesaa 
gjeme  eller  lettere  have  trukket  baadene  over  land.  Vandstanden,  der 
helt  siden  vor  afreise  fra  < Explorer »  daglig  var  mindsket,  var  nu  saa 
lav,  at  jeg  skyndsomt  maatte  trække  mig  tilbage,  hvis  jeg  ikke  vilde 
blive  afskaaret  ethvert  tilbagetog.  Dette  iverksatte  vi  nu,  og  den  31te 
raai  kl.  9  onn  aftenen  naaede  vi,  om  end  med  stort  besvær,  « Salto 
Palmares  >,  hvor  Noble  i  overensstemmelse  med  mine  instruxer  havde 
begyndt  arbeidet  med  at  faa  « Explorer*  over  faldet,  hvilket  vi  den 
næste  dag  fuldførte.  Det  var  ogsaa  paa  høi  tid;  da  den  samlede  cx- 
pedition  den  2den  juni  begyndte  det  endelige  tilbagetog,  var  floden  saa 
lav,  at  vi  med  « Explorer*  skurede  ned  over  strygene,  drevet  af  strøm 
og  maskine;  men  <raigonerne»  var  som  altid  vore  farlige  fiender,  og 
efter  at  have  stødt  paa  en  af  disse  fik  jeg  hele  baugen  slaaet  ind  og 
maatte  løbe  «Explorer»  paa  land  for  ikke  at  synke.  Vi  lavede  istand 
en  ophalingsbedding,'  halede  forskibet  op  og  reparerede  skaden. 

Ved   ankomsten  til   «Dorado»  fandt  vi,    at   denne  besynderlig  nok 

4* 


52 


havde  meget  vand,  og  fra  nu  af  var  seiladsen  forholdsvis  let.  Nogle 
dage  senere,  netop  som  vi  nærmede  os  det  sted,  hvor  jeg  havde  mødt 
Freund  med  redningsexpeditionen,  saa  vi  pludselig  et  menneskeligt 
væsen  med  et  vildt,  forstyrret  udseende  styrte  ud  af  skoven,  kaste  sig 
paa  knæ,  bønfaldende  om  at  maatte  blive  taget  ombord  —  det  var 
Julio,  en  af  de  peoner,  som  var  rømt  ved  « Salto  Palmares*.  Min  første 
indskydelse  var  at  seile  forbi  og  og  overlade  ham  til  sin  skjæbne,  ligesom 
han  havde  forladt  os;  men  da  han  grædende  raabte,  at  hans  kammerat 
laa  for  døden,  lod  jeg  naade  gaa  for  ret,  stansede  og  lod  begge  hente 
i  en  kano.  Antonio,  den  anden  peon,  der  var  en  overordentlig  kraftig 
bygget  mand,  var  da  saa  udmattet,  at  han  maatte  bæres  ombord  og 
ikke  engang  kunde  fremstamme  et  ord.  Julio,  der  kun  talte  c  guarani*, 
berettede  mig,  at  de  havde  havt  til  hensigt  at  opfiske  den  lille  seil- 
dugsbaad,  som  vi  havde  ladet  gaa  ud  over  vandfaldet  som  ubrugelig, 
reparere  den  og  dermed  søge  at  vende  tilbage  flodveien.  Vor  skarpe 
forfølgelse  havde  imidlertid  umuliggjort  denne  del  af  deres  plan,  og  de 
havde  derfor  i  begyndelsen  forsøgt  at  gaa  tilfods  langs  bredderne  og 
senere  at  bygge  en  flaade,  som  imidlertid  kantrede,  saa  Antonio,  der 
allerede  da  var  syg,  nær  havde  druknet;  ved  samme  anledning  mistede 
de  sine  vaaben  og  klæder.  De  fortsatte  igjen  tilfods;  men  Antonios 
ildebefindende  tiltog  hver  dag,  saa  han  kunde  tilslut  ikke  holde  sig  op- 
reist  og  havde  ved  vor  ankomt  ligget  fire  dage  uden  at  røre  paa  sig 
og  uden  at  tage  føde  til  sig.  De  havde  fisket  en  del  fisk  samt  fanget 
dyr  af  forskjellig  slags.  Julio,  om  end  ikke  saa  syg  som  Antonio,  havde 
allerede  opgivet  ham,  og  ventede  kun  paa,  at  døden  skulde  gjøre  ende 
paa  hans  kammerats  lidelser  for  derefter  at  forsøge  at  fortsætte  sin  en- 
somme vandring,  men  uden  synderligt  haab  om  nogensinde  at  naa  frem, 
og  det  sandsynlige  var,  at  ogsaa  han  vilde  være  omkommen,  hvis  de 
ikke  havde  truffet  os.  Man  kan  lettelig  forestille  sig,  med  hvilke  følelser 
de  først  maa  have  hørt  «Explorer>  nærme  sig,  derefter  seile  dem  forbi. 

Ved  omhyggelig  pleie  kom  Antonio  sig  lidt  efter  lidt,  men  syntes 
at  lide  af  en  slags  stærblindhed,  som  vi  ikke  kunde  kurere.  Jeg  havde 
tænkt  at  overlade  dem  til  øvrigheden  i  Asuncion ;  men  da  de  var  meget 
angergivne  og  arbeidede  godt  og  villig  paa  resten  af  turen,  lod  jeg  dem 
ved  min  tilbagekomst  gaa  fri  for  al  tiltale. 

Ved    vor   ankomst  til  «Las  Juntas*  fandt  jeg  den  venstre  flodarm 


63 


meget  lav,  men  besluttede  dog  med  «ExpIorer»  at  gjøre  et  forsøg  paa 
at  gaa  op  floden  for  at  opsøge  en  anden  expedition,  der  under  kom- 
mando af  kommandørkaptein  Page  var  afreist  omtrent  to  maaneder 
senere  end  vi.  Da  Page  vidste,  at  jeg  var  trængt  frem  langs  den  høire 
arm,  valgte  han  formodentiig  den  venstre  i  haab  om  ad  denne  vei  at 
kuraie  komme  mig  i  forkjøbet.  Hans  fartøi  var  imidlertid  betydelig 
større  end  mit,  og  efter  det  kjendskab,  jeg  nu  havde  til  Pilcomayo, 
kunde  jeg  med  sikkerhed  antage,  at  Pages  expedition  var  « fanget*  et 
steds  i  floden,  ligesom  vi  havde  været  det  i  «Las  Penas*. 

Efter  at  have  arbeidet  mig  frem  nogle  kilometer  fandt  jeg  imid- 
lertid floden  saa  lav  og  fuld  af  «raigoner»,  at  det  vilde  tage  mig  uger 
at  naa  op  til  Page's  expedition,  hvis  jeg  i  det  hele  taget  kunde  avan- 
cere,  hvilket  var  mer  end  tvilsomt.  Jeg  vendte  derfor  tilbage  til  «L€is 
Juntas »  og  fortsatte  nedover.  Da  vi  fire  dage  senere  naaede  nybygger- 
huset  ved  Pilcomayos  munding,  fik  jeg  vide,  at  en  kano  med  fem  mand 
var  passeret  nedover,  udsendt  af  Page  for  at  hente  levnetsmidler. 

Den  17de  juni  kl.  6  om  eftermiddagen  ankrede  vi  atter  i  Asun- 
cions havn  efter  162  dages  fravær. 

Vi  havde  rigtignok  ikke  naaet  op  til  Bolivia ;  men  jeg  havde  praktisk 
bevist  min  tidligere  paastand  om  Pilcomayos  useilbarhed,  vi  havde  trængt 
frem  længere  end  nogen  anden  expedition,  havde  kartlagt  flodens  løb 
indtil  24®  S.  Br.  og  foretaget  en  række  astronomiske  og  meteorologiske 
observationer.  Af  samlingerne  var  isærdeleshed  den  botaniske  meget 
righoldig  med  mange  hidtil  ukjendte  planter. 

Ved  min  tilbagekomst  til  Buenos  Aires  indsendte  jeg  til  krigsmini- 
steren en  fuldstændig  rapport  om  expeditionen,  ledsaget  af  et  kart  og 
en  samling  fotografier. 

Anm.  Den  omtalte  Page's  expedition  kom  først  tilbage  efter  16 
maaneders  fravær  med  tab  af  chef,  doktor  og  flere  mand,  der  var  døde 
af  sygdom  og  strabadser.  De  var  bleven  « fangne*  omtrent  50  km. 
ovenfor  «Las  Juntas »  ligesom  vi  i  «Las  Penas». 


54 


Oversættelse  af  den  rapport,  hr.  Storm  indsendte  til  den  argen- 
tinske regjering  angaaende  floden  Pilcomayos  hydrologiske  betingelser: 

For  at  kunne  give  en  almindelig  beskrivelse  af  Pilcomayo  er  det 
nødvendigt  at  dele  floden  i  forskjellige  sektioner. 

Pilcomayos  bredde  i  første  sektion,  fra  mundingen  op  til  cL^s 
Juntas*,  er  omkring  30  m.,  og  dens  bredder  er  4 — 5  m.  høie.  Dybden 
er  høist  forskjellig,  alt  efter  som  floden  er  høi  eller  lav,  ligesom  ogsaa 
flodbunden  varierer  meget.  Der  gives  sterke  stryg,  som  begynder  95 
km.  ovenfor  mundingen,  men  som  dog  kan  passeres  af  kanoer  og  grundt- 
gaaende  færger,  og  for  disse  slags  fartøier  kan  den  første  sektion  siges 
at  være  seilbar  hele  aaret.  Der  gives  ogsaa  mangfoldige  «raigoner», 
som  i  høi  grad  vanskeliggjør  seiladsen;  men  disse  kan  optages  og  vil 
lidt  efter  lidt  forsvinde. 

Bredderne  er  bevoxede  med  en  frodig  vegetation,  og  lidt  ovenfor 
mundingen  begynder  store  urskove,  flilde  af  værdifuldt  tømmer.  Man 
træfier  ogsaa  paa  palmelunde  og  aaben  mark,  der  afgiver  udmerket 
beite ;  det  bedste  bevis  herpaa  er  den  udmerkede  stand,  hvori  kreatu- 
rerne tilhørende  nybyggerhuset  Gill  befinder  sig. 

Naar  floden  stiger  paa  grund  af  de  heftige  regnskyld,  forandres 
dens  udseende  fuldstændig;  de  høie  bredder  forsvinder  og  oversvømmes 
paa  enkelte  steder.  Strygene  bliver  usynlige,  ligesom  «raigonerne»  med 
sine  truende  grene  ogsaa  er  skjulte  under  vandet,  og  floden  er  da  i  hele 
sin  længde  3 — 4  m.  dyb.  Disse  stigninger  er  kun  tilfældige  og  i  alminde- 
lighed af  kort  varighed. 

Ovenfor  «Las  Juntas*  iagttager  man  en  betydelig  sænkning  af 
jordbunden,  og  breddernes  høide  mindskes  til  2V2  ^  2  m.  Floden,  der 
her  er  snevrere,  omtrent  20  m.  bred,  snor  sig  end  mer  end  tidligere, 
og  strygene  vedbliver. 

«Quebracho'en»  og  «quayacan'en»  ^)  giver  plads  for  pil  og  silje, 
som  nu  bedækker  bredderne,  medens  man  længere  inde  i  landet  øiner 
store  palmelunde  og  marker,  der  i  det  fjerne  begrænses  af  urskoven,  og 
lige  did  strækker   sig  den   store   sump,  som  her  existerer  ved  høi  flod. 

Ved  lav  vandstand  ser  man  adskillig  store  bække,  som  danner 
afløb  for    det    omtalte   lavland,   og  efterhvert    som    man  passerer  disse. 


*)    To  sorter  høie  trser  med  særdeles  haard  ved, 


55 


mindsker  vandet,  og  selv  for  lidt  ladede  kanoer  er  seiladsen  nu  vanskelig. 
75  km.  ovenfor  «Las  Juntas »  udmunder  der  paa  Paraguays  side  en 
meget  stor  bæk  med  et  malerisk  lidet  vandfald,  og  fra  det  punkt  af 
faar  Pilcomayo  et  betydelig  rettere  løb  end  længere  nedenfor.  Flod- 
bunden bestaar  af  fin  sand,  overgroet  med  et  slags  tang,  der  ved  lavt 
vand  flyder  i  overfladen.  <Tosca»  *)-bankeme  forsvinder,  og  da  skraa- 
mngen  her  er  mindre,  er  strømhastigheden  ikke  over  iVj  mil.  Flodens 
bredde  tiltager  paa  samme  tid  og  naar  op  til  40  m. 

Ovenfor  Mora  Negra,  170  km.  fra  Las  Juntas,  hæver  terrænet  sig 
grad\TS,  og  hermed  forandres  ogsaa  vegetationen;  palmelundene  for- 
svinder, og  urskoven  begynder  atter  at  naa  lige  ned  til  flodens  bredder ; 
den  er  overordentlig  frodig  og  bestaar  hovedsagelig  af  «quebracho-», 
blandet  med  kjæmpemæssige  «quayacan>-  og  «urunday»-trær.  Som 
følge  af  skovens  nærhed  viser  <raigonerne»  sig  igjen,  samtidig  med  at 
strømmen  tiltager,  og  25  km.  fra  Dorado,  eller  115  km.  ovenfor  Mora 
Negra,  begynder  en  række  strømras  og  stryg,  som  vedbliver  lige  til  den 
store  sump  Tu-yu,  og  det  er  kun  ved  høi  flod,  man  kan  beseile  denne 
del  af  Pilcomayo  indtil  Salto  Palmares. 

Ovenfor  Dorado  vexler  igjen  skoven,  der  her  bestaar  hovedsagelig 
af  «algarrobo>  og  «espinillo>  indtil  Salto  Palmares,  hvor  en  stor  palme- 
lund begynder,    der  strækker  sig  paa  begge    sider  af  moradset  Tu-yu. 

Efter  nøie  at  have  undersøgt  resultatet  af  de  forskjellige  expedi- 
tioner  til  Pilcomayo  og  ifølge  egne  iagttagelser  og  erfaringer  er  jeg 
kommen  til  følgende  slutninger: 

1.  Floden  Pilcomayo  er  ikke  seilbar  i  kommerciel  forstand. 

2.  Den  høire   eller  sydlige  flod  er  den  vigtigste  af  de  to  arme,  som 
forener  sig  ved  Las  Juntas. 

3.  Pilcomayo  har  ingen  regelmæssig  periodisk  flom. 

4.  Det  er   sandsynligt,  at  Pilcomayo  har  et  eller  flere  afløb,  der  ud- 
munder længere  mod  nord. 

Jeg  skal  nærmere  bevise  disse  fire  paastande. 
I.     I   mer    end  halvandet  aarhundrede    har  geografer  og  forskere 
fantaseret  om  Pilcomayos  seilbarhed,  og  det  er  mig  saa  meget  ubehage- 
ligere at  tilintetgjøre  dette  haab,  som  jeg  er  den  første  til  at  gjøre  det ; 
men  sandheden  fremfor  alt. 


')  En  slags  meget  haard  kalkjord. 


•. 


56 


Hvis  man  nøie  undersøger  de  forskjellige  flod-expeditioner  paa 
Pilcomayo,  vil  man  finde,  at  de  alle  giver  det  samme  resultat:  fnungel 
paa  vand. 

Pater  Patinos  expedition  1721  fandt  flere  banker  og  et  stryg j  som 
stoppede  hans  fartøu  Efter  at  have  ventet  23  dage  paa,  at  floden 
skulde  stige,  lod  han  et  større  fartøi  tilbage  og  fortsatte  reisen  i  to 
baade,  indtil  han  af  indianerne  blev  tvungen  til  at  vende  tilbage.  Han 
havde  da  efter  eget  sigende  tilbagelagt  i  det  hele  47 1  Vs  mil ! 

Man  kan  forøvrigt  ikke  fæste  synderlig  lid  til  pater  Patinos  reise- 
beskrivelse, og  at  dømme  efter  de  ligefrem  usandfærdige  optegnelser, 
hans  dagbog  indeholder,  frister  man  til  at  anse  hans  hele  reise  for 
opspind. 

Pater  Castanares,  i  sit  forsøg  paa  at  seile  opover  Pilcomayo  i 
aaret  1741,  siger  i  en  plan,  som  han  optog,  at  ^expeditionen  bUv  stoppet 
paa  grund  af  lidet  vand. » 

General  Magarinos  gjorde  et  forsøg  paa  at  gaå  ned  Pilcomayo  i 
aaret  1843,  men  ^blev  snart  hindret  i  at  kamme  videre  paa  grund  af 
mangel  paa  tilstrækkeligt  vand.'* 

Det  følgende  aar  seilede  løitnant  van  Nivel  fra  Bolivia  nedover  i 
tre  prammer  og  otte  kanoer.  Faa  dage  efter  afreisen  blev  han  nødt 
til  at  lade  kanoerne  tilbage  og  fortsætte  i  prammerne,  dog  uden  at 
komme  langt,  ^paa  grund  af  flodens  ringe  dybde,  og  tilslut  stod  en  af 
baadene,  der  kun  stak  22  tommer,  fast  paa  en  banke  i  floden,"*  hvorefter 
han  opgav  videre  forsøg  paa  at  komme  frem. 

Fontanas  expedition  1882  gik  op  Pilcom^iyo  og  trængte  ind  langs 
den  venstre  flodarm;  men  efter  16  dages  seilads  blev  han  nødt  til  at 
vende  om,  f^ for  di  der  ikke  var  vand  nok  for  hans  dampbar  kos,  der  stak 

2y^  fod, 

Paa  Feilbergs  expedition  i  1884  begunstigedes  vi  af  en  betydelig 
flom,  men  fandt  alligevel  kun  to  fod  vand  i  strygene  ovenfor  Dorado, 

Kaptein  Rovisoro,  som  ledsagede  Thouar  paa  hans  expedition  til 
Pilcomayo  i  1885,  siger  i  sin  officielle  rapport:  «Snart  fandt  vi  2  fod 
«vand  og  snart  14.  *Tosca* -banker  stansede  vor  fremtrængen  hvert 
«øieblik,  og  folkene  maatte,  ret  som  det  var,  dels  slæbe  og  dels  løfte 
c  kanoerne  for  en  distance  af  lige  til  200  meter,  indtil  vi  atter  fandt 
«dybt  vand.» 


67 


I  min  sidste  expedition  maatte  vi  opholde  os  i  74  dage  paa  samme 
sted  uden  hverken  at  kunne  komme  frem  eller  tilbage  paa  grund  af  lav 
flod,  uagtet  vor  dampbaad  kun  stak  8  tommer. 

Det  er  forøvrigt  ikke  alene  mangel  paa  vandmængde,  som  hindrer 
saladsen  paa  Pilcomayo;  floden  har  saa  mange  bøininger  og  er  saa 
smal,  at  den  selv  med  mere  vand  vUde  være  lidet  fordelagtig  i  kom- 
merciel retning.  Saaledes  er  f  ex.  afstanden  fra  mundingen  og  til  Las 
Juntas  i  ret  linie  kun  78  km.,  medens  veilængden  langs  floden  er  192 
km.  Paa  denne  strækning  gives  der  ikke  mindre  end  6,000  omdrei- 
ninger,  og  enkelte  af  disse  er  saa  krappe,  at  selv  en  liden  dampbaad 
som  Explorer  ikke  kan  dreie  uden  at  støde  mod  bredderne  ret  som 
det  er. 

Man  kunde  maaske  uden  altfor  store  omkostninger  kanalisere  Pil- 
comayo saaledes,  at  alle  dens  afløb  forenes  i  ét,  og  floden  vilde  derved 
maaske  Éaa  tilstrækkeligt  vand  for  grundtgaaende  fartøier;  men  herom 
tør  jeg  ikke  udtale  mig,  forinden  jeg  har  undersøgt  den  øvre  del  af 
Pilcomayo. 

2.  Alle  de  opdagelsesreisende,  som  har  naaet  op  til  Las  Juntas, 
er  enige  i,  at  den  høire  flodarm  er  den  største;  men  da  enkelte  geo- 
grafer desuagtet  vedbliver  at  markere  den  venstre  som  den  virkelige 
Rlcomayo,  skal  jeg  her  give  resultatet  af  de  forskjellige  maalinger,  fore- 
tagne paa  selve  stedet. 

Oberstløitnant  Fontana,  som  var  opdrageren  af  Las  Juntas,  be- 
skriver det  saaledes:  »Her  maalte  floden  nedenfor  sammenløbet  40  m. 
>i  bredde,  og  dens  dybde  om  morgenen  den  8de  august  var  20  fod 
»med  en  strømhastighed  af  1.48  m.  pr.  sekund. 

»Den  venstre  arm  havde  en  bredde  af  23  m.,  18  fods  dybde  og 
>i.3o  m.  strøm,  medens  den  høire  arm  var  7  m,  bredere  og  havde 
ii,6o  m,  sirøm,€ 

Kommandørkaptein  Feilberg  siger  i  sin  rapport: 

>Den  venstre  arm  havde  en  bredde  af  27  m.,  20  fods  dybde,  og 
»strømmen  løb  1V4  niil  i  timen;  den  høire  arm  var  32  m.  bred,  21  fod 
»dyb,  med  en  strømhastighed  af  l'/j  mil  i  timen.« 

I  samme  rapport  siger  chefen  videre: 

»Ifølge  mit  skjøn  er  den  høire  arm  den  virkelige  Pilcomayo,  saa- 
»vel  paa  grund   af  sin  vandmængde  med  stor  strømhastighed,  som  paa 


58 


»grund  af  vandets  farve,  hvilken  er  den  samme,  som  floden  altid  he- 
nholder, selv  med  lav  vandstand,  medens  vandet  i  den  venstre  arm 
»havde  samme  smag  og  farve,  som  jeg  fandt  i  de  talløse  bække  og 
»afløb  fra  dammer  og  smaa  indsøer  langs  flodbredden.« 

Hr.  Thouar,  som  i  1885  gik  nedover  floden  fra  La  Espera,  holder 
ligeledes  paa  høire  arm.     I  sin  rapport  siger  han: 

»Den  venstre  arm,  der  blev  exploreret  af  oberstløitnant  Fontana, 
»er  ikke  seilbar  paa  grund  af  sin  vandmangel.« 

Paa  min  sidste  expedition  maalte  jeg  den  22de  jan.  1890  den 
høire  flodarm  ovenfor  Las  Juntas  19  m.  bred,  60  cm.  dyb  og  strøm- 
hastigheden til  iV»  mil,  medens  den  venstre  var  17  m.  bred,  50  cm. 
^ybi  og  strømmen  løb  i  mil.  Vandets  temperatur  i  begge  arme 
var  30.5**  C;  men  den  høire  arm  havde  brunagtigt  og  næsten  rødt 
vand,  hvorimod  vandet  i  den  venstre  arm  var  gulagtigt  og  over- 
ordentlig salt. 

Paa  expeditionens  tilbagevei  i  juni  samme  aar  frembød  seiladsen 
med  »Explorer«  i  den  høire  arm  ingen  vanskelighed,  medens  den  venstre 
2  km.  fra  Las  Juntas  var  saa  godt  som  tør. 

Erfaringen  fra  Pages  expedition  viser  ligeledes,  at  den  venstre 
arm  har  en  overordentlig  liden  vandmængde. 

Til  slutning  skal  jeg  nævne,  at  ingeniør  Sol,  udsendt  af  regjeringen 
for  at  opmaale  en  del  landstrækninger  langs  Pilcomayos  bredder,  ogsaa 
anser  den  høire  arm  for  at  være  den  største. 

3.  Jeg  er  ligeledes  uenig  med  geograferne,  naar  de  paastaar,  at 
Pilcomayo  har  en  stor  periodisk  flom,  foraarsaget  ved  isløsning  og  regn, 
i  maanedeme  januar  til  mai. 

Oberstløitnant  Fontana  fandt  en  betydelig  flom  i  juni  maaned, 
fordi  det  da  regnede  meget;  men  strax  derpaa  faldt  floden  med  stor 
hastighed,  saa  expeditionen  nær  var  bleven  afskaaren  sit  tilbagetog. 

I  Feilbergs  expedition  fandt  vi  floden  lav  i  august;  paa  grund  af 
heftige  regnskyl  steg  den  hurtig  i  november;  men  flommen  synes  at 
have  været  mere  eller  mindre  lokal;  thi  ovenfor  Dorado  fandt  vi,  som 
bekjendt,  en  ubetydelig  vandstand.  Under  hele  december  maaned  sank 
Pilcomayo  og  fortsatte  paa  samme  maade  i  januar,  da  vi  ifølge  teorien 
skulde  have  havt  høi  flod. 


69 


I  slutningen  af  november  1885,  netop  samme  aarstid,  som  kom- 
mandørkaptein  Feilberg  mødte  en  høi  flom,  maatte  Thouar  og  hans 
ledsagere  slæbe  sine  kanoer  over  bankerne. 

Under  vor  sidste  reise  var  Pilcomayo  laves  i  Februar  og  marts, 
da  vi  netop  mest  skulde  have  følt  følgerne  af  isløsningen,  og  under 
hele  reisen  lige  til  midten  af  juni  var  der  ingen  flom  af  nogen  varighed 
at  tale  om. 

Den  uomstødelige  sandhed  er,  at  Pilcomayo  ikke  har  store  peri- 
odiske vandflomme,  og  man  kan  forgjæves  paastaa,  at  det  vilde  være 
muligt  at  gjøre  floden  seilbar  ved  mudring  og  kanalisation,  hvis  den 
første  betingelse,  vandmængden,  mangler. 

4.  Med  hensyn  til  spørgsmaalet  om  Pilcomayo  har  andre  afløb, 
kan  jeg  ikke  udtale  mig  med  personlig  kjendskab;  men  jeg  agter  ved 
første  leilighed  at  løse  gaaden  ved  at  gaa  ned  floden  i  kanoer  fra 
Bolivia. 

Ingeniør  Haug  og  Stutterheim,  paa  sine  reiser  i  den  paraguayske 
Chaco,  paastaar  at  have  fundet  og  tildels  optaget  en  plan  af  flere  afløb 
fra  Pilcomaxo,  og  det  er  ogsaa  rimeligt,  at  saavel  floden  Confuso  som 
Aguaray-guazu,  der  undersøgtes  af  kaptein  Fernandez,  kommer  fra  Pil- 
comayo. 

Ingeniør  P.  Freund  trængte  i  juni  1890  frem  430  km.  langs  en 
flod  kaldet  Montelindo,  der  udmunder  paa  23  ®  54'  S.  Br.  i  Paraguay- 
floden og  kommer  fra  vest.  Det  er  ikke  umuligt,  at  Montelindo  er  en 
arm  af  Pilcomayo  og  maaske  den  vigtigste.  Hr.  Freund  vendte  om, 
ikke  af  mangel  paa  vand,  men  fordi  han  ikke  var  forberedt  paa  at 
gjøre  en  længere  opdagelsesreise. 

Tilværelsen  af  disse  afløb  vilde  ogsaa  give  en  tilfredsstillende  for- 
klaring paa  den  store  forskjel  i  Pilcomayos  vandmængde  i  Bolivia  og 
nede  ved  Las  Juntas. 

Chaco' en  og  Pilcomayo  besidder  intet  mysteriøst,  som  saa  mange 
forfattere  paastaar;  det  er  kun,  fordi  det  ukjendte  altid  indgyder  en  vis 
rædsel;  men  det  hemmelighedens  slør,  som  hidtil  har  hvilet  over  disse 
egne,  loftes  nu  lidt  efter  lidt,  og  om  nogle  aar  vil  Chaco  ens  geografi 
være  fuldstændig  kjendt. 


Chaco't  indlån  ere. 

Man  anslaar  antallet  af  indianere  i  Gran  Chaco  til  omkrir^  30,000, 
et  tal  som  dog  er  overdrevet,  c^  som  desuden  bliver  mindre  aar  for 
aar  paa  gnind  af  forfølgelser  og  smitsomme  sygdomme. 

Indianerne  skjelner  sig  indbyrdes  i  flere  stammer,  som :  tobas, 
orejudos,  lenguas,  mocovies,  matacos  etc,  men  naar  undtages  sproget, 
er  der  bden  forskjel  mellem  dem,  hvad  udseende  eller  skikke  angaar, 
og  jeg  skal  her  indskrænke  mig  til  at  give  en  almindel^  beskrivelse  af 
den  chaco'ske  indianer. 


En  høvding  med  sine  to  koner, 

Chacos  vilde  er  de,  som  bedst  af  alle  Rio  de  la  Platas  indianere 
har  bevaret  sin  uafhængighed,  da  denne  region  indtil  de  seneste  tider 
har  \æret  ukjendt,  takket  være  de  ugj  en  nemtræ  ngebge  skove  og  siv- 
bevoxede  sumpe  af  uhyre  udstrækning.  Men  endog  hid  er  civilisationens 
forpost,  arbeideren,  kommen  og  rødhuden,  der  gjennem  aarhundreder 
har  beboet  og  eiet  disse  urskove  og  uhyre  palmelunde,  maa  flygte 
og  skjule  sig  for  den  hvide  mand,  »den  kristne,  som  bemægtiger  sig 
»fremmed  eiendom*  med  den  stærkeres  ret. 


61 


Næsten  hele  den  argentinske  Chaco  er  nu  undertvungen,  og  de 
indianere,  der  ikke  har  overgivet  sig,  har  trukket  sig  tilbage  til  den 
anden  side  af  Pilcomayo,  den  paraguayske  Chaco,  og  her  existerer 
endnu,  om  end  meget  spredte,  nogle  uafhængige  stammer. 

Der  er  begaaet  mange  grusomheder  mod  disse  vilde  i  de  talrige 
felttog,  som  er  ført  mod  dem,  og  en  fredeligere  og  mere  human  poli- 
tik \Tlde  sikkert  have  ført  til  underkastelse  med  et  mer  tilfredsstillende 
resultat,  saavel  for  seierherrerne  som  for  de  overvundne.  Et  meget 
veltalende  bevds  paa  den  virkning,  som  en  god  behandling  af  indianerne 
udøver,  kan  man  se  i  Hardy  &  Co.s  sukkerplantage  og  fabrik,  hvor 
mange  hundrede  indianere  er  komne  af  sig  selv  og  tilbudt  sit  arbeide. 
De  har  vist  sig  at  være  udmærkede  folk,  nøgterne  og  arbeidsomme. 
Chaco's  indianere  er  høie,  kraftige  og  velbyggede,  men  stygge  af  ansigt. 
Nogle  stammer,  som  f  ex.  tobaerne,  er  bekjendt  for  at  være  meget 
krigerske,  men  i  almindelighed  angriber  indianerne  ikke  den  hvide  mand, 
uden  naar  han  kan  gjøre  det  uventet  og  med  overlegen  styrke. 

Før  erobringen  var  indianerne  sikkerlig  ikke  saa  omvandrende  som 
nu,  ligesom  ogsaa  adskillelsen  var  skarpere  mellem  de  forskjellige  stam- 
mer, der  beboede  visse  strækninger,  hvis  grændser  de  ikke  overskred 
uden  i  felttog  mod  naboerne.  Nu  maa  indianerne  altid  trække  sig  til- 
bage for  de  stadige  forfølgelser  og  man  ser  fiendtllge  stammer  forene 
sig  mod  sin  fælles  fiende,  »de  kristne«,  et  navn  de  anvender  paa  alle 
fremmede,  der  ikke  tilhører  deres  race. 

Enkelte  grupper  af  dem  existerer  ikke  mere  og  er  gaaet  under,  ikke 
paa  grund  af  manglende  fysisk  kraft,  men  fordi  de  har  brugt  at  lade 
sine  kvinder  abortere  og  kun  beholde  et  eneste  barn;  grunden  dertil 
har  været  fattigdom  og  bekvemmelighedshensyn.  Naar  dertil  kommer 
at  indianeren  som  regel  ikke  er  meget  frugtbar,  vil  man  let  forstaa,  at 
en  stamme  kan  forsvinde  fuldstændig,  idet  de  faa  gjenlevende  blander 
sig  med  nabo-stammer. 

Chaco's  indianere  er,  med  undtagelse  af  chircgiianerne,  alle  noma- 
der og  lever  hovedsagelig  af  jagt,  fiskeri  og  vilde  frugter;  jordbrug 
kjender  de  lidet  til  og  de  indskrænker  sig  da  til  at  dyrke  endel  mais, 
græskar  og  bomuld. 

Deres  boliger  er  nogle  elendige  hytter,  som  kvinderne  opfører  af 
grene  og  græs    og    som  byder  liden   beskyttelse   mod  uvcir.     I  midten 


62 


af  huset  brænder  en  ild  dag  og  nat  og  denne  tjener  foruden  til  mad- 
kogning  ogsaa  til  beskyttelse  mod  insekterne  om  sommeren  og  om  vin- 
teren mod  kulde.  I  hyttens  meget  indskrænkede  rum  sover  hele  fami- 
lien, uanseet  kjøn,  paa  lidt  græs  eller  skind  og  sammen  med  hunde, 
høns,  gjeder  osv.  Gulvet  feies  aldrig,  og  da  indianeren  som  omtalt 
ogsaa  er  meget  skidden  i  sin  person,  kan  man  let  tænke  sig  det  bil- 
lede hans  bolig  frembyder,  ikke  at  tale  om  den  modbydelige  lugt. 
Sine  leire  lægger  de  i  kanten  af  en  eller  anden  skov  og  nær  en  flod 
eller  indsø. 

Indianerne  bruger  ingen  eller  svært  faa  klæder.  Børnene  g^aar, 
lige  til  de  er  meget  store,  aldeles  nøgne,  hvorom  man  forøvrigt  ikke 
kan  forundre  sig  saa  meget,  da  jeg  endog  i  det  indre  af  Paraguay  har 
seet  piger  paa  12 — 14  aar  løbe  omkring  i  Evas  dragt.  Mænd  som 
kvinder  bærer  et  stykke  klæde  om  lænderne.  Naar  de  er  paa  krigs- 
fod eller  i  koldt  veir  har  de  en  skjorte,  arbeidet  af  plantefibre; 
enkelte  bruger  ogsaa  et  klædningsstykke  arbeidet  af  tigerskind  eller 
lignende. 

Indianeren  har  meget  lidet  skjæg  og  bruger  at  rive  haarene  ud 
eller  skjærer  dem  af.  Begge  kjøn  lader  haaret  voxe  vildt,  uden  opsæt- 
ning eller  fletning,  og  det  gaar  ikke  ofte  paa,  at  de  kjæmmer  sig.  Kri- 
gerne bærer  fjære  paa  hovedet  og  saavcl  de  som  kvinderne  pynter  sig 
med  hals-  og  armbaand  af  glasperler,  skjæl,  fjære  og  forskjellige  dyre- 
klør og  tænder. 

Disse  fjærprydelser  bærer  de  i  forskjellige  farver  og  rned  megen 
smag.  Indianeren  vadsker  sig  aldrig  og  bader  sig  kun,  naar  det  er 
svært  varmt  eller  naar  han  er  nødt  til  at  sætte  over  en  eller  anden 
flod;  mænd  som  kvinder  svømmer  udmærket.  Begge  kjøn  tatuerer 
ansigtet  og  maler  sig  med  forskjellige  farver,  naar  de  er  paa  feltfod 
eller  ved  visse  festlige  anledninger  som  f.  ex.  under  frieri.  I^ngu*arrne 
bruger  at  gjennembore  underlæben  paa  sine  børn  (gutter  som  piger) 
strax  de  er  fødte  og  indsætter  i  hullet  en  liden  pinde,  som  gjøres  større 
med  aarene.  Fra  denne  skik  har  de  sit  navn  (lengua  betyder  paa  spansk 
tunge),  fordi  det  ser  ud  som  om  de  havde  to  tunger.  Ved  feste  bru- 
ger de  at  bytte  træpinderne  med  en  af  harpix,  meget  vel  forarbeidet 
og  af  udseende  som  rav.     Jo    længere    denne   pinde   er,  jo   større  rang 


63 


har  eicren.  Naar  de  ikke  bærer  den  i  læben,  opbevares  den  meget 
0'n^>^^ljgt  i  et  futteral  af  siv. 

Orejudo^erne  er  en  anden  stamme,  som  gjennemborer  sine  ører 
istedetfor  læben  samt  indsætter  smaa  runde  træ-skiver,  hvis  dimensjoner 
tilt^er  med  aarene,  ligesom  ogsaa  størrelsen  staar  i  forhold  til  per- 
sonens anseelse. 

Vaabneme  er  buer  og  pile,  lanser  og  køller  af  haardt  træ. 
Gjennem  formen  og  størrelsen  af  bue  og  pile  kan  man  kjende  de  for- 
skjellige  stammer.  Pilene  varierer  i  længde  og  form  med  deres  brug. 
Hvis  de  er  bestemte  til  at  benyttes  i  krig  eller  paa  jagt  mod  vilde  dyr, 
har  de  en  spids  af  jern,  sten  eller  kun  haardt  træ  af  sagtagget  form. 
Andre  har  istedetfor  denne  spids  en  bendop  og  disse  tjener  til  at  skyde 
smaafugl  med  uden  at  ødelægge  eller  plette  fjærene.  Buer  og  pile  er 
almindeligvis  infanteriets  vaaben,  medens  kavalleriet  er  bevæbnet  med 
lanser. 

Disciplinen  inden  stammen  er  meget  slap  og  de  har  ikke  megen 
respekt  for  sine  høvdinger,  med  mindre  disse  forstaar  at  hævde  sin 
autoritet  ved  personlig  styrke  og  mod.  Familiebaandene  er  ogsaa  meget 
løse,  men  faderen  har  dog  en  ubegrændset  magt  over  sin  kone  og  sine 
børn.  Ægteskabsceremonieme  er  ikke  meget  indviklede  eller  høitide- 
lige  og  varierer  hos  de  forskjellige  stammer.  Frieren  lægger  et  fange 
ved  udenfor  sin  elskedes  dør  og  hvis  denne  da  benytter  veden  i  sit 
kjokken,  er  det  tegn  paa,  at  hun  gjengjælder  hans  kjærlighed;  men  hvis 
hun  derimod  tænder  ild  paa  fanget,  hvor  det  ligger  og  spreder  asken 
for  vinden,  betyder  det  en  kurv.  Naar  pigen  har  sin  faders  samtykke 
og  undertiden  ogsaa  uden  dette,  feircs  brylluppet,  idet  høvdingen  af- 
skjærer  en  haarlok  hos  begge,  som  han  sammenknytter  til  tegn  paa 
deres  forening.  Pigen  bringer  sædvanligvis  en  medgift  i  form  af  et  faar, 
«i  gjed  eller  et  eller  andet  kjøkkenredskab. 

Hos  enkelte  bruges  ogsaa  en  mere  poetisk  skik.  Den  unge  mand 
skyder  i  nærvær  af  sin  elskede  en  fugl,  helst  en  due,  ribber  den  og 
beder  hende  stege  den.  Hvis  hun  da  vil  have  ham  og  erholder  sine 
forældres  samtykke,  spiser  de  fuglen  sammen. 

Flerkoneri  er  tilladt,  men  lidet  brugt  af  økonomiske  hensyn.  Kun 
høvdingerne  har  to  eller  tre  koner.  Indianeren  er  meget  skinsyg,  idct- 
niindste  straffer  han  strengt    sin    kones    virkelige  eller   formodede  utro- 


64 


skab.  Ægteskabet  er  ikke  uopløseligt,  de  kan  skilles  ad  og  begge  gifte 
sig  paanyt.  Ligeledes  kan  man  forskyde  sin  utro  hustru,  og  hun  er  i 
dette  tilfælde  fordømt  til  stadig  at  leve  som  enke  og  maa  desuden  tage 
sig  af  børnene.  Hvis  manden  dør,  bærer  enken  sorg  i  nogen  tid  og 
tilbringer  da  dagen  med  graad  og  veklager,  men  hvad  manden  angaar, 
saa  synes  det  som  om  han  ikke  paa  nogen  maade  behøver  at  vise  sin 
sorg,  hvis  han  er  bleven  enkemand.  Kvinderne  er  paa  sin  side  ogsaa 
meget  skinsyge  og  der  opstaar  mellem  dem  ikke  sjelden  blodige  slags- 
maaal. 

Indianerpigeme  gifter  sig  i  12 — 14  aars  alderen,  og  hvis  de  nogen- 
sinde har  været  smukke,  saa  taber  de  hurtig  sin  skjønhed  i  det  ægte- 
skabelige liv,  idet  de  falmer  i  løbet  af  et  par  aar  paa  grund  af  haardt 
arbeide  og  slet  behandling. 

Kvinden  er  for  indianeren  et  rent  lastdyr.  Naar  de  flytter  sin  leir 
er  det  hende,  som  bærer  kjøkkentøiet,  provianten  og  ikke  at  forglemme 
barnet,  som  medføres  i  en  sæk  over  skuldrene.  Manden  befatter  sig 
alene  med  jagt  og  tilbringer  resten  af  tiden  med  at  sove  eller  slentre 
omkring. 

Naar  undtages  et  og  andet  mindre  ildebefindende  eller  druk- 
kenskab, nyder  indianeren  altid  en  udmærket  helbred  og  lever  ogsaa 
meget  længe;  de  skal  kunne  blive  lige  op  til  120  aar  og  dog  be- 
holde sin  kraft  og  raskhed.  Ikke  desto  mindre  har  alle  indianere 
sine  medicinmænd,  der  er  kvaksalvere  og  prester  samtidig.  Disses  vig- 
tigste midler  er  sang  og  djævelske  skrig,  der  skal  tjene  til  at  fordrive 
de  onde  aander,  men  som  naturligvis  heller  forværrer  den  syges  til- 
stand. De  helbreder  ogsaa  ved  hjælp  af  drikke  og  salver  laves  af  for- 
skjellige  urter,  som  i  mange  tilfælder  er  meget  virksomme. 

I  enkelte  stammer  bruger  de,  naar  den  syge  er  opgivet,  at  dræbe 
ham  eller  overlade  ham  til  sin  skjæbne.  De  døde  bliver  altid  begravne, 
og  indianerne  tror  at  de,  som  ikke  er  blevne  lagt  i  jorden,  eller  som 
er  døde  paa  fremmed  jordbund,  fordømmes  til  at  vandre  rundt  paa 
jorden  indtil  levningerne  bliver  begravne  inden  stammens  territorium. 

Indianeren  har  en  slags  forestilling  om  sjælens  udødelighed;  de 
tror,  at  alle  gode  mennesker  efter  døden  lever  under  jorden,  men  for- 
lader sine  underjordiske  marker  om  natten  for  at  besøge  sin  stammes 
leir,  og  dette  er  en  af  de  vigtigste  grunde  for  at  indianeren  aldrig  gaar 


65 


ud  i  mørke   nætter,    samt   at   han    udfører    sine    angreb  og  overfald  i 
maanesldn. 

Om  de  slette  mennesker  tror  de,  at  disse  efter  døden  forvandles 
til  ræve,  tigre  og  andre  dyr.  Enkelte  stammer  tilbeder  malede  afguds- 
Mleder  af  træ.  Dog  tror  jeg  ikke  denne  afgudsdyrkelse  er  almindelig 
og  muligens  er  det  kun  en  slags  efterligning  frembragt  ved  samkvem 
med  den  civiliserede  mand,  men  at  den  existerer,  er  sikkert,  da  jeg 
har  seet  flere  saadanne  billeder. 

Nogle  af  indianerne  har  en  svag  idé  om  en  almægtig  gud,  og  alle 
tror  paa  gode  og  slette  aander,  ligesom  de  ogsaa  tilskriver  solen  og 
maanen  stor  magt;  formørkelser  indgyder  dem  megen  skræk. 

Naar  indianerne  drager  ud  i  felten,  eller  naar  der  opstaar  svær 
tørke,  epidemier  og  andre  lignende  ulykker,  kalder  medicinmændene 
afle  de  gode  aander  tilhjælp  og  forbander  de  slette.  Hjælper  deres  for- 
mularer intet,  hænder  det  at  stammens  vrede  gaar  ud  over  besvær- 
gerae  selv,  der  da  mishandles  og  endog  ofte  dræbes. 

Indianeren  høitideligholder  de  forskjellige  faser  i  sit  liv  med  feste, 
i  hvilke  dans  og  drik  spiller  en  betydelig  rolle.  Naar  et  barn  fødes, 
en  datter  bliver  voxen  eller  gifter  sig,  høitideligholdes  anledningen  med 
gilder. 

Indianeren  er  meget  glad  i  stærke  drikke  og  alle  fester  slutter 
med  almindelig  beruselse.  De  brygger  en  slags  vin  eller  berusende 
likør  af  vilde  frugter,  som  de  lader  gjære.  Men  om  indianeren  ikke 
kan  holde  maade,  naar  han  har  anledning  til  at  tilfredsstille  sin  appetit 
eUer  sin  lidenskab  for  drik,  saa  er  han  til  gjengjæld  meget  nøgtern  og 
udviser  en  stor  modstandsdygtighed,  naar  omstændighederne  fordrer  det; 
saaledes  kan  han  leve  flere  dage  uden  mad. 

Indianeren  er  en  lidenskabelig  røger,  og  tobak  er  den  mest  vel- 
komne gave,  man  kan  byde  ham;  for  at  faa  denne,  er  han  istand  til 
at  sælge  alt  hvad  han  eier,  endog  sine  vaaben.  Hvis  man  trakterer 
ham  med  en  cigar,  gaar  denne  fra  mand  til  mand  og  det  er  fornøieligt 
at  se  den  nydelse,  hvormed  de  røger  den. 

Den  huslige  industri  er  meget  primitiv  og  indskrænker  sig  til  for- 
ferdigelse  af  hyssing,  net  og  klædningsstykker  af  plantefibre,  ligesom 
^  ogsaa  væver  lidt  tøi  af  uld  og  bomuld.     De  laver  sig  lerkar  af  for- 

5 


66 


skjellig  slags,  men  foretrækker   langt    en   jerngryde,   der  udgjør   en    hl 
formue  for  en  indianerfamilie. 

Nogle  stammer,  især  totalerne,  besidder  hjorder  af  faar,  gjedel 
heste,  muldyr  og  kjør,  hvoraf  en  stor  del  er  røvet  paa  de  argentinski 
og  bolivianske  grændser;  men  der  findes  ogsaa  mange  dyr  uden  mærk( 
og  som  er  opdrættet  af  indianerne  selv. 

Indianeren  kan  kun  tælle  til  fem ;  de  betegner  aarstiderne  ved  ind 
høstningen  af  forskjellige  vilde  frugter,  og  maaneder  og  uger  ved  maa« 
nens  faser.     Solen  er  deres  ur. 

Forskj ellen  mellem  de  indianske  nationer  markeres  stærkest  ved 
sproget  og  der  gives  nabo-stammer,  som  endog  ikke  forstaar  hinanden. 
Dog  er  ^^?r^/K-sproget  meget  almindelig  blandt  Chaco's  indianere,  hge- 
som  man  ogsaa  i  leirene  gjerne  træffer  en  tolk,  »sprogmand«,  der  for- 
staar spansk. 

Indianeren  fører  et  liv  i  stadig  slagsmaal  og  krig,  og  i  Chaco, 
hvor  der  hverken  findes  lov  eller  ret,  er  det  let  at  finde  et  paaskud, 
naar  det  i  det  hele  taget  er  nødvendigt.  En  hævn,  et  gammelt  fiend- 
skab  eller  simpelthen  et  røveri  er  tilstrækkelig  til  at  angribe  en  nabo- 
stamme  eller  en  ensom  »estancia«. 

Seierherrerne  er  yderst  grusomme  og  indianeren  hverken  giver 
eller  modtager  pardon.  Paa  en  frygtelig  maade  mishandler  de  sine 
ficnders  legemer  og  medfører  hovederne  som  trofæer;  tobaerne  f.  ex. 
bruger  sine  dræbte  modstanderes  skaller  som  drikkekar  i  de  store  fest- 
ligheder, med  hvilke  de  høitideligholder  sine  seire.  Det  hænder  ogsaa, 
at  de  ofrer  sine  fanger  under  grusomme  pinsler,  ligesom  at  de  beholder 
nogle  som  slaver,  hvilke  da  er  fordømte  til  et  liv  fuldt  af  lidelser  og 
elendighed.  Ligeledes  existerer  den  skik,  at  en  indianerkvinde  kan  op- 
naa  naade  for  en  fange  ved  at  gifte  sig  med  ham. 

Indianerne  marscherer  bestandig  i  gaasegang,  den  ene  bag  den 
anden,  og  de  bevæger  sig  med  en  forbausende  hurtighed,  idet  de  til- 
bagelægger uhyre  strækninger  om  dagen.  De  anvender  et  stort  antal 
spioner,  og  signaler  gives  ved  hjælp  af  ild,  ved  brukne  grene  eller  ved 
græs  bundet  paa  forskjellig  maade  osv.  Paa  vor  expedition  opdagede 
vi  fodsporene  af  saadanne  spioner,  som  havde  fulgt  os  langs  kysten  i 
tæt  skov,  uden  at  vi  havde  opdaget  dem,  og  senere  gav  disse  Pages 
expedition  en  detaljeret  beskrivelse    af  alle   vore    bevægelser  og   man- 


67 


T,  idet  de  f.  ex.  forklarede,  hvorledes  vi  havde  passeret  vandfaldet 
Imares  med  vore  baade;  ikke  destomindre  saa  ikke  vi  en  eneste 
lianer  paa   dette  sted. 

Saaledes  er  i  korte  træk  Chaco's  indianer.  Om  kort  tid  vil  han 
jre  fordømt  til  at  forsvinde,  idet  han  bliver  ødelagt  eller  absorberet 
den  overlegne  og  seierrige  angriber,  »den  hvide  mand«. 


S' 


Løitoant  W.  CoacheroD-Aamot : 

Lidt  af  Kinas  politiske  geografi 

Poredrag  den  20de  decbr.  1893. 


Mine  damer  og  herrer  I 

Naar  vi  forsøger  at  skrive  kulturens  historie,  faar  vi  øie  for,  at  kul- 
turudviklingen er  en  eneste  sammenhængende  kjæde.  At  germannerne 
har  lært  af  romerne,  romerne  af  grækerne,  grækerne  igjen  hos  egyp- 
terne eller  vestasiatere,  og  at  disse  sidste  igjen  har  gaaet  i  skole  hos 
de  gamle  babyloniere. 

For  nogle  aar  siden  mente  man  at  maatte  stanse  her.  Men  kul- 
turforskerne har  ikke  villet  nøie  sig  med  dette  resultat.  Ved  nærmere 
undersøgelser  af  det  kinesiske  sprog  og  dettes  sammenligning  med  de 
øvrige  orientalske,  troede  man  at  kunne  paavise,  at  den  kinesiske  race 
var  et  emigrantfolk. 

Nu  gjaldt  det  at  finde,  hvorfra  udvandringen  var  foregaaet.  I  først- 
ningen blev  der,  som  bestandig  ved  opdagelser,  en  famlen  frem  og  til- 
bage; der  findes  neppe  en  uddød  eller  levende  asiatisk  stamme,  som 
ikke  har  faaet  æren  af  at  have  leveret  aflæggere  til  det  træ,  der  nu 
overskygger  en  trediedel  af  Asien. 

Men  lidt  efter  lidt  er  den  videnskabelige  horisont  klarnet,  og  efter 
de  opdagelser  som  Ternen  de  la  Couperie,  Lenormant,  Sayce  og  Op- 
pert  har  gjort  i  de  allersidste  aar,  kan  vi  nu  med  forholdsvis  tryghed 
antage,  at  kineserne  er  verdens  ældste  kulturfolk,  Gjennem  kinesernes 
forfædre  skal  den  hvide  races  forfædre  have  modtaget  sin  kultur. 

Man  har  fundet,  at  da  den  hvide  race  forlod  sit  urhjem  i  Central- 
sibirien for  med  vaabenmagt  at  erobre  et  bedre  hjem  ved  Eufrat's  og 
Tigris's  frugtbare  bredder,  traf  erobrerne  paa  et  folk,  der  levede  i  et 
ordnet  samfund  med  kunst  og  arkitektur. 


69 


Fra  dette  folk,  som  babylonierne  kaldte  akkader  eller  sutmrer, 
fra  dette  kultiverede  samfund  modtog  Centralsibiriens  nomader  sin 
første  undervisning  i  bygningskunst  og  skrivning.  Fra  Eufrat  og  Tigris 
spredtes  saa  kulturen  videre  til  Grækenland  og  Rom  og  videre  op  til 
Qs  idag. 

Udsat  for  erobringsfolkets  plagerier  har  saa  formodentlig  de  frede- 
lige akkader  søgt  østover  til  den  nordlige  del  af  det  nuværende  kine- 
siske rige,  og  herfra  har  racen  i  de  sidste  5000  aar  udbredt  sig  videre 
og  videre  sydover  og  opført  den  største  samfundsbygning,  som  verden 
nogensinde  har  seet. 

Det  er  om  emigrantfolket  og  deres  land,  om  Kina  og  kineserne, 
at  j^  skal  faa  lov  til  at  tale  lidt  om  i  aften. 


Den  første  gang  man  i  oldtidens  historie  tror  at  have  truffet  paa 
et  navn,  der  synes  at  henvise  til  kinesernes  land  er  i  bibelen  hos  pro- 
feten Esaias.  Idet  han  profeterer  om  Israels  kommende  storhed,  og 
at  alle  lande  skulde  komme  til  at  sende  tribut,  siger  han  i  49  kap. 
12  V.:  »De  skulle  komme  langtfra,  nogle  fra  norden,  andre  fra  vesten 
og  andre  fra  Shdms  lande. 

Senere  hen  beskriver  astronomen  Qaudius  Ptolemæus  et  land,  som 
han  kaldte  Thinai  eller  Thin,  et  rige  der  i  øst  skulde  naa  til  grænsen 
af  den  beboede  verden  og  i  vest  til  Imaus  eller  det  nuværende  Pamir. 

Grækerne  og  romerne  synes  at  have  kjendt  til  kineserne  under 
navnet  sereme;  for  de  3  folkeslag,  som  Plinius  omtaler:  inderne^  scyt- 
term  og  sererne^  kan  vistnok  uden  videre  omsættes  med  disse  folks 
nuværende  navne:    inderne,  tartarerne  og  kineserne. 

Ogsaa  enkelte  af  poeterne  i  den  augustæiske  era  nævner  sererne 
og  deres  land,  men  altid  i  en  vag,  ubestemt  form. 

I  Kinas  nordligste  provins,  Shan-se,  har  man  fundet  mynter  med 
Tiberius's  billede,  og  disse  tror  man  skriver  sig  fra  Antonius's  tid;  da 
s)mes  der  at  være  sendt  et  gesandtskab  til  serernes  fyrste. 

Araberne,  som  i  det  niende  aarhundrede  kom  i  handelsforbindelse 
med  kineserne,  kaldte  landet  Sinncp  eller    Thshi. 


70 


Cathay  er  det  navn,  hvorunder  det  kinesiske  rige  var  kjendt  i 
middelalderen,  og  det  er  dette  ords  oprindelige  form  Kitai^  hvormed 
Kina  endnu  benævnes  af  Centralasiens  nationer. 

Benævnelsen  Cathay  blev  først  kjendt  i  Europa  i  det  13de  aar- 
hundrede,  da  mongolerne  steg  ned  fra  sine  høisletter  og  under  Dsjengis 
Khan  begyndte  et  erobringstog,  som  først  truede  med  at  stanse  ved 
havet  i  vest  Kublai  Khan  Dsjengis's  store  sønnesøn  fuldendte  hele 
Kinas  erobring  og  herskede  da  over  et  større  areal  og  folkemængde, 
end  noget  andet  menneske  hverken  før  eller  siden  har  bragt  under  et 
scepter.  Det  var  paa  Kublais  tid,  at  venetianeren  Marco  Polo  besøgte 
Cathay  og  opholdt  sig  i  længere  tid  ved  mongolerkhanens  hof  i  Cam- 
bulac,  det  nuværende  Peking. 

Mongolernes  herredømme  udbredte  sig  over  hele  det  nordøstlige 
Asien,  Persien,  Lilleasien  og  Rusland.  Stormbølgen,  der  havde  truet  med 
at  overskylle  hele  kristenheden,  rullede  vistnok  senere  tilbage;  men  i 
mellemtiden  hayde  den  jevnet  alle  politiske  mure  fra  Polens  grænser  til 
»det  gule  hav«.  Asien  laa  aaben,  og  den  ene  europæer  efter  den 
anden  fandt  veien  ud  til  det  fjerne  Cathay,  dels  i  egenskab  af  ge- 
sandter, dels  som  missionærer. 

Men  mærkelig  nok  stod  europæerne,  paa  nogle  faa  undtagelser 
nær,  flere  aar  efter  Marco  Polos  død  i  den  formening,  at  Cathay  var 
et  rige,  der  ikke  hang  sammen  med  den  øvrige  del  af  det  asiatiske 
fastland. 

Det  var  Cathay  og  øen  Zipangu  (Japan),  at  Kolumbus  troede  at 
finde  ved  at  scile  vestover,  og  til  sin  død  stod  han  i  den  formening, 
at  disse  lande  maatte  ligge  i  nærheden  af  de  øer  og  lande,  som  han 
havde  opdaget. 

Og  i  denne  formening  har  ogsaa  enkelte  karttcgnere  i  det  i6dc 
aarhundrcdc  staaet;  for  de  satte  kyststrækninger  af  de  nyopdagede 
lande  i  forbindelse  Marco  Polos  Cathay.  Først  gjennem  jesuitten  Bene- 
dict  Goes  rciser  fik  man  rede  paa,  at  arabernes  Sinnæ,  Marco  Polos 
Cathay,  var  et  og  det  samme  med  det  nuværende  Kina. 


71 


Vi  skal  nu  gaa  over  til  at  omtale  Kina  i  nutiden.  I  politisk  hen- 
seende kan  dette  verdensrige,  som  er  større  end  hele  Europa  baade  i 
areal  og  folkemængde,  inddeles  i  2  store  hovedafdelinger: 

i)    Vasallandene. 

2)    Det  egentlige  Kina. 

Naar  kineserne  i  skrift  som  i  konversation  refererer  til  den  første 
afdeling,  vasallandene,  bruger  de  benævnelsen  Kmv-wa  —  »udenfor 
portene  og  passene«,  og  de  ligger  ogsaa  bogstaveligt  talt  udenfor  »den 
store  mur«  og  udenfor  de  høie  fjeldkjeder,  som  adskiller  dem  fra  det 
egentlige  Kina. 

Naar  en  opre^rshøvding  under  et  dynastiskiftc  har  været  heldig, 
vil  han  vistnok  forsøge  at  sætte  sig  i  besiddelse  af  vasallandene,  fordi 
de  nu  engang  i  historiens  løb  har  anerkjendt  kinesernes  herredømme ; 
men  ursurpatoren  vil  alligevel  anse  sit  værk  for  fuldbragt  i  det  væsent- 
li^te,  naar  de  18  provinser,  Shih-pa-sang,  som  det  egentlige  Kina 
benævnes,  har  svoret  ham  lydighed. 

Jeg  vil  i  aften  kun  omtale  vasallandene  i  al  korthed.  Det  største 
af  disse  er  Mongoliet,  der  hovedsagelig  bestaar  af  høisletter  og  ørkener. 
Lindets  areal  er  ca.  100  gange  saa  stort  som  Danmarks.  Paa  denne 
uh)Te  flade  lever  bare  et  par  millioner  nomader,  efterkommere  af 
Dsjengis  Khans  stolte  krigere. 

Manchuriet  har  et  dobbelt  saa  stort  areal  som  Frankrig,  men  knapt 
Ijerdeparten  saa  mange  indbyggere.  Dette  land  har  hovedsagelig  til- 
tnikket  sig  opmærksomhed,  ved  at  være  det  kinesiske  keiserhus's  hjem- 
land. I  1644  besteg  nemlig  manchuhøvdingen  Sun-Shi  dragetronen, 
og  hans  efterkommere  har  sat  der  siden  den  tid. 

Turkestan  er  beboet  af  en  halv  million  mohamedanere.  Her  var 
det,  at  den  berømte  Jakub  Beg  i  60-aarene  begyndte  at  danne  et  stort 
mohamedansk  rige,  som  en  kort  tid  syntes  at  skulle  true  Kinas  selv- 
stændighed. Men  ved  hans  død  faldt  den  stolte  bygning  sammen,  og 
Turkestan  bestyres  nu  som  før  af  en  kinesisk  kommissær. 

Bjerglandet  Tibet  er  ca.  3  gange  saa  stort  som  Frankrig  og  be- 
boet af  henved  6  millioner  mennesker,  der  i  civilisation  staar  kineserne 
nærmest.  Tibet  er  buddhist-sekten  lamaismens  hovedsæde,  og  det  er 
jo  herfra,   at  madame  Blavatsky,   theosofiens   afdøde   prestinde,  fik  sine 


72 


Mahatmaer  fra,  noget  som  professor  Max  Muller  gjør  saa  blodig  nar  af 
i  et  nummer  af  734^  Nineteenth  Century, 

Til  slutning  har  vi  halvøen  Korea,  som  russerne  i  de  senere  aar 
har  faaet  saadan  lyst  paa.  Korea  er  af  Storbritaniens  størrelse  med  en 
befolkning  paa  henved  8  millioner. 

Alt  i  alt  omfatter  Kow-wa  eller  vasallandene  8  millioner  km.*, 
det  vil  sige  Vs  af  Europas  størrelse,  men  med  bare  en  30  millioner 
indbyggere. 

Ethvert  af  disse  lande  er  beboet  af  forskjellige  nationaliteter,  der 
taler  sit  eget  sprog,  med  særegne  nationale  sæder  og  skikke.  Disse 
uhyre  landstrækninger  betragtes  af  kineserne  i  endnu  høiere  grad  end 
af  os  europæere  som  nogle  ukultiverede,  ubehagelige  regioner.  Baade 
befolkningens  sprog,  sæder  og  skikke  anser  kineseren  som  barbariske. 
Naar  en  mandarin  begaar  en  administrativ  feil,  er  det  ikke  usædvanlig,  at 
man  forflytter  ham  op  til  en  post  i  Kow-wa.  Forbrydere  bliver  ogsaa 
landsforvist  til  disse  egne  og  hjælper  til  at  kolonisere  mange  frugtbare, 
ubeboede  landstrækninger.  I  heletaget  indtager  vasallandene  i  kineserens 
bevidsthed  samme  plads  som  Sibirien  i  russerens. 

Trods  dette  triste  syn  paa  deres  keisers  lydriger  er  kinesernes 
merkantile  og  koloniserende  aand  aarsag  til,  at  et  stort  antal  af  det 
himmelske  riges  sønner  har  trængt  frivillig  ind  i  disse  regioner,  dels 
som  nybyggere,  dels  som  handelsmænd  og  ved  disse  pionerer  har 
kinesiske  sæder  og  skikke  mer  eller  mindre  modificeret  disse  nationers 
oprindelige  halvkultiverede  tilstand.  Tibet  er  det  land,  som  er  forblevet 
mest  uberørt,  men  tibetanerne  er  ogsaa  den  nation,  der  staar  kine- 
serne nærmest  i  kulturel  henseende. 


Efter  denne  korte  skitsering  af  vassallandene.  skal  vi  gaa  over 
til  at  omtale  Skih-pa-sang,  de  18  provinser  —  det  egentlige  Kina,  et 
land,  der  praktisk  talt,  er  befolket  af  en  race,  som  taler  et  sprog. 

Meningmands  begreber  om  dette  verdensriges  betydning  og  stør- 
relse er  som  regel  meget  omtaaget.  De  fleste  tænker  sig  et  land  saa 
stort  —  ja  —  som  f  ex.  Frankrig,  en  region   helt  igjennem  utrolig  tæt 


73 


befolket  som  London  eller  de  store  manufakturcentre  i  England;  men 
det  ved  vi  jo  er  en  vildfarelse.  Kina  er  ikke  engang  saa  tæt  befolket 
som  England.  Det  er  kun  paa  grund  af  sin  udstrækning,  at  landets 
halvfjerde  hundrede  millioner  mennesker  har  faaet  det  fornødne  al- 
buenim. 

De  1 8  provinser  bedækker  nemlig  en  flade  paa  henved  4  millioner 
km.*.  Altsaa  100  gange  saa  stort  som  Danmark,  14  X  Storbritanien 
og  Irland,  13  X  Norge  og  /Va  X  Frankrig. 


De  fysiske  hindringer  har  udestængt  kineserne  fra  berøring  med 
udenverdenen. 

Det  skal  have  været  aarsagen  til,  at  den  kinesiske  race  i  aar- 
tusinder  er  forbleven  en  eneste  homogen  nation,  uagtet  den  har  spredt 
sig  udover  dette  uhyre  territorium. 

Saa  mener  mange,  men  det  er  ikke  tilfældet,  for  flere  af  de  18 
prcvinser  er  adskildt  fra  hinanden  ved  floder^  mod  hvilken  Rhinen  er 
en  smaaeh  og  ved  fjeldkjæder,  som  kan  kappes  med  Alperne  og  lyre- 
neeme  i  vildhed  og  uoverstigelighed. 

Desuden  har  man  ikke  mere  ret  til  at  sige  om  kineserne,  at  de 
har  udestængt  sig  fra  berøring  med  udenverdenen  end  om  os.  For  vi 
har  jo  paa  den  anden  side  ikke  havt  noget  samkvem  med  dem,  der  i 
antal  er  flere  end  alle  europæere  tilsammen. 

Hvad  kan  nu  grunden  da  være  til  dette  enestaaende  fenomen,  at 
den  kinesiske  race  paa  modsatte  sider  af  mægtige  fjeldkjæder  er  for- 
bleven en  nation  under  en  regjering,  trods  de  fysiske  hindringer  j^ 

Jo,  ved  studiet  af  deres  literatur  og  historie  vil  man  finde, 
at  de  kinesiske  folkelærere  og  statsmænd  fra  de  ældste  tider  af  har 
festet  sine  øine  paa  enkelte  uforanderiige  principer  i  menneskenaturen. 
Paa  disses  grundvold  har  de  bygget  op  tiderne,  den  ene  fællesinsti- 
tution  efter  den  anden,  som  alle  har  hjulpet  til  at  styrke  sammen- 
hængskraften mellem  individerne  —  og  se  paa  monumentet!  det  mest 
storartede,  gigantiske,  som  verden  har  scet.  Et  monument  ligesaa 
overisen  ægypternes  pyramider,  som  aand  over  materie.     En  national 


74 


nation  paa  henved  halvfjerde  hundrede  millioner  af  jordens  nøisommeste, 
flittigste,  ædrueligste,  fredeligste   og   maaske  mest  begavede  mennesker. 

Kineserne  begyndte  sin  nationale  existens  med  de  ældste  af  de 
ældste  nationer,  de  har  overleveret  sine  samtidige,  babylonierne  og 
ægypterne,  de  har  everleveret  perserne,  grækerne,  romerne,  og  det 
vil  være  et  spørgsmaal,  om  de  ikke  overlevere  europæerne  ogsaa ;  for 
kineserne  besidder  idag  ligesaa  megen  ungdom,  ligesaa  meget  livskraft 
som  den  yngste  af  de  yngste  nationer. 

Det  egentlige  Kinas  inddeling  i  i8  provinser  er  hovedsagelig  poli- 
tisk eller  administrativt. 

For  at  vi  nogenlunde  kan  faa  et  nogenlunde  begreb  om  de  for- 
sk] cUige  hovedhjul  i  det  kinesiske  statsmaskineri,  maa  vi  begynde  med 
de  mindste. 

Enhver  provins  er  i  gjennemsnit  delt  i  80  landskaber,  som  euro- 
pæerne pleier  at  kalde  et  distrikt,  med  en  befolkning  faa  100,000  til 
V2  million,  alt  efter  provinsens  folkemængde.  Hvert  af  disse  distrikter 
har  sin  egen  hovedstad,  omgiven  af  høie  mure,  der  efter  et  gammelt 
reglement  skal  kunne  modstaa  en  længere  beleiring.  Over  dette  land- 
skab staar  en  civil  embedsmand,  cki-hsien,  som  europæerne  kalder 
distriktsmagistrat;  men  denne  titel  rummer  ikke  paa  langt  nær  hans 
funktioner;  for  en  chi-hsien  udfører  alle  de  forretninger,  som  hos  os 
sorterer  under  fogden,  sorenskriveren  og  provsten  med.  Vil  man  stu- 
dere embedsværkets  forenkling,  kan  Kina  give  mange  gode  vink. 

Kineserne  mener  nemlig,  at  embedsmændene  er  til  for  folkets 
skyld  og  ikke  som  i  vesten,  hvor  den  modsatte  opfatning  synes  at  have 
gjort  sig  gjældende. 

Den  næste  administrative  inddeling  er  et  fu  eller  departement, 
som  i  gjennemsnit  bestaar  af  5  distrikter.  I  spidsen  for  departementet 
staar  chi-fu  eller  prefekten.  Til  ham  appelleres  alle  sager,  som  ikke 
har  fundet  den  forønskede  afgjørelse  for  magistraternes  domstole. 

Prefekten  residerer  i  den  største  af  distrikternes  hovedstæder,  og 
denne  by  faar  da  ordet  fu  føiet  til  sit  oprindelige  navn.  Naar  vi  tager 
et  kart  over  Kina  foran  os,  vil  vi  ofte  se  denne  endestavelse.  Det  er 
kun  en  betegnelse  for,  at  her  residerer  en  pretekt. 

En  4 — 5  departementer  er  igjcn  slaaet  sammen  til  et  len  og  den 
civile  mandarin,  som  hersker  over  et  saadant  gebet,  kaldes  baade  af  euro- 


75 


pæeme  og  kineserne  for  toa-tai.  »Hans  exellence«  føier  man  som 
oftest  til,  og  det  kan  gjøres  uden  den  mindste  betænkning;  for  denne 
exeDence  er  maaske  hersker  over  en  befolkning  ligesaa  stor  som  Norges, 
Sveriges  og  Danmarks  tibammen.  Og  i  disse  lande  ved  vi  jo,  der 
findes  mange  exellencer  baade  forhenværende  og  virkelige,  foruden  et 
par  majestæter.  Over  alle  disse  høie  embedsmænd  staar  tsung-iuh  eller 
guvernøren.  Han  residerer  i  provinsens  hovedstad,  som  ofte  har  over 
I  million  indbyggere.  Jeg  læste  for  nylig  et  værk  af  en  berømt  ameri- 
kansk geograf.  Blandt  andet  opregner  han  verdens  millionbyer.  Kina 
har  faaet  æren  af  at  besidde  en.  Jeg  anser  mig  ikke  for  at  være  nogen 
geograf  og  allerminst  en  stor  en.  Men  jeg  kjender  alligevel  til  1 5  byer 
i  Kina,  der  har  i  million  indbyggere  og  derover.  Af  disse  har  jeg 
besøgt  6. 

I  regelen  benævnes  tsung-tuh  for  »vicekonge«  af  europæerne; 
men  den  sidste  titel  virker  lidt  misvisende;  for  disse  høie  mandariner, 
der  regjerer  over  lande  af  Frankriges  størrelse,  er  ikke  mænd  med 
arvelig  rang  eller  medlemmer  af  keiserhuset,  sat  over  en  provins  for 
at  repræsentere  den  keiserlige  autoritet.  Saadan  praksis  har  aldrig 
været  kjendt  i  Kinas  historie.  Nei,  de  mægtige  satraper  er  simpelthen 
medlemmer  af  det  civile  embedsværk,  mænd,  som  i  ungdommens  dage 
tog  sine  grader  ved  examensbordet  og  senerehen  forstod  at  praktisere 
sin  lærdom  i  de  lavere  embedsstillinger. 

Hver  provins  skjøtter  sine  egne  affærer  og  guvernørerne  er  prak- 
tisk talt  uafhængige,  saalænge  de  styrrer  overensstemmende  med  de 
meget  nøiagtige  forskrifter,  som  er  fastsat  for  deres  embedsførelse. 

Hver  provins  maa  holde  en  egen  provinciel  armé  eller  flaade. 
Det  synes  at  være  europæernes  almindelige  mening,  at  opiumskrigene 
og  den  sidste  Tongkingkrig  har  været  ført  mod  hele  det  forenede  Kina, 
Denne  opfatning  er  ligesaa  feilagtig  som  de  fleste  kineseres,  der  bare 
anser  de  europæiske  lande,  der  har  ført  krig  med  Kina,  som  oprørske 
vasalstater! 

Under  uroligheder  var  guvernørerne  —  og  er  tildels  endnu  —  kun 
ansvarlig  for  sin  egen  provifts.  Den  logiske  konsekvens  af  dette  system 
har  været,  at  de  respektive  guvernører  kun  tænkte  paa  forsvaret  af  sit 
eget  gebet  og  overlod  naboen  til  sin  skjæbne,  indtil  en  ordre  fra  Peking 
bød  dem  at  komme  til  undsætning. 


76 


Det  er  af  denne  aarsag,  at  det  har  været  saa  let  for  europæerne 
at  vinde  bugt  med  den  kinesiske  krigsmagt. 

Vi  kan  bare  tage  Tongkingkrigen  som  et  exempel.  Da  Formosa 
blev  blokeret  af  den  franske  flaade  vaaren  1885,  sendtes  der  ingen  for- 
enet eskadre  til  undsætning.  Form6sa  hørte  den  gang  ind  under  pro- 
vinsen Fokiens  vicekongedømme,  og  det  blev  overladt  til  provinsflaaden 
at  drive  tienden  bort,  men  da  Fokien-eskadren  omtrent  ødelagdes  af 
admiral  Courbet  udenfor  hovedstaden  Futchau,  tilfaldt  forsvarsroUen 
næste  kystprovins. 

Uagtet  denne  flaade  var  den  franske  underlegen,  blev  det  ikke 
anseet  nødvendig  at  sende  de  nordlige  provinsers  eskadrer  til  hjælp,  og 
det  blev  det  tilfældigvis  heller  ikke,  da  freden  sluttedes  kort  efter. 

De  dyre  lærepenge  i  Tongkingkrigen  har  baaret  gode  frugter; 
for  den  provincielle  krigsførelse  fik  i  denne  feide  et  saar,  som  formo- 
dentlig vil  have  døden  tilfølge.  Naar  europæerne  næste  gang  gaar  til 
krig  mod  Kina,  vil  det  formodentlig  kræve  lidt  større  anstrængelser,  at 
vinde  bugt  med  dette  rige. 

Guvernøren  paalægger  de  fornødne  skatter,  der  er  meget  smaa 
efter  europæiske  begreber.  Sjelden  mere  end  2  kroner  pro  persona 
mod  26  til  28  i  Tyskland,  England  og  Frankrig.  Guvernøren  er  ogsaa 
høieste  appelinstans,  i  alle  judicielle  sager  indenfor  sin  provins's  grænser. 

Men  til  gjengjæld  for  denne  udstrakte  myndighed,  er  han  person- 
lig ansvarlig  for  god  og  retfærdig  styrelse. 

Hvis  der  ved  nogensomhelst  anledning  udbryder  misnøie  blandt 
befolkningen,  og  denne  indsender  klage  til  Peking,  saa  maa  guvernøren 
staa  til  regnskab,  og  har  han  begaaet  nogen  graverende  feil  i  sin 
administration,  saa  bliver  han  øieblikkelig  degraderet. 

Guvernøren  er  den  eneste  øvrighedsperson  i  provinsen,  som  har 
lov  til  at  correspondere  direkte  med  keiseren  og  denne  maa  han  stadig 
holde  h  jour  med  forholdene  i  sin  provins. 

Guvernøren  kan  suspendere  endog  en  tao-tai  fra  sit  embede,  men 
er  ikke  tilladt  at  strafie  eller  forflytte  nogen  af  sine  underordnede,  der 
alle  har  modtaget  sin  udnævnelse  af  keiseren.  Hvis  han  har  grund  til 
misnøie  med  en  prefekt  eller  magistrat,  maa  klagen  forelægges  regje- 
ringen  i  Peking,  hvorefter  vedkommende  efter  en  nøie  undersøgelse 
bliver  frikjendt  eller  straffet. 


77 


Dette  personlige  ansvar,  som  lægges  paa  guvernørens  skuldre,  gjør 
ham  selvfølgel^  meget  kritisk  overfor  sine  underordnede,  og  den  offi- 
cielle avis,  verdens  ældste  blad,  »Pekinggazetten«  (paa  kinesisk:  Kmg- 
pau),  fremviser  daglig  exempler  paa  embedsmænd,  der  er  sat  under 
tiltale  og  straffet  paa  guvernørens  anmodning. 

Jeg  skal  som  illustration  citere  et  dekret,  indtaget  i  King-pau  for 
15de  marts  1892: 

»Hans  Exellence  Li-Han-chang,  guvernør  af  Liang-Kwang,  har  indsendt  følgende 
rapport  til  tronen: 

Wan-Ping  magistrat  over  Sinchau  mangler  den  fornødne  administrative  dygtighed, 
besidder  smaa  kundskaber  og  viser  sig  i  heletaget  uskikket  for  sin  vigtige  post. 

Lia-Chittg-lai,  prefekt  i  departementet  Wuchau,  har  vanskjøttet  sine  officielle  for- 
retninger og  indladt  sig  i  handelstransaktioner.  Desuden  er  han  daarligt  ligt  af  befolk- 
aingen. 

Guvernøren  beder  keiseren  om  al  degradere  disse  embedsmænd. 

Samtidig  rapporterer  Hans  Exellence,  at  Han-Chu-mei,  Taotai  af  Kweilin,  er  altfor 
gammel  til  at  varetage  sit  embede  med  den  fornødne  energi.  Beder  derfor  om,  at  kei- 
seren vil  give  Han-Chu  afsked,  c 

Denne  rapport  har  keiseren  undertegnet  med:  »Oversendes  til 
justitsdepartementet,  som  har  at  undersøge  og  rapportere.« 

At  embedsmændene  nødig  vil  se  sig  som  gjenstand  for  en  saadan 
udelikat  opmærksomhed  og  det  i  en  officiel  avis  siger  sig  selv,  og  det 
virker  naturligvis  som  en  meget  alvorlig  formaning  om  at  opfylde  sine 
pligter  mod  regjering  og  folket  til  det  yderste. 

Paa  den  anden  side  maa  ogsaa  nævnes,  at  samme  avis  vrimler  af 
rapporter  fra  guvernørerne  om  embedsmænd,  som  har  gjort  sig  fortjent 
til  forfremmelse. 

Undertiden  kan  det  jo  hænde,  at  enkelte  mandariner  har  paa- 
draget  sig  sine  overordnedes  personlige  mishag  og  anklages  for  for- 
seelser, de  ikke  har  begaaet,  men  bliver  dette  opdaget,  da  falder  straf- 
fen tungt  paa  den  falske  anklager.  Saaledes  hændte  det  for  4  aar 
siden,  at  guvernøren  af  Kwansi  blev  afsat  for  en  saadan  forseelse. 

I  Kinas  hovedstad  Peking  løber  alle  regjeringstraade  sammen,  og 
der  skulde  al  magt  samles  i  centralregjeringens  hænder.  Men  et  ene- 
staaende  forhold  hersker  i  nutiden,  idet  den  mægtige  vicekonge  Li-Hung- 
,  chang,  som  residerer  i  Millionbyen  Tiensin,  er  forlenet  med  større  magt 


78 


end  nogen  anden  embedsmand  nogensinde  har  besiddet  i  Kina.  Men 
dette  forhold  er  kun  extraordinært,  fremkaldt  ved  Kinas  berøring  med 
vestens  civilisation. 

For  at  assistere  keiseren  med  de  officielle  forretninger  findes  flere 
kabinetsministre,  som  daglig  maa  indfinde  sig  i  paladset  mellem  kl.  4 
og  6  hver  morgen  for  at  foredrage  de  vigtigste  forberedte  sager  for 
Hans  majestæt.  Som  vi  senere  skal  høre,  er  det  ingen  sinecurestilling 
at  være  keiser  af  Kina. 

Ved  siden  af  kabinettet  staar  storsekretæreme  eller  departements- 
cheferne. Storsekretæriatet  bestaar  af  8  medlemmer,  4  manchuere  og  4 
kinesere.  Disse  herrer  er  betroet  den  øverste  ledelse  af  7  departe- 
menter, hvorunder  sorterer  alle  løbende  sager,  som  kommer  ind  fra 
provinsguvernørerne. 

Tilslut  skal  jeg  nævne  en  mærkelig  institution,  som  er  særegen  for 
Kina,  en  institution,  der  i  mange  henseender  spiller  samme  rolle  som 
de  europæiske  parliamenter,  og  det  er  Tu-cha-yuen,  som  vi  i  regelen 
oversætter  med:  »Censoratet«.  Dette  bestaar  i  theorien,  og  som  oflest 
i  praxis  ogsaa  af  Kinas  mest  anseede  og  betroede  mænd,  hvis  pligt  det 
er  at  kontrollere  alt  og  alle,  fra  keiseren  paa  tronen  til  den  mindste 
provinsembedsmand.  De  kaldes  ogsaa  af  denne  grund  for  »keiserens 
øine  og  øren«. 

Censoratet  bestaar  af  50 — 60  medlemmer.  Heraf  er  over  halv- 
delen stationeret  rundt  om  i  provinserne.  Hvem  som  helst  der  har  en 
klage  at  fremføre,  det  være  en  fattig  enke  eller  befolkningen  i  en  hel 
provins.  Ve  den  skyldige,  hvis  klagen  er  berettiget.  For  denne  ret- 
færdighedens domstol  slipper  ingen  fri.  Selv  keiseren  bliver  repriman- 
deret af  disse  folketribuner,  hvis  magt  er  til  stor  velsignelse  for  hele 
nationen. 

Men  disse  herrers  pligt  er  ikke  bare  at  kontrollere  og  paatale 
misbrug.  Har  en  af  dem  f  ex.  reist  en  anklage  mod  en  guvernør,  og 
denne  viser  sig  at  være  berettiget,  da  maa  censoren  træde  i  guver- 
nørens sted  og  udbedre  den  begaaede  feil.  Dette  ansvar  hindrer  mis- 
brug af  magten. 

Forresten  er  Tu-cha-ynens  autoritet  blevet  adskilligt  rokket  i  de 
senere  aar  ved  Li-Hung-changs  og  et  par  dygtige  vicekongers  egenmæg- 


79 


tige  optræden,  naar  det  har  gjældt  at  gjøre  brug  af  vestens  nuværende 
overlegenhed  paa  dampens  og  elektricitetens  omraade.  For  majori- 
teten af  censoratets  medlemmer  er  yderst  konservative. 

* 

Jeg  har  nu  forsøgt  at  tegne  et  omrids  af  regjeringsmaskineriet  og 
skal  nu  forklare,  hvorledes  de  kinesiske  embedsmænd  har  opnaaet 
sine  stillinger.  Vi  lærte  paa  skolen,  at  Kina  var  et  despotisk  keiser- 
døimne.  Det  er  en  vildfarelse.  I  Kina  som  hos  os  har  folket  bestan- 
dig været  suveræn.  Men  verdens-riget  derude  i  Østasien  har  opnaaet, 
hvad  vi  fremdeles  bider  os  i  fingrene  efter,  nemlig :  at  faa  folkestyret 
repræsetiteret  med  nationens  dygtigste  og  intelligenteste  mænd.  Kine- 
serne har  fra  umindelige  tider  eiet  en  frihed,  som  vi  neppe  kjendte  af 
navn,  før  den  franske  revolution  brød  en  bresche  i  despot-  og  preste- 
tyraniets  mur.  Parlamentarisme  og  flertalsstyre,  som  de  fleste  af  Euro- 
pas stater  tror  at  være  det  bedste  udtryk  for  folkeviljen,  synes  at  gaa  i 
diametralt  modsat  retning  af  kinesernes  ideal.  Thi  fra  deres  politiske 
morgengry  har  det  været  praktiseret  og  lært,  at  en  god  styrelse  kun 
organiseres,  naar  de  værdigste  og  talentfuldeste  borgere  —  hien  nang  — 
fear  plads  i  regjeringen.  Af  dette  grundprincip  udsprang  Kinas  største 
sociale  institution,  examenssystemet.  Det  var  vistnok  vanskelig  at 
forvisse  sig  om  kandidaternes  moralske  kvalitet,  om  deres  retfærdigheds- 
følelse ved  disse  konkurancer.  Men  en  væsentlig  faktor  kom  frem  for 
dagslyset,  og  det  var  studenternes  intelligens. 

Kineserne  har  ment,  at  medens  der  synes  at  være  en  nær  forbin- 
delse mellem  uvidenhed  og  laster,  saa  maatte  ogsaa  paa  den  anden  side 
store  intellektuelle  evner  være  forenet  med  ophøiedc  moralske  begreber. 

Paa  basis  af  denne  betragtningsmaade  besluttede  man  at  finde 
frem  de  mest  begavede  inden  nationen,  og  derfor  grundlagdes  for  looo 
aar  siden  examenssystemet,  et  system,  hvis  rækkevidde  og  betydning 
for  rigets  sammenhæng  og  folkets  velfærd,  der  ikke  kan  overvurderes. 
Det  er  europæernes  ubekjendtskab  til  dette  system,  som  hovedsagelig 
er  skyld  i  det  latterlige  skjær,    som  endnu  hviler  over  navnet  mandarin. 

Først  skal  jeg  nævne,  at  mandarin  ikke  er  noget  kinesisk  ord. 
Kineserne  kalder  en  embedsmand  for  kuan-ping.  Mandarin  er  en  euro- 
pæisk benævnelse,  afledet  af  det  portugisiske   ord  mandår,   at  befale. 


80 


Mandarinklassen  eller  embedsstanden  danner  Kinas  regjerende  aristo- 
krati, af  folkets  vilje  sat  til  at  styre,  ikke  ved  fødselens,  men  med  taUn- 
tets  ret.     Det  er  en  klasse,    som  tilhører   alle    samfundslag,  for  enhver 


Li-Hung-chang. ') 

kineser  har  lov  til  at  konkurere  om   rigets  høieste  embeder,    fra   arbei- 
dercns  søn  til  vicekongens;  begge  eier  lige  store  chancer. 

Naar  jeg  siger,  at  enhver  Kineser  har  lov   til   at   konkurrere,    saa 
er  det  ikke  ganske  korrekt,  for  der  findes  undtagelser,   og   det  er   søn- 

'J    Fut  niermere  oplysning  om  denne  mierkelige  personlighed   se   forfatterens  rærk   iFi« 
den  kines[ske  Mui  til  Japans  hellige  Bjerg',  hvorfra  dette  billede  er  laant. 


81 


ner   af    offentlige    kvinder,    skuespillere,    skarprettere,    fangevogtere    og 
barberere. 

I  regelen  fremgaar  de  høieste  mandariner  af  middelklassen  eller 
endog  lavere,  som  f  ex.  den  mægtigste  nulevende  kineser,  Li-Hung- 
chang,  Kinas  rigskansler,  en  mand,  der  kun  mangler  navnet  for  at  være 
den  største  nations  anerkjendte  hersker,  og  Li-Han-chang,  generalguver- 
nør af  Kanton,  begge  disse  mænd  er  sønner  af  en  fattig  vedhugger. 

Tidens  knaphed  tillader  ikke  nogen  længere  udredning  af  examina- 
tionssystemet.  Jeg  skal  kun  nævne,  at  kandidatene  maa  gjennemgaa  3 
examener.  Først  i  distriktets  hovedstad.  Blandt  5  til  10,000  konkur- 
renter faar  kun  en  50  af  de  bedste  kandidater  titelen  siu-isau  Disse 
lykkelige  hører  fra  nu  af  til  talentets  aristokrati,  9de  klasse  af  embeds- 
værket. En  hel  del  af  disse  sui-tsais  viger  tilbage  for  den  anden  prøve. 
De  foretrækker  at  gaa  gjennem  livet  i  lave  stillinger,  som  kontorister 
paa  magistratskontoret  etc,  hvor  der  er  mindre  besvær,  og  hvor  fald  og 
ydmygelse  er  mindre  sandsynlige.  »Stormen,  som  fælder  det  høie  træ«, 
siger  et  kinesisk  ordsprog,  »sparer  ofte  græsstraaet  ved  dets  fod«. 
Embedsveien  er  fuld  af  tome,  og  det  er  vel  ogsaa  grunden  til,  at  man 
sjelden  ser  rige  folks  sønner  naa  frem  til  nogen  ånseet  stilling.  Hvert 
3die  aar  samles  de  sm-tsais,  som  vil  konkurrere  om  den  anden  grad  i 
provinsens  hovedstad.  Denne  prøve  ansees  at  være  af  saa  stor  vig- 
tighed, at  keiseren  sender  2  hovedexaminatorer  fra  Peking  for  kontrol- 
lens skyld. 

Af  de  talrige  kandidater  bestaar  kun  50  til  70  examen  og  faar 
titelen  km-jen.  Nu  gaar  igjen  3  aar  hen,  og  da  samles  alle  udvalgte 
fra  aDe  provinser  for  at  konkurrere  om  doktorgraden  eller  tsin-sze. 

Alle  disse  titler  kan  i  korthed  forklares  som  grader  i  kjendskab 
til  historie,  national  filosofi,  etik,  retsvidenskab,  regjeringsprincipper,  stats- 
økonomi, mathematik  og  literatur.  Kandidater,  som  har  taget  den 
anden  grad,  har  ret  til  at  vente  sig  et  embede  efter  nogen  tids  forløb, 
men  den  tredie  grads  kandidater  bliver  øieblikkelig  ansat  som  magistrat 
eller  i  et  endnu  høiere  embede. 

Man  ved  nu,  at  disse  kandidater  besidder  de  fornødne  kundskaber, 
og  nu  gjælder  det  for  dem  selv  at  vise,  at  de  kan  praktisere  det  lærte 
—  og  deraf  og  kun  deraf  afhænger  deres  senere  avancement. 


82 


Examenssystemet  er  af  umaadelig  politisk  rækkevidde  i  Kin 
Det  tjener  som  en  sikkerhedsventil  for  alle  urolige  hoveders  spekul 
tioner.  Medens  den  ærgjerrige  i  vestens  monarkier  og  republikker  ma 
smigre  for  den  store  hob  eller  bøie  ryggen  for  nationens  mægtige,  traa 
ger  kineseren  kun  at  studere  og  praktisere  sine  studier  for  at  naa  ( 
ærens  top.  Han  ved,  at  hans  intelligens  vil  blive  nogenlunde  retfaerci 
bedømt,  og  hvis  han  er  født  til  at  herske,  vil  examinationeme  ban 
veien.  Uden  konkurrancesystemet  vilde  de  høieste  embeder  besætte 
med  arvelige  adelsmænd  og  de  mindre  poster  skjænkes  til  favoritei 
Kinas  regjeringssystem  er  ligesaa  forskjellig  fra  Vestasien,  som  dette 
fra  Vesteuropas. 

Saadant  noget,  som  Persien  og  Tyrkiet  ofte  har  været  vidne  til 
at  barberere  eller  kuske  her  indtaget  de  høieste  stillinger,  saadant  noge 
har  aldrig  været  kjendt  i  Kina.  Tsiang-siang  pu  wu  chung  —  »gene- 
ralen og  ministeren  er  ikke  født  til  embedetc,  —  dette  er  noget,  soni 
læres  af  enhver  skolegut. 

De  kinesiske  embedsmænd  kommer  af  folket  og  forstaar  folkets 
følelser  og  ønsker.  Systemet  indfører  derfor  et  folkeligt  element  i  hele 
statsstyreisen.  Det  tjener  desuden  til  at  binde  de  dannede  klasser  til 
tronen  og  giver  denne  en  enestaaende  stabilitet. 

Paa  samme  tid  gjør  systemet  embedsklassen  umaadelig  konserva- 
tiv, for  mandarinerne  ved,  at  de  høie  embeder  i  urolige  tider  og  under 
revolutioner  ikke  vil  tilfalde  de  mest  fortjente,  men  politikere  og  fniliiære. 

Embedsmændene  er  derfor  de  mest  loyale  undersaatter.  Det  er 
paa  disses  understøttelse,  at  det  regjerende  dynasti  regner,  selv  om  her- 
skerhuset er  af  fremmed  oprindelse,  hvilket  nu  er  tilfældet,  og  det  har 
altid  været  en  dynastigrunders  største  anstrængelse  at  vinde  den  stude- 
rende verden  for  sine  planer. 

Det  feilagtige  begreb,  som  Vesten  har  faaet  om  de  kinesiske 
mandariner,  strækker  sig  ogsaa  til  Kinas  øverste  statschef  Denne  »him- 
melens søn«,  som  europæerne  undertiden  titulerer  ham,  herskeren  over. 
fjerdeparten  af  jordens  befolkning,  spiller  ikke  en  intetsigende  harems- 
sultans  rolle,  som  mange  mener.  Han  indtager  ligesaalidt  en  sinecure-  i 
stilling  som  nogen  af  provinsguvernørerne.  Hvad  guvernøren  er  for 
provinsen,  det  er  keiseren  for  hele  riget.  Hans  embede  er  det  mest 
b}Tdcfulde  og  ansvarsfulde,  som  kan-  paahvile  noget  menneske. 


> 


83 


HTvang'chang  »majestæt«,  kineserens  sædvanlige  benævnelse  paa 
keren,  ansees  i  theorien  som  himmelens  udvalgte  repræsentant  paa 
ierfcden.  >Hersker  afguds  naade«,  som  man  udtrykker  sig  i  Europa,  men 
Te,  1^1  at  mærke,  ikke  i  kraft  af  sin  fødsel.  Fra  deres  histories  morgengry 
det  været  indprentet,  at  intet  menneske  besidder  nogen  arveret  til 
bede  eller  trone.  Kun  ved  god  og  retfærdig  styrelse  har  den  ud- 
le^ame  kunnet  bevise  sin  herskerret.  Først  naar  keiseren  har  vundet 
Ikets  hengivenhed  ved  at  sikre  det  fred  og  lykkelige  tider,  da  først 
ni  nationen  betragte  ham  som  Fung-tien^  den  af  himmelen  udkaarne  — 
immelens  søn.  Keiseren  har  vistnok  faaet  sit  mandat  af  universets 
hersker;  men  dersom  han  ikke  opfylder  sine  pligter  mod  sine  under- 
^.  saatter,  saa  tager  himmelen  mandatet  fra  ham,  han  ophører  at  være 
Fung-tien  og  det  er  ikke  alene  folkets  ret,  men  dets  pligt  at  sætte  en 
n-  mere  pligtopfyldende  mand  paa  tronen.  Vox  det  og  vox  populi  har 
bestandig  været  anerkjendt  af  nationens  lærere  for  ensbetydende. 

For  at  give  den  øverste  suveræne  magt  den  fornødne  stabilitet, 
har  den  regjerende  keiser  med  nationens  billigelse  som  regel  udnævnt 
en  af  sin  familie  til  efterfølger  paa  tronen.  Men  af  det  nuværende 
dynastis  8  keisere  har  kun  2  været  den  ældste  blandt  sønnerne. 
I  almindelighed  vælger  keiseren  med  ministrenes  samtykke  den  søn, 
som  ansees  at  besidde  de  største  herskeregenskaber.  Yao  og  Shun,  to 
af  de  gamle  keisere,  der  altid  stilles  op  som  forbilleder,  forbigik  begge 
sine  sønner  for  fremmede,  da  de  skulde  vælge  sine  efterfølgere. 

Jeg  har  nu  forsøgt  efter  evne  at  skitsere  Kinas  statsmaskineri. 
Ved  nøiere  studium  vil  vi  finde,  at  verdensrigets  styrelse  i  theorien  er 
saa  fuldendt  som  muligt.  At  praxis  ikke  altid  stemmer  med  theorien, 
ja,  se  det  er  resultatet  af  alt  menneskeværks  ufuldkommenhed. 


Til  slutning  skal  jeg  give  en  kort  fremstilling  af  Kinas  stilling  i 
nutiden : 

Den  er  slet  ikke  misundelsesværdig.  Kolossen  er  omgiven  i  syd, 
vest  og  nord  af  tre  store,  europæiske  magter,  der  i  de  senere  aar  har 
havt  en  stærk  lyst  til  at  udvide  sig  paa  den  formentlige  »syge  mands« 
bekostning. 


84 


Det  er  især  Rusland,  som  de  kinesiske  statsmænd  betragter  med 
mistroiske  øine.  Rusland  har  kineserne  respekt  for;  det  er  et  land, 
der  altid  bliver  nævnt  i  de  officielle  rapporter  med  prædikatet  ta  (stor) 
foran.     Rusland  er  en  kjæmpestor   homogen   magt  ligesom   Kina.     Ko- 


lossen  kjendcr  sin  styrke  og  foler  stadig  en  trang  til  at  udvide  sig  — 
især  mod  havet.  Rusland  udover  et  tungt  tryk  paa  sine  europæiske 
som  asiatiske  naboer,  og  dybden  af  indtrykkel  beror  paa  stedets  mod- 
stmidskraft.     Den    ene  selvhersker    folger    efter   den    anden.     Ministre, 


86 


guvernører  og  generaler  bytter  plads  som  et  schakbræts  brikker,  uden 
at  kolossens  bevægelse  hindres  det  mindste  gran.  Den  skrider  frem- 
over med  jevn  fart. 

I  de  sidste  aar  har  Ruslands  udvidelseslyst  især  gaaet  ud  over 
Asien.  Den  ene  gule  khan  efter  den  anden  har  faaet  hvile  ved  den 
kvide  Zars  næstekjærlige  jernbryst,  og  tilslut  fik  jetten  øie  paa  —  ha- 
vet   Og  havet  er  dog  havet,  selv  om  det  ligger  i  vestlig  retning. 

Det  var  neppe  af  næstekjærlige  grunde,  at  Rusland  bemæg- 
tigede sig  den  herlige  Amurdal.  Under  Krimkrigen  blokeredes  Øst- 
sibiriens  havne  af  engelske  og  franske  krigsskibe.  Nøden  steg  til  det 
høieste  blandt  den  arme  befolkning,  som  pleiede  at  blive  provianteret 
fra  Sortehavslandene.  Russerne  forsøgte  først  at  føre  levnetsmidler  over- 
land; men  det  gik  for  smaat,  og  saa  bad  de  regjeringen  i  Peking  om 
at  faa  lov  til  at  benytte  Amurfloden.  Jo  da,  det  var  der  intet  i  veien 
for.  Heller  ikke  satte  de  intet  anende  kinesere  sig  imod,  at  russerne 
opførte  nogle  forter  langt  flodbredden  —  //'/  beskyttelse  mod  røvere. 
Ved  den  2den  opiumskrigs  ophør  i  1862  fik  kineserne  svie  for  sin  god- 
troenhed. (?)  Russerne  vilde  ikke  forlade  det  frugtbare  Amurdistrikt,  og 
der  var  intet  at  gjøre  ved  det.  Taipingeroprøret  lagde  endnu  et  par 
aar  beslag  paa  Pekingregjeringens  opmærksomhed,  og  russerne  fik  be- 
holde distriktet.  De  begyndte  strax  paa  anlægget  af  en  orlogshavn  — 
en  isfri  havn,  Vladivostok  ved  Amurdistriktets  sydgrænde  mod  Korea 
er  voxet  op  til  et  »Østens  Gibraltar«. 

Nu  er  det  kinesiske  rige  omgivet  af  sin  ven  paa  tre  sider.  De 
russiske  grænser  strækker  sig  i  en  uafbrudt  halvcirkel  fra  Korea  til  — 
Pamir.  Som  rimeligt  kan  være,  er  der  stadige  grænsestridigheder.  Det 
vflde  jo  være  et  særsyn,  om  der  ikke  skulde  opstaa  gjensidige  klager 
paa  denne  lange  strækning.  Handelsvanskeligheder,  politisager,  told- 
spørgsmaal  etc.  Fra  saadanne  kilder  vil  der  altid  være  nok  materiale  til 
politiske  stridigheder,  om  nogen  af  parterne  skulde  faa  brug  for  saa- 
danne. Den  mest  synlige  feil,  som  Kina  efter  fleres  mening  har  begaaet 
i  de  senere  aar,  er  gjenerobringen  af  Kashgaria.  Det  har  svækket 
rigets  ves^ænse  i  betydelig  grad.  Provinsen  er  adskilt  fra  Kina  ved 
ørkenen  Gobi  og  bliver  derfor  næsten  umulig  at  forsvare.  Garnisonerne 
vil  ikke  have  .andet  valg  end  at  overgive  sig  ved  første  opfordring; 
efter  manges    formening    er    Idnesisk  Turkestan   bare   i   Kinas  forvaring. 


86 


til  Rusland  finder  det  beleiligt  at  tage  landet  i  besiddelse.  Men  det  vil 
nok  ikke  gaa  saa  glat,  far  da  ligger  bare  Pamirhøisletten  mellem  Rus- 
land og  veien  til  —  Indien. 

Da  denne  landstrimmel  formodentlig  inden  kort  tid  vil  komme  til 
■at  spille  en  rolle,  kan  det  have  sin  interesse  at  lære  dette  gebet  nær- 
mere at  kjende.  Pamir  ligger  i  Centralasien  mellem  35  '^  og  39  •*  N.  B. 
I  nord  har  vi  Fergana,  i  vest  Bokhara,  hvis  khan  formodentlig  snart 
vil  lettes  for  en  regjerings  byrder  af  sin  næstekjærlige  nabo.  I  øst 
grænser  distriktet  mod  Idnesisk  Turkestan  og  i  syd  til  Hindokusch,  et 
snes  mile  fra  Indien. 

Den  store  Pamirslette  er  omtrent  det  samme  for  Asien  som  St. 
Gotthard  for  Europa.  Landstrimmelen  danner  ikke  alene  Asiens  store 
vandskjel;  men  den  er  tillige  et  overgangsled  mellem  verdens  største 
fjeldmasser,  Hindokusch  og  Himalaya  og  bliver  herved  knudepunktet 
mellem  Vest-  og  Østasiens  høisletter.  Fra  indsjøerne  deroppe  paa  Pa- 
mir udspringer  den  historisk  bekj endte  Oxusflod,  hvor  Alexanders  stolte 
seiersløb  standsede.  IKafiristan,  som  ligger  syd  for  Hindokusch,  findes 
endnu  folk,  som  nedstammer  fra  hans  soldater. 

Før  i  tiden  gik  den  store  karavanevei  fra  Vestasien  til  Sydkina 
over  høisletten;  men  det  er  slut  nu,  og  faa  mennesker  undtagen  geo- 
grafer havde  en  anelse  om  Pamirs  existens,  før  telegrafen  for  nogle 
maaneder  siden  bragte  efterretning  om,  at  to  engelskmænd,  kaptein 
Younghousband  og  løitnant  Davison  paa  en  rekognoceringsreise  i  det 
nordøstlige  Pamir  var  stødt  paa  en  russisk  »videnskabelig«  expedition 
under  bedækning  af  et  kompani  kosakker,  der  forbød  videre  fremtræn- 
gen  —  da  Pamir  var  russisk  territorium. 

Efterretningen  vakte  naturligvis  stor  opsigt  saavel  i  England  som 
i  Kina.  Denne  gode,  ufrugtbare  høislette  havde  pludselig  faaet  en 
politisk  betydning  af  første  grad.  De  fattige  Kirgisernomader,  der  helt 
op  til  dato  havde  levet  et  meget  stille  og  tilbagetrukket  liv  blandt  sine 
kvæghjorde,  vaagnede  en  morgen  og  fandt  sig  berømt.  London  Times 
fordrede  strax,  at  den  engelske  regjering  skulde  foretage  energiske, 
diplomatiske  skridt  i  St.  Petersburg  og  udtrykkelig  fremhæve,  at  Eng- 
lænderne aldrig  vilde  taale  en  annexion  af  Pamir.  Morning  Post,  regje- 
ringens  organ,   mente  det  samme   og  henledede   opmærksomheden   paa 


87 


den  store  strategiske  betydning,  som  høisletten  har.  »Hvis  russerne 
fik  lov  til  at  bemægtige  sig  Pamir,  laa  veien  til  Indien  aaben«. 

Ja,  det  vil  man  let  se  ved  et  blik  paa  kartet;  bare  en  smal  land- 
strimmel og  englænderne  vil  faa  russerne  til  naboer  i  Centralasia. 
Kineserne  har  naturligvis  den  ældste  ret  til  Pamirsletten.  Alle  stcimmer 
indtil  det  Kaspiske  hav  bøiede  sig  engang  frivillig  under  deres  milde 
henedømme.  Men  retten  har  de  sjelden  gjort  gjældende,  undtagen 
naar  der  er  opstaaet  stridigheder,  og  de  er  bleven  indbudte  til  at 
være  dommere.  Pamirsletten  drømte  man  neppe  om  i  Peking,  før 
englænderne,  der  i  Kina  ser  en  allieret  mod  den  russiske  magt  i 
Asien,  viste  kineserne  den  store  fare,  som  Kashgaria  og  Yarkand  vilde 
være  udsat  for,  hvis  russerne  fik  tag  i  Pamir.  Det  virkede  paa  de 
flegmatiske  herrer.  De  husker  endnu,  hvad  det  kostede  Kina,  før  Jakub 
B^^)  og  hans  sønners  magt  blev  knækket  i  disse  egne.  Garnisonerne 
forstærkedes  med  flere  hundrede  mand,  og  russerne,  der  saa,  at  hen- 
sigten med  deres  videnskabelige  expeditioner  i  Pamir  var  opdaget,  har 
foreløbig  trukket  sig  tilbage  —  for  endnu  er  ikke  tiden  kommen. 

Først  maa  den  store  transkaspiske  jernbane  fuldføres.  Den  rus- 
siske r^ering  har  besluttet  at  gjøre  alt  muligt  for,  at  dette  jetteværk 
skal  blive  færdigt  i  1895.  Tusinder  af  arbeidere  og  forbrydere  er  dre- 
ven sammen  langs  den  udstukne  linje  og  Graffsky-Vladivostokscktionen, 
hvis  begjmdelse  den  russiske  keiserprins  indviede  under  sit  besøg  i  1891, 
er  nu  snart  færdig. 

Mange  undres  paa,  hvorfor  russerne  har  saadant  et  hastværk. 
Herpaa  giver  et  offentliggjort  brev  fra  den  russiske  premierminister 
de  Giers  til  Vishnedradsky    af  7de    mai    1891    et    nogenlunde  tydeligt 

■ 

svar.  De  Giers  citerer  krigsministerens  udtalelse,  »at  i  tilfælde  af  en 
krig  med  Kina  vil  det  blive  vanskeligt  at  forsvare  provinsen.  Efter 
hans  mening  fortjener  jernbanespørgsmaalet  den   alvorligste  overveielse, 


')  Jaknb  Beg  var  søn  af  en  prest.  I  en  meget  ung  alder  tog  han  tjeneste  i  khanen 
afKhokands  hær  og  tjente  sig  op  til  general.  Da  muhamedanerne  i  nabolandet  Kash- 
garia begyndte  en  opstand  i  1865  mod  det  kinesiske  herredømme,  fik  Jakub  be- 
falingen over  oprørshæren.  Det  lykkedes  ham  at  underkaste  sig  hele  Turkestan,  ja 
det  saa  ud,  som  om  Jakub  skulde  fortsætte  sit  triumftog  lige  til  Peking.  Men  hel- 
digvis blev  han  myrdet  af  en  hofembedsmand,  og  da  sønnerne  ikke  besad  faderens 
store  egenskaber,  fik  kineserne  igjen  overhaand  efter  en  meget  blodig  feide. 


88 


da  kinesere  har  begyndt  at  nedsætte  sig  i  provinsen  i  store  mængder. 
Pekingregjeringen  skynder  sig  desuden  med  at  udvikle  de  sibiriske 
grænseprovinsers  økonomiske  og  militære  hjælpekilder.  Kineserne  har 
muligens  ikke  fiendtlige  hensigter  mod  Rusland;  men  man  kan  slet  ikke 
være  sikker  paa,  at  Pekingregjeringen  ikke  kunde  faa  saadanne  idéer  i 
hovedet,  især  hvis  Rusland  kom  i  kollision  med  en  eller  anden  af  de 
europæiske  sjømagter.  Af  denne  grund  vil  Østsibirien  være  i  en  meget 
farlig  stilling,  afskaaren  som  dette  land  er  fra  tilførsel  i  »de  syv  af 
aarets  tolv  maaneder«.  Premierministeren  henleder  derefter  Vishnedrad- 
skys  opmærksomhed  paa,  »at  kineserne  har  besluttet  at  bygge  en  jern- 
banelinje gjennem  Manchuriet,  og  at  den  transsibiriske  linje  derfor  bør 
paaskyndes  af  al  magt,  da  Kina  muligens  kunde  forene  sig  med  England 
og  angrise  Rusland  i  det  haab  at  faa  Atnurprovinsen  tilbage  «i. 

Vi  ser  altsaa,  at  Rusland  er  meget  ængstelig  for  sine  besiddelser 
i  Østasien,  og  de  Giers  havt  en  ganske  rigtig  opfatning  af.de  kinesiske 
statsmænds  sindelag.  Havde  Frankrige  og  Rusland  bedre  forstaaet  ki- 
nesernes karakter,  saa  vilde  de  ikke  have  begaaet  den  dumhed  at 
forgribe  sig  paa  Tonking  og  Amur.  Det  er  ikke  anamittere  eller  asia- 
tiske khanater,  som  disse  nuværende  forbundsfæller  har  stødt  paa.  Det 
er  verdens  seigeste  og  mest  udholdende  nation,  og  det  vil  bare  være 
et  tidsspørgsmaal,  naar  franskmændene  ser  sig  nødsaget  til  at  trække 
sig  ud  af  Tongking,  trods  nedsabling  en  masse  af  sj ør  øvere  —  patri- 
oter —  og  nedbrænding  af  landsbyer  —  i  civilisationens  navn.  Tong- 
kingneserne  er  stærkt  blandet  med  kinesere;  det  er  opløsningen  paa 
gaaden. 

Efter  min  og  andres  mening,  der  har  fulgt  affærernes  gang,  er 
baade  generalguvernøren,  hr.  Lannesan,  og  de  andre  franskmænd  over- 
bevist om  situationens  uholdbarhed.  Millioner  og  millioner  gaar  tabt 
for  Frankrige,  og  det  har  kanske  ikke  noget  at  sige,  naar  Fhonour 
staar  til  at  redde.  Jeg  tviler  ikke  paa,  at  franskmændene  vil  forsvare 
sig  med  fortvilelsens  mod,  og  jeg  tviler  heller  ikke  paa,  at  det  vil  være 
frugtesløst.  Jernbaner  bygges;  men  det  bliver  muligens  bare  en  for- 
længelse af  Kanton-Pekinglinjen.  Efter  Li  Hung-changs,  Chang-Chih- 
tungs  og  Liu  Ming-chuans  indtrængende  og  overbevisende  fremstilling 
af  Kinas  daarlige  kommunikationer  i  tilfælde  af  krig  er  nemlig  bygning 
af  jernbaner  besluttet,  trods  al  mulig  modstand  fra  flere  medlemmer  af 


89 


censoratet  c^  regjeringen.  Den  første  jernbane  mellem  Tiensin  og  Kai- 
pings ku^niber  er  forlænget  til  Yung  Ping  og  fortsætter  videre  til  Shan 
Hai  Kwån  i  Manchuriet.  Et  keiserligt  dekret  er  publiceret  i  »Peking- 
gazetten«.  Efter  dette  udskrives  der  ca.  icxD.ooo  kroner  aarlig  for  hver 
af  de  1 8  provinser,  til  jernbanenettet  er  færdigt.  Det  samme  dekret 
oplyser  os  ogsaa  om,  at  fremmede  materialer  og  ingeniører  skal  bruges 
i  mindst  mulig  udstrækning^. 

I  Fremtiden  vil  v.esten  muligens  faa  se  kolossen  bevæge  sig  mere 
end  ønskeligt.  Man  vil  komme  til  at  sande  Marquis  Tsengs  ord:  »Om 
et  snes  aar  vil  ikke  Europa  føre  krig  mod  os,  fordi  vi  bevæger  os  for 
sent,  men  fordi  det  efter  dens  mening  gaar  for  fort,  og  muligens  ikke 
i  en  for  europæerne  ønskelig  retning«. 

Russerne  faar  nok  skynde  sig  med  sin  transsibiriske  jernbane. 
Naar  den  er  færdig,  vil  de  ikke  bare  være  istand  til  at  føre  handels- 
\'arer  til  sin  isfrie  havn  Vladivostok  —  men  ogsaa  kanoner  og  soldater. 
Dog  er  det  ikke  umuligt,  at  de  paa  samme  tid  faar  høre  lyden  af  sin 
kinesiske  nabos  lokumotivpiber  —  vi  faar  haabe,  at  dette  vil  resultere 
i  et  fredeligt  møde  og  med  mene  respekt  for  flytning  af  grænsepåele  fra 
russisk  side.  Og  de  har  saadan  en  brændende  lyst  til  at  flytte  disse 
længere  syd,  f.  ex.  til  Port  Hamilton  paa  Koreas  kyst;  for  her  vil  de 
&a  en  endnu  mere  isfri  havn,  og  saa  faar  de  se  mere  af  havet  — 
havet,  som  de  stunder  saa  imod  enten  i  øst  eller  vest. 

Halvøen  Korea  vilde  nok  blive  et  tvistens  æble  mellem  de  to 
keiserdømmer.  Heldigvis  har  Japan  ogsaa  stor  lyst  til  at  tage  del  i 
leken,  og  England  vogter  med  spændte  blikke  paa  begge  magter,  saa 
det  vil  neppe  falde  vanskeligt  for  Kina  at  haandhæve  sin  overhøihed, 
uagtet  Rusland  gjør  alt  muligt  for  at  undergrave  kinesernes  indflydelse. 
Russiske  agenter  gjennemstreifer  landet  og  forsøger  at  kjøbe  de  kore- 
anske stormænd;  men  de  vil  vel  neppe  blive  heldigere,  end  japaneserne 
var  for  syv  aar  siden.  Pekingrégjeringen  fik  nemlig  dengang  itide  nys 
om  et  komplot,  der  havde  til  hensigt  at  afsætte  kongen  og  lægge  Korea 
ind  under  Japan. 


90 


Og  saa  vil  jeg  til  slutning  sige  et  par  ord  til.  Det  er  besynder- 
ligt, at  kineserne  og  europæerne  endnu  staar  hinanden  saa  fjernt,  som 
de  i  virkeligheden  gjør,  trods  at  de  fysiske  vanskeligheder  for  sam- 
kvemmet er  overvundet.  Afetanden  meUem  landene  er  jo  svundet 
indtil  et  minimum  ved  dampens  og  elektrisitetens  hjælp,  men  det  samme 
kan  desværre  ikke  siges  at  være  tilfældet  mellem  disse  2  civiliserede 
folkeslag. 

Confucius  sa'  engang:  Vær  ikke  bedrøvet  over,  at  menneskene 
ikke  kjender  dig,  men  vær  hellere  bedrøvet  over,  at  Du  ikke  kj ender 
menneskene. « 

Hvis  denne  bedrøvelse  kunde  blive  almindelig  paa  begge  sider, 
vilde  det  ikke  vare  saa  længe,  før  de  lærte  at  kjende  hverandres  gode 
sider,  noget  de  kunde  beundre  hos  hverandre,  og  saa  vilde  disse  gjen- 
sidige  indrømmelser  danne  grundlaget  for  et  venskab,  som  kunde  ha' 
uberegnelige  fordele  for  begge  parter. 


Dr.  GnstaT  Storm; 

Om  opdagelsen  af  ,,Nordkap''  og  veien  til  ,,det  hvide  hav 

Foredrag  den  24de  jannar  1894. 

(Hertil  pi.   i). 


ti 


Ved  denne  titel  tænker  jeg   iikf  blot  paa   begivenhederne  i  aar 
'553f  ^2L  tre  engelske  skib   drog  ud  fra  England  for  at  finde  »Nordost- 
passagen« til  China  og  virkelig  fandt  veien  forbi  Nordkap,  som  ved  den 
leilighed  fik  sit  navn,    og    derfra  kom   ind  i  Det  hvide  hav  og  landede 
ved  Dvina.     Ikke  blot  paa  dette,    skjønt   det  er   ganske   rigtigt,  at  fra 
denne  reise  blev  navnet  »Nordkap«    første  gang   kjendt  og  »det  hvide 
hav«   erkjendt  som  en  del  af  verdenshavet,  »Mare  glaciale«.     Thi  baade 
»Nordkap«   og   »Det  hvide  hav«    havde    dengang  været  kjendt  i  flere 
hundrede  aar,  idet  begges  opdagelse   er  skeet  ikke   i   den  i6de,  men  i 
det  9de  aarhundrede.     Vistnok   blev    opdagelsen  ikke   Europas   fælles- 
eiendom  og  det  kan  gjeme  være,  at  opdagelsen  delvis  glemtes  og  lidet 
benj'ttedes;    men  derfor  har  den   været  lige  virkelig,  og  desuden  staar 
de  to  opdagelser  —  i  9de  og  i6de   aarhundrede  —  i  historisk  forbin- 
delse:   den  senere  opdagelse  udgåar   fra  den  ældre,  og  det  er  det,  jeg 
idag  vil  vise.     Det  blir  ligesaa   meget    et   historisk   som   et  geografisk 
foredrag,  men  jeg  tænker,    at   ingen    videnskab    kan   vægre  sig  for  at 
modtage  laan  og  berigtigelser  fra  en  andens   omraade;    derfor  har  jeg 
ikke  været  bange  for,  at  byde  Dem  disse  bemærkninger. 

Jeg  maa  først  gaa  tilbage  til  et  angelsaxisk  skrift  fra  det  9de  aar- 
hundrede og  dets  lærde  forfatter  eller  oversætter,  kong  Alfred  den 
store  (t  901). 

Da  kong  Alfred  i  aarene  om  880  havde  faaet  fred  for  de  danske 
vikinger,  som  han  havde  maattet  indrømme  hele  den  nordostlige  halv- 


92 


del  af  England,  lagde  han  som  konge  alt  sit  arbeide  paa  at  st>Tke  og 
gjenopreise  sit  folk  og  land:    ikke  blot  ved  at  reise  borge,  bygge  skibe 
og  holde  sit  folk   i   stadig   krigsøvelse  mod  vikingerne,  om  de  skulde 
bryde  freden,  men  ogsaa  ved  at  fornye  den  aandelige  kultur.     Han  for- 
søgte at  grundlægge  en  national  litteratur,  at  skabe  en  national  geistlig- 
hed, at  bevare  levningerne  af  den  ældre  latinske  litteratur  eller  at  over- 
føre  den  paa  angelsaxisk;    da  de  fleste  geistlige  var  for  udannede  til 
at  foretage  dette  arbeide,  maatte  kongen  som  oftest  gjøre  arbeidet  selv, 
skjønt  han  i  beskedne  udtryk  erkjender  sin  uvidenhed.     Et  af  de  arbei- 
der,  han  saaledes  maatte  overtage,  var  at  oversætte  en  latinsk  verdens- 
historie.    Den  original,  han   han   havde  taget,  var  Orosius,   forf.  af  en 
kirkehistorie  fra  den  senere  Romer-tid  (ca.  420),  —  et  tarveligt  og  ten- 
densiøst  arbeide;  men  kongen   har   vist   taget   det  bedste,  han  kunde 
finde.     Orosius's  historie  begynder,  som  sædvanligt  romerske  og  græske 
historieværker,  med  en  geografisk  indledning,   en  oversigt   over  de  tre, 
af  Romerne    bekjendte    verdensdele.     Kong  Alfred    har   fundet   denne 
Orosius's  geografi  utilfredsstillende,  navnlig  for  det  nordlige  Europa,  det 
som  laa  udenfor  det  romerske    rige    og    derfor   ikke    interesserede   Ro- 
merne;   Orosius  betegner  disse  lande  med  navnet  »Germania«  og  siger 
kun,  at  det  omfatter  landene  i  nord  for  Donau  og  øst  for  Rhin  og   at 
det    strækker   sig  i  nord  til  oceanet.      Kongen   har    da    efter   sin   tids 
kundskaber  i  oversættelsen    indskudt    en   kort   geografisk  oversigt  over 
folkeslagene  i  Germania  samt  til  yderligere  belysning  indtaget  to  korte 
reisebeskrivelser,  den  ene  i  det  nordlige  ocean,  den  anden  i  Østersøen. 
Derved  har  han  gjort  historien   og  den  historiske   geografi  meget  store 
tjenester:    derved    blev   for    første    gang  disse  nordeuropæiske  farvand 
bekjendte   søndenfor,    og   derved   fik   de   nordiske  lande  en  skildring  af 
vigtigt  historisk  og  geografisk  indhold  flere  aarhundreder,  før  deres  virke- 
lige litteratur  begynder. 

Den  geografiske  oversigt  kan  jeg  ikke  dvæle  ved;  jeg  skal  kun 
oversætte  de  sidste  linjer,  forsaavidt  de  vedkommer  de  skandinaviske 
lande.  »Danerne,  siger  han,  har  nordenfor  sig  den  havarm,  som  man 
kalder  Ostsæ  (Østersøen,  man  kan  se,  han  mener  Skagerak-Kattegat- 
Østersøen);  søndenfor  Danerne  er  Obtriteme  (Venderne  i  Mecklenburg) 
og  Esterne  (Frøisserne).  Den  samme  havarm  har  »Sveon«  (Svenskerne) 
søndenfor  sig,  og  østenfor  dem  er  Sarmater  (o:  Russer).     Og  norden- 


93 


for  (Svenskerne)  hinsides  ødemarkerne  er  Kvænland,  mod  nordvest  er 
Skridfmneme  (Lapperne)  og  mod  vest  Nordmændene,^ 

Naar  man  nu  erindrer,  at  Kvænland  er  det  nuværende  Finland,  hvis 
indbyggere  vi  fra  gammel  tid  kalder  Kvæner^  vil  man  se,  at  verdens- 
retningerne  har  forskjøvet  sig  noget:  Kvænland  ligger  i  nord  for  Sve- 
rige istedenfor  i  øst  eller  nordøst,  Skridfinneme,  som  boede  paa  øst- 
siden af  Kjølen  i  nuværende  svenske  Norrlands  lapmarker,  angives  at  bo  i 
nordvest  istedenfor  i  nord  o.  s.  v.  Kong  Alfred  har  altsaa  tænkt  sig 
den  skandinaviske  halvøes  længderetning  ikke  S.V, — N.  O.,  som  den 
virkelig  er,  men  S. — ^N.,  —  saaledes  som  det  vil  ske,  naar  man  stiller 
kartet  paa  skraa.  Med  denne  rettelse  maa*man  se  paa  Alfreds  reise- 
skildringer.  Den,  som  vedkommer  os,  er  udført  af  nordmanden  Ottar 
(Ohthere).  Om  Ottar  beretter  kongen,  at  han  sagde  til  sin  herre  kong 
Alfred,  at  han  boede  nordligst  af  alle  Nordmænd,  at  han  boede  paa 
nordsiden  af  landet  ved  Vesterhavet,  at  det  landskab,  han  boede  i  hed 
Halogaland,  og  at  han  der  var  en  af  høvdingerne,  til  hvem  Finnerne 
betalte  skat.  Kongen  gjentager  tilslut  hans  forsikring,  at  »intet  men- 
neske boede  nordenfor  ham,  thi  nordenfor  ham  var  der  bare  ødemarker, 
hvor  kun  Finnerne  streifede  om  for  at  jage  dyr  om  vinteren  eller  for 
at  fiske  ved  søen  om  sommeren.«  (Dengang  existerede  ikke  fastboende 
Sjøfinner,  som  i  senere  tid).  Denne  modsætning  mellem  det  beboede 
land  og  ødetnarTcen  gaar  gjennem  hele  reiseskildringen,  og  viser  os  hvor 
vi  skal  søge  Ottars  hjemsted.  Det  af  Nordmænd  beboede  land  strakte 
sig  i  9de  aarhundrede  (det  fremgaar  af  oldtidslevninger)  til  Malangen  og 
paa  øerne  til  og  med  Senjen,  —  der  hvor  indtil  i  nyere  tid  grænsen  har 
gaaet  mellem  Senjens  og  Tromsø  fogderi,  mellem  Throndenes  og  Tromsø 
præstegjeld.  Strax  søndenfor  Malangen  er  det  lange  sund  mellem  Sen- 
jen  og  fasdandet  (Lenviks  sogn),  og  her  findes  paa  begge  sider  respek- 
table gaarder;  paa  en  af  disse  boede  Ottar;  han  siger  selv,  at  hans 
gaard  kunde  føde  20  kjør,  20  faar  og  20  svin,  og  da  er  der  her  ikke 
mai^e  at  vælge  mellem.  Jeg  nævner  dette,  fordi  man  urigtig  pleier  at 
kalde  Ottar  »Helgelændingen«  O.  Haalogaland  svarer  ganske  vist  sprog- 
ligt til  det  nyere  Helgeland ;  men  medens  Helgeland  kun  strækker  sig  i 
nord  til  Kunna  (67  °),  naaede  det  gamle  Haalogaland  til  over  69Va  °-  Fra 
denne  sin  hjemstav  besluttede  Ottar,  fortsætter  kongen,  at  foretage  en 
opdagelsesreise  mod  nord  og  øst,    dels  for  at  se  om  der  kun  var  ube- 


94 


boede  ørkener  nordenfor,  dels  ogsaa  for  at  opsøge  nye  fangstpladser 
for  hvalrossen;  han  fortæller  om  hvalfangsten  udenfor  det  ubeboede 
Finmarken,  og  at  jægerne,  som  havde  opdaget  hvalrossens  vigtighed 
som  handelsvare,  mente  at  den  kunde  findes  talrigere  længere  nord  og 
øst,  —  hvilket  var  rigtigt.  Han  reiste  altsaa,  som  han  selv  siger,  »nord- 
over« —  det  vil  sige  mod  nordøst  — ,  han  havde  det  øde  land  paa 
styrbord,  og  det  aabne  hav  paa  bagbord,  i  tre  dage;  da  var  han  kom- 
men saa  langt  nord  som  hvaljægerne  pleie.  Derpaa  seilede  han  frem- 
deles mod  nord  (d.  e.  nordøst)  saa  langt,  som  han  kunde  seile  i  andre 
tre  dage.  »Her  bøiede  landet  ret  mod  øst  —  eller  havet  gik  ind  i 
landet  {o-  dannede  en  havbugt),  han  vidste  ikke  hvilket;  det  alene 
vidste  han,  at  han  her  maatte  bie  paa  vestlig  eller  nordvestlig  vind  for 
at  seile  videre«.  Er  blik  paa  kortet  vil  vise,  at  Ottar  her  har  passeret 
det  nordligste  kystpunkt,  altsaa  nordsiden  af  Magerø.  At  han  har 
behøvet  6  dage  for  at  naa  fra  Malangen  til  Nordkap,  forklarer  sig  af, 
at  han  her  har  seilet  indenskjærs,  mellem  øerne,  hvor  endnu  den  sæd- 
vanlige seilled  gaar;  han  vilde  jo  undersøge,  om  landet  var  beboet,  og 
maatte  altsaa  passere  den  indre  side  af  ørækken. 

Naar  han  udtrykkelig  siger,  at  han  derved  var  kommen  3  dage 
længer  mod  nord,  end  hvalfangerne  pleiede,  kan  man  vel  ialfald  trygt 
sige,  at  Ottar  er  den  første  mand,  om  hvem  det  kan  siges,  at  han  har 
passeret  Nordkap  *) ;  -  udenfor  her  har  han  maattet  ligge  og  ventet  paa 
forandring  i  vindens  retning. 

Fra  Magerøen  af  ophører  øerne,  og  paa  viderefarten  afbrydes 
de  høie  kyster  kun  ved  de  sydgaaende  fjorde;  derfor  har  seiladsen 
med  god  vind  været  lettere.  Ottar  seilede  mod  øst  eller  nordøst  saa 
langt,  han  kunde  naa  langs  landet  i  4  dage;  saa  maatte  han  bie  paa 
rigtig  nordenvind,  thi  »landet  bøiede  nu  lige  mod  syd  eller  en  bugt 
gik  ind  i  landet«.  Herved  menes  utvilsomt  indgangen  til  det  hvide  hav, 
omtrent  ved  Sviatoi  Nos,  »det  hellige  nes«.     Reisevarigheden  passer  godt 


^)  Dettes  norske  navn  Knifskedenes  findes  i  en  utrykt  beskrivelse  af  Finmarken  fra 
1 6de  aarhundrede,  ligeledes  paa  hollandske  søkarter  under  navn  Kniefskanes.  »Kniv- 
skeden« eller  »Knivsliren«  er  vist  navnet  paa  halvøen  (efter  dens  form),  som  stikker 
ud  fra  Magerøen;  »Knivskjærodden«  paa  den  lavere,  lidt  nordligere  odde  minder 
derom. 


95 


dl  en  angiveke  af  mileafstandene  fra  i6de  aarhundrede;  en  saadan  (utrykt) 
ai^^er  afstanden  fra  »Knyskenes«  (Nordkap)  til  »Svetognes« :  60  mil, 
hvilket  pr.  døgn  vilde  give  15  mil.  Jeg  nævner  i  henhold  til  det  fore- 
gaaende,  at  naar  »nordover«  betyder  »nordost«,  saa  maa  »sydover« 
betyde  »sydvest«,  og  det  er  jo  den  naturlige  kurs  langs  land.  Kong 
Alfred  fortsætter  nemlig :  »Derefter  seilede  han  lige  mod  syd  langs  land 
saa  langt  som  han  kunde  i  5  dage.  Da  laa  der  en  stor  aa  oppe  i  lan- 
det, og  de  drog  op  i  aaen,  thi  de  turde  ikke  seile  videre  (forbi  aaen)  for 
ufred,  da  landet  var  bebygget  paa  den  anden  (fjernere)  side  af  aaen«. 
Hvis  man  under  læsningen  af  disse  linjer  følger  med  paa  kartet, 
nærer  jeg  ikke  tvivl  om,  at  man  vil  sige,  at  Ottar  har  seilet  langs  den 
s>'dlige  kyst  af  den  Laplandske  halvø.  Alligevel  er  alle  fortolkere 
enige  om,  at  Ottar  i  disse  5  dage  har  seilet  tværs  over  det  hvide  hav, 
har  landet  ved  Dvinas  munding  og  har  seUet  op  i  Dvina.  Men  at 
alle  fortolkere  her  har  uret,  vil  man  snart  se,  naar  man  læser  videre. 
Lige  efter  den  sætning  om  at  »landet  var  bebygget  paa  den  anden 
side  af  aaen«,  staar  der  nemlig:  »Han  havde  ikke  før  truffet  bebygget 
land,  siden  han  for  fra  sit  eget  land,  men  hele  tiden  havde  han  paa 
styrbord  havt  det  øde  land  —  undtagen  forsaavidt  der  fandtes  (om- 
streifende)  fiskere  og  veidemænd  (fugle-  og  dyrjægere),  og  de  var  alle 
sammen  Finner ;  men  paa  bagbord  havde  han  kun  havt  det  aabne  hav. 
Bjarmeme  havde  bebygget  sit  land  vel,  men  did  vovede  de  ikke  at 
komme;  derimod  var  Terfitmernes  land  ganske  øde,  undtagen  hvor 
jægere  og  fiskere  dvælede.«  Her  er  dog  saa  tydeligt  som  muligt  sagt, 
i)  at  Ottar  har  seilet  rundt  en  stor  ubeboet  halvø  mod  nord,  øst  og  syd, 
—  det  vil  sige  mod  nordøst,  sydøst  og  sydvest  —  2)  at  han  hele  tiden 
har  havt  det  »øde  land«  paa  høire  haand  og  det  »aabne  hav«  paa 
venstre,  3)  at  han  endelig  er  kommet  langs  dette  land  til  en  stor  elv, 
paa  hvis  fjernere  bred  han  atter  fandt  beboet  land ;  og  4)  at  denne  store 
elv  skiller  mellem  Terfinner  og  Bjarmer,  Nu  ved  vi  vel,  at  Terfin- 
neme  er  de  Finner  eller  Lapper,  som  holder  til  i  Ter  eller  Turja,  Lap- 
hnd;  ingen  har  nogensinde  paastaaet,  at  Lapperne  boede  søndenfor  det 
hvide  hav  indtil  Dvina.  Den  store  aa,  som  skiller  Terfinner  fra  Bjar- 
«^,  kan  altsaa  ikke  være  Dvina,  men  maa  søges  i  den  sydvestlige 
^  af  Lapland;  da  kan  der  vel  heller  ikke  være  tvil  om,  at  Bjarmeme 
er  den  folkestamme,  som  boede  i   sydvest  for  Terfinnerne,  nemlig  Øst- 


96 


karelerne  paa  vestsiden  af  det  hvide  hav.  Dette  stemmer  ogsaa  godt 
med  senere  historiske  efterretninger;  i  det  15de  og  i6de  aarhundrede 
naaede  den  kareliske  beboelse  til  floden  Varzuga,  og  det  norske  skatte- 
distrikt stansede  ved  denne  flod;  i  det  14de  aarhundrede  naaede 
den  norske  konges  skattekrævere  langs  det  hvide  hav  lige  til  floden 
Veleaga  (Væli-jold,  biflod  til  Umba).  Kanske  den  kareliske  bebyggelse 
i  9de  aarhundrede  ikke  er  naaet  saa  langt  østover,  men  er  stanset 
ved  Kandalax,  hvor  den  naturlige  grænse  er  mellem  Karelstranden  og 
Lapland. 

Denne  opfatning  af  Ottars  beretning  er  den  eneste,   som  kan   er- 
kjendes  som  rigtig.     Den  tidligere   forklaring  stammer  fra  kundskab  til, 
at  senere  Bjarmelandsreiser  foregik  til  Dvinas  mundmg,  og  saa  har  man 
fortolket  denne  forstaaelse  ogsaa  ind  i  Ottars  beretning.     Ottar  har  alt- 
saa  ikke  seilet  tværs  over   det  hvide  hav,  men  han  har  opdaget  denne 
havbugt  og  fulgt  dens  ubeboede    kyster   saa    langt    mod   vest,   at   han 
atter  traf  menneskelig  bebyggelse  og  beboerne  viste  sig  at  være  »Bjar- 
merc     Ottar  siger  selv,  at  det  syntes  ham  at  Finner  og  Bjarmer   talte 
næsten  samme  sprog;    det  vil   vel  sige,  at   Ottar  eller  hans  mænd  har 
forstaaet  lidt  lappisk,  maaske  havt  en   lappisk  tolk  med,  og  at  de  der- 
ved har  gjort  sig  forstaaelige  for  Bjarmeme.     Thi   observationen   er  jo 
sprogligt  rigtigt;    lappisk  og  karelisk  er  nær  beslægtede  sprog ^).     Øst- 
kareleme  (eller  nu  »Nordkarelerne«),  den  østlige  gren  af  samme  stamme, 
som  bebor  det  egentlige  Finland,  har  fra  umindelige  tider  boet  paa  vest- 
siden  af  det  hvide  hav,  rimeligvis  allerede   dengang  ogsaa  ved  sydky- 
sterne indtil  henimod  Dvina;  de  har  levet  af  agerbrug  og  kvægavl,  tildels 
ogsaa  fiskeri  og  salttilvirkning,    og    har  i  historisk  tid   altid   været  fast- 
boende, —  i  modsætning  til  de  nomadiske  Lapper. 

Selvfølgelig  har  Ottar  foruden  til  kong  Alfred  bragt  efterret- 
ningen om  sine  opdagelser  ogsaa  til  sine  landsmænd  i  Norge.  At 
han  er  den  første  opdager,  er  sandsynligt.  Sikkert  er  det,  at  ved  denne 
tid  eller  kort  efter  den  norske  konge  tilegnede  sig  herredømme  over 
alle  Finner  (Lapper)  lige  til  det  hvide  hav.      Derved  kom   Norge   mod 


^)  Navnet  •  Bjarmer«  antages  sprogligt  at  være  det  samme  som  russisk  Perm  eller  Pe- 
renty  hvilket  navn  Russerne  ialfald  i  de  senere  tider  anvender  om  et  andet  finsk- 
ugrisk folk,  Permierne  ved  Kama. 


"^ 


97 


nordost  til  at  grænse  til  Bjarmeland,  og  derfor  siges  det  f.  ex.  i  Historia 
Non^egiæ,  at  Haalogaland  naaede  til  Bjarmeland;  grænsen  var  et  nes, 
som  kaldes  Vægestav  og  vel  maa  søges  ved  det  hvide  hav.  Natur- 
ligt var  det  derfor,  at  der  allerede  i  det  følgende  aarhundrede  opstod 
forbindelser  mellem  det  nordlige  Norge  og  Bjarmernes  land  ved  det 
hxide  hav.  Disse  forbindelser  var  i  begyndelsen  krigerske;  saaledes 
heder  det,  at  Erik  Blodøxe  ved  aar  920  og  hans  søn  Harald  Graafeld  ved 
aar  g6s  foretog  til  Bjarmeland.  Om  den  sidste  heder  det  udtrykkelig, 
at  han  kjæmpede  med  Bjarmerne  ved  bredden  af  >Vina«  d.  e.  Dvina. 
Mellem  Ottar's  og  Harald  Graafelds  tid  foregik  altsaa  opdagelsen  af 
den  østlige  side  af  det  hvide  hav,  som  nu  viste  sig  at  være  en  hent- 
bugt^  hvorom  endnu  Ottar  var  usikker;  navnet  Bjarmeland  udstraktes 
da  ogsaa  til  den  østlige  side,  saa  at  Bjarmeland  blev  det  fjerneste  land 
mod  nordøst.  Det  fulgte  da  næsten  af  sig  selv,  at  det  ry  for  trolddom, 
som  disse  folk,  særlig  Finnerne,  havde  fra  gammel  tid,  ogsaa  udstraktes 
til  Bjarmerne;  efterhaanden  som  Finnerne  blev  mere  kjendte,  flyttedes 
mere  og  mere  troldskab  over  til  Bjarmerne,  og  alle  eventyr  med  trolde 
og  jætter  henlagdes  til  dem ;  hele  farvandet  her  ved  Nordishavct  blev 
»Trollebotn«,  og  særlig  »det  hvide  hav«  fik  navnet  »Gandvik«,  som 
vistnok  betyder  det  samme.  Dette  navn  kom  specielt  at  fæste  sig  ved 
grænsebugten  mod  vest;  Kandalax  er  kun  en  halv  oversættelse  af  nav- 
net :  lax  er  den  russiske  gjengivelse  af  finsk-karelisk  lahti  (bugt,  vig),  og 
Kanda  er  kun  den  finske  udtale  af  Gand.  Ogsaa  dette  navn  er  fra  det 
lode  aarhundrede,  thi  det  nævnes  af  en  hedensk  skald  (Eiliv  Gudruns- 
son  i  Thorsdrapa).  ^) 

Fra  Olaf  den  helliges  tid  af  høre  vi  om  mere  fredelige  forbin- 
delser mellem  Nordlændingerne  og  Bjarmerne.  Snorre  Sturlassøn  har 
i  sin  saga  om  Olav  den  hellige*)  bevaret  et  nordlandsk  sagn  om  Thore 
Hunds  tog  til  Bjarmeland  aar  1026,  sammen  med  Olavs  hirdmænd 
Karle  og  Gunnstein ;  jeg  anser  ikke  denne  beretning  for  helt  historisk, 
men  den  giver  dog  en  saa  korrekt  skildring  af  reisens  retning  og  den 
der  drevne  handel,  at  vi  tør  dvæle  lidt  ved  den.  Thore  Hund  drog 
ud  fra  Bjarkø    i    det    nordligste   Haalogaland,   og   de   to   hirdmænd    fra 


')   Snorra-Edda  I,  291. 

*j    Heimskrinf^la,  Ungers  udg.,  s.  380 — 82. 


100 


gjenncm  hele  middelalderen.  Navnet  »Bjarmer«  ophører  ved  midten  af 
1 3de  aarhundrede ;  det  sidste  spor  af  dem  er,  at  endel  Bjarmer  flygtede 
for  Mongolerne  og  af  kong  Haakon  fik  bolig  i  Malangen,  hvor  de  dog 
senere  forsvinder;  siden  den  tid  nævnes  i  egnene  om  Dvina  kun  ^ Ka- 
reler« og  deres  beherskere,  Russerne  i  Novgorod.  Men  af  en  traktat 
mellem  Norge  og  Novgorod  fra  1326  sees  dog,  at  håndelen  v^edblev, 
at  norske  kjøbmænd  handlede  med  Novgoroderne  ved  det  hvide  hav, 
uden  at  vi  kan  se  hvor  vareomsætningen  foregik.  Rimeligvis  har  vist- 
nok Vardøhus's  anlæg  ved  1307  her  spillet  en  rolle,  thi  efterat  dette 
faste  punkt  er  bleven  anlagt,  har  den  norske  handel  -paa  Finmarken 
taget  et  vist  opsving,  beskyttet  som  den  var  mod  enhver  konkurrence. 
Omtrent  1550  ser  vi,  at  »Vardøhus  vægt«  (mark  og  pund)  har  trængt 
ind  i  det  nordlige  Rusland  og  er  bleven  almindelig  værdimaaler  i  den 
nordrussiske  fiske-  og  tranhandel. 

I  det  15de  aarhundrede  læser  vi  endog  i  russiske  annaler  om  kri- 
gerske sotog  mellem  begge  nationer.  Aar  141 2  drog  indbyggerne  i 
»Savolotshie«  (landene  om  Dvina)  mod  Nordmændene  og  bekrigede 
dem.  Af  et  norsk  klageskrift  (fra  1420)  sees,  at  anfaldet  gjaldt  det 
nordlige  Haalogaland,  uden  at  det  siges,  om  toget  skede  landveien 
eller  søveien.  Følgen  var  et  norsk  hevntog  nogle  aar  senere:  »Aar 
14 19  kom  Nordmænd  med  en  krigshær  paa  500  mand  paa  > busser« 
og  i' snekker«  og  bekrigede  det  kareliske  distrikt  om  Varzuga  (paa  nord- 
siden af  det  hvide  hav)  og  flere  sogne  i  Savolotshie,  bl.  a.  St.  Nikolai 
(ved  udløbet  af  Dvina),  Kigøen  og  Kiarøen  (i  Onega-bugten)  o.  fl.  De 
afbrændte  3  kirker  og  nedhuggede  kristne  og  munker,  men  Savolot- 
skerne  hug  2  norske  snekker  i  sønder,  og  de  øvrige  flygtede  over 
havet«  *).  En  snes  aar  senere  gjentager  det  samme  sig:  »1444  drog  Ka- 
reler med  en  krigshær  mod  Nordmænd  og  bekrigede  dem,  og  1445 
kom  Nordmænd  med  en  hær  til  Dvina,  herjede  med  ild  og  sværd 
Nenoksa  (i  bugten  udenfor  Dvina),  dræbte  nogle  og  førte  andre  i 
fangenskab;  men  Dvinaindbyggerne  ilede  efter  dem,  nedhug  deres 
»voi voder«  Ivar  og  Peter  og  fangede  40  mand,  som  sendtes  til  Now- 
gorod«  ^).  Saa  kommer  efter  50  aar  en  ny  beretning.  Under  striden 
mellem  kong  Hans  og  Sten  Sture  havde  kong  Hans  sluttet  forbund  med 


')    De  russiske  krøniker  i  i)versættelse,  Suomi  for  1848. 


101 


Rusland,  og  da  den  russiske  Zar  Ivan  Wasilievitsch  skulde  sende  sin 
gesandt  Gregorius  Ithoma  i  1496  til  Danmark  sammen  med  den  danske 
gesandt  David,  fandt  de  veien  over  Novgorod  spærret  og  maatte  derfor 
drage  over  Ishavet;  fra  Dvina  seilede  de  med  4  skibe  tvers  over  det 
hvide  hav,  fulgte  derpaa  Laplands  kyster  forbi  Sviatoi  Nos  (»Sanctus 
Nasus«),  hvor  de  med  rædsel  iagttog  malstrømmen,  til  »Motka«.  Be- 
retningen om  det  følgende  er  meget  forvirret  i  Herbersteins  optegnelser. 
Ilhoma  skal  have  fortalt,  at  han  kom  til  næset  Motka  paa  en  halvø, 
paa  h\is  yderste  punkt  de  norske  konger  har  anlagt  fæstningen  Barthus 
{Vardøhus\  og  da  det  tog  8  dage  at  seile  rundt  halvøen,  lod  han  sine 
varer  og  baade  bære  over  eidet  en  halv  mils  vei.  Derpaa  kom  de  til 
de  vilde  Lappers  land  til  et  sted,  som  heder  Dront,  200  mil  fra  Dvinas 
munding;  saa  langt  kræver  Moskwas  fyrste  skat.  Der  forlod  de  baa- 
dene,  og  lod  sig  trække  i  slæder,  forspændte  med  hjorter  (»som  paa 
norsk  kaldes  rhen*),  hvilke  Lapperne  bruger  istedetfor  heste.  Paa  den 
maade  kom  de  til  Bergen,  og  derfra  red  de  over  land  til  Danmark. 
MoAa  er  ikke  halvø,  men  et  eid  (isthmus),  lapp.  muotke,  og  særligt  er 
Muotke  navnet  paa  eidet  mellem  Østre  og  Vestre  Bumandsfjord,  der 
forbinder  Fiskerøen  (Rubatschi  Polyostrov)  med  fastlandet.  Herberstein 
har  aabenbart  misforstaaet  sin  kilde.  Meningen  er  vel,  at  de  skibe, 
som  førte  gesandterne  fra  Dvina,  har  de  forladt  ved  eidet  »Motka« ; 
man  har  baaret  deres  skibsbåade  og  gods  over  eidet,  og  derefter  har 
de  seilet  i  aabne  baade  ind  i  en  af  fjordene  i  Sydvaranger  og  har  saa 
taget  finneskyds  over  et  eller  flere  eid  i  Finmarken.  Men  Dront  (Trond- 
hjem)  har  han  forvexlet  med  Troms  (Tromsø),  —  thi  saa  langt  vest- 
o\'er  krævede  Russerne  skat,  nemlig  af  Sjøfinnerne  indtil  Lyngen,  lige- 
som Nordmændene  l<rævede  skat  østover  lige  til  det  hvide  hav  (det 
gamle  fællesdistrikt).  Og  det  er  naturligvis  paa  turen  gjennem  Fin- 
marken, at  gesandterne  har  brugt  finneskyds,  ikke  søndenfor  Dront  paa 
reisen  til  Bergen.  —  Endel  aar  senere,  omkr.  15 10,  foretog  en  anden 
njssisk  gesandt,  Blasius,  som  ogsaa  skulde  til  kong  Hans,  den  samme 
reise,  men  han  seilede  lige  fra  Dvinas  munding  til  Bergen  og  derfra  til 
Kjobenhavn.  Desværre  oplyses  det  ikke,  om  det  var  paa  russisk  eller 
norsk  skib,  reisen  foregik;  rimeligvis  har  vel  et  russisk  skib  ført  ham 
^er  det  hvide  hav  og  enten  til  et  sted  ved  den  murmanskc  kyst 
<Malmis.^)  eller  maaske  til  Vardohus;    her  har  han  kunnet  gaa  ombord 


102 


i  et  bergensk  skib,   som   har  ført  ham  direkte  til  Bergen.     Jeg  nævner 
dette   for  at  vise,    at    kjendskabet    til    denne    seilads    aldrig   er   gaaet    i 
glemme;    der  er  nok  af  vidnesbyrd  om,  at  denne  handelsvei  snarere  er 
begyndt  at  komme  stærkere    i    veiret   i    iste   halvdel   af   i6de   aarhun- 
drede,  da  Russerne  selv  begyndte    at   trænge  frem   til  Ishavet,  nav^nlig 
ved  anlæg  af  klostre  blandt  Lapperne;  disse  klostre,  navnlig  Peschenga, 
begyndte  fra  1530  at  drive   fiskehandel  i   det  store  og  ligeledes  at  ud- 
vide pelshandeicn.     De  havde  to  veie  at  søge  afsætning  paa  sine  varer: 
over  Vardøhus   eller   over    det   hvide  hav;    her    førte    en    flodvei   ind    i 
Rusland,  dels  østover   til   de  indre  handelscentrer,  dels  mod  sydvest   til 
Novgorod.     Begge  disse  handels  veie  skildres  af  Herberstein,   som    ointr. 
1 5 17    og    1526    foretog    to    reiser  til   Rusland   som   gesandt  for   keiser 
Maximilian  og  keiser  Karl  V   og  derved   kom  til,  som  ingen  Vesteuro- 
pæer før  ham,    at    studere   det   Moskovitiske  riges  indre  forhold.     Hans 
reiscskildring    »rerum   Moscoviticarum    commentarii«,    der    udkom    1549, 
er  ledsaget  af  et  kart  over  Rusland,   der    for  første  gang  fremstiller   det 
hvide  hav  nogenlunde   rigtigt  som.  en   arm  af  Ishavet,  og  desuden  skil- 
drer det  vestlige  Sibirien.      Hans    kundskab    strakte  sig  østover  til    Ob, 
som   han   fortalte  strømmede    til    Ishavet    fra   den   Kithaiske   sø    (Lacus 
Kithaisk).     Denne  sø  forklarer  han  som   den  kinesiske   sø,    thi   Kitai   er 
det    samme    som    Chatai    (det    gamle    navn    paa   Kina),    ligesom    >Czar 
Kitaiski«    paa   russisk  betyder    »Fyrsten   over  Chatai«.     Det  var  denne 
sproglige  forklaring   og   Herbersteins  øvrige   skildring  af  Nordrusland   og 
sejladsen   paa   Ishavet,    som    gav    impuls    til    at    opstille   problemet   om 
Nordostpassagen  og  derigjennem  fornyede  reiserne  til  det  hvide  hav. 

Opdagelsen  af  »Amerika«  var  jo  fremkommet  som  et  forsøg  paa 
at  seile  over  verdenshavet  fra  Europa  til  den  gamle  verdens  østegne : 
Indien  og  China  eller  Chatai.  Columbus  havde  søgt  China  og  Japan  i 
Vestindien  og  siden  i  Sydamerika  og  Mellemamertka.  Da  han  stødte 
paa  disse  lande,  var  han  sikker  paa,  at  der  maatte  findes  et  sund,  som 
førte  direkte  til  >» Indien«.  Hans  efterfølgere  søgte  dette  sund  først  søn- 
denom: det  førte  til  opdagelsen  af  den  vnye  verden«  eller  4de  ver- 
densdel, det  nuværende  Sydamerika;  den  seilede  Magellan  rundt  og 
fandt  Magellanstrædet  og  det  store  ocean.  Men  denne  vei  var  saa 
umaadelig  lang,  at  man  snart  søgte  efter  en  mere  direkte  gjennem- 
gang  langs  Nordamerika.     Men   alle   eftersøgninger  viste  sig  forgjæves, 


103 


og  man  naaede  helt  nord  til  Labrador  uden  at  finde  sundet.  Ved  mid- 
ten af  1 6de  aarhundrede  fremtraadte  da  Sebastian  Cabot,  som  fra  spansk 
var  gaaet  over  i  engelsk  tjeneste,  med  en  ny  plan  at  finde  veien  til 
China.  Han  havde  studeret  Herbersteins  beskrivelse  af  Rusland  og 
hans  kart,  hvoraf  han  saa,  at  Ob  kom  fra  »Chitais  sø«,  og  fremsatte  da 
forslag  om  at  seile  mod  nordøst  forbi  Norge  og  Rusland;  da  vilde  det 
\'ære  let  at  naa  til  China;  det  heder  iøvrigt  ogsaa,  at  Cabot  kjendte 
Olaus  Magni*  kart  over  Norden,  hvor  havet  nordenfor  Norge  og  Sverige 
sees  aabent  lige  til  Bjarmelaud  og  »Mare  Scythicum«.  Cabots  idé  blev 
greben  med  enthusiasme  af  Englænderne,  som  gjerne  vilde  konkurrere 
med  Spanierne  paa  alle  have.  Der  dannede  sig  i  London  under  regjc- 
ringens  beskyttelse  et  selskab  af  »Merchant  Adventurers«  med  den  plan 
at  opdage  ukjendte  øer  og  lande,  og  der  blev  udrustet  3  skibe  for  at 
søge  at  opdage  den  nye  vei  til  »Cathai«  under  anførsel  af  Sir  Hugh 
Willougby  paa  »Bona  Esperanza«,  under  ham  Richard  Chancelor,  kap- 
tein paa  »Edvard  Bonaventura^^  (med  Stephan  Borrow  som  skipper), 
og  Com.  Durforth  paa  »Bona  Confidentia«.  De  fik  med  sig  pas  og 
anbefalingsbrev  fra  kong  Edvard  til  alle  fyrster  i  den  østlige  verden, 
skrevne  paa  latin,  græsk  og  andre  sprog  (arabisk?),  blev  udrustede  med 
forraad  for  18  maaneder  og  forlod  Themsens  munding  22de  mai  1553  for 
at  følge  Englands  østkyst  nordover.  Men  reisen  gik  langsomt  fremad  paa 
grund  af  modvind.  Endelig  efter  seilads  frem  og  tilbage  mellem  Skot- 
hnd  og  Norge  fik  de  14de  juli  se  land  mod  øst  og  mange  øer.  Det  var 
i  Helgeland,  og  som  de  selv  regnede  ved  66  ^.  Derfra  seilede  de  for 
at  holde  sig  klar  af  øerne  mod  nordvest,  men  stødte  dog  19de  juli  paa 
andre  øer;  de  landede  og  traf  folk,  som  slog  hø,  og  de  fortalte  at  øerne 
hed  Røst;  Englænderne  observerede  høiden  og  fandt  at  være  ved  66 V2  "» 
hvilket  er  én  grad  for  lidet.  Her  stansede  de  for  modvind  i  3  dage, 
men  seilede  saa  videre  i  5  dage  mod  N.  N.  O.;  da  de  27de  juli  kom 
nær  land,  satte  de  baad  ud,  fandt  gode  havne  og  landede.  Stedets 
navn  hed  »Stanfew«,  som  hørte  til  »Lewfoot«  eller  Lofoten.  »Oernc 
var  befolkede  af  brave  mennesker,  som  stod  under  kongen  af  Danmark, 
men  vi  kunde  ikke  faa  vide,  hvor  langt  det  var  fra  fastlandet^.  Stedet 
var  ved  68  ^.  »Stenfew«  er  aabenbart  Stensfjord  paa  Vcstvaagø,  og 
isaafald  er  høideobservationen  noksaa  rigtig  (68  "  20').  Atter  seilede  de 
3  dage  mod  N.  N.  O.  med  land  i  sigte,  og  da  de  2den  august  kom  nær 


104 


ved  70°,  kom  en  baad  roende  ud  mod  dem.     Folkene  paa  baaden   op- 
lyste, at  landet  var  øen  »Seynam«  og  ligeledes  hørte  til  kongen  af  Dan- 
mark.    [Senjen  ligger  mellem  69 '^  og  69  ^  35'  N.  B.j     Englænderne    for- 
søgte her  at  faa  en  lods  langs  Finmarkens  kyst  til  Vardøhus,  og  der  blev 
lovet  dem,  om  skibet  vilde  komme  til  land.     Men  da  de  forsøgte  at  lande, 
blæste  det  saa  stærkt,   at  skibene  maatte  holde  af.     Udenfor  holdt    de 
raad  om  kursen,  og  admiralen  gav  ordre  til  de   to   andre   kapteiner,   at 
om  vinden  skilte  dem  ad,  skulde  de  alle  søge  til  Vardøhus  og  der  v^ente 
paa  hverandre.     Mvad  de  frygtede,  indtraf  ogsaa.     De  tik   ikke  blot   et 
voldsomt  uveir  med  vest-    og    søndenvind,   men  ogsaa  taage,  og  under 
denne    skiltes  Edvard   Bonaventura   under   Chancellor   fra    de  to  andre 
skibe,   som  gik  hurtigere.     De    to  skibe   blev   drevne  af  vindene  langt 
mod  nord  og  øst  og  fandt  aabent  hav,  hvilket  de  ikke  fandt  stemte  med 
deres  »globus« ;    de  seilede  efter  vinden  frem   og  tilbage  i  Nordishavet 
og  stødte    14de  august    paa    et   land,    som  de   regnede  var   160   søinil 
(Icagues)  i  N.  O.  for  Senjen  og  ved  ^2  ®  N.  B.     Man  forsøgte  at  lande, 
men   stranden  var  lav    og   desuden  isfyldt,   og   landet   syntes   ubeboet. 
Dette  land,  som  geograferne   siden   kaldte  Willougbys  0,   og  længe   af- 
tegnede midtveis  mellem  Vardøhus  og  Novaja  Semlia,  er  nu  forsvunden 
igjen.     Det  er  sandsynligt,   at   han  er  landet   ved  den   sydvestlige   side 
af  Novaja   Semlia;    øen   Kolgujew,    som    andre  har  tænkt  paa,    passer 
lidet  til  gradopgiften,  thi  Kolgujew  er  mellem   68  og  69V2  ^-     Her  fik  de 
nordøstvind  og  maatte  seile  efter  vinden,  saa  de  atter  efter  mange  dage 
kom  henimod  et  land.     Den  28de  august  saa   de  land,  som  strakte  sig 
mod  nordvest  (Kanin  Nos.^);    de   forsøgte   at  lande,    men  det   viste   sig 
vanskeligt.     De   maatte    atter   ud    i    havet,   skjønt  skibenes  tilstand  var 
elendig.     De  tabte  land  afsigte  og  seilede  i  vestlig  retning,  hvor  de  saa 
land;    om  det  var  det  samme,  som   de  før  havde  været  nær  ved,  kan 
ikke  vides.     Endelig    14de  september   fik   de  lande;    de    fandt  en   god 
havn,    men    landet    var    ganske    øde   for  mennesker,   kun  ræve,  bjørne, 
gauper   og  andre   store   dyr  streifede  omkring.     De  besluttede  at  over- 
vintre;   men   hvad  de  gjorde  for  at  holde  livet  oppe,  kjendes  ikke  læn- 
ger,  thi  ved   slutten  af  september   stanser   dagbogen.     Og   det  eneste, 
man  ved  om  de  to  skibsbesætninger,   er  at   deres  lig  blev   fundne  ved 
en  følgende  expedition   sammen  med  dagbogen  og  et  testament  af  Sir 
flugh  Willougby  fra  januar   1554.      Hele   selskabet,   vistnok  mindst  100 


105 


mand,  er  saaledes  død  hungersdøden ;    det  sted,  hvor  levningerne  fand- 
tes, var  Arzina  paa  den  Murmanske  kyst  omtr.  ved  68  ®  20'  N.  H. 

Anderledes  gik  det  3die  skib,  Edvard  Bonaventura  under  Chan- 
cellor.  Hans  skib  holdt  sig  under  stormen  nærmere  land,  fulgte  Fin- 
markens kyster  nord-østover,  om  end  under  store  farer,  og  kom  da 
forbi  det  store  fjeldplatcau,  som  paa  Magerøens  nordside  rager  saa  høit 
i  veiret,  skjønt  det  lavere,  Knivskjærodden,  egentlig  er  nordligere;  han 
gav  det  navn  af  Nordkap  —  han  troede  vistnok,  at  det  var  en  del  af 
fastlandet  og  regnede  det  isaafald  for  Europas  nordligste  punkt.  Der- 
fra naaede  han  uden  fare  til  Vardøhus,  hvor  han  blev  vel  modtaget  af 
befalingsmanden  og  ventede  paa  de  andre  skibe.  Men  da  7  dage  var 
gaaet,  fandt  han  at  burde  drage  videre.  Han  seilede  —  det  maa  have 
været  i  midten  af  august  —  ud  mod  nordøst;  hvor  langt  han  kom, 
siger  han  ikke;  han  nævner  kun  at  han  kom  saa  langt  mod  nord,  at 
solen  skinnede  hele  natten^  hvilket  vel  ved  den  tid  maa  være  ved  'j'j  ^ 
til  78  **  i  det  aabne  hav  mellem  Spitsbergen  og  Novaja  Semlia  ^).  Men 
de  samme  stoime,  som  drev  Willougby  fra  Novaja  Semlia  til  Lap- 
land, har  ogsaa  ført  Chancellor  sydover;  han  siger  derom  kun,  at  »det 
behagede  Gud  efter  flere  dages  seilads  at  føre  dem  ind  i  en  stor  bugt« ; 
der  seilede  de  ind  og  kastede  anker  nær  kysten,  uden  at  vide  hvor  de 
var.  Der  fik  de  se  en  fiskerbaad  og  nærmede  sig  den  for  at  faa  vide 
besked.  Men  fiskerne,  som  aldrig  havde  seet  saa  stort  et  skib,  flyg- 
tede i  rædsel,  forfulgt  af  Englænderne.  Disse  indhentede  dem  endelig, 
tiskerne  kastede  sig  paa  knæ  og  bad  om  naade ;  da  viste  Chancellor  dem 
ved  tegn  og  gebærder,  at  han  vilde  dem  intet  ondt,  og  fik  dem  be- 
roligede. Han  fik  vide,  at  han  var  kommet  til  Rusland,  til  mundingen 
af  floden  Dvina,  og  Russerne  (ik  paa  sin  side  vide,  at  skibets  besæt- 
ning var  Englændere,  at  de  var  sendte  af  sin  konge  med  breve,  som 
skulde  leveres  deres  konge.  Der  aabnedes  nu  en  venlig  forstaaelse 
mellem   Englænderne    og    befolkningen.      Voivoden    i    den   nærliggende 


Englænderne  var  nemlig  komne  saa  sent  i  juli  til  Nordland  og  Finmarken,  at  de  her 
ikke  havde  faaet  se  solen  om  natten.  Midnatssolen  lyste  da  sidste  gang  i  Vardo 
19de  juli.  For  at  se  midnatssolen  ved  1 2te  august  1553  maatte  man  være  paa 
mindst  77 Va^  <Jen  15de  mindst  787.^0^  den  i8de  79'/«**-  (Medd.  af  prof.  Geel- 
muyden). 


106 


kirkeby  St.  Nicolai  kom  ombord,  de  gav  hinanden  gisler  og  Englæn- 
derne fik  levnetsmidler.  De  sendte  hemmelig  bud  til  Zaren  i  Moskva 
for  at  vide  hvad  hans  vilje  var  med  disse  fremmede;  Chancellor  tilbød 
selv  at  drage  til  hoffet  for  at  søge  tilladelse  til  at  aabne  handel  med 
Rusland,  men  det  turde  Russerne  ikke  gjøre,  førend  Chancellor  truede 
med  at  reise  videre  (til  China).  Han  fik  da  lov  til  at  reise,  og  paa  veien 
traf  han  sendebud  fra  Zaren,  som  indbød  ham  til  Moskva.  Han  fulgte 
indbydelsen,  kom  ogsaa  til  Moskva  og  blev  modtaget  med  barbarisk 
pragt.  Vigtigere  var  det,  at  han  efter  at  have  overleveret  sit  kreditiv^ 
opnaaede  af  den  russiske  Zar  et  brev,  som  aabnede  havnen  ved  Dv4na 
for  den  engelske  handel  og  opfordrede  den  engelske  konge  til  at  sende 
andre  skibe  med  sit  lands  varer  til  Rusland.  Den  næste  sommer  sei- 
lede  Chancellor  hjemover,  og  naaede  heldigt  hjem.  Resultaterne  af  den 
store  opdageisesreise  var  forsaavidt  en  skuffelse,  som  man  ingenlunde 
var  naaet  til  sin  reises  maal  (China)  og  desuden  de  to  skibe  var  tabte 
med  alt  deres  mandskab.  Men  det  engelske  selskab  var  dog  forholds- 
vis vel  tilfreds.  Chancellor  var  kommet  hjem  med  fuld  ladning  af  rus- 
siske varer,  havde  aabnet  en  ny  søvei  for  engelsk  handel  paa  Rusland, 
som  tegnede  til  at  blive  meget  fordelagtig,  og  han  kunde  ogsaa  tilfreds- 
stille de  videnskabelige  krav,  idet  han  havde  fundet  havet  aabent  og 
isfrit,  og  saaledes  haabrt  opretholdtes  om  at  finde  den  eftertragtede  vei 
rundt  Asiens  nordkyst. 

Det  er  bckjendt,  at  denne  opdagelse  —  thi  saa  kaldte  samtiden 
det  —  snart  fremkaldte  en  kappestrid  mellem  Englændere  og  Neder- 
lændere baade  om  handelsfordele  og  om  opdagelsen  af  Nordostpas- 
sagen, hvori  ogsaa  den  dansk-norske  konge  tog  sin  del,  fordi  man  i 
Novaja  Semlia  og  siden  i  »Spitsbergen*^  troede  at  have  fundet  igjen  det 
gamle  Grønland.  Denne  kappestrid  varede  et  halvt  aarhundrede,  da 
man  efter  forgjæves  forsøg  paa  at  trænge  igjennem  mod  øst,  stansede 
i  Karahavet  og  ved  Spitsbergen;  men  det  skal  jeg  her  ikke  komme  ind 
paa,  hvor  jeg  kun  har  villet  vise,  at  opdagelsen  af  soveien  langs  Nord- 
kap til  det  hvide  hav  ikke  var  nogen  virkelig  opdagelse,  men  kun  at 
Englænderne  lærte  at  udnytte  en  søvei,  som  Nordmænd  og  Karelere 
havde  kjendt  i  flere  hundrede  aar. 


-^S>f>»« »50=5.^        »t>c* 


Dp.  J.  Østrnp: 

Fra  egnen  mellem  Palmyra  og  Rusafa.  *) 

Foredrag  den  7de  marts  1894. 
(Uddrag). 


Under  et  ophold  i  Damaskus  i  efteraaret  1892  havde  taleren  ved 
stadig,  omgang  med  beduiner  af  fjærntboende  stammer,  som  for  kortere 
tid  opholdt  sig  i  Syriens  gamle  hovedstad,  leilighed  til  at  høre  en  del 
af  deres  skildringer  af  ruinerne  i  de  gamle  landskaber  Palmyrenc  og 
Eyphratesia,  og  der  vaktes  derved  lyst  hos  ham  til  en  nøjere  under- 
søgelse af  dette  endnu  i  saa  mange  henseender  lidet  kjendte  terræn. 
Ved  velvillig  imødekommenhed  fra  direktionen  for  Carlsbcrgfondet  i 
Kjøbenhavn  lykkedes  det  taleren  at  bringe  sin  plan  til  udførelse  ved 
en  rejse  i  marts — april  1893,  som  takket  være  tidligere  erhvervede  for- 
bindelser   med   indflydelsesrige    beduiner   forløb   fuldstændig  uden  uheld. 

Fra  Damaskus  var  taleren  gaaet  til  Palmyra,  af  hvis  topografiske 
eiendommeligheder  en  del  blev  fremdraget  i  foredraget.  SæHig  dvæle- 
des ved  den  berønite  svovlkilde,  og  i  denne  sammenhæng  berørtes  det 
vanskelige  spørgsmaal  om  Palmyras  vandforsyning  i  byens  betydeligste 
perioder.  Nu  til  dags  er  hele  omegnen  fuldstændig  vandløs  og  derfor 
tillige  saa  godt  .som  blottet  for  vegetation;  den  omtalte  svovlkilde  og 
et  andet  mindre  vandløb,  der  findes  omtrent  i  en  afstand  af  to  timers 
ridt  i  vestlig  retning  fra  byen  og  som  kaldes  En-el-fawåris,  er  nu  de 
eneste  steder  for  vandforsyning. 


*)   Til    bedre    forstaaelse    af   de    i    det    føljjende    fremsatte    bemærkninger    henvises    til 
Kiepert:     Carte  générale  de  l'Empire  ottoman,  Berlin   1892. 


n 


108 


Fra  Palmyra  gik  taleren  over  Erek,  Sukhne  og  et-Tajjibe  til  Ru- 
safa.  Det  paavistes,  hvorledes  denne  rute  er  den  samme  som  den  hos 
Ptolemaios  og  senere  hos  arabiske  geografer  omtalte,  og  hvorledes  den 
derved  betegnede  linje  falder  sammen  med  en  af  romernes  demarka- 
tionslinjer  mod  øst.  Den  eiendommelige  form  for  enkelte  af  de  endnu 
existerende  landsbyer,  saaledes  som  et-Tajjibe,  viser  tydeligt,  at  den 
oprindelig  har  udgjort  et  led  i  den  lange  række  af  befæstninger,  der 
have  været  bestemte  til  at  værne  riget  mod  persernes  angreb  og  tillige 
yde  garnisonerne  dælcning  mod  arabiske  horders  overfald.  Et-Tajjibe 
ligger  paa  en,  øjensynlig  ved  kunst  tildannet  høj;  alle  husene,  hvis 
mure  støde  op  til  hverandre,  ligge  i  en  cirkel  med  bagvæggene  udad. 
saa  at  indgangen  finder  sted  fra  den  indenfor  dannede  plads,  hvor  til- 
lige et  isoleret  vagttaarn  vidner  om  stedets  tidligere  fortifikatoriske 
bestemmelse. 

Desværre  havde  taleren  ligesaa  lidt  her  som  i  de  øvrige  levninger 
fra  den  romerske  periode  fundet  indskrifter,  der  kunde  have  givet 
aldeles  sikre  udgangspunkter  for  dateringen;  derimod  fandtes  i  de  fleste 
af  landsbyerne,  dog  ikke  nordligere  end  En-el-Kom,  omtrent  midt  imel- 
lem Et-Tajjibe  og  Rusafa,  en  mængde  romerske  og  byzantinske  mynter, 
som  indbyggerne  havde  fremdraget  ved  jordarbeider  i  den  nærmeste 
omegn. 

Det  nordøstligste  punkt,  taleren  under  denne  ørkenreise  naaede, 
var  Rusafa,  af  hvis  mægtige  ruiner  og  historiske  fortid  der  gaves  en 
indgaacnde  skildring.  Rusafa  omtales  allerede  paa  de  assyriske  monu- 
menter samt  i  det  gamle  testamentes  bøger  (i  formen  Rezeph),  og 
Ptolemaios  anfører  byen  med  den  fuldstændige  analoge  form  af  navnet 
Resafa.  I  den  kristne  tid  bliver  byen  mere  bekjendt  under  nav^net 
Sergiopolis  og  nævnes  som  et  hovedsted  for  dyrkelsen  af  martyren 
Sergius.  Prokopios  giver  i  sit  værk  om  den  persiske  krig  en  ud- 
førlig skildring  af  de  haardnakkede  kampe,  som  besætningen  i  Ser- 
giopolis under  anførsel  af  biskop  Candidus  havde  at  bestaa  mod  Chosru 
Nuschirvans  fremtrængende  skarer,  kampe,  som  tilsidst  endte  med  by- 
zantinernes  nederlag.  Under  arabernes  overherredømme  dukker  det 
gamle  navn  frem  igjen,  og  særlig  bliver  paa  de  ummajadiske  kalifers 
tid  Rusafa  en  by  af  stor  betydning.  1  de  følgende  aarhundreder  synker 
den  mere  og  mere  sammen,    mest    sandsynligvis   paa   grund   af  de  ved 


109 


t>Tkemes  og  tatarernes  indfald  foraarsagede  rystelser,  og  da  de  første 
europæiske  reisende  i  det  syttende  aarhundrede  gjenfinder  det  gamle 
Rusafa,  ligger  det  som  den  samme,  af  alle  forladte  og  af  beduinerne 
fr}'gtede  ruinhob,  der  endnu  den  dag  i  dag  repræsenterer  den  byzan- 
tinske fæstning. 

De  levninger,  hvoraf  Rusafa  nu  bestaar,  hidrører  fra  kejser  Justi- 
nians  tid.  I  værket  »De  aedificiis«  giver  historikeren  Prokopios  en  be- 
skrivelse af  keiserens  restaureringsarbeider,  og  denne  skildring  stemmer  i 
det  væsentlige  med  de  nuværende  forhold.  Ruinerne  bestaa  af  en  stor 
rektangulær  fæstningsmur,  hvis  lange  sider  ligge  lige  mod  nord  og  syd, 
og  som  har  omsluttet  den  vigtigste  del  af  staden.  Muren  selv,  der  paa 
de  fleste  steder  har  bevaret  den  oprindelige  højde,  ca.  15  meter, 
er  opført  af  en  hård  og  glinsende,  men  meget  skjør  stenart,  medens 
de  indenfor  enclintcn  liggende  bygninger  tildels  er  konstruerede  af  al- 
mindelige, brændte  mursten.  Disse  bygninger  er  for  den  allerstørste 
del  kirker,  alle  i  den  almindelige  byzantinske  stil  med  to  mindre  side- 
skibe, adskilte  fra  hovedskibet  ved  søilerækker,  samt  med  halvcirkel - 
foraiede  korhvælvinger.  Desværre  ere  disse  ruiner  fuldstændig  blottede 
for  indskrifter,  og  fastsættelsen  af  tidspunktet  for  opførelsen  bliver  saa- 
ledes  kun  tilnærmelsesvis. 

Enkelte  tidligere  rejsende  har  antaget,  at  byen  ikke  har  omspændt 
mere  end  det  indenfor  den  firkantede  mur  liggende  areal;  dette  er  imid- 
lertid urigtigt  og  beror  paa  en  ufuldstændig  undersøgelse  af  det  omlig- 
gende terræn.  Ikke  alene  findes  der  i  et  par  hundrede  alens  afstand  fra 
den  nordlige  mur  ret  vel  bevarede  levninger  af  kirkelige  bygninger,  men 
\Tsse  eiendommelige  og  meget  uregelmæssige  forhøiningcr  i  jordsmonnet 
%e  øst  for  murfirkanten  synes  at  tyde  paa,  at  der  skjuler  sig  ruiner 
under  disse  høje,  ruiner,  der  sandsynligvis  have  været  opførte  af  andet 
materiale  og  derfor  vist  sig  mindre  modstandskraftige  mod  tidens  ode- 
te^elser.  Det  bevarede  firkantede  bj-gningskomplex  maa  altsaa  be- 
tragtes som  byens  akropolis,  hvor  de  vigtigste  bygninger  have  ligget 
gnjpperede,  men  kan  ikke  have  udgjort  hele  byen. 

P>a  Rusafa  gik  talerens  rute  mod  vest,  gjcnnem  et  af  europæere 
hidtil  ikke  befærdet  terræn  til  Serijje  (oldtidens  Seriane)  og  derfra  til 
/Vndrin  (oldtidens  Androna).  Paa  hele  denne  egn  vidne  talrige,  storre 
og  mindre  ruinhobe  om  den  fremskredne  kultur,  landet  har  været  hjem- 


110 


sted  for  i  de  sidste  kristelige  aarhundrcder.  Allerede  persernes  fr3'gtelige 
razzia'er  i  det  sjette  aarhundrede  bringe  en  nedgang  i  landets  tilstand, 
og  de  senere  perioder  fuldende  denne.  Nu  er  landet  fuldstændig  ørken, 
og  dets  store  græsstepper,  hvis  frodighed  vidne  baade  om  fortidens 
frugtbarhed  og  om  muligheden  for  en  fremtidig  opdyrkning,  ere  nu  kun 
bolig  for  beduinerne,  hvis  mægtigste  stamme,  Aneze,  netop  har  sit  til- 
hold i  disse  egne,  særlig  repræsenteret  ved  de  to  store  underafdelinger, 
Sbå  og  Feddån. 

Tal.  gav  i  foredragets  anden  halvdel  en  skildring  af  visse  kultur- 
historiske eiendommeligheder  hos  disse  stammer.  Det  fremhævedes,  at 
netop  araberne  paa  dette  territorium  høre  til  dem,  der  endnu  bestandig 
ere  uberørte  af  enhver  fremmed  paavirkning,  baade  tyrkisk  og  euro- 
pæisk. Det  st€idig  vedligeholdte  fiendskab  med  tyrkerne,  hvis  over- 
høihed  i  disse  egne  er  af  en  ren  nominel  karakter,  har  begunstiget  denne 
isolation,  der  for  den  kulturhistoriske  forsker  er  saa  værdifuld,  fordi  man 
ved  at  møde  disse  folk  med  et  slag  sættes  mange  aarhundrcder  tilbage 
i  tiden.  Vanskeligheden  bestaar  blot  i  at  komme  indenfor  den  kreds, 
som  dels  tyrkernes  mistænksomhed  overfor  europæiske  videnskabsmænd, 
dels  ørkenboernes  egen  afvisende  holdning  overfor  alle  fremmede  har 
draget  om  ørkenens  indre,  en  kreds,  som  det  kun  kan  lykkes  at  bryde 
ved  hjælp  af  i  forveien  erhvervede,  personlige  forbindelser. 

Tal.  omtalte  den  ejendommelige  udvikling,  som  er  bleven  en  na- 
turlig følge  af  denne  afsluttethed  og  ga^'  en  paa  personlige  oplevelser 
støttet  skildring  af  karakteristiske  træk  i  det  daglige  liv ;  han  fremhævede 
det  forholdsvis  høje  udviklingstrin,  som  disse  folk  indtage  i  rent  moralsk 
henseende,  og  som  staar  i  en  ret  mærkelig  modsætning,  dels  til  den 
fuldstændige  mangel  paa  bindende  love  og  fast  ordnede  statsformer,  dels 
til  den  religiøse  indifferentisme,  der  skiller  beduinen  fra  alle  hans  semi- 
tiske stammefrænder.  Endvidere  berørtes  den  særlige,  fuldstændig  tvang- 
fri sociale  stilling,  som  kvinderne  indtage,  og  tal.  mente  heri  at  turde 
se  en  bevarelse  af  det  oprindelige  forhold,  medens  den  tvang,  der  ellers 
hviler  paa  kvinden  i  Orienten,  maa  forklares  som  et  resultat  af  forskjel- 
lige  ydre  faktorer. 

Endelig  berørtes  spørgsmaalet  om  beduinernes  fremtidsskjæbnc. 
Tal.  mente,  at  de  na^ppe  vilde  vise  sig  modtagelige  for  den  endnu 
ganske  vist  langsomt,  men  sikkert  fremskridende  civilisation,  ligesom  de 


111 


paa  den  anden  side  ikke  vikle  have  store  chancer  for  at  gaa  seirrige 
ud  af  kampen  for  bevarelsen  af  friheden  og  de  gamle  tilstande  i  ørkenen. 
Tal.  troede  derfor,  at  deres  fremtidige  skjæbne  ikke  vil  blive  meget 
lorskjellig  fra  de  nordamerikanske  rødhuders,  selv  om  ogsaa  tidspunktet 
for  dennes  fuldbyrdelse  endnu  langt  fra  kan  dateres. 


Dr.  H.  Reosch: 

Et   nyt  træk  i   Norges  geografi 

Foredrag  den  24de  januar  1894. 
(Uddrag). 


Den  skandinaviske  halvøs  vestskraaning  forsætter  som  regel  ikke 
helt  ucl  til  havet;  men  der  udbreder  sig  langs  dette  lave  næsten  vand- 
rette   strøg,    for    hvilke    taleren    foreslaar    et    fællesnavn:     strandflacien. 


EiningQeld. 


Luten. 


Lammetu. 


Udsigt  mod  syd  fra  Atleøen.     Søndfjord. 

Det  lave  land  omkring  de  opragende  smaafjelde  paa  øerne  Luten  og  Lammetu  og 

omkring  Einingfjeld  er  strandfloden. 

Yderst  ude  hæver  strandfladen  sig  i  almindelighed  som  lave  nøgne 
skjær  omgivne  af  grundt  vand ;  la^nger  inde  strækker  den  sig  som  en 
bræm  omkring  høicre  øer  og  fastlandets  fremspring;  eksempler  fra 
Søndfjords  kyst  (se  udsigt  fra  Atleøen)  anførtes;  ja  strandfladen  kan 
for  sig  alene  udgjøre  betydelige  øer  (f.  eks.  den  lave  Karmøen);  ogsaa 
ind  i  de  ydre  dele  af  fjordene  kan  man  spore  den  langs  siderne.  Høi- 
den  er  noget  vekslende;  maaske  kan  man  sætte  loo  m.  som  øverste 
grænse.  Kun  paa  enkelte  steder  er  strandfladen  afbrudt,  saaledes  ved 
Statlandets  hoie  halvø.      Strandfladen  har  stor  betydning  for   udseendet 


113 


af  vor  kystlinje.  Vor  skjærgaards  karakter,  at  den  er  saa  uendelig  op- 
stykket i  smaaøer  med  mangfoldige  sund  og  bugter,  beror  paa  strand - 
fladen.  Denne  er  ujævn  og  overskylles  delvis  af  havet,  hvorved  de 
mange  smaa  ujævnheder  træder  frem  og  frembringer  en  stor  opstyk- 
ning af  landet  og  en  mærkværdig  udtungning  af  kystlinjen. 

Det  her  omhandlede  træk  i  vort  fædrelands  geografi  er  ogsaa  af 
nw^en  vigtighed  for  bebyggelsen.  Den  talrige  Vestlandsbefolkning,  som 
paa  de  ydre  dele  af  kysten  lever  af  fiskeri  og  jordbrug  i   forening,  bor 


Smal   rand  af  strandfladen  nordlig^st  paa  øen  Storen  (i)  og  ved  gaarden  Lande 

sammesteds  (2). 


paa  strandfladen.  Paa  den  ligger  byerne  Stavanger,  Bergen,  Tromsø 
og  andre;    paa    den    holder   altsaa  hundrede  tusinder  af  mennesker  til. 

Kystens  opdeling  til  en  skjærgaard  har  som  bekjendt  i  høi  grad 
befordret  al  slags  sjøbedrift  og  derved  i  væsentligt  mon  bestemt  vort 
folks  karakter. 

Hvad  strandfladens  dannelse  angaar,  maa  vi  mærke  os,  at  for  at 
en  saadan  plateauformet  afsats  som  den  norske  strandflade  skal  kunne 
meisles  ud  af  fjeld,  er  én  betingelse  nødvendig,  tilstedeværelsen  af  en 
vandflade.  De  kræfter,  som  fornemlig  tærer  paa  det  faste  land,  for- 
vitringen,  det  rindende  vand,    og   havbrændingens   angreb    paa  kysten, 

9 


114 


arbeider  ned  til  vandfladen;    enderesultatet  af  deres  virksomhed   er  £i 
gelig  en  flade  i  jævnhøide  med  denne. 

Den  norske  strandflade  er,  hvad  geologerne  kalder  et  denudation 
plan;  den  vidner  om,  at  havet  gjennem  lange  tidsrum  i  fortiden  h 
havt  sin  stand  noget  over  den  nuværende  høide.  Denne  fortid  m; 
søges  forud  for  istiden  og  i  de  tidsrum  af  istiden,  da  vort  land  var  fo 
holdsvis  isfrit.  Tiden  efter  isperiodens  afslutning  er  altfor  kort,  og  c 
denuderende  kræfters  virksomhed  i  denne  geologiske  nutid,  efter  aJ 
hvad  vi  ellers  lærer,  altfor  ringe  til,  at  et  saa  betydeligt  arbeide  soi 
det,  vi  her  betragter,  kan  være  fuldbragt.  *) 

*)    En   mere   udførlig   fremstilling    af   emnet    er    meddelt    i    »Norges  geologiske    unde 
søgelses  aarbog«   for  1892 — 93.     Kra.   1894. 


V 


Kapt.  C.  A.  Larsen: 

Rogle  optegnelser  af  ssl^  og  hyalfanger  „Jasons"  reise 

i  Sydishayet  1893  og  94.') 


Fredag  17de  novbr.  havde  vi  storm  fra  NV;  henimod  aften 
vestlig  og  lidt  afløiet.  Søgangen  har  været  meget  høi.  Ingen  is 
findes  paa  de  steder,  hvor  vi  fangede  sælen  forrige  tur.  Vandet  har 
\Tst  sig  at  være  meget  klart  østenfra  og  hid  mod  Grahamsland.  Isfjelde 
derimod  viser  at  ligge,  som  paa  vor  første  tur. 

Vi  var  ved  middagstider  paa  64®  24'  S.  B.,  55®  14'  L.  V. 
Lørdag  i8de  novbr.  Idag  er  det  kuling  med  klart  veir  og  sol- 
skin. Kl-  6  stimede  vi  i  NNV  og  nordvestlig  retning  og  vi  fan- 
gede underveis  20  fiskesæl.  Kl.  5Va  efterm.  laarede  vi  2  baade  og 
reiste  iland  paa  Cap  Seymour.  Omtrent  midt  paa  øen  landede  vi  med 
baadene.  Anden  styrmand  og  2  mand  blev  sendt  med  en  baad  ind  i 
en  liden  bugt  for  muligens  at  opdage  noget.  Første  styrmand  med  2 
mand  blev  sendt  indover  landet  og  selv  gik  jeg  med  2  mand  i  en 
anden  retning. 

Landet  ser  bølgeformigt  ud  med  høider  og  dybe  dale.  Enkelte  af 
disse  høider  er  kegleformige  og  bestaar  af  sand,  cement  og  smaasten, 
hist  og  her  er  forstenet  ved  at  se,  ligeledes  findes  enkelte  søfuglereder 
paa  høideryggene.  Der  findes  ogsaa  paa  disse  steder  en  slags  land- 
fugle af  rov^fuglearten;  de  ligner  vor  høg  her  hjemme;  de  slog  sig  ned 
og  opspiste  fuglenes  æg. 

Da  vi  var  kommet  Vi  norsk  mil    ind    i    landet   paa  ca.    300   fods 


»j    Cfr.   kaitskissen  pag.   120. 


8^ 


116 


høide  over  havet,  blev  forstenet  ved  hyppigere  at  se.  Vi  tog  med  os 
forskjellige  dele  af  dette  træ,  der  ser  ud,  som  det  skulde  være  en  slags 
løvved;  man  kan  se  barken  samt  kvister  og  aarringer  af  stammen,  der 
laa  paa  skraa  ned  i  jorden.  Omkring  stammen  var  cementsten,  som  vi 
maatte  løsne.  Noget  af  veden  saa  ud,  som  det  skulde  have  været 
opkastet  fra  vandet,  andet  saa  ud  som  det  ikke  skulde  have  været  i 
vandet,  da  vi  i  det  første  fandt  forstenet  orm,  i  det  andet  slet  ingen. 
Paa  andre  steder  saa  vi  kugler,  dannede  af  sand  og  cement,  som  hvi- 
lede paa  pilarer  af  samme  slags.  Der  var  samlet  paa  flere  steder  op 
til  50  stkr.  af  dem,  og  de  saa  ud,  som  de  var  dannede  af  menneske- 
hænder. I  en  af  dalene  saa  vi  mange  døde  sæle ;  en  af  dem  var  næsten 
forstenet,  andre  saa  ud,  som  det  ikke  skulde  være  længe,  siden  de  var 
døde,  da  deres  spæk  endnu  var  blodigt. 

Vi  gik  derefter  op  til  et  sted,  hvor  pingvinerne  havde  deres  ruge- 
plads, og  paa  dette  sted  var  der  i  tusindvis  af  dem.  Deres  rede  be- 
staar  af  smaasten  og  fugleben,  af  hvilke  sidste  der  fandtes  store  hauge. 
Enkelte  reder  laa  paa  nøgne  fjeldet.  I  hvert  rede  var  2,  høist  3  æg. 
Disse  æg  kunne  spises  i  stegt  tilstand,  men  ikke  kogt,  da  æggehviden 
ikke  vilde  stivne;  de  var  ikke  meget  velsmagende. 

Pingvinerne  ser  underlige  ud  med  sin  vraltende  gang  og  sin  nys- 
gjærrighed. 

Det  vi  tog  med  os  var:  forstenet  ved,  krystalliseret  sten  og 
cementsten.  Det  var  vor  mening  at  besøge  samme  sted,  hvor  vi  havde 
været  iland  ifjor  paa  vor  føi-ste  tur,  men  paa  grund  af  mørkets  frem- 
brud kunde  vi  ikke  naa  did,  endskjønt  det  kun  var  nogle  eng.  mil 
østenfor  os.  Det  saa  ud  til,  at  øen  var  af  vulkansk  beskaffenhed,  da 
der  ingen  sne  fandtes  hverken  paa  høiderne  eller  i  dalerne.  Strand- 
bredden var  meget  langgrundet  og  bestaaende  af  hvid  sand. 

Paa  den  østre  side  af  øen  saa  det  ud,  som  om  der  nylig  havde 
været  udbrud,  da  landet  var  meget  sort  paa  det  sted,  ellers  var  øen 
brun,  og  isfjældene,  som  laa  der,  antagelig  af  den  grund  var  sorte  paa 
den  side,  der  vendte  ind  mod  landet  samt  paa  toppene. 

Som  Modsætning  til  Seymour  kan  nævnes  Joinville,  der  omtrent 
overalt  er  sncbedækket;  ligeledes  landet  vestenfor  Cap  Seymour,  som 
ligger  omtrent  et  par  eng.  mil  borte,  ved  Admiralty  Inlet. 

SV    for    Cockburn    Island,    der    overalt    er    snebedækket    baade 


117 


høit  og  lavt  med  undtagelse  af  en  liden  landstrækning  i  SO  for  lan- 
det, formodentlig  en  forlængelse  af  Cap  Seymour,  da  sundet  kun  er 
2—3  favne  dybt.  Denne  strækning  er  blottet  for  sne  og  is  og  ligner  i 
sin  beskaffenhed  fuldstændig  Cap  Seymour. 

Det  var  et  storartet  syn  ved  solnedgang  at  iagttage  det  mørke, 
nøgne  land  i  forgrunden  og  det  snebedækkede  land,  der  stiger  langsomt 
op  fra  havet  til  en  høide  af  7,050  fod,  kaldet  Mount  Haddington,  i 
baggrunden. 

Det  blev  sent  paa  aftenen,  før  vi  kom  ombord,  og  vi  satte  da 
k-ursen  NNO  for  muligens  at  finde  nogen  sæl  nordenfor  Danger  Island. 
Barometret  viste  i  aften  74,4. 

Søndag  19de  novbr.  Kuling  fra  VNV.  Ud  paa  natten  er 
det  bleven  styret  N.  t.  O.,  hvilken  kurs  vi  har  holdt  indtil  kl.  10  fm., 
da  holdt  vi  i  O.  t.  N.  med  ca.  8  mils  fart.  Ved  middagstider  saa  vi 
Paulet  Island,  og  ingen  is  er  seet  fra  Cap  Seymour  og  hid  med  undtagelse 
af  isfjelde  i  mængdevis.  Vi  bestemte  os  nu  til  at  undersøge  den  is 
ostenfor  det  sted,  hvor  vi  fangede  sælen  paa  vor  første  tur.  Skibet 
var  om  middag  paa  63®  48'  S.  B.  og  55°  10'  L.  V.  efter  peiling  af 
Paulet  Island.  Barometret  viste  om  aftenen  73,9,  faldende  med  taage 
og  sne. 

Mandag  den  20de  novbr.  Idag  har  vi  kuling  fra  VNO.  Kl. 
10  forandredes  kursen  til  S.  t.  O. ;  vi  traf  da  isen  straks  over 
middag,  seilede  ind  i  en  liden  bugt  af  denne,  hvor  vi  arbeidedc  os 
frem  for  at  se,  om  der  skulde  findes  nogen  sæl;  men  der  var  lidet  af 
dem  at  se'  og  der  fangedes  kun  nogle  enkelte  gniasæl.  Isen  var  tæt 
ved  kanten,  men  viste  sig  at  være  slak  enkelte  steder  indover. 

Skibet  blev  lagt  i  en  slakisklare  for  natten.  Vi  var  idag  paa  64"  7' 
S.  B.  og  51®  5'  L.  V.  Barometret  har  staact  paa  storm.  Udenfor 
iskanten  har  der  været  høi  søgang. 

Tirsdag  2 ide  novbr.  Kuling  fra  VSV  med  nogenlunde  sigtbar 
luft.  Kl.  4  om  morgenen  begyndte  vi  at  arbeide  os  i  S  og  SSO 
indtil  kl..  9  fm.,  da  vi  arbeidedc  os  ud  igjen  i  NNO.  Maskinen  blev 
bmgt  tilhjælp.  Enkelte  hvalblæst  af  finhvale  er  seet  inde  i  isen.  Vi 
har  kun  fanget  enkelte  sæle,  saa  det  er  desværre  daarlige  udsigter  for 
os  her  øst  ogsaa.  Kl.  4  efterm.  gik  vi  ud  af  isen  og  holdt  os  langs 
kanten     NOover    indtil    kl.    8    aften,   da   vi  seilede   ind  i  en  liden  bugt 


118 


der  laa  i  SO.  Vi  var  ved  middag  paa  64<>  21'  S.  B.,  50«  29'  L.  V. 
Barometret  viste  om  aftenen  74,5. 

Onsdag  22de  novbr.  Kuling  fra  VNV,  der  blev  til  storm  ud 
paa  aftenen  fra  SSV  med  sne  og  stærk  kulde.  Kl.  4  om  mor- 
genen begyndte  vi  at  seile  i  NNO  langs  iskanten  indtil  kl.  5V3 
aften,  da  vi  bragte  skibet  ind  i  en  liden  bugt  i  OSO,  hvor  vi  lagde 
det  bak  for  natten;  thi  der  viste  sig  enkelte  sæle  paa  isen.  Vi  saa 
ogsaa  mange  blaahvale  og  grampus  langs  iskanten;  men  desværre 
viser  denne  sig  at  være  meget  tæt  her  ogsaa,  hvilket  skriver  sig  fra 
den  vestlige  vind,  som  blæser  saa  haardt  her  om  dagen  med  høi 
søgang,  saa  her  er  intet  at  udrette,  før  vinden  forandrer  sig  til 
S  og  SSO,  hvilke  er  de  vinde,  der  skal  føre  isen  ud  til  de  van- 
lige steder,  hvor  fiskegrundene  er.  Disse  blev  fundne  af  os  paa  vor 
første  tur.  Dengang  viste  der  sig  at  være  meget  sæl,  som  havde  føde 
nok,  bestaaende  af  smaafisk  og  ræger;  forrige  tur  saaes  ræger  i  store 
masser. 

Vi  var  ved  middag  paa  63°  41'  S.  B,  48®  52'  L.  V.  Barometret 
viste  i  aften  75,1. 

Torsdag  23de  novbr.  Kuling  med  sne  og  taage  fra  SV,  som 
løiede  af  endel  over  middag.  Vi  arbeidede  os  ind  i  isen,  men  paa 
grund  af  isens  fasthed  og  da  der  ingen  sæl  var  at  se,  gik  vi  ud  igjen, 
satte  seil  og  gik  nordover  fra  kl.  6 — 10  aften;  nu  vendte  vi  og  seilede 
mod  VSV.  Vinden  friskede  op  til  kulling  igjen  med  taage.  Vi 
var  ved  middagstider  paa  63®  22'  S.  B.,  47**  32'  L.  V.  Barometret 
viste  75,5. 

Fredag  24de  novbr.  Kuling  fra  VNV  og  VSV  med  taage  og 
sne,  vi  har  seilet  vestover  siden  kl.  6  aften,  da  vendte  vi  NV  hen, 
intet  er  at  udrette  paa  grund  af  taage  og  sne. 

Om  middag  var  vi  paa  63°  29'  S.  B.  49°  37'  L.  V.  Baro- 
metret 75,3. 

Lørdag  25  de  nov.  Vinden  har  været  indtil  middag  fra  SV.  Vi 
har  lagt  SSO  indtil  kl.  i,  da  vi  gav  op  vore  seil  og  dampede  langs 
iskanten,  intet  er  at  udrette,  da  der  kun  viser  sig  enkelte  sæle.  Om 
aftenen  fik  vi  en  let  bris  fra  N,  vi  tilsatte  da  alle  vore  seil  og  stimede 
tilhjælp  langs  iskanten  vestover.     Isen  viser  sig  ligedan  som  før. 


119 


Vi  var  om  middag  paa  63°  35'  S.  B.  49®  20'  L.  V.  Barometret 
viser  i  aften  75,1  med  taage. 

Søndag  26de  nov.  Kuling  med  taage  fra  V  og  VNV.  Ski- 
bet har  lagt  forskjellige  veie  for  seilene.  Vi  har  seet  endel  finhvale 
samt  fiigle. 

Søgangen  har  været  meget  høi,  og  vi  har  passeret  mange  isfjelde. 

Skibet  var  om  middag  paa  63®  22  S.  B.  51°  18'  L.  V  Baro- 
metret viste  75,0. 

Mandag  27de  nov.  Vinden  har  varieret  idag  fra  N.  t.  NV.  med 
ganske  tæt  Taage  og  løi,  vi  var  inde  i  en  isodde,  og  gik  ud  igjen  kl. 
7  aften  efterat  have  taget  en  søleopard,  da  isen  ogsaa  her  viste  sig 
at  være  tæt  straks  indenfor  kanten.  Vi  havde  en  baad  ude  for  at 
sk>'de  en  knorhval,  men  mistede  den  straks  af  sigte  igjen  paa  grund 
af  taagens  tæthed.  Her  viste  det  vig  at  være  meget  aate  eller  føde  i 
vandet,  og  der  var  en  masse  hval  og  søfugle  at  se.  Det  ser  endnu 
mørkt  ud  med  fangsten  for  os ;  men  det  retter  sig  vel,  naar  isforholdene 
forandrer  sig. 

Vi  var  om  middag  paa  63°  59  S.  B.  52®  32'  L.  V.     Barometret  75,3. 

Tirsdag  28de  nov.  Kuling  fra  N  og  NNV  med  ganske  tæt 
taage;  vi  seilte  i  sydvestlig  retning  indtil  kl.  4,  siden  har  vi  seilt  bide- 
nnd  for  st>Tbords  halser.  Blaahvale  er  seet  af  og  til.  Om  eftm.  let- 
tede taagen  endel.  Masser  af  isfjelde  er  passerede  idag.  Isen  viser 
sig  fremdeles  at  være  ganske  tæt  og  driver  østover. 

Skibet  var  om  middag  paa  63®  56'  S.  B.  53^^  8'  L.  V.  Baro- 
metret viste  75,1. 

Onsdag  29de  nov.  Frisk  bris  fra  V.  Vi  seilede  bidevind  SSV 
hen  og  passerede  mellem  masser  af  umaadelige  store  isfjelde  mellem 
200  til  250  fod  høie,  og  op  til  10  eng.  mile  lange,  men  liden  smaais 
har  været  at  se.  En  isstrimmel  passerede  vi  kl.  5  eftm.,  paa  hvilken 
saaes  kun  enkelte  sæle;  en  del  finhvale  saaes  deromkring. 

Kl.  6  eftm.  havde  vi  passeret  mesteparten  af  de  største  isfjelde 
og  observerede  da  klart  vande  i  sydlig  retning  saa  langt,  som  vi  kunde 
oine  fra  toppen  af  skibet. 

Vi  har  i  hele  dag  seet  Grahams  land  og  havt  et  smukt  veir. 

Da  vi  nu  har  undersøgt  isen  øst  og  vest  og  fundet,  at  der  intet 
^^l  blive  at  udrette,  før  isforholdene  forandrer  sig,  saa  fandt  vi  det  bedst 


at   trænge    ind  i  syden   helst   under  land   for   muligens  at  kunne  træffe 
rethvalen,  da  der  viser  sig  saa  meget  aabent  vande  indenfor  isfjeldene. 
Vi  befandt  os  om  middag  paa  64"  50'  S.  B,  55"  33'  L.  V.  Baro- 
metret viste  75,1.     Smulit  Veir. 


Torsdag  30te  nov.  Vinden  foranderlig  fra  NVN  og  O  med 
ganske  løi  bris.  Smukt  veir,  solskin  og  meget  varcnt  I  luften.  Vi  har 
styret  SV  indtil  kl.  i,  siden  er  det  styret  VSV  og  paa  vor  vei 
har  vi  kun  passeret  nogle  faa  isfjclde  og  ingen  smaais  af  betydenhed. 
Kl.  10  aften  observeredes,  cfterat  taagcn  var  begyndt  at  falde,  enmork 
stribe,  som  vi  antc^   efter   al  sandsynlighed  at  være  land,   og  der  viste 


1-21 


sig  c^saa  i  vandet  enkelte  sæl  hist  og  her  at  dukke  op  og  aande.     Vi 
lagde  da  skibet  stille  for  natten. 

Vi  var  idag  paa  65®   57'  S.   B.    58*^  o'  L.  V.     Barometret  viste  i 
aften  74,1,  lidt  faldende  om  aftenen. 

Fredag   iste  decb.     Frisk  sydlig  bris  med  lidt  sne  og  taage.     Kl. 
^  4  om  morgenen  vendtes  skibet  fra  isen,  og  der  hørtes  samtidig  et  hval- 
'  blæst;  men  paa  grund  af  taagen  kan  jeg  ikke  sige,  hvad  slags  hval,  det 
var.     Kl.    6    klarnede    det    op   endel,    vi   laarede    da    6    baade;    disse 
ble\'e   sendte    ind    til    en    lav  iskant,    der  laa  i  en  bugt  af  landet,    paa 
denne    is    laa    der    megen    sæl;    men    størstedelen    af  sælen    laa    langt 
'  inde   paa    isen,    paa    hvilken    der    var    meget    dyb    sne,    saa    baadene 
kun   kunde    fimgc    sælen    langs    kanten.      De    fangede    tilsammen    125 
st.  fiskesæl,    meget  store  og  fede;   det  land   vi  saa  i  V    og  sydlig  ret- 
ning af  os  blev  kaldt :  kong  Oskar  den  2dens  land  og  viste  sig  at  være 

'  et  hoiland  bedækket  med  sne  og  is  strækkende   sig  i  sydlig  og  nordlig 

i 

retning  med  mange  snebedækte  høiderygge  i  baggrunden.  Hist  og  her 
var  de  frie  for  sne  og  viste  sine  graa  sider  mod  os.  Det  viste  sig  at 
være  en  god  opstigning  fra  havet  for  videnskabelige  undersøgelser  af 
det  indre  af  landet,  da  der  havde  lagt  sig  udmærkede  snebræer,  der 
lob  fladt  ud  til  søen,  saa  jeg  tror,  at  man  med  lethed  kunde  gaa  med 
sid  fra  baaden  og  op  til  toppen  af  landet. 

Styrmanden  og  jeg  talte  om,  at  det  skulde  været  af  stor  interesse 
for  os  at  gaa  indover  landet  og  undersøge  samme,  men  da  vi  kun  var 
udsendte  paa  fangst  af  sæl  og  hval  og  ikke  paa  videnskabelige  under- 
søgelser, maatte  vi  lade  de  tanker  fare.  En  høi  top,  øst  for  det  land, 
som  vi  har  benævnt  for  Moderlandet,  blev  af  os  kaldt  for:  ^ Mount 
Jasons  og  odden,  som  stak  ud  i  østlig  retning  for  Mount  Jason  blev 
kaldt  for:  ^Cap  Framnæs^,  og  dette  viste  sig  at  være  det  mest  frem- 
springende punkt  af  det  høie  land.  Mount  Jason  var  paa  det  laveste 
mod  øst  meget  fri  for  sne. 

Landet  nord  for  Mount  Jason  saa  ud  til  at  være  mere  jævnt  med 
sagte  stigende  fjeldr>'^gge,  derimod  var  landet  rundt  Mount  Jason  og 
Cap  Framnæs  mere  ujevnt  og  revnet. 

En  fjord,  bedækket  med  is,  løber  ind  nordenom  Cap  Framnæs  i 
vestlig  retning  samt  med  en  høi  isbarriere,  der  strækker  sig  fra  denne 
fjord    og    nordover  i  lidt   østlig    retning    og  er   meget  høi   paa  enkelte 


122 


steder;  det  saa  ud  for  os,  som  den  strækker  sig  fra  fjeldene  og  falder 
ud  mod  havet.  Isbarrieren  dækker  formodentlig  det  lavtliggende  undre 
land,  da  den  strækker  sig  5  til  6  mil  mod  havet. 

Skibet  var  3  mil  øst  af  det  nærmeste  land  Cap  Framnæs.  Landet 
strækker  sig,  saavidt  som  det  er  os  muligt  at  se,  lidt  vestlig  af  nord 
og  østlig  af  syd  med  mange  indskjæringer  og  omtrent  i  VSV  haves 
en  meget  høi  top  af  landet,  hvoraf  de  fleste  af  siderne  vare  snebedækte. 
Her  er  seet  5  a  6  slags  søfugle. 

Strømmen  er  observeret  at  gaa  i  NNOlig  retning  med  i  mils 
fart.     Her  har  været  smukt  veir  og  roligt  vande. 

Vi  befandt  os  om  middag  paa  66°  4'  S.  B.  og  69®  49'  L.  V. 
Barometret  viste  i  aften  74,3,  stigende. 

Lørdag  2den  Dec  Idag  har  vi  havt  næsten  stille  hele  dagen  med 
en  let  bris  fra  NV  og  NO  med  smukt  veir,  klar  luft  og  solskin. 
Vi  har  gaaet  langs  isbarrieren  nordover  for  at  undersøge,  om  der  skulde 
være  en  bugt  skjærende  ind  mod  landet;  men  saa  langt  jeg  kunde  se 
fra  toppen,  strakte  isbarrieren  sig  langs  landet.  Vi  vendte  da  tilbage 
til  samme  sted,  som  vi  var  forrige  dag;  her  fangede  vi  90  st.  fiskesæl. 
Meget  sæl  laa  endnu  inde  paa  den  faste  is;  der  blev  da  sendt  mand- 
skab ind  paa  isen  for  at  undersøge,  om  det  lod  sig  gjøre  at  fange 
sælen  paa  den  maade,  at  de  dræbte  dem  der  og  siden  drage  dem 
ud  til  baadene,  men  det  viste  sig  at  være  umuligt,  da  det  var  altfor 
dyb  sne  paa  isen,  saa  mandskabet  faldt  dybt  ned  i  den,  og  det  var 
saaledes  for  tungt  at  arbeide  paa  denne  maade.  Isen  var  ogsaa  paa 
flere  steder  meget  daarlig,  da  den  var  fortæret  paa  overfladen  af  solen 
og  paa  underfladen  af  strømsætningen. 

Om  aftenen  saa  vi  nogle  smaafiske  i  vandet  med  store  oine  og 
blanke  sjæl;  vi  saa  ogsaa  nogle  fugle  idag. 

Vi  begyndte  kl.  8  aften  at  gaa  langs  den  faste  isbarriere,  vi  saa 
nogle  smaa  hvale,  som  vi  antog  for  minkehvale,  der  ligeledes  gik  i 
sydlig  retning.     Barometret  viste  iaften  74,7. 

Søndag  3die  decb.  Laber  bris  fra  NO  med  disig  luft.  Vi  har 
holdt  os  seilende  hele  natten  langs  iskanten,  først  sydostlig,  siden  sydlig; 
her  viste  barrieren  sig  at  være  meget  høiere  end  nordenfor  C.  Fram- 
næs og  paa  mange  steder  fandtes  dybe  indskjærende  fjorde  i  isbarrieren, 
hvilke    tildels    var   bedækkede   med   tynd  is,  paa  hvilken  der  laa  sæl  i 


123 


miindingeme  af  fjordene.  Isbarrieren  her  var  meget  udhængende  og 
re\'net,  og  der  faldt  uhyre  store  isblokke  ned  i  havet  med  tordnende 
brag,  saa  man  maatte  være  meget  forsigtig  med  at  nærme  sig  disse 
steder.  Fra  denne  isbarriere,  der  strækker  sig  fra  S  til  N,  danner  de 
fleste  af  de  isfjelde  sig,  der  gaar  ud  østenom  Grahams  land  og  Danger 
og  ud  mellem  Shetland  og  Ørkenøerne;  disse  øer  kommer  de  nærmest, 
da  strømmen  sætter  dem  den  vei.  Baade  blev  brugt  hist  og  her  til 
Émgst  af  sæl,  der  fandtes  paa  den  lavtliggende  is.  Dette  var  graasæl 
hvoraf  hunsælen  især  var  meget  fed,  samt  fiskesæl.  Indenfor  isbar- 
rieren viste  landet  sig  jevnt  og  snebedækket  strækkende  sig  i  sydlig 
retning,  og  under  isbarrieren  her  er  det  formodentlig  lavt  land  ligesom 
for,  da  barrieren  fremdeles  strækker  sig  langt  ud  i  havet.  Der  er  fanget 
tilsammen  idag  96  st.  sæl. 

Skibet  var  ved  middagstider  paa  66°  42'  S.  B.  59®  59'  L.  V. 
Barometret  74,9. 

Mandag  4de  decb.  Kuling  fra  NO  med  taaget  luft.  Vi  har 
lagt  til  og  fra  iskanten  for  seilene,  og  har  seet  enkelte  sæle;  men  der 
har  været  formegen  søgang  til  at  vi  har  kunnet  fange  dem. 

Her  findes  meget  lange  fjorde,  som  strækker  sig  gjennem  isbarri- 
eren, vi  kan  ikke  se  nogen  ende  paa  dem.  Nogle  af  dem  er  meget 
brede  i  mundingen  og  fjordene  indimellem  var  bedækkede  med  lav  is. 
Isfjeldene  mellem  disse  fjorde  var  meget  udhængende  paa  begge  sider 
af  dem,  saa  hvis  der  havde  været  nogen  sæl,  kunde  vi  næsten  ikke 
have  fanget  dem.     Kongepingvinerne   var   meget    talrige  i  disse  fjorde. 

Skibet  var  om  middag  paa  67°  7'  S.  B.  60®  O'.  L.  V.  Barome- 
tret viste  om  aftenen  74,7. 

Tirsdag  5te  decb.  Vi  har  idag  NO  kuling  indtil  kl.  4  morgen, 
(la  det  blev  stille  med  snefald.  Vi  stimede  sydover;  kl,  i2Va  saaes  et 
hvalblæst,  men  det  saaes  kun  engang,  saa  vi  kunde  ikke  sige,  hvad 
slags  hval  det  var.  Kl.  2V2  fik  styrmanden  se  3  blæst  af  en  hval,  og 
han  kunde  ikke  faa  det  til  andet  end  at  det  var  en  rethval ;  styrmanden 
laarede  da  en  baad  og  roede  til  stedet,  hvor  hvalen  var  gaaet  ned,  og 
de  laa  der  i  cirka  to  timer,  da  man  troede,  hvalen  skulde  komme  op 
igjen;  men  den  saaes  ikke  mere.  Baaden  blev  ombordhalt  og  op- 
heiset.     Kl.   8V2   o^^i   aftenen   saaes   atter   et   hvalblæst  paa  længere  af- 


124 


stand   forud;   men  det   saaes  kun   engang.     Vi  seiler  langs  landet  ved 
fast  isbarriere  sydover.     Barometret  74,6. 

Skibet  var  om  middag  paa  67°  13'  S.  B.  og  60®  16'  L.  V. 

Onsdag  6te  decb.  Laber  bris  fra  V  med  sne  indtil  kl.  11  formd. 
da  det  klarnede  op;  vi  begyndte  at  dampe  langs  isbarrieren  først  i  SO 
t.  O.  indtil  henimod  kl.  i,  da  isbarrieren  gik  mere  sydlig,  vi  st>Tede 
da  først  i  SSO  og  S.  t.  O.  indtil  kl.  6  aften,  da  vi  ikke  kunde 
trænge  længere  mod  syden  langs  landet;  her  var  lav  vinterfrossen  is, 
som  viste  sig  at  være  helfrossen  med  enkelte  revner,  samt  nogle  mindre 
isfjelde  indimellem;  den  lave  is  var  meget  ujevn  og  saa  ud  til  at  være 
sammenstuvet  paa  forskjellige  steder,  formodentlig  fofaarsaget  af  vindens 
skiftninger  og   isens  drift  imod  den  faste  isbarriere,  der  var  paa  landet. 

Isen  strakte  sig  i  nordostlig  retning  ud  til  en  odde.  Vort  syd- 
ligste punkt  kl.  6  aften  var  68°  10'  S.  B.  Landet  her  viste  sig  at 
stige  ganske  jevnt  op  fra  søen  vestover  til  en  betydelig  høide,  og 
saa  langt,  som  det  var  mig  muligt  at  se  fra  toppen  af  skibet  strakte 
landet  sig  fremdeles  sydover  med  baiis  paa  østsiden,  hvor  der  hist  og 
her  viste  sig  takkede  isfjelde,  kun  enkelte  maager  og  pingviner  saaes 
her  inde,  og  sælen  er  kun  seet  enkeltvis  idag.  Herinde  i  syden  har 
veiret  vist  sig  at  være  meget  behageligere  med  mindre  taage  og  kulde, 
samt   mindre  af  sne  og  kuling  end   vi   har   havt  det  længere  nordpaa. 

Vi  befandt  os  ved  middagstider  paa  67®  50'  S.  B.  59*^  59'  L.  V. 
Barometret  viste  i  aften  74,8. 

Torsdag  7de  decb.  Frisk  bris  fra  NO.  Vi  har  fulgt  langs  kan- 
ten af  østsiden  fra  igaaraftes.  Isen  har  gaaet  i  NNO  og  østligere. 
Kl.  5  om  aftenen  gik  isen  ud  i  en  odde  i  NNV,  som  vi  passerede 
kl.  77«  da  den  begyndte  at  gaa  østligere.  Vi  gaar  i  NNV  med 
skibet,  hvis  vi  havde  opholdt  os  længere  inde  i  bugten  og  vinden  var 
blevet  østlig,  havde  vi  muligen  lamne  været  udsatte  for  at  være  bleven 
lukket  inde,  da  isodden  snart  havde  kunnet  dreiet  sammen  med  den 
faste  isbarriere.  Veiret  har  været  lidt  koldere  idag  med  sne.  Enkelte 
isfjelde  ere  passerede.  Ved  odden  af  den  lave  is  saaes  en  mængde 
maager  at  ligge  i  flokke  paa  vandet,  de  var  omtrent  af  samme  slags, 
som  de  man  har  paa  Nordishavet  og  benævnes  for  graamaager 
(havhest). 


125 


Skibet  var  om  middag  paa  67®  45'  S.  B.  58®  56'  L.  V,  Barome- 
tret \Tste  i  aften  74,9. 

Fredag  8de  decb.  Ganske  laber  bris  fra  NO  med  tæt  taage; 
vi  stvTede  NNV;  kl.  2  om  natten  sattes  alle  seil  og  maskinen  blev 
stoppet,  da  taagen  blev  altfor  tæt.  Kl.  2  eftm.  begyndte  vi  at  gaa  NV 
over  for  at  se,  om  der  skulde  findes  mere  sæl  at  faa,  der  vi  fangede 
sidst  under  landet.  Kl.  7  aften  stoppede  vi  atter  maskinen  og  begyndte 
at  kr>*dse,  da  vi  fik  en  rygende  kulling  fra  NO.  Søen  staar  høi  lige 
paa  iskanten,  hvor  vi  saa  nogen  sæl. 

Vi  var  idag  paa  66"  12  S.  B.  58°  46'  L.  V.  Barometret  viste  i 
aften  73,8  med  taage  og  regn. 

Lørdag  9de  decb.  Vinden  er  afløiet  om  morgenen  til  en  liden 
bris  af  XO;  vi  lagde  skibet  indover  mod  isen  og  gik  med  maskinen 
tilhjælp.  Paa  iskanten  saa  vi  endel  sæl;  men  paa  grund  af  søgang 
kunde  vi  ikke  laare  nogen  baad.  Kong  Oskars  land  saaes  nu  tydeligt. 
En  0,  vestlig  af  S  for  C.  Framnes,  observeredes  udmærket,  hvilken 
blev  af  os  kaldt  for  »  Veier  0^ ;  den  ligger  et  godt  stykke  fra  landet. 
Fastlandet  observeredes  sydover,  da  luften  var  meget  klar. 

I  sydvestlig  retning  for  »  Veier  0*  ligger  der  4  høiderygge  eller 
toppe  paa  fastlandet;  de  er  paa  siderne  mod  NO  og  O  endel  fri 
for  sne.  Disse  toppe  blev  af  os  kaldt  for  ^Foyns  land^,  derfra  stræk- 
ker sig  fra  den  nordvestre  ende  ved  en  indskjæring  i  landet  en  høideryg 
nordostover  til  den  møder  »Mount  Jasons«  undre  land. 

Foyns  land  er  meget  kjendelig,  især  naar  man  kommer  nordenfra 
langs  iskanten,  hvor  man  da  kan  se  siderne  og  de  fire  toppe,  der  om- 
trent gaar  i  sydlig  Strækning  fra  høideryggen  og  skraaner  derfra  mere 
je\Tit  af,  saa  de  løber  siden  sammen  med  sneen,  der  dækker  landet 
s>*dover.  Vi  gaar  langs  isbarrieren  nordover  for  maskinen  med  alle  seil 
&st  imod  et  ganske  lidet  drag  af  vind  fra  N  og  NO  med  smukt 
veir  og  solskin. 

Masser  af  fugle  er  seet,  de  sidder  inde  paa  iskanten,  de  er  af 
forskjellig  størrelse. 

Isbarrieren  gaar  her  meget  jevnt  nordover  med  afbrydelse  af  nogle 
smaa  bugte  i  isen  ved  landet.  Ud  paa  eftermiddagen  passerede  vi  en  0, 
som  var  meget  fri  for  sne  og  is. 


126 


Den  blev  kaldt  for:  ^Robertsons  ø^  den  strækker  sig  syd  og 
nordlig  og  svinger  da  NV  over  omtrent  med  samme  længde,  som 
den  gaar  sydlig.  Paa  den  nordre  ende  af  øen  var  landet  lavt,  og  den 
høieste  top  laa  paa  den  søndre  ende  af  øen,  det  var  mest  fri  for  sne 
mod  nord,  hvor  man  kunde  nærme  sig  øen  paa  en  temmelig  kort  di- 
stance, thi  der  fandtes  en  bugt  i  isen,  som  skar  tæt  ind  til  bredden. 
Her  saa  vi  en  blaahval;  vi  laarede  en  baad  for  at  skyde  den,  men 
eftcrat  have  jaget  forgjæves  en  tid  paa  den,  maatte  man  reise  ombord 
igjen  med  uforrettet  sag. 

Vi  var  idag  ved  middagstider  paa  65  ^  57'  S.  B.  58^  53'  L.  V. 
Barometret  viste  73,8. 

Søndag  lode  decb.  Kuling  med  sne  og  tæt  taage  hele  dagen. 
Vi  har  krydset  frem  og  tilbage  af  Robertsons  0  og  fast  iskant.  Skibet 
drev  inat  helt  ned  til  iskanten  ved  øen,  vi  maatte  da  krydse  op  mod 
vinden  igjen  kl.  2  om  natten,  da  strømmen  satte  os  ind  mod  land.  Vi 
har  holdt  os  cirka  3  mil  af  øen,  hvor  der  laa  nogle  drivende  isfjelde. 
Vinden  løiede  lidt  af  mod  aftenen,  men  søgangen  var  temmelig  høi  til 
at  stime  mod.  Strømmen  sætter  her  med  cirka  2  mils  fart  omtrent  i 
nordvestlig  retning  lidt  mere  nordlig. 

Vi  var  om  middag  paa  65*^  18'  S.  B.  58°  20'  L.  V.  Barometret 
viste  i  aften  73,8,  stigende. 

Mandag  11  te  decb.  Vinden  omskiftende  løi  fra  NOS  (?)  og  SV 
med  sne  og  klart  veir  imellem.  Vi  holdt  ned  mod  en  liden  \iilkansk 
0,  i  nordvestlig  retning  fra  Robertsons;  vulkanen  var  i  virksomhed;  vi 
lagde  skibet  bak  under  øen,  denne  blev  kaldt  for:  ^Christensens  vul- 
kan'i^.  Mellem  denne  0  og  Robertsons  0  løber  der  et  smalt  sund  i 
VNV-lig  retning,  som  bliver  ganske  smalt  midt  paa  Christensens  0, 
og  udvider  sig  paa  den  anden  side  igjen.  Vi  laarede  3  baade  og  roede 
ind  til  iskanten,  hvor  iste  styrmand  og  jeg  gik  op  paa  isen,  der  var 
fra  6  til  8  fod  høi,  men  paa  enkelte  steder  meget  lavere.  I  baaden  lod 
vi  imidlertid  fange  den  sæl,  som  var  lettest  at  komme  til.  iste  styr- 
mand og  jeg  tog  vore  ski  paa;  thi  fra  toppen  af  skibet  havde  jeg  seet 
en  fangst  af  sæl  strækkende  sig  fra  Robertsons  0  langs  hele  siden  af 
Christensens  0  ikke  langt  fra  strandbredden  i  en  bue  op  til  en  liden 
vulkansk  0  i  nordvestlig  retning  fra  Christensens  vulkan. 

Denne  lille  vulkan  saa  ud  som  en  sukkertop  og  var  af  en  betydelig 


127 


høide;  den  var  i  fuld  virksomhed  og  den  blev  af  os  kaldt  for:  ^Linden- 
bergs sukkertops.  Rundt  denne  ø  var  isen  smeltet  til  en  betydelig 
strækning  fra  øen  og  rundt  omkring  den;  den  saa  mærkelig  ud;  thi 
nindt  hele  toppen  og  nedover  siderne  var  der  dannet  udhulinger  ligesom 
grj'der,  hvorfra  der  stødvis  opkom  umaadelige  tykke,  sorte  røgsøiler, 
der  undertiden  indhyllede  hele  øens  top  fra  midten.  Vi  begav  os 
imidlertid  ind  til  Christensens  ø;  der  var  en  vei  fra  iskanten  og  ind  til 
oen  cirka  4  eng.  mil;  det  var  meget  tungt  at  arbeide  sig  frem,  da 
sneen  var  dyb  og  fugtig,  saa  den  lagde  sig  paa  skierne,  ligeledes  havde 
vi  paa  vor  vei  at  omgaa  flere  steder,  hvor  der  var  meget  vand,  alt 
naturligvis  af  smeltet  sne;  der  var  paa  flere  steder  store  bække  deraf; 
da  vi  var  komne  omtrent  halvveis  til  øen,  traf  vi  paa  en  hindring, 
som  vi  ikke  havde  ventet,  da  isen  nemlig  var  brukket  tvers  over  og 
gaaet  fra  hinanden  cirka  10  fod;  vi  maatte  da  gaa  langs  kanten  i  nordlig 
retning  indtil  vi  var  saa  heldige  at  træfle  paa  en  snebro,  der  havde  lagt 
sig  t\'ersover  aabningen;  det  saa  ikke  rigtig  hyggeligt  ud  at  gaa  over 
denne  bro,  da  der  var  en  aabning  cirka  V2  tomme  i  den  ved  iskanten. 
St>Tmanden  var  ivrig  for  efter  at  komme  ind  til  øen  for  at  undersøge 
fangsten,  og  jeg  gik  da  først  over;  men  da  jeg  kom  til  midten,  var 
den  hul  paa  den  ene  side,  og  jeg  traadte  imellem  med  min  høire  ski, 
derimod  kanten  paa  den  venstre  side  var  haard  og  fast  og  vi  kom 
lykkelig  over.  Vi  var  bange  for  at  broen  skulde  falde  sammen,  medens 
vi  var  inde  ved  øen,  men  vi  tog  alligevel  ivei  indover  mod  den  tætteste 
sælklynge ;  paa  vor  vei,  vel  en  eng.  mil  fra  øen  paatraf  vi  en  mængde 
vulkanske  stene,  der  var  udkastede  for  ikke  lang  tid  siden.  Vi  gik 
herfra  hen  til  sælen  uden  ski,  thi  det  var  bedre  at  gaa  her  foruden 
saadanne,  da  isen  var  haard  og  mere  ujevn  efter  smeltningen  fra  de 
vulkanske  udbrud.  Sælen  laa  meget  tæt  sammen,  paa  enkelte  steder 
saa  tæt,  at  vi  maatte  gaa  omveie.  Det  var  en  stor  fornøielse  at  be- 
tragte disse  dyr,  der  viste  sig  at  være  ungsæl  af  fiskesælen ;  de  havde 
allerede  skiftet  haar  for  længere  tid  siden,  og  de  var  overmaade  fede 
(^  runde  som  kugler,  hist  og  her  laa  der  et  ældre  dyr  mellem  de  unge. 
Sælene  var  ikke  bange  for  os,  tvertimod  strakte  de  Lufterne  ud,  naar 
vi  kjærtegnede  dem;  de  havde  aabninger  i  isen  herinde,  som  formo- 
dentlig var  foraarsaget  ved  den  strømsætning,  som  gaar  her  under 
landet,  samt  paa  grund  af  vandets  opvarmning  af  alle  de  vulkanske  øer, 


128 


som  her  findes.  Her  maa  være  en  overflod  af  føde  for  sælen,  da  der 
overalt  paa  isen  indimellem  fangsten  var  fisk  og  fiskeben,  som  er 
denne  sæls  fornemste  føde;  har  jeg  nemlig  aabnet  flere  sæle  af  denne 
slags,  som  har  havt  maven  ganske  overfyldt  af  en  mindre  fiskeart  med 
ganske  hvidt  kjød  og  meget  skarpe  ben.  Fisken  ligner,  hvad  vi  her 
hjemme  kalder   »hvitting«. 

Da  denne  fangst  laa  for  langt  fra  iskanten  og  sneen  var  altfor  dyb 
til  at  mandskabet  kunde  arbeide  sig  imellem  den,  maatte  fangsten  for- 
blive urørt  af  os.  Vi  tog  med  os  nogle  stene  til  erindring  om  vor  tur 
derinde.  Christensens  ø  var  for  det  meste  fri  for  sne,  kun  paa  den 
nordvestre  og  sydøstre  ende  findes  der  lidt,  midten  derimod  og  hele 
veien  til  toppen  var  ganske  fri  for  sne  og  enkelte  steder  helt  kulsort; 
omtrent  midt  paa  øen  paa  østsiden  findes  et  stort  stenras,  der  strækker 
sig  fra  bredden  og  op  til  midten  af  øen,  der  er  temmelig  steil  især 
paa  begge  sider  af  stenraset,  derimod  enderne  er  mere  skraanede.  Paa 
vor  tilbagevei  fandt  vi  broen  i  samme  stand,  som  før,  og  vi  kom  lyk- 
kelig tilbage  til  baadene  igjen;  men  var  meget  trætte  af  turen,  da  der 
havde  faldt  sne,  medens  vi  var  inde  paa  øen. 

Baadene  havde  fanget  28  st.  sæl. 

I  V  t.  N  fra  Christensens  vulkan  ligger  i  lige  linie,  saa\ddt  jeg 
kunde  se,  fem  øer  i  tallet,  hvilke  vi  kaldte  if  Sæløerne ^.  Den  0,  der 
ligger  mest  mod  SO  er  en  meget  høi  0,  med  sin  høieste  top  paa 
den  sydøstre  side,  den  nærmeste  vestenfor  denne  er  en  ganske  liden 
lav  0,  uden  nævneværdige  høie  punkter  og  saa  ud  til,  at  dens  bredde 
ogsaa  var  ganske  liden;  den  tredie  i  rækken  er  endel  høiere  med  det 
høieste  punkt  paa  den  østre  ende  og  har  en  længde  af  cirka  3  norske 
mil.  Sundet  mellem  den  3die  og  4de  0  er  omtrent  af  den  dobbelte 
distance,  som  mellem  2den  og  3die,  mellem  den  4de  og  5te  derimod 
er  distancen  større  end  mellem  de  foregaaende,  og  den  ligger  lidt  mere 
ud  mod  nordvest  end  de  øvrige  og  er  en  god  del  lavere  end  4de  0  i 
rækken;  den  har  ingen  nævneværdige  høie  punkter.  Alle  disse  øer  er 
fri  for  sne,  saa  det  ser  ud  til  at  det  er  vulkaner,  der  er  i  virksomhed 
og  maa  være  indvendig  varme,  da  ellers  alle  toppe  omkring  er  snebe- 
dækkede  paa  høilandet.  Den  is,  der  ligger  mellem  alle  disse  øer  er 
flad  og  lav.  Vestenfor  Cap  Foster  og  vestover  helt  til  disse  nævnte  øer 
er  ganske  lav  is,   og    saavidt    som  jeg  har  kunnet  se  i  klart  veir  intet 


129 


kunnet  opdage  til  land  i  N  og  nordvestlig  retning  undtagen  nordost  for 
Lindenbergs  sukkertop  har  jeg  seet  flere  forhøininger  i  isen,  som 
j^  tror  med  sikkerhed  kan  sige  skriver  sig  fra  lave  skjær,  der  ikke  er 
saa  høie,  at  de  kan  vise  sig  over  isen;  isen  er  ellers  overalt  lav  af 
cirka  5  fods  høide  over  havfladen  og  jevn;  disse  forhøininger,  som  jeg 
saa  paa  isen,  strakte  sig  ikke  længere  fra  Lindenbergs  Sukkertop  end  3 
haist  4  eng.  mil  i  NO. 

Om  aftenen  samme  dag  efterat  vi  havde  gaaet  mellem  NNO  og 
0X0,  kunde  vi  se  Cap  Foster. 

Skibet  var  om  middag  paa  65®  f  S.  B.  58®  20'  L.  V.  Baro- 
metret viste  1  aften  74,4. 

Den  omtrentlige  beliggenhed  af  de  af  os  opdagede  øer  er  følgende 
maalt  efter  midtpunktet  paa  Veier  0,  som  ligger  paa  66®  26'  S.  B.  60° 
45'  L.  V. 

Den  søndre  ende  af  Foyns  land  er:  66®  42'  S.  B.  61®  50  L.  V. 
Den  nordre  ende  65®  25'  S.  B.  60®  40'  L.  V.  Mount  Jasons  top  65® 
44'  S.  B.  60®  40'  L.  V.  Cap  Framnæs  søndre  punkt  66®  5'  S.  B.  60® 
37'  L.  V.  Nordre  og  østre  ende  65®  43'  S.  B.  59®  56'  L.  V.  Den 
irøieste  top  paa  Robertsons  0  65®  20'  S.  B.  58®  47'  L.  V.  Christen- 
sens vulkans  høieste  top  65®  5'  S.  B.  58®  40'  L.  V.  Midten  af  Linden- 
bergs sukkertop  64®  50'  S.  B.  59®  o'  L.  V.  Den  sydøstre  Sælø's  høi- 
este top  65®  5'  S.  B.  59®  11'  L.  V.  Sæløen  no.  2  paa  midten  65®  i' 
S.  B.  59**  23'  L.  V.  Sæløen  no.  3  paa  midten  64®  59'  S.  B.  59®  34' 
L  V.  Sæløen  no.  4  paa  midten  64®  53'  S.  B.  59®  52  L.  V.  Sæløen 
no.  5  paa  midten  64®  45'  S.  B.  60®  8'  L.  V. 

Alt  er  anlagt  efter  skibets  bestik  saa  nøiagtig,  som  det  har  været 
muligt 

Vi  fortsatte  reisen  nordover  østenom  C.  Seymour.  Den  i6de 
decb.  passerede  vi  Danger  øen  og  Joinville,  hvor  vi  traf  paa  en  klippe, 
der  laa  paa  63®  5'  S.  B.  55®  18'  L.  V.  Denne  ligger  15  eng.  mil  fra 
Joinville,  og  ved  de  to  midtre  punkter  af  landet  paa  nordsiden  ligger 
Bgeledes  nogle  klipper,  der  rager  op  af  vandet.  Disse  ligger  omtrent 
et  par  eng.  mil  fra  land. 

Herfra  fortsattes  reisen  mellem  Graham  og  Shetland  indtil  Middle 
Island. 


130 


Da  taagen  var  for  tæt  til  at  fortsætte  reisen  vestover,  bestemte  vi 
os    til    at    forsøge    at    komme    imellem   øerne   ved   Shetland.     Vi  traf  i 
taagen  den  søndre  ende  af  Greenwich  ø.     Øen  var  for  det  meste  sne- 
bedækket;    men   paa   midten   af  den  søndre  ende  var  det  fladt  og  paa 
forskjellige  steder  uden   sne   og  mosbedækket.     Paa  strandeme  var  der 
adskillig  sæl  at  se.     Der   løber  enr  odde  ud   pz^a   dette  sted,  som  gaar 
i  sydlig  retning  og  er  meget  grund.    Nordover  paa  øen  er  der  sne,  som 
er  op  til  loo  fod  høi  ved  bredden.     Ved  udløbet  ved  den  nordre  ende 
af  øen  ligger  der  en  række   af  klipper,    hvilke  strækker  sig  tvers   over 
i    VNV    retning;    omtrent    midt    i    sundet    lidt    mere   østlig    er    der    et 
ganske  smalt  farvand  at  passere  med  stygge  brydende  undervandsbaaer 
paa  begge  sider.     Vi  holdt  de  høic  bratte  øer  paa  styrbord  baug,  lige- 
ledes   en    liden    baae,    derefter    passeredes   de   næste  øer  paa  bagbord 
baug,    da    der  intet  farvand   er  vestenom  dem.     Vi  holdt  da  under  en 
liden  lodret  top,    ragende  op   over  vandet  omtrent   som  en  pillar,  den 
lod  vi  passere   paa   styrbord  af  skibet;    ligeledes  passeredes  straks  der- 
efter i  nordvestlig   retning  en   ø,  der  overalt  rager   lodret  i  veiret  und- 
tagen paa  den  søndre   side,    hvor  den  skraaner  ubetydelig.     Klippen  er 
omtrent  1600  fod  høi,  den  ser  ud  som  en  bautasten  og  var  paa  toppen 
mosbedækket;   den  var  flad   paa    toppen.     Alt    af  klipper  og   smaaøer 
holdes  om   styrbord    side,   undtagen   de    større   og   mindre  5  i  tallet  af 
øer,  som   alle   skal  holdes    paa    bagbord    side    for  at  gaa  klar.     Disse 
5  øer  er  samlede  i  en  gruppe. 

Ved  at  holde  midt  i  dette  beskrevne  farvand,  gaar  man  klar  af  alt. 
Naar  man  er  kommet  klar  af  nævnte  høie  klippe,  har  man  rent  far- 
vand.  Det  bemærkes,  at  i  kartet  er  det  altfor  lidet  af  øer  og  klipper 
opmærket  paa  dette  sted.     Sundet   blev  af  os  kaldt   -^ Norges  stræde^, 

Paa  Livingston  0  er  der  mange  pene  strandbredder  og  bugter. 
Stenpillarer,  der  ser  ud  som  de  skulde  være  arbeidede  af  menneske- 
hænder, staar  overalt  ved  strandbredden. 

Reisen  fortsattes  herfra  til  Chili,  hvor  vi  undersøgte  rundt  øerne 
ved  Patagonien  efter  rethvalen;  men  da  vi  ingen  fandt,  gik  vi  herfra  til 
Port  Stanley  for  at  losse  ud,  hvad  vi  havde  faaet  af  sæl  og  tog  ku! 
ind  for  atter  åt  begive  os  ned  i  syden.  Vi  gik  fra  Port  Stanley  17de 
januar  og  paa  nedturen  passerede  vi  mellem  Clarents  0  og  Elefant  0 
op   mod   Joinville,    hvilke    øer    vi  gik   paa    indsiden   af  og  pynten   ved 


131 


Mount  Perci.  Den  nordre  af  Danger  ø,  nærmest  Joinville,  ligger  mere 
i  sydlig  retning,  end  det  gamle  kart  viser,  da  den  er  ganske  lidet 
iKH'dlig  udenfor  linien  af  de  andre  øer.  Herfra  gik  vi  op  mod  Paulet 
Island.  Denne  ø  viser  sig  at  ligge  temmelig  nøiagtig.  Vi  gik  mellem 
denne  ø  og  C.  Purvis. 

Det  er  grundt  et  lidet  stykke  fra  Paulet  ø,  saa  man  maa  ikke 
gaa  nærmere  med  dybtliggende  skibe  paa  nordsiden.  Paulet  I.  har 
engang  været  en  arbeidende  vulkan.  Den  var  ganske  snefri  og  havde 
et  stykke  fra  toppen  en  afsats,  paa  hvilken  der  sad  i  tusindvis  af  pin- 
gviner. Hele  strækningen  nedenfor  afsatsen  og  nordover,  som  gik  ud 
til  en  strandbred,  der  havde  en  betydelig  udstrækning,  var  ligeledes  be- 
dækket af  pingviner.  Paa  strandbredden,  der  bestaar  af  sand,  fandtes 
m^en  sæl,  som  vi  fangede.  Øen  paa  den  nordøste  side  ser  ildrød  ud 
med  sin  bratte  side,  der  gaar  næsten  steil  ned  fra  toppen  til  vand- 
fladen. Den  ser  mærkelig  ud  paa  afstand,  da  det  røde  stikker  saa  af 
mod  øens  graa  farve.  Dette  var  den  23de  januar.  Herfra  gik  vi  ind 
i  Erebus  og  Terror  Gulf,  hvor  vi  fandt  endel  drivis,  paa  hvilken  vi 
begyndte  at  fange  sæl  i  to  dage.  26de  januar  seilede  vi  østover,  hvor 
\i  traf  is  omtrent  som  paa  vor  første  tur,  i  92  og  93.  Her  fortsatte 
vi  fangsten  drivende  med  isen  i  nordlig  retning,  saa  vi  kom  helt  ud  til 
Joinville.  8de  marts  havde  vi  vort  sidste  baadfald  og  lastet  skib;  det 
var  paa  64®  24',  53®  55'  L.  V.  Den  lode  marts  om  morgenen  havde 
\i  afspækket  og  satte  af  i  en  rygende  storm  med  stærk  kulde  og  sne- 
fald, saa  »Jason«  blev  ganske  nediset.  Vi  var  i  Port  Stanley  den 
15de  marts. 


9* 


Geografiske  notiser 

▼edrørende  polaregnene. 


Den  Welltnatiske  polar expedition  blev  planlagt  i  Washington  og 
udgik  fra  Aalesund  den  24de  april  1894.  Dens  plan  var  langs  vest- 
siden af  Spitsbergen  at  trænge  længst  mulig  mod  nord  i  løbet  af  en 
sommer.     Ekspeditionen  bestod  af  følgende  deltagere : 

1.  Walter  Wellman,  34  aar  gammel,  bekjendt  journalist  fra  Washington. 

2.  Thomas  B.  Mohua,  41  aar,  læge  i  Washington. 

3.  Charles  C.  Dodge,    30  aar,  ingeniør,   ansat  i  marine-departementet 
i  W^ashington,  ekspeditionens  fotograf. 

4.  Professor  Owen  B.  French,  28  aar,  ingeniør  og  landmaaler. 

5.  Lionel  Winship,  21  aar,  elektrotekniker,  fra  England. 

6.  Alfred  Franklin,  skøiteløber,  norskfødt  amerikaner. 

7.  Emil  Pedersen,  21  aar,  ishavskaptein,  ekspeditionens  islods. 

8.  Fredrik  Juell,  24  aar,  og 

9.  Trygve  Heyerdahl,  2}^  aar,  sportsmænd,  fra  Kristiania. 

10.  Jens  Th.  Dahl,  25  aar,  cand.  min.,  fra  Kristiania. 

11.  Peter  Anneus  Øyen,  30  aar,  stud.  real.,  geolog,  fra  Kristiania. 

12.  Helge  H.  Alme,  27  aar,  cand.  real.,  meteorolog,  fra  Kristiania. 

13.  Hans  Wåstfålt,  37  aar,  svenskfødt,  stuert,  fra  Bergen. 

14.  Paul  Bjørvig,  36  aar,  ishavsmand,  fra  Tromsø. 

15.  Emil  EUefsen,  22  aar,  styrmand,  fra  Hammerfest. 

16.  Kristian  Iversen,  29  aar,  fisker,  fra  Tranø. 

Senere  paa  sommeren  engageredes  to  mand  af  »Ragnvald  Jarls« 
besætning,  nemlig: 

17.  Enok  H.  Hovde,  matros,  fra  Søndmøre. 

18.  Ole  Sandbu,  matros,  fra  Gudbrandsdalen. 


133 


Ekspeditionen  afreiste  iste  mai  fra  Tromsø,  traf  en  heldig  vaar 
ibr  isens  vedkommende  og  naaede  allerede  /de  mai  Danskeøen,  hvor 
|ro\iant  for  et  eventuelt  vinterophold  nedlagdes,  og  hvor  hr.  Øyen 
efterlodes.  Den  I2te  mai  naaedes  Little  Table  Island,  hvor  et  mindre 
proviantforraad  nedlagdes.  Da  isen  her  umuliggjorde  en  videre  frem- 
trængen  med  skude,  begyndte  ekspeditionen  en  slædereise  i  østlig  ret- 
[■ing  den  14de  s.  m.  efterat  skuden  var  fortøiet  ved  Waldenø.  Her  blev 
den  imidlertid  ved  en  vestenstorm  ødelagt  den  28de  mai,  og  under- 
-retning  herom  blev  øieblikkelig  sendt  til  mr.  Wellman,  der  imidlertid 
efter  nogle  dages  ophold  fortsatte  slædereisen  mod  Kap  Piaten  paa 
Nordostlandet,  Efter  et  forgjæves  forsøg  paa  herfra  at  trænge  nord- 
over gjennem  pakisen,  satte  man  atter  kursen  indover  mod  Nordost- 
landet, hvor  man  saa  opholdt  sig  4  dage.  Herfra  sendtes  4  mand 
tilbage  med  en  af  baadene,  medens  de  12  øvrige  drog  videre  med  de 
resterende  to  i  retning  mod  indre  Reppsø,  der  naaedes  23de  juni.  Her- 
fra gjorde  mr.  Willman  den  iste  juli  med  7  mand  et  forsøg  paa  at  naa 
Karl  XII's  0  den  4de  juli.  Efterat  alle  12  igjen  havde  forenet  sig, 
vendte  man  saa  den  samme  vei  tilbage  til  Waldenø,  hvor  man  traf 
endel  af  skibsmandskabet  samt  et  par  mand  af  ekspeditionen.  Johannes 
Bottolfsen,  der  førte  ekspeditionens  skib  »Ragnvald  Jarl«,  samt  4  mand 
til  var  den  28de  juni  reist  nedover  for  at  bringe  undsætning.  Disse 
naaede  efter  adskillige  farefulde  eventyr  Danskeøen  den  22de  juli,  hvor- 
fta  saa  Bottolfsen  reiste  direkte  hjem  til  Tromsø. 

Efterat  man  paa  Waldenø  havde  ventet  til  4de  august,  reiste  man, 
29  mand  i  tallet,  sydover  med  to  ekspeditionsbaade  og  to  af  »Ragn- 
vald  Jarls«  baade.  De  var  saa  heldige  for  det  meste  at  træffe  aabent 
i'and,  og  allerede  den  6te  august  blev  de  optagne  af  jagt  »Berentine«, 
kapt  Johnsen  af  Tromsø.  Med  denne  skude  reiste  de  saa  til  Danske- 
æn,  hvor  proviantforraadet  og  de  derværende  ekspeditionsmedlemmer 
bm  ombord,  og  den  i6de  aug.  naaedes  Tromsø,  hvor  man  haabede 
at  træffe  Bottolfsen  før  hans  afreise  med  undsætningsskibet.  Dette  slog 
imidlertid  ikke  ind,  og  Bottolfsen  fik  saaledes  en  ekstratur,  hvorfra  han 
foret  kom  igjen  den  30te  august. 

Ekspeditionen  var  saaledes  fuldstændig  mislykket  med  hensyn  paa 
det  geografiske,  da  den  ikke  kom  udenfor  de  egne,  der  allerede  var 
kjendte  og  kartlagte  før.     Imidlertid  havde   den   en   vis  betydning  der- 


134 


ved,  at  den  i  stor  udstrækning  anvendte  aluminium  som  materiale  saa- 
vel  til  baade  som  til  proviantkasser,  og  resultatet  af  denne  prøve  var 
meget  tilfredsstillende.  Specielt  baadene  viste  sig  at  være  baade  lette 
og  varige. 

Ekspeditionens  skib  »Ragnvald  Jarl«  var  et  udmærket  ishavsfartoi, 
og  kun  specielt  ugunstige  omstændigheder  var  aarsag  i,  at  den  led  den 
sørgelige  skjæbne,  som  ovenfor  nævnt.  ^,  j£^  ^ 


Peary-ckspeditiofiert  forlod  St.  Johns  paa  New-Foundland  med  ski- 
bet »Falcon«  den  4de  juli  1893.  Ved  Inglefield  gulf  vilde  de  indrette 
sit  vinterkvarter  og  derpaa  søge  at  lægge  depoter  paa  veien  til  Inde- 
pendence  bay  samt  et  parti  fuldføre  kartlægningen  af  Inglefield  gulf. 
Vaaren  1894  var  det  planen  at  naa  Independence  bay,  hvor  deltagerne 
skulde  deles  i  3  partier,  et  parti  sydøstover  for  at  undersøge  den 
ukjendte  kyst  til  Kap  Bismarck,  det  andet  parti  skulde  undersøge  den 
formodede  øgruppe  paa  nordsiden  og  det  tredie  parti  paa  2  a  3 
deltagere  søge,  hvis  forholdene  var  gode,  at  naa  polen. 

Eivind  Astrup,    ekspeditionens   næstkommanderende,    skriver    til  en 
korrespondent: 

»Ombord  paa  »Falcon«,  5te  juli  1893:  Paa  denne  reise  gaar  \i 
ud  fra  samme  sted  som  paa  den  forrige  ekspedition,  og  vor  hensigt  er 
ikke  at  hvile,  før  vi  har  kartlagt  nordostkysten  af  Grønland  og  tilgræn- 
sende øer  —  og  hvis  vi  er  heldige,  haaber  vi,  at  naa  endnu  længer 
nord.  Peary  sætter  for  reise  over  land  stor  pris  paa  de  grønlandske 
hunde.  Udrustningen  er  af  simpleste  slags  og  koster  4,450  £  og  vi 
er  14  personer  med  proviant  for  2  aar.  Huset  for  vinterkvarteret  vil 
blive  større  end  sidst,  opvarmet  med  parafinovne  og  oplyst  med  20 
glødelamper,    de    sidste    frembragt    ved    maskinen    paa  vor   dampbaad. 

Har  ogsaa  med  en  fonograf  for  opfangning  af  eskimodialekter, 

sange  og  melodier.  En  anden  nyhed  er  at  forsøge  kolorado-æsler  paa 
isen;  deres  specielle  hensigt  er  at  føre  provianten  fra  vinterkvarteret 
ved  stranden  op  paa  indlandsisen,  en  afstand  af  6  mil  og  høide  af 
5000  fod.  Af  hunde  har  vi  ombord  2  bernardshunde  og  6  eskimo- 
hunde, gjenlevende  fra  den  forrige  ekspedition,  men  flere  vil  blive  kjobt 


135 


i  Syd-Grønland,  saa  at  naar  vi  ankommer  til  Hvalsund,  vil  vi  ha  om- 
kring  lOO. 

Fru  Peary  ledsager  igjen  sin  mand,  et  meget  vovet  foretagende,  da 
hun  snart  kan  vente  at  bli  moder.  Hendes  tjener  og  kok  er  mrs.  Cross. 
Dr.  Vincent,  læge  og  etnolog,  er  et  nyt  medlem,  28  aar  gammel. 
Mr.  Entriken,  ingeniør,  skal  bygge  vort  hus,  medens  Peary  kartlægger 
Inglefield  gulf  og  jeg  foretager  en  reise  til  Independcnce  bay  sammen 
med  herrerne  Carr  og  Lee,  respektive  meteorolog  og  zoolog.  Kunst- 
neren mr.  Stokes  er  ogsaa  et  medlem;  E.  B.  Baldwin,  meteorolog.« 

I  aar  er  expeditionen  blit  afhentet  af  »Falconc,  der  vendte  til- 
l)age  til  St.  Johns  den  15  de  september  medbringende  de  fleste  af 
ekspeditionens  medlemmer. 

Fra  hr.  Eivind  Astrup  er  til  »Morgenbladet«  indsendt  følgende 
brev,  der  med  redaktionens  velvillige  tilladelse  hidsættes: 

»St.  Johns,  New  Foundland  den  15de  sept.  1894. 

Løitnant  Pearys  anden  Grønlandsexpedition  har  desværre  hidtil 
været  ligesaa  mislykket  i  henseende  til  opnaaelsen  af  dens  hovedformaal, 
som  hans  første  færd  var  en  afgjort  sukces. 

Om  end  expeditionen  derfor  frembyder  saare  lidet  af  almen  inter- 
esse, skylder  jeg  vel  at  give  de  i  den  arktiske  forskning  specielt  inter- 
esserede en  kortfattet  fremstilling  af  dens  historie  i  det  forløbne  aar. 

Som  det  muligens  vil  erindres,  afreiste  dampskibet  »Falcon«,  som 
ifjor  sommer  bragte  expeditionen  til  dens  bestemmelsessted  i  Inglefield 
gulf,  igjen  sydover  i  slutten  af  august  maaned,  og  fra  den  tid  var  altsaa 
enhver  kommunikation  med  udenverdenen  afbrudt.  I  de  følgende  dage 
fortsattes  arbeidet  paa  den  endelige  indredning  af  vort  hus,  som  af  Peary 
døbtes  Anniversary  Lodge,  saavidt  jeg  erindrer,  fordi  han  dengang  for 
anden  gang  feirede  sin  bryllupsdag  paa  dette  sted. 

Selv  var  jeg  optaget  med  at  bringe  5000  pd.  proviant  op  paa  ind- 
landsisen, der  paa  dette  sted  var  beliggende  i  noget  over  4  eng.  miles 
afstand  fra  kysten  og  i  en  høide  over  havet  af  henimod  300x3  fod.  20 
af  de  indfødte  mænd  assisterede  mig  i  dette  arbeide,  der  efter  Pearys 
plan  egentlig  skulde  være  bleven  udført  af  de  medbragte  muldyr.  Af 
disse  var  imidlertid  kun  tre  ilkfe  af  de  8,  der  ombordbragtcs  i  Filadelfia, 


136 


og  da  de  snart  viste  sig  at  være  uskikkede  saavel  for  det  grønlandski 
terræn  som  for  dets  sirenge  klima,  opgaves  de  hurtig,  især  da  dere^ 
forsøgsvise  attifejtdelse  kun  resulterede  i  unyttigt  dyrplageri. 

Den  29de  august  var  al  proviant  opbragt,  og  den  2den  septbr.  be- 
gyndte jeg  rned  Lee,  Davidson  og  Carr  samt  over  40  hunde  det  møi- 
sommelige  arbeide  at  transportere  de  forskjellige  artikler  paa  slæder 
indover  snefladen  i  nordostlig  retning.  Oprindelig  var  det  Pear>'s  mening 
at  oprette  et  forholdsvis  indskrænket  proviantdepot  flere  hundrede  mile 
inde  fra  kysten,  men  senere  blev  denne  plan  noget  forandret,  idet  han 
fandt  det  mere  hensigtsmæssigt  at  bringe  frem  vor  hele  samlede  mængde 
af  proviant  eller  henved  5000  pund  en  selvfølgelig  meget  kortere  di- 
stance. 

Derved  vilde  paa  selve  hovedreisen  alt  det  fortærende  slid  kunne 
undgaaes,  som  møder  en  i  de  første  lange,  seige  stigninger,  idet  vore 
slæder,  indtil  depotet  naaedes,  vilde  være  saagodtsom  tomme. 

Veiret  var  i  den  første  halvdel  af  september  nogenlunde  gunstigt, 
og  den  laveste  temperatur  var  ikke  under  -~  18  gr.  C.  Vor  frem- 
rykning var  dog  nødvendigvis  meget  langsom.  Thi  foruden  at  vi  maatte 
tilbagelægge  enhver  avanceret  veilængde  5  eller  7  gange,  havde  vi  sam- 
tidig en  god  del  vanskeligheder  med  hundene,  der  var  fremmede  saavel 
for  hinanden  indbyrdes  som  for  de  uøvede  drivere. 

De  tre  slæder,  medbragte  fra  Kristiania,  viste  sig  uundværlige,  idet 
alt  det  øvrige  slædemateriel,  der  var  bleven  specielt  konstrueret  og  for- 
arbeidet  i  Amerika  efter  ukjendte  principer,  desværre  var  ganske  mislykket 
og  ubrugeligt. 

Henimod  midten  af  september  vaagnede  jeg  op  en  morgen  med 
en  temmelig  stærk  hovedpine,  der  udover  dagen  forværrede  sig,  saa  jeg 
tørnede  ind  i  soveposen  tidlig  paa  eftermiddagen  for  at  se,  om  det  vilde 
hjælpe.  Men  istedetfor  at  blive  bedre,  fik  jeg  om  natten  i  tillæg  stærk 
feber,  saa  jeg  blev  liggende  tilkøis  hele  den  næste  dag,  og  da  jeg  den  føl- 
gende morgen  var  særdeles  klein,  besluttede  jeg  at  give  efter  for  mine 
kameraters  raad  og  vende  tilbage  til  huset  og  raadføre  mig  med  expedi- 
tionens  læge.  Et  par  grde  hundespand  bragte  os  til  indlandsisens  rand 
den  samme  dag,  og  nogle  timer  senere  var  vi  nede  ved  huset,  hvor  dr. 
Vincent  strax  tog  mig  under  sin  omhyggelige  behandling.  Han  erklæ- 
rede,   at   jeg    havde    symptomerne   paa   tyfoidfeber,   hvilket  han  troede 


137 


var  foraarsaget  ved  gjentagen  fortæring  af  bedærvet  pemmican,  hvilket 
ogsaa  stemmede  fuldstændig  overens  med  min  egen  mening.  Det  var 
nemlig  et  faktum,  at  den  større  del  af  expeditionens pemmican  uheldigins 
var  mere  eller  fnindre  medtaget  af  dens  høie  alder,  idet  den  var  specielt 
fabrikeret  for  brug  for  >Greely  relief  expedition«,  der  som  bekjendt 
udsendtes  for  mere  end  lO  aar  siden.  Da  pemmicanen  under  denne  ex- 
pedition aldeles  ikke  blev  benyttet,  solgtes  den  ved  expeditionens  hjem- 
komst ved  auktion  til  en  handlende  for  senere  for  godtkjøbspris  at 
Wive  solgt  til  bespisning  af  sidste  aars  polarexpedition.  Under  dr.  Vin- 
cents tilsyn  var  jeg  snart  igjen  oppe,  og  i  mellemtiden  forsøgte  Peary 
at  fortsætte  arbeidet  med  transporten  af  proviantdepotet.  I  begyn- 
delsen lykkedes  det  ham  at  bringe  det  hele  et  stykke  længere  ind 
eller  ialt  henimod  30  eng.  mile  fra  kysten,  men  her  kom  vedholdende 
og  stærke  høststorme  og  afbrød  for  stedse  fortsættelsen  af  arbeidet. 
Men  høstarbeidets  formaal  var  i  virkeligheden  allerede  udført.  Det 
samlede  proviantdepot  var  forbi  de  lange,  seige  stigninger  og  befandt 
sig  paa  forholdsvis  jevnt  terræn. 

Under  alle  disse  begivenheder  var  de  øvrige  medlemmer  i  expedi- 
tionen  beskæftigede  paa  forskjellig  vis;  men  spcielt  da  med  rensdyrjagt, 
thi  vinteren  nærmede  sig  jo  med  stærke  skridt,  og  kjød  trængte  vi 
høiligen.  Ca.  70  dyr  blev  ialt  nedlagte  i  september  og  oktober  maa- 
ned  med  expeditionens  rifler,  og  dermed  var  man  foreløbig  fornøiet. 
Hosten  var  ualmindelig  mild,  men  ogsaa  meget  regnfuld  og  ubehagelig. 
Først  i  de  første  dage  af  november  lagde  isen  sig  over  Bowdoin  Bay 
eller  netop  en  hel  maaned  senere  end  i  1891. 

Den  26  oktober  sagde  vi  farvel  til  solen  for  et  tidsrum  af  henimod 
4  maaneder,  og  det  ensomme  vinlerliv  begyndte. 

Den  iste  november  indtraf  en  katastrofe,  der,  om  dens  dimensio- 
ner ikke  havde  været  saa  indskrænkede,  let  kunde  have  havt  en  alvor- 
lig indflydelse  paa  expeditionens  komfort  under  den  følgende  vinter.  En 
mægtig  flodbølge,  opstaaet  ved  løsningen  af  et  vældigt  isbjerg  fra  den 
betydelige  bræ  nær  ved  vort  hus,  overskyllede  strandbredden  og  husets 
omgivelser  til  en  høide  af  over  20  fod  over  høivande  og  rev  med  sig 
i  sin  favn  de  32  parafintønder,  der  i  den  lange  vinter  skulde  varme  vort 
hus  og  koge  vor  føde.  Heldigvis  l)lev  kun  fire  tønder  fuldstændig  knu- 
ste;  de    øvrige,    der  opfiskedes,  havde  dog  omtrent  alle  erholdt  en  læk 


138 


eller  to,  hvilket  først  opdagedes,  efterat  deres  indhold  var  bet>''delig 
formindsket.  Det  blev  efter  denne  begivenhed  nødvendigt  at  indskrænke 
forbruget  af  parafin  for  opvarm ningsøiemed  til  et  minimum.  Og  hvad 
værre  var,  den  forventede  elektriske  belysning  gik  hermed  ogsaa  i  vasken. 

Af  expeditionens  medlemmer  led  den  gamle  madam  Cross  vistnok 
mest  i  den  lange  vinter;  mangen  gang  beklagede  hun,  at  hun  var 
kommet  ud  paa  den  »arktiske  gallei«.  Hun  havde  jo  aldrig  havt  stor 
greie  paa,  hvad  hun  gik  imøde,  og  da  vinterens  mørke  og  modgang 
omgav  os,  og  hun  følte  skuffelsens  bitre  urt,  var  hun  ikke  grei  at  være 
under  fælles  tag  med.     Jeg  tænker  endnu  paa  hende  med  gru ! 

Med  vinterens  begyndelse  kom  de  vanlige  besøg  af  de  kjære 
eskimoer,  der  saa  utrættelig  og  trofast  hjalp  os  i  alle  expeditionens  gjø- 
remaal  og  mangen  en  gang  lod  sig  overtale  til  at  give  os  kjød  for  vore 
hunde,  naar  deres  egne  næsten  sultede. 

Selv  forsøgte  jeg  altid  at  staa  paa  den  mest  venskabelige  fod  med 
dem,  og  var  jeg  som  oftest  heldig  heri,  saa  var  grunden,  ifølge  for- 
trolig meddelelse  fra  en  af  de  indfødte  selv,  den,  at  jeg  aldrig,  naar  jeg 
aflagde  visit  i  deres  huse,  som  amerikanerne  gjorde  bemærkninger  om 
»lusens  mængde«  til  værtsfolkene. 

December  maaned  benyttedes  for  en  stor  del  til  arbeide  af  ud- 
rustning for  den  kommende  vaarreise.  Skind  tørredes,  skares  til  og 
syedes  sammen  til  dragter  og  soveposer.  Slæder  maatte  ogsaa  for- 
arbeides,  da  alt  det  amerikanske  slædemateriel,  som  allerede  fortalt, 
havde  vist  sig  ubrugeligt,  og  de  tre  norske  slæder  langtfra  vilde  blive 
tilstrækkelige  for  den  kommende  færd.  Dette  kom  noget  paat\^ers,  da 
vi  ikke  var  i  besiddelse  af  noget  passende  træmateriale  til  dette  aie- 
med.  Heldigvis  var  fra  Norge  medbragt  adskillige  flere  par  ski,  end 
vi  behøvede,  og  af  disse  forarbeidede  jeg  8  slæder,  der  dog  selvfølge- 
lig langtfra  svarede  til  de  fordringer,  der  maa  sættes  til  moderne  slæde- 
materiel. Mr.  Eniriken  producerede  ligeledes  et  lignende  antal  af  endd 
7  fods  askebord,  der  dog  desværre  var  altfor  korte  til  at  gjøre  gode 
slæder  for  tunge  læs.  Peary  tabte  imidlertid  ikke  sit  gamle,  freidige 
mod  og  havde  ikke  dengang  end  den  ringeste  mistanke  om  det  resul- 
tat, som  ventede  det  hele  foretagende. 

Juleaften  blev  høitideligholdt  i  god  orden;  nytaarsdagen  ligeledes, 
og  det  nye  aar  taget  fat  paa  med  fornyet  energi.     Hyppige  lange  reiser 


139 


til  omliggende  eskimokolonier  udførtes  fra  nu  af  for  at  skaffe  foder  til 
vore  sydgrønlandske  hunde,  af  hvilke  ca.  40  endnu  var  ilive.  Lige- 
ledes udsendtes  flere  jagtpartier  efier  rensdyr,  og  i  regelen  vendte  de 
ikke  tomhændede  hjem.  I  slutten  af  januar  sendtes  jeg  ud  paa  en 
expedition  til  den  gamle  tomt,  hvor  Redcliff  House  stod,  for  at  søge 
efter  kul,  da  Peary  nemlig  det  foregaaende  aar  sammesteds  havde  efter- 
ladt nogle  hundrede  pund  kul,  der  var  blevet  tilbage  af  vinterens  for- 
raad.  En  knap  sæk  var  alt,  hvad  vi  kunde  finde  efter  mange  timers 
grubedrift  i  den  dybe  skare,  men  noget  var  det  dog,  og  i  de  følgende 
dage  kunde  vi  »mænd«  derude  i  det  store  halvmørke  yderrum  fryde 
os  ved  en  hyggelig  kaminild,  der  kastede  lys  og  glæde  ud  gjennem 
aabningen  af  en  ovn  lavet  af  to  bøtter  samt  endel  blikplader  og  graa- 
sten.  Den  stærkeste  kulde  i  vinterens  løb  indtraf  i  begyndelsen  af 
februar,  men  sank  dog  ikke  under  -J-  37  gr.  C.  mod  -r-  47  gr.  C.  i 
1891  — 92.  Vinteren  var  i  det  hele  iaar  noget  mildere  end  den  første; 
vaaren  derimod  blev  kold  og  sen.  Den  14de  februar  hilsede  vi  igjen 
den  gryende  dag,  og  kort  efter  blev  de  endelige  indkjøb  af  slædehunde 
for  den  nær  forestaaende  reise  gjort. 

De  indfødte  havde  iaar  en  overflod  af  hunde,  saa  vi  erholdt  med 
lethed  ca.  30  gode  dyr,  hvilket  bragte  antallet  af  Pearys  trækdyr  op  til 
over  70.  Den  6te  marts  var  hele  expeditionens  udrustning  bragt  op 
til  indlandsisens  rand  og  alt  færdig  til  reisens  begyndelse.  Udrustningen 
var  efter  omstændighederne  den  bedst  mulige,  men  ikke  desto  mindre 
kanske  noget  mangelfuld. 

Hvad  der  især  gik  mig  til  hjerte,  var,  at  Peary  ikke  vilde  tage 
noget  større  telt  med  i  det  indre,  idet  han  troede,  det  vilde  blive  en 
unodvend^  luxusartikel  i  de  varme,  dobbelte  renskindsdragter.  Saa- 
langt  fra  kunde  jeg  dele  denne  hans  mening,  at  jeg  allerede  høsten  ifor- 
veien  havde  udtalt  mig  ikke  alene  for  almindelige  seildugstelte,  men 
mere  absolut  for  telte  af  rensdyrskind  eller  sælskind  for  brug  i  de  over- 
ordentlig lave  vintertemperaturer  og  voldsomme  vaarstorme  i  Grøndlands 
indre. 

Den  9de  var  expeditionen  samlet  inde  ved  høstdepotet,  hvor  rei- 
sens begyndelsespunkt  altsaa  laa.  Her  var  fra  høsten  af  efterladt  et 
lidet  telt,  som  Peary  besluttede  at  føre  med  sig  de  første  dage,  men 
det  var  dog  ikke  paa  langt  nær  tilstrækkeligt  til  at  rumme  hele  expedi- 


140 


tionen.     Under  vort  ophold  "ved  depotet  blev  jeg  atter  paa  virket   af  vor 
Pemmican  paa  en  saa  uheldig  maade,  at  jeg  ikke  fandt  det  raadelig^  at 
deltage  i  reisen,   hvorfor  jeg   tilkjendegav   Peary   min   hensigt  at   vende 
tilbage   til   expeditionens  vinterkvarter.     Efter   anmodning  af  Peary   for- 
blev jeg   dog   endnu  et  par  dage  deroppe  for  at  hjælpe  dem  over   den 
første   start.     Den    14de  februar  vendte  jeg  tilbage  til  huset  ledsaget  af 
Peary,   der   skulde  hente  endel  efterglemte  sager,  samt  Lee,  der  havde 
været  saa  uheldig  at  fryse   sin  ene    fod  saa  alvorlig,  at  han  ikke   læn- 
gere  kunde   bruge   den.     Den    15de  vendte  Peary,  atter  tilbage  til   ind- 
landsisen.    Den   tid,   der  paafulgte,   var  trist  nok,  thi  jeg  havde  nu   tid 
til   at   reflektere  over  skjæbnens  haarde   tilskikkelser.     Jeg   maa  tilstaa, 
at  jeg  ogsaa   havde   en   møri<:  anelse  om,   hvad  expeditionens  endelige 
udfald   maatte  blive.     Mandag   den  26de  marts  returnerede  dr.  Vincent 
med  Davidson,    der  havde  frosset  sin  ene  fod  paa  en  uhyggelig  maade 
under    den    rasende   jævndøgnsstorm,    som    hjemsøgte    disse    egne    den 
22de    og    23de    marts.     Under    stormen    herskede    der    en    temperatur 
meget    nær  ved   -f-    50  gr.   F.,   hvad  der  er  et   enestaaende  fænomen 
under   en  saa  voldsom  vind.     De  var  alle  under  den  sidste  del  af  stor- 
men stuvede   sammen  i  det  lille  telt,  som  hvert  øieblik  truede  med  at 
revne,    og  der  er  kun  en  mening  blandt  Pearys  ledsagere  om,  at« dette 
vilde  have  været  deres  visse  undergang. 

Adskillige  af  hundene  blev  fundne  ihjælfrosne  efter  stormens  op- 
hør, og  alle  var  mere  eller  mindre  medtagne.  Dette  var  de  sidste 
nyheder,  jeg  hørte  om  færden  indtil  iste  mai.  Jeg  var  nemlig  1  mel- 
lemtiden beskjæftiget  med  en  slædereise  til  de  uudforskede  kyster  i 
Melville  Bay,  som  jeg  længe  havde  ønsket  at  besøge. 

Om  denne  reise,  under  hvilken  jeg  var  ledsaget  af  en  trofast  ind- 
født ven,  vil  jeg  muligens  senere  skrive  lidt  nærmere,  da  den  i  mange 
henseender,  tror  jeg,  var  rig  paa  interesse  for  de  fleste.  Thi  foruden 
at  det  lykkedes  os  at  hjemføre  endel  geografiske  resultater,  derunder 
indbefattet  ogsaa  opdagelsen  af  det  største  hidtil  kjendte  isbrækomplex 
og  afløb  for  den  grønlandske  indlandsis  etc.  etc,  havde  vi  samtidig  en 
række  forfriskende  jagteventyr  med  isbjørne,  ræve,  harer,  sæl  og  rens- 
dyr og  mange  rare  historier  med  de  indfødte. 

Ved  min  hjemkomst  til  vinterkvarteret  fandt  jeg  Peary  og  hans 
ledsagere  tilbage  fra  indlandsisen  med  det  sørgelige  resultat,  at  det  hele 


141 


liavde  maattet  opgives.  Hundene  var  under  de  gjentagne  storme  med 
temperaturer  i  et  enkelte  tilfælde  under  -f-  50  gr.  F.  stærkt  minkede  i 
antal,  og  mr.  Entriken  havde  under  surringen  af  en  improviseret  slæde 
jfeaet  begge  fødder  frosne,  saa  han  neppe  længer  kunde  bruge  dem. 
Desuden  var  de  øvrige  alle  i  en  temmelig  medtagen  tilstand,  saa  det 
vilde  være  høist  risikabelt  at  fortsætte  reisen,  til  hvilket  forresten  baade 
Baldwtn  og  Clark  erklærede  sig  villige  den  sidste  dag,  førend  de  vendte 
om,  men  en  af  dem  maatte  ledsage  mr.  Entriken  hjemover,  og  det 
s>Ties,  som  om  Peary  ikke  brød  sig  om  nok  en  gang  at  befare  ind- 
landsisen paa  dens  høieste  bredder  med  kun  en  ledsager.  Og  jeg  tror, 
han  havde  ret.     Risikoen  er  stor,  naar  lykken  ikke   er  med  paa  veien. 

Resten  af  vaaren  forløb  nu  hurtig,  endskjønt  harmonien  inden 
expeditionen  ikke  længer  var  den  bedste.  Vore  damer,  tør  jeg  tilføie, 
kasfde  heltigjennetn  en  uheldig  indflydelse  paa  det  gode  forhold  og  sam- 
arbeide.  Dertil  indtraf  det  beklagelige  tilfælde,  at  vor  proviantbehold- 
ning snart  viste  sig  en  smule  knap,  hvilket  frembragte  almindelig  ittdig- 
natioH,  da  vi  jo  alle  havde  forstaaet,  at  expeditionen  var  provianteret 
for  et  tidsrum  af  to  aar. 

Resultatet  var,  at  længselen  efter  »Falcon«,  som  af  Peary  var 
engageret  op  den  kommende  sommer,  efterhaanden  blev  meget  stor. 

Endelig  en  solklar  aften  i  slutten  af  juli  kom  to  indfødte  med  de 
meget  efterlængtede  efterretninger  om  ankomsten  af  det  reddende  skib. 
Vanskelig  kan  jeg  udtrykke  den  usigelige  lettelse,  forkyndelsen  af  dette 
budskab  forskaffede  os.  Begeistrede  hurraraab  sang  gjennem  den  kjø- 
iige  aftenluft,  ekkoerne  drønnede  tilbage  fra  Mount  Bartletts  lodrette 
klippevæg  og  døde  langsomt  ud  mellem  de  fjerne  aase. 

Dette  er  for  øieblikket,  hvad  jeg  tror  at  burde  omtale  af  expedi- 
tionens  historie;  dog  er  den  endnu  ikke  tilende;  Peary  forblev,  som 
bekjendt,  ved  vinterla^arteret  for  at  tilbringe  nok  et  aar  i  disse  øde 
egne,  efterat  have  erholdt  proviant  og  kul  iland  fra  »Falcon«s  forraad. 
En  ung  mand  Lee  forblev  med  ham,  tilligemed  negeren  Matt^  der  altid 
er  en  trofast  og  lydig  tjener  overfor  sin  herres  ønsker. 

Resten  af  expeditionen  befinder  sig  nu  atter  lykkelig  og  vel  i  den 
civiliserede  verden,  tilfredse  over  igjen  at  befinde  sig  i  mere  smilende 
omgivelser,  og  hermed  faar  vi  under  disse  omstændigheder  foreløbig 
være  foraøiede. 


142 


Dog  er  vi   neppe   alle  endnu   færdige   med   de  kolde   egnes  myi* 
stener ! « 


Den  Bjørlingske  ekspedition,  ledet  af  de  to  unge  svensker  Bjør- 
ling  og  Kallstenius,  forlod  St.  Johns  med  skibet  »Ripple«  i  slutten  al 
juni  1892;  hensigten  var  at  undersøge  Ellesmerelandet.  De  andre  med- 
lemmer i  ekspeditionen  var  en  danske,  kaptein  Kann,  en  engelskmand 
Gilbert  Dunn  og  en  skotlænder  Herbert  M'Donald.  Efter  at  have  lidt 
skibbrud  ved  Careyøerne  i  august  maaned  gjorde  de  et  forsøg  paa  at 
naa  eskimoerne  ved  Foulkefjord,  men  maatte  opgive  dette  og  vende 
tilbage  til  Careyøerne.  Der  døde  den  ene  deltager  —  sandsynligvis 
kaptein  Kann.  Af  de  efterladte  breve  sees,  at  det  var  deres  hens^ 
igjen  at  forlade  øerne  den  12te  oktober  for  at  søge  at  naa  Ellesmere- 
landet. Siden  har  man  intet  hørt  fra  dem.  Det  geografiske  selskab  i 
Stockholm  har  derfor  gjennem  Nordenskiold  udsendt  et  par  mænd  for 
at  søge  efter  dem.  Hr.  Elis  Nilson  afreiste  den  20de  marts  fra  Dundec; 
med  hvalfangeren  »Eclipsé«  og  haabede  at  være  tilbage  i  oktober. 
Dr.  Ohlin  fulgte  med  »Falcon«  paa  dens  sidste  reise  for  at  bringe 
Peary  hjem;  der  blev  herunder  anstillet  omhyggelige  undersøgelser: 
baade  paa  Careyøerne  og  ved  Clarence  head,  hvor  ekspeditionen  havde 
lovet  at  nedlægge  besked  om  sin  videre  skjæbne,  men  uden  resultat 
Det  maa  derfor  ansees  som  saagodtsom  afgjort,  at  hele  ekspeditionen 
er  forulykket. 


Den  Jackson- Harmswarthske  ekspedition  er  planlagt  af  englæn- 
deren F.  G.  Jackson  og  udrustningen  bekostet  af  den  rige  grosserer 
A.  C.  Harmswoith.  Oprindelig  var  det  meningen,  at  Jackson  skulde 
reise  ud  omtrent  samtidig  med  Nansen  og  Peary,  men  financielle  grunde 
tvang  ham  til  at  udsætte  ekspeditionen  til  iaar.  Den  lode  juli  forlod 
han  England  med  hvalfangeren  »Windward«  for  først  at  anløbe  Archan- 
gel,  hvor  han  tog  ombord  nogle  samojeder  samt  hunde  og  ponnier  og 
en  færdigbygget  hytte  til  vinterbolig.  Derefter  stod  kursen  til  Frani 
Josefs  land,  hvor  han  tænker  at  indrette  sit  vinterkvarter  for  derpaa  ^ 


"^ 


143 


■ende  skibet  tilbage  til  England.  Næste  vaar  gaar  da  turen  nordover 
bver  Franz  Josefs  land  og  Petermann  land  mod  polen,  idet  der  stadig 
paa  veien  nordover  efterlades  depoter.  Ekspeditionens  udrustning  staar 
Udt  paa  høide  med  den  moderne  videnskab  og  teknik.  Foruden  en 
dunpchalup  medbringes  baade,  dels  af  aluminium,  dels  af  kobber,  dels 
af  træ  samt  18  slæder  af  let  konstruktion.  De  har  proviant  for  4  aar, 
men  skibet  skal  dog  næste  sommer  vende  tilbage  til  vinterkvarteret  for 
at  afhente  efterretninger. 


Hr.  M.  H,  Ekroll  fra  Skroven  i  Lofoten  har  ogsaa  planlagt  en 
polarekspedition,  hvis  udgangspunkt  skulde  være  Spitsbergens  østkyst 
eller  Franz  Josefs  land ;  han  stoler  især  paa  en  af  ham  opfunden  slæde- 
baad,  hvormed  reisen  lettere  skal  kunne  udføres  over  den  ujevne  pakis. 
Sin  plan  har  han  nærmere  udviklet  i  en  piece:  »Plan  fur  eine  Schlit- 
tenboot-expedition  nach  dem  Nordpol  c,  der  findes  trykt  som  manu- 
^pt  1891. 

I  begyndelsen  af  juli  maaned  iaar  afreiste  han  fra  Skroven  paa  sit 
feitøi  »Wilhelm  Barentz«  til  østsiden  af  Spitsbergen,  hvor  han  tænker 
at  over\'intre  i  Storfjord  og  anstille  forberedende  undersøgelser  for,  som 
han  haaber,  til  næste  aar  at  kunne  udruste  en  større  ekspedition  mod 
Nordpolen. 


Nansens  nordpolsekspedUion,  De  sidste  efterretninger  vedrørende 
Xansen  haves  fra  den  russiske  geolog,  baron  Toll,  der  paa  sin  ekspe- 
ctition  i  Sibirien  forrige  sommer  nedlagde  to  proviantdepoter  paa  Ko- 
telny  ved  de  Nysibiriske  øer;  disse  depoter  skulde  tjene  Nansen  til 
redning,  om  »Fram«  skulde  lide  samme  skjæbne  som  »Jeanette«.  Ved 
iloden  Oleneks  munding  havde  han  tillige  stationeret  en  mand  med  en 
del  østsibiriske  hunde,  der  var  bestemt  for  Nansen.  Man  ventede  her 
fra  1 2te  aug.  til  24de  septbr.,  men  da  Nansen  ikke  viste  sig  paa  denne 
tid,  antog  Toll,  at  han  fra  Kap  Tscheljuskin  havde  sat  kursen  direkte 
mod  NO  for  ikke  at. tabe  tid  ved  at  gaa   indom  til  Olenek;    for  denne 


144 


formodning  talte  ogsaa  de  gunstige  is-  og  temperaturforhold  (lige  tO 
34°  C),  som  paa  den  tid  herskede  i  Nordsibirien. 

Kaptein  Wiggens  melder  ogsaa  om  heldige  isforholde  forrige  sommer 
ved  Sibiriens  kyst;  men  passagen  over  Karahavet  til  Kap  Tscheljuskin 
skulde  være  meget  vanskelig  paa  grund  af  pakis;  Wiggens  passerte 
dog  Karahavet  omtrent  en  maaned  efter  Nansen. 

Da  man  ingen  efterretning  har  havt  om  overvintring  ved  den  sibi- 
riske kyst,  synes  alt  at  tale  for,  at  Nansen  lykkelig  og  vel  har  naaet 
Asiens  nordpynt  og  derfra  fortsat  i  nordostlig  retning  mod  polen. 


Den  danske  ekspeditian  til  Sydvestgrønland  sommeren  1893  under 
løitnant  Garde  forlod  Kjøbenhavn  i  april  paa  »Hvidbjørnen«  og  ankom 
til  Fredrikshaab  i  mai;  derfra  i  baade  sydover  til  Julianehaab.  Expedi- 
tionen  var  udsendt  af  kommissionen  for  ledelsen  af  Grønlands  geologiske 
og  geografiske  undersøgelse,  og  dens  formaal  var  en  detaljundersøgelse 
af  skjærgaarden  mellem  Julianehaab  og  Arsukfjorden.  Foruden  at  kart- 
lægge  kysten  foretoges  en  vandring  omtrent  midt  ind  paa  indlandsisen 
ved  Fredrikshaabs  breddegrad,  hvorved  de  i  13  dage  tilbagelagde  en 
strækning  af  37  danske  mile  og  naaede  til  en  høide  af  omkring  7000 
fod.     Den  26de  septbr.  93  kom  de  tilbage  til  Kjøbenhavn. 


Grønlands  østkyst  blev  forrige  sommer  ogsaa  besøgt  af  kaptein 
Rangvald  Knudsen,  fører  af  sælfangerdamperen  »Hekla«.  Han  ankom 
til  Danmarksstrædet  i  sidste  del  af  juni  maaned  for  at  søge  efter  klap- 
myds;  gjorde  herunder  en  del  geografiske  observationer,  hvorved  de 
tidligere  karter  over  denne  strækning  korrigeredes. 


Dr,  Drygalski  vendte  i  midten  af  oktober  1893  tilbage  fra  Grøn- 
land, hvor  han  havde  reist  med  slæder  fra  et  sted  syd  for  Jakobshavn 
til  forbi  Upernivik,  en  afstand  af  ca.  300  norske  mil. 


145 


Foruden  kartarbeider  har  hans   væsentligste   formaal   været  isbræ 
studier.    Han  var  udsendt  af  det  geografiske  selskab  i  Berlin. 


/  de  antarktiske   egne  har   der  ogsaa  i  de   sidste  aar  været  gjort 
nye   opdagelser    især    af  norske  sæl-    og  hvalfangere.      Vi  henviser  til 
kaptein  Larsens  foran  aftrykte  dagbog  fra  egnene  øst  for  Grahamsland. 
i  Svend  Foyn    har    ogsaa  udrustet  et  skib   »Antarctic«,    kaptein  L. 

i  Kristensen,  for  hvalfangst  ved  Victorialand.  Det  forlod  Tønsberg  den 
'  2ode  septbr.  1 893 ;  paa  veien  fangedes  en  del  sæl  ved  Kerguelens  land ; 
til  Melbourne  ankom  det  ved  udgangen  af  januar.  I  november  vil  det 
søge  sydover  mod  Sydpolarhavet  og  faar  muligens  ogsaa  med  viden- 
skabsmænd fra  Australien.  Kaptein  Bull  er  den,  der  har  faaet  fore- 
tagendet igang  og  fremdeles  leder  det. 

Bj. 


Rettelse. 


\ 


I  årbog  IV  pag.  8S,    li   linje  fra  neden  står'    loo  fod  og  70  fod,  Y""^ 

skal  v,-ere:   125  fod  og  35  fod,  I 


O 


i 


is*x^ii.r 


L 


Indhold   af  de  ældre  aar gange 


Aarbog  I,  1889—90: 

Dr.  F.  Nanseti.    Fra  Grønlandsfærden  (med  1  kart). 

Dr.   Y.  Nwbfen.    Lappernes  t'remrykning  mod  syd  i  Throndhjems  atift  o^  Hed* 

markens  amt  (med  1  kart). 
/>.  F.  Nansen.    Plan  til  en  ny  polarexpedition  (med  1  kart). 
Dr.   Y-  Nielsm.    Om  Pelau-øenio  (med  1  kart).  i 

Prof.  R.  doUctt.     Om   nogle   af  kaptein    Knudsen    hjembragte    dyreformer    in 

Grønlands  østkyst. 


Aarbog  II,  1890-91: 

Prof.  G.  Stf}rm.    Om  Zeuiernes  reiser  (med  4  karter). 

D)\  Andr.  M.  Hmhseiu    Om  indvandringen  i  Skandinavien  (med  I  kart). 

Oberst   W.  Haffner.    Afrikas  deling  (med  1  kart). 

Geograf  Olaf  Lcinge.    Minder  fra  tvende  reiser  i  Kaukasus  (uddrag). 

Ih\  Si'en  Hcdin.    En  resa  från  Teheran  till  Kaschgar. 


Aarbog  III,  1891-92: 

Pasfor  H.  Astrup.    Natal  og  Zululand. 

Oberst  W.  Haffner.     Om  tidsforskjel  og  klokkeslet. 

Pastor  O.  MlcheUcn.  Om  naturforholdene  og  de  indfødte  paa  Ny-Hebridenie 
(med  4  illustrationer). 

Prof.  I.  H.  L.  Vogt.  Om  istiden  under  det  ved  de  lange  norsk-tinske  ende- 
moræner markerede  stadium  (med  1  kart  og  B  illustrationer). 

Prof.  H.  Mohn.    Øen  Jan  Mayen  (med  1  kart  og  7  illustrationer). 

Cand.  real.  J.  Rekstad.    Om  Svartisen  og  dens  gletschere  (med  1  kart). 

Cand.  Vibe.        En  eiendommelig  huledannelse  i  Graataadalen  i  Beieren. 

Dr.  F.  Narusen.  Om  den  kommende  norske  polarexpedition  og  dens  udrustning 
(med  5  illustrationer). 


DET 


ORSKE  Geografiske  Selskabs 


-A.  JL  I?,  B  o  C3- 


-^^^f^ 


KRISTIANIA 
I  KOMMISSION  HOS  HAFFNER  &  HILLE 


THRONSEN  4c  CO. S  BOGTRYKKERI 


1895 


d-lxoXd-. 


Side 

Aarsberetning    V 

Det  norske  geografiske  selskabs  funktionærer  i   1894 — 95    IX 

Medlemsfortegnelse   X 

Fortepielse   over  bytteforbindelser  og  bidrag  til  bibliotheket     XIX 

i)m  Spitsbergen    og   den  Wellmanske  polarexpedition    (med   i    kart)  af  cofid.  real.  II. 

H.   Alnu   I 

»Kanels«  reise  langs  Spitsbergens  vestkyst  af   Trygve  Heyerdahl   37 

Indtryk  fra  Japan  af  frøken  Astrid  Nass    51 

Et  besø^  paa  Jamaika  af  dr.  H.  Reusch    66 

Det    arktiske    problem    og    de    to   Pcary-expeditioner.      Slædereise  til   Melvillebugten 

(med   I    kart  og  i   farvetrykt  planche)  af  Ervind  Astrup     80 

2500  kilometer  opover  Yangtse  Kiang  (med  i   kart)  af  IV.   Coucheron-Aamot 95 

Krigen  i  Østasien  (uddrag)  af  W.   Coucheron-Aamot   125 

Hydrografisk-biologiske  studier  over  norske  fiskerier  (med  5  plancher)  af  dr.  y.  Hjort  127 

Den  6tc  internationale  geografiske  kongres  ved  oberst  Hanner 147 

Geografiske  notiser  vedrørende  polaregnene    163 


A  årsberetning. 


m 


QUTledlemsantallet  er  i  det  forløbne  aar  steget  til  590  mod  567  i 
forrige  aar;   tilgangen  af  nye  medlemmer  har  været  62;  afgangen  39. 

Indtægterne  har  iaar  udgjort  2011.73,  l^vortil  kommer  henimod 
100  kr.  i  udestaaende  fordringer. 

Udgifterne  har  beløbet  sig  til  1997. 11  kr.  og  regnskabet  viser 
ateaa  et  overskud  af  14.62  kr. ;  men  hertil  er  at  bemærke,  at  flere 
af  aarbogens  karter  og  plancher  blev  saa  sent  færdige,  at  de  ikke  er 
kommet  med  i  dette  aars  regnskab;  et  større  skab  til  opbevaring  af 
selskabets  bogsamling  er  heller  ikke  kommet  med  i  regnskabet,  da 
regningen  for  samme   endnu   ikke  er  bleven   presenteret  for  kassereren. 

Selskabets  kontante  beholdning  bestaar  fortiden  af  et  reservefond 
paa  kr.  1046.62,  der  er  indestaaende  i  Kristiania  bank  og   kreditkasse. 

Der  har  i  aarets  løb  været  afholdt  6  foredragsmøder,  hvortil  sel- 
skabet af  det  akademiske  kollegium  velvillig  har  faaet  overladt  lokale  i 
universitetets  festsal. 

Første  fnøde  afholdtes  den  24de  oktober  1894.  Foredrag  holdtes 
af  cand.  real,  H.  H.  Alme  om  Spitsbergen  og  den  Well  manske  polar- 
expedition. 

/  andet  møde,  den  13de  november  1894,  holdtes  foredrag  dS  frøken 
Astrid  Næss:     Indtryk  fra  Japan. 

/  tredje  møde,  den  12te  december  1894,  gav  dr.  H.  Rensch  først 
en  del  meddelelser  om  Lumholtz's  seneste  rciser  og  holdt  derefter  et 
foredrag  om  Jamaica. 

I  fjerde  møde,  den  i6de  januar  1895,  holdt  hr,  Eivind  Astrup 
foredrag  om  det  arktiske  problem  og  løitnant  Peary's  to  Grønlands- 
cxpeditioner  ledsaget  af  fremvisning  af  lysbilleder. 


VI 


I  femte  møde,  den  27de  februar  1895,  holdt  hr.  IV.  Cauchen 
Aamot  foredrag  om  krigen  i  Østasien;  ogsaa  dette  foredrag  ledsaged 
af  fremvisning  af  lysbilleder. 

/  6ie  møde^  den  3die  april  1895,  holdt  dr.  Johan  Hjorth  for 
drag  om  hydrogra  fisk-biologiske  undersøgelser  over  norske  fiskerier. 

De  afholdte  foredrag  findes  gjengivet  i  aarbogen,  dels  i  udvid 
form,  dels  som  korte  referater;  desuden  har  aarbogen  erholdt  bidrag  ; 
hr.  W.  Coucheron-Aamot  og  af  selskabets  formand. 


I  anledning  den  af  revisionen  i  forrige  aars  sammensatte  møde  i 
bestyrelse  og  raad  tremsatte  henstillen  til  bestyrelsen  om  en  letten 
adgang  for  medlemmerne  til  selskabets  bogsamling,  har  sekretæren  urf 
arbeidet  en  katalog  over  samme,  der  medfølger  aarbogen,  ligesom  da 
er  anskaffet  et  større  bogskab  til  bibliothekets  opbevarelse.  Der  er 
desuden  udfærdiget  blanketter  til  udfyldning  omtrent  som  ved  univcra- 
tetsbibliotheket  og  ved  henvendelse  paa  den  geogr.  opmaaling  vil  der 
være  adgang  til  hjemlaan  af  selskabets  bøger  og  tidsskrifter  efter  de 
paa  blanketterne  opstillede  regler. 


I  afvigte  marts  maaned  indeholdt  aviserne  en  beretning  om,  at  en 
linjevogter  i  Tanen  i  Finmarken  skulde  have  seet  en  luftballon,  der  kom 
drivende    med   nordostlig  vind  og  bevægende  sig  i   retning   mod  fjeld- 
strækningen   syd   for  Laxefjorden.     Senere  saaes  ogsaa  gjentagende  en 
anden  ballon  drive  over  Kistrand   i  østlig  og  sydlig   retning.      Man  ]<t\' 
tcde  strax  paa,  at  de  kunde   skrive   sig  enten  fra  Nansen  eller  fra  eng- 
lænderen  Jackson,    der  overvintrede    paa   Frants  Josefs    land.     For  at 
vække  interessen  for  løsningen   af  dette   spørgsmaal,  lod  selskabets  for- 
mand   paa .  bestyrelsens    vegne    bekjendtgjøre,    at    det    geogr.   selskab 
udlovede   en   belønning  af  5(X)  kr.  til  den,  der  fandt  en  ballon,  udsendt 
af  nogen    af  disse   opdagelsesreisende.      Udrederen    af  den  Jacksonske 
expedition,  hr.   Harmsworth,   udlovede   ligeledes    50  pund   sterling,  om 
ballonen   viste  sig  at   være    udsendt    fra   Jackson.      Men   trods  ihærdig 
efterforskning,  hvorunder  bl.  a.  hr.  overretssagfører  O.  Lund  i  Hammer- 
fest ydede  selskabet  værdifuld  assistance,  lykkedes  det  dog  ikke  at  fea 


VII 


1  paalidelig    besked    om    de    mærkelige    »ballonsyner«.     Heller  ikke 
'  de   ved   Hs.  Excell.  generalkonsul  Tøttermans  forsorg  i  Finland  og 
nærmeste    russiske   guvernementer  udbredte   bekjendtgjørelser  ledet 
noget  resultat. 


Den  aarlige  generalforsamling  afholdtes   den    i6de  oktober  1895. 

Efterat  den  foran  meddelte  aarsberetning  var  oplæst,    skred   man 
det  i  lovenes  §  5  og  §  6  omhandlede  valg. 

Af  bestyrelsen  skulde  oberst  Haffner,  professor  Mohn  og  dr,  Reusck 
Ifgaa.  Formanden  oplæste  derhos  en  skrivelse  fra  generalkonsul  P,  Pe- 
rsen, hvori  denne  paa  grund  af  sygdom  bad  sig  fritagen  for  længere 
dt  bWve  staaende  som  viceformand  og  medlem  af  bestyrelsen.  For- 
nanden  mindede  i  den  anledning  om  generalkonsulens  ihærdige  og 
jpofrende  arbeide  for  selskabet  og  vilde  foreslaa,  at  der  blev  overbragt 
Itti  aftraadte  viceformand  selskabets  tak  for  den  tid,  han  havde  virket 
om  medlem  af  bestyrelsen,  hvortil  de  tilstedeværende  sluttede  sig  ved 
(t  reise  sig. 

Der  blev  altsaa  at  foretage  valg  paa  fire  bestyrelsesmedlemmer. 
Valgte  blev  de  tre  afgaaede  samt  grosserer  Th.  Fearnley,  der  tidligere 
far  medlem  af  raadet.  Foruden  de  valgte  havde  ogsaa  konsul  Axel 
Heiberg  og  professor  H.  Geelmuyden  en  del  stemmer. 

Af  raadet  udgik  professor  H.  Geelmuyden,  universitetsbibliothekar 
A.  C.  Drolsum,  professor  J.  H.  L.  Vogt,  jernbanedirektør  C.  Pihl,  in- 
geniør B.  Geelmuyden,  advokat  C.  H.  Schweigaard,  kommandørkaptein 
Thv.  Dannevig  og  professor  dr.  W.  C.  Brøgger,  hvilke  samtlige  gjen- 
valgtes.  Istedetfor  grosserer  Th.  Fearnley,  der  var  indvalgt  i  besty- 
relsen, valgtes  veidirektør  H.  H.  Krag  som  nyt  medlem  af  raadet. 
Desuden  havde  sogneprest  Andr.  Hansen  og  professor  R.  CoUett  enkelte 
stemmer. 

I  bestyrelsesmødet  den    19de   oktober  gjenvalgtes   oberst  Haffner 
til  selskabets  formand.     Til  viceformand  valgtes  professor  dr.  H.  Mohn, 


VIII 


Den  i6de  oktober  1895  afholdtes  sammensat  møde  af  bestyr< 
og  raad,  i  hvilke  i  henhold  til  lovenes  §  7  indstilling  over  det  forløl 
aars  regnskab  blev  decideret. 

Af  regnskabet  hidsættes  følgende : 

Ekstrakt 

af 

selskabets  kasseregnskab  for  1894 — 95. 


I 

2 

3 

4 

5 
6 


I. 


2. 

3- 
4- 
5. 


Indtægt. 

Saldo  fra  forrige  aarsregnskab 

Indbetalt  resterende  kontingent 

Salg  af  aarbogen 

Kontingent  for  369  aarlig  betalende  niedl.  å  4  kr. 
—            »     178       »                 —  å  2    » 

Renter  for  1894 ,     .     .     .     . 


kr. 


1032.00 
50.00 
84.00 

1476.00 

356.00 

45.73 


Summa     kr.   3043.73 


Udgift. 

Administrationsudgifter : 

a)  Avertissementer 

b)  Postporto,  skrivematcrialc  og  trykningsomkost- 
ninger      

c)  Udlæg  til  bud  og  ombringelse  af  aarbogen  .     . 

d)  Til  sekretær  og  kasserer 

Bogbinderløn 

Foredrag 

Lokale  og  belysning 

Aarbogen 


kr.      127.05 


87.04 

80.40 

200.00 

30.40 

242.00 

81.98 

1148.24 


6.     Balance,  indestaaende  i  kreditkassen 


kr.   1997-11 
»    1046.62 


Summa     kr.  3043.73 


L 


IX 


Det  norske  geografiske  selskabs  fonktionærer  i  894— 95. 


Bestyrelse: 

Serst   IV.  Haffner,  formand.  Professor  dr.    Y.  Nulsen, 

'olkonsul    P.    Petersen,    vice-     Dr.  H.  Reusch. 
formands  \   Professor  dr.   G.  Storm. 


'ofessor  dr.  H.  Mokn. 


Generalkonsul  Chr.  Christophersen. 


R  a.  o.  d 


//  Andvor  d,  konsul. 

xAxel  Årstal,  cand.  t/ieol. 

xH.  R,  Astrup,  statsraad. 

f.  Blytty  professor. 
\\\  C,  Brøgger,  dr.  professor, 
y.  L  Bull,  kapuin. 
N.  R.  Bull,  sekretær. 
Thv,  Dannevig,  komfnandør kaptein. 
Å.  C.  Drolsum,  univ.-bibliothekar. 
Ths.  FearnUy,  grosserer. 
Gerh.   Gade,  konsul. 
B,  Geelmuyden,  ingeniør. 


H.  Geelmuyden,  professor. 
Axel  Heiberg,  konsul. 
N.  Ihlen,  admiral, 

E,  T.  Kjerschow,  assessor. 
P,  Nissen,  oberstløitnant. 

F,  Næser,  gener altøitna^tt. 
C.  Pihl,  jernbanedirektør. 
O.  Rygh,  dr.  professor. 
L.  Schfnelck,  kemiker. 

C.  H.  Schweigaardy  advokat. 

A.  Steen,  cand.  real. 

y.  H.  L,    Vogt,  professor. 


Selcrctæir  €>fs  kasserer 

K.   O.  Bjørlykke,  cand,  real. 


Re^isorei*: 


y.  Andersen  Aars,  konsul. 


Thv.  Holtan,  kaptein. 


Fortegnelse 


over 


Det  norske  geograMe  selskabs  medlemmer  i  1894 — ^95. 


A.    Livsvarige  medlemmer. 


Christophersen,    Chr.,  generalkonsul. 

Dannevig,  Th.,  kommandørkaptein. 

Grøndahl,  C,  bogtrykker. 

Haffner,  W.,  oberst. 

Hals,  K.,  hofpianofabrikant. 

Heiberg,  Axel,  konsul. 

Holst,  M.  T.,  o.r.sagfører. 

Mohn,  H.,  professor. 

Nielsen,  Y.,  professor. 

Petersen,  Peter,  generalkonsul. 


Reusch,  H.,  dr.,  bestyrer  af  den  geol 

undersøgelse. 
Stang,  E.,  lagmand. 
Storm,  G.,  professor. 
Wedel-Jarlsberg,  Herman,  fhv.  pre- 

mierløitn.,  godseier  (Bogsiad  pr. 

Kristiania). 


14 


B.     Medlemmer,  som  betaler  aarlig  kontingent  å  4  kr. 


Aamot,  P.,  grosserer. 
Aamot,  W.  Coacheron,  marineløitn. 
Abildgaard,  kap  tein. 
Alexander,  Anton,  cand.  real. 
Alme,  Helge,  cand.  real. 
Andersen  Aars,  J.,  konsul. 
Andersen,  M.  S.,  grosserer. 
Anderssen,  Otto,  skolebestyrer. 
Andrén,  J.  E.,  grosserer. 
Andresen,  N.,  grosserer. 


Andresen,  Nic.  C,  cand.  jur. 
Andvord,  Eich.,  stadshauptmand. 
And  vor  d,  Rolf,  konsul. 
Arentz,  E.,  læge. 
Amtzen,  A  ,  bankchef. 
Årstal,  Axel,  cand.  theol. 
Arup,  frøken. 
Aschehoug,  T.,  cand.  jur. 
Astrup,  Eivind. 
Astrup,  H.,  stadshauptmand. 


XI 


Astrnp,  HenniDg,  arkitekt. 

Astrup,  H.  B.,  statsraad. 

Baarsrad,  Martin,  grosserer. 

Bade,  L.,  sekretær. 

Balchen,  Lauritz,  generalkonsul. 

Balchen,  Fru  institutbestyrer. 

Barth,  C.  W.,  marinemaler. 

Beck,  A.  O.  A.,  kopist. 

Beer,  J.  H.,  kgl.  fuldmægtig. 

BendixeD,  Alfred,  advokat. 

BeDtzoD,  F.,  apotheker. 

Berg,  Olaf,  skolebestyrer. 

Berg,  fru  værkseier. 

Bergslien,  K.,  kunstmaler. 

Berner,  statsraad. 

Bigler,  Hj.,  boghandler. 

Bertheau,  frk.  Therese. 

Birch,  Carl,  skolebestyrer. 

Birch-Reichenvald,  P.,  borgermester. 

Bjercke,  Alf,  kjøbmand. 

Bjerknes,  professorinde. 

Bjnrstedt,  A.,  ritmester. 

Bjørlykke,  K.  O.,  skolebestyrer. 

Bjørn,  statsadvokat. 

Bjørnson,  B.,  sceneinstruktør. 

Bjørnson,  P.,  bureauchef. 

Blackstad,  frk.  Mathilde. 

Blom,  C.  P.,  grosserer. 

Blytt,  A.,  professor. 

Borrebæk,  Joh.    Henr.,   o.r.sagfører. 

Boschen,  frøken. 

Broch,  oberstinde. 

Brøgger,  W.  C,  professor, 

Brøgger,  frk.  T. 

Bach,  H.,  cand.  philos. 

Bugge,  telegrafinspektør. 


Bugge,  F.  W..  biskop. 

BuU,  Edvard,  dr.  med. 

BuU,  J.  L.,  kaptein. 

Bull,  N.  R.,  sekretær. 

Bull,  S.,  kaptein. 

Bull,  Th.  A.,  farmaceut. 

Burchardt,  kaptein. 

Burchardt,  J.  M.,  kgl.  fuldm. 

Butenschøn,   N.   A.   Andr.,   general- 

Buvig,  H.  L.,  fiskeriinspektør. 

konsul. 
Biilow-Hansen,  doktor. 
Bødtker,  C.  J.  F.,  kaptein. 
Bøgh,  VoUert  H.,  læge. 
Cappelen,  frk.  Augusta. 
Cappelen,  frk.  Aagot. 
Christiansen,  Georg. 
Christophersen,  And.,  agent. 
Collett,  A.,  ekspeditionssekretær. 
Collett,  R.,  professor. 
Conradi,  frk.  Louise. 
Dahl,  frk.  N. 
Dahl,  frk.  Alla. 
Dahl,  Ove,  cand  mag. 
Dahll,  Jørgen,  ingeniør. 
Damm,  Carl,  amanuensis. 
Delgobe,  Ch.,  ingeniør. 
DethlofF,  Henr.,  handelsfuldmægtig. 
Dick,  C.  J.  A. 
Dietrichson  L.,  professor. 
Dop,  Fr.,  advokat. 
Drolsum,  A.  C.  univ.-bibliothekar. 
Dybwad,  Bertram,  boghandler. 
Dybwad,  Jakob,  boghandler. 
Ebbell,  M.,  kgl.  fuldmægtig. 
Ebbesen,  J.  K.  B.,  kaptein. 


XII 


Eckhoff,  kaptein. 
Egeberg,  K.  A.,  stabsfanejunker. 
Egeberg,  Th.,  livmedikus. 
Eger,  frk.  Nora. 
Eger,  L.,  ingeniør. 
Ellingsen,  Th.,  grosserer. 
Eriksen,  E.,  bankfuldmægtig. 
Eriksen,  E.  A.,  kaptein. 
Falck,  Rudolf,  o.r.sagfører. 
Falsen,  O.,  cand.  philos. 
Faye,  L.,  overlæge. 
Feamley,  Ths.,  grosserer. 
Feamley,  Thomas,  direktør. 
Fischer,  A.,  sorenskriver. 
Fischer,  C.  E.,  cand.  mag. 
Fleischer,  told  inspektør. 
Fredericksen,  F.,  direktør. 
Fridtz,  R.,  amanuensis. 
Friele,  D.  H.,  kgl.  fuldmægtig. 
Frølich,  Th.,  første  hofmarskalk. 
Furu,  O.  A.,  amtmand. 
Gade,  Gerh.,  konsul. 
Gedde,  J.  Kleist,  fabrikeier. 
Gedde,  W.,  kavaleriløitnant. 
Geelmuyden,  B.,  ingeniør. 
Geelmuyden,  H.,  professor. 
Getz,  direkt<3r. 

Gløersen,  F.,  kgl.  fuldmægtig. 
Gjertsen,  Fr.,  skolebestyrer. 
Grette,  Kr.,  cand.  real. 
Grimsgaard,  Kr.,  boghandler. 
Grønn,  J.  M.,  overlæge. 
Grønneberg,  J.  F.,  kunsthandler. 
Grønvold,    A.,    ekspeditionssekretær. 
Haagensen,  Bernh.,  urmager. 
Haanshus,  J.,  apotheker. 


Hafifner-Jenssen,  frk.  H. 
HafPner,  Einar,  cand.  real. 
Haffner,  Wilhelm,  boghandler. 
Hald,  J.  K.,  direktør. 
Hall,  Chr.,  stiftsprovst. 
Halvorsen,  O.  A.,  grosserer. 
Hammer,  K.  V.,  journalist. 
Hammond.  Th.,  børskommissær. 
Hansen,  Andr.,  sogneprest. 
Hansen,  Andr.  M.,  dr.  phil. 
Hansen,  C.  M.,  advokat. 
Hansen,  frk.  Elisabeth. 
Hansen,  Eyvind,  cand.  jur. 
Hansen,  H.,  institutbestyrer. 
Hansen,  H.  V.,  bankkasserer. 
Hansen,  K.,  generalmajor. 
Hansen,  S.,  skibsreder. 
Hansen,  Th.,  direktør. 
Heam,  miss  Ethel. 
Heftj^e,  Th.,  kaptein. 
Helliesen,  H.,  toldskriver. 
Henrichsen,  S.,  overlærer. 
Hesselberg,  Iver,  cand.  real. 
Hesselberg,  K.,  cand.  jur. 
Heyerdahl,  A.,  grosserer. 
Heyerdahl,  frk.  J. 
Heyerdahl,  N.  A.,  grosserer. 
Heyerdahl,  P.  M.,  ingeniør. 
Hild  rum,  E. 
Hiorth,  Wilh.,  læge. 
Hjorthøy,  H.,  o.r.sagfører. 
Hoel,  Klaus,  cand.  jur. 
Holmboe,  O.,  overtoldkontrollør. 
Holst,  Elling,  dr.  overlærer. 
Holst,  L.,  redaktør. 
Holt,  kap  tein. 


XIII 


Eoltan,  Thv.,  kaptein. 
Hoher,  Einar. 

Boker,  fru  direktør  Wilh. 
Bomao,  H.,  advokat, 
lopstock,  J.,  læge. 
^OFD,  H.  T.,  kjøbmand. 
Housken,  0.  Smith,  tandlæge 
Bovelsrad,  J. 

Bvistendahl,  W.,  grosserer. 
Bvoslef,  frk.  Helga. 
Hvoslef,  H.  H.,  apotheker. 
Ihlen,  X.,  admiral. 
Trgens,  J.  A.,  overlæge. 
Irpos,  Kr.,  cand.  real. 
Isschsen,  G.  A.,  cand.  philos.,  bog- 
holder. 
Jacobsen,  Harald,  cand.  jur. 
Jensen,  L.  O.,  skolebestyrer. 
Johannesen,  A.  T.,  professor. 
Johannson,  J.,  generalkonsul. 
'Jørgensen,  A.,  kjøbmand. 
J^rstad,  frk.  M. 
Jfrstad,  C,  ritmester. 
JiTstad,  E.  H.,  major. 
Kaalaas,  B.,  cand.  real. 
Kamstrup,  fru  Helga. 
Keyser,  C,  skolebestyrer. 
Eernlf,  R.,  general løitn an t. 
Hdal,  B.,  statsraad. 
Kielland,  fru  W. 
Kjelsen,  Th.,  o.r.sagfører. 
Kai,  A.  N.,  direktør. 
Kjerboe,  stabsfanejunker. 
Kjerschow.  E,  T.,  assessor. 
Hem,  P.  N.,  civilingeniør. 
^enberg,  T.  O.,  oberstløitnant. 


Elingenberg,  H.  O.,  advokat. 

E^louman,  Gerh. 

Klæboe,  H.  B.,  prest. 

Knudsen,  Klaus,  fotograf. 

Knudsen,  Ditlef,  ingeniør. 

Kolderup,  Carl,  cand.  real. 

Koren,  bureauchef. 

KrafFt,  Carl,  cand.  philos. 

Krag,  H.  H.,  veidirektør. 

Krog,  F.  A.,  o.r.sagfører. 

Krogh,  Carl,  grosserer. 

Krohn,  W.,  oberstløitnant. 

Lambrechts,  M.,  høiesteretsjustitiarius. 

Lambrechts,  Th.,  boghandler. 

Lampe,  H.  J.,  pastor. 

Lampe,  frk.  Drude. 

Langberg,  frøken. 

Lerche,  frk.  Marie. 

Lie,  frk.  Laura. 

Lind,  Andr.,  grosserer. 

Lous,  K.  H.,  advokat. 

Lumholtz,  L.,  advokat. 

Lunde,  kaptein. 

Lyche,  C,  læge. 

Lyche,  Henr.,  cand.  theol. 

Løken,  Johan,  grosserer. 

Maartmann,  frk.  Nina. 

Malthe,  A.,  læge. 

Mathiesen,  institutbestyrer. 

Maurer,  A.,  ritmester. 

Maurer,  frk.,  skolebestyrerinde. 

Melhus,  frk.  Effi. 

Moestue,  Ludvig,  grosserer. 

Moestue,  Thv.,  grosserer. 

Mohn,  Henrik  E.,  ingeniør. 

Morell,  Andr.,  godseier. 


XIV 


Motzfeldt,  Axel,  kaptein. 
Motzfeldt,  Ernst)  statsraad. 
Muller,  S.,  marinekaptein. 
Møller,  frk,,  Sofie,  lærerinde. 
Møller,  frk.  Lovise. 
Nansen,  A.,  advokat. 
Nansen,  Fridtjof,  dr.  philos. 
Nergaard,  K.,  handelsfuldmægtig. 
Nickeisen,  N.,  prest. 
Nickeisen,  marineløitnant. 
Nilsen,  Ingar,  advokat. 
Nissen,  E.,  ingeniør. 
Nissen,  P.,  oberstløitnant. 
Nissen,  frk.  Stine. 
Normann,  J.  F.,  kaptein. 
Nygaard,  W.,  boghandler. 
Nyquist,  J.,  premierløitnant. 
Nysom,  H.,  statsraad. 
Nærup,  A.,  overlærer. 
Næser,  F.,  generaUøitnant. 
OUendorff,  frk.  Mimi. 
Olsen,  Harald,  arkitekt. 
Olsen,  M.,  snedkermester. 
Ording,  J.,  premierløitnant. 
Overwien,  Teod. 
Pannewitz.  K.,  enkefru. 
Parmann,  G.  K.  Johs.,  boghandler. 
Parr,  Frk. 

Pauss,  B.,  skolebestyrer. 
Pedersen,  N.,  ekspeditør. 
Petersen,  A.  C ,  grosserer. 
Pettersen,  Hj.,  amanuensis. 
Pihl,  C,  jernbanedirektør. 
Pihl,  Carl  J.,  agent. 
Prestrud,  O.,  lærer. 
Qvisling,  N.  A.,  læge. 


Reinhardt,  frk.  A. 
Bieck,  O.,  kom,-kaptein. 
Biis,  frk.  Fanny. 
Ring,  D.  W.,  kaptein. 
Ring,  L.,  korpslæge. 
Ringi,  M.,  skolebestyrer. 
Ringnes,  E,  fabrikeier. 
Rink,  fru  Signe. 
Rosenberg,  Axel,  agent. 
Rustad.  F.,  kammerherre. 
Rygh,  O.,  professor. 
Rye,  premierløitnant. 
Rømer,  H.,  pastor. 
Røyem,  C,  feierinspektør. 
Sagen,  K ,  stabsfanejunker. 
Sandberg,  E.,  cand.  theol. 
Sars,  G.  O.,  professor. 
Saxlund,  E.,  advokat. 
Schaanning,  P.,  ingeniør. 
Schartum   Schwensen,  grubedirektør. 
Scheel,  J.  H.,  ingeniør. 
Scheen,  J.,  forstmester. 
Schetelig,  H.  F.,  skibsreder. 
Schibsted,  A.,  redaktør. 
Schilling,  F.,  bygmester. 
Schiøtt,  P.  O.,  professor. 
Schiøtz,  O.  E.,  professor. 
Schjøth,  Hans,  overlærer. 
Schjdth,  frk.  Thora. 
Schlytter,  Carsten,  kammerherre. 
Schmelck,  L.,  kemiker. 
Schou,  frøken. 
Schou,  frk.  EU. 
Schram,  Jacob,  grosserer. 
Schweigaard,  C.  H.,  advokat 
Schweigaard,  Fr.,  grosserer. 


XV 


;hønberg,  &k.  Wilhelmine. 
idstad,  Olav,  skolebestyrer. 
Bndiog-Larsen,  Alfr.,  brigadeauditør. 
(inding-Larsen,  F.,  premierløitnant. 
mer,  Einar,  dr.  philos.,  apoiheker. 
(kamarken,  Ghistav,  student. 

Lttam,  O.  J.,  cand.  mag. 
Skøjen,  O.,  tandlæge, 
imith,  Einar,  arkitekt. 
Smith,  frk.  Thora  E.,  lærerinde, 
jlem,  Jobs.,  kaptein. 
^toen,  A.,  cand.  real. 
I&teen,  Cbr.,  grosserer. 
Steen,  Joh.,  grosserer. 
rSteeDstmp,  frk.  H. 
[Stønner,  F.,  ingeniør. 
>tørmer,  J.  L.,  apotheker. 
londt,  Michael,  cand.  mag. 
Swensen,  D.,  fabrikeier. 
(rensen,  frk. 
trensen,  fru. 
^Tangevald,  L.  A.,  grosserer. 
Taranger,  A.,  univ. -stipendiat. 
Ton  Tangen,  Herm. 
Trap-Meyer,  arkitekt. 
Thesen,  J.,  Isage. 
Tbome,  statsraad. 
Thune-Larsen,  A.,  grosserer. 
Tobiesen,  Henr.,  bureauchef, 
lodsen,  Jacob  A. 
Torp,  Alf,  professor. 


Torkildsen,  T.  Kielland. 

Treschow,  F.  W.,  f.  hoQægermester. 

Tviberg,  P.,  bankrevisor. 

Tølche,  Albert  E.,  korrespondent. 

Tøtterman,  Alb.,  generalkonsul. 

Uchermann,  V.,  professor. 

Unger,  C,  advokat. 

Vartdal,  N.,  cand.  mag. 

Vedeler,  B.  C,  dr.  med. 

Vibe,  J.,  cand.  jur. 

Vogt,  J.  H.  L.,  professor. 

Vogt,  N.,  redaktør. 

Vold,  J.  Mourly,  professor. 

Webjømsen,  Christian,  kjøbmand. 

Ween,  M.  A.,  stabsfanejunker. 

Welhaven,  H.,  arkitekt. 

Wennevold,  O.,  fuldmægtig. 

Wessel-Berg,  H.  A.,  telegrafbestyrer. 

Wetlesen,  frk.  Marie. 

Wille,  A.,  læge. 

Willms,  A.,  sekretær. 

Willumsen,  kjøbmand. 

Winge,  Chr.  S.,  agent. 

With,  Carl,  generalløitnant. 

With,  Johannes  N.,  grosserer. 

Wright,  Just,  konsul. 

Ødegaard,  K.  V.,  kaptein. 

Øvergaard,  A.,  generalmajor. 

Øyen,  P.  A.,  stud.  real. 


367 


XVI 


c.     Medlemmer,  der  tilhører  andre  medlemmers  husstand. 


Aamot,  fru  grosserer. 

Abildgaard,  fru  kaptein. 

Anderssen,  fru  skolebestyrer. 

Andersen,  frk.  Valborg. 

Andresen,  fru  grosserer  N. 

Arbo,  fru  maler. 

Arentz,  fru  Emilie. 

Arentz,  frk.  Magnella. 

Amtzen,  frk.  Gunda. 

Aschehoug,  fim  C. 

Astrup,  statsraadinde. 

Astrup,  frk.  Augusta. 

Baarsrud,  fru  Petra. 

Baarsrud,  frk.  Anna. 

Balchen,  frk.  Mimi. 

Balchen,  student. 

Barth,  fru. 

Berg,  fru  Christine. 

Berg,  frk.  Gabrielle,  lærerinde. 

Birch-Reichenwald,  fru  borgermester. 

Bjurstedt,  fim  ritmester. 

Bjurstedt,  frk.  Kirsten. 

Borrebæk,  fru. 

Broch,  Ole  Jacob,  kadet. 

Broch,  frk.  Christine. 

Brøgger,  professorinde. 

Bull,  Edvard. 

Bull,  Johan  Peter. 

Bull,  fru  kaptein  S. 

Bull,  fru  Fanny. 

Bull,  fru  dr.  med.  Edvard. 

Bugge,  fru  telegrafinspektør. 


Burchardt,  fru  kaptein. 

Butenschon,  fim  Hanna. 

Bødtker,  fim  kaptein. 

Christiansen,  fru. 

Christophersen,  fi:m  Sophie. 

Christophersen,  fim  generalkonsul. 

CoUett,  fru  A. 

CoUett,  amtmandinde. 

Dahll,  fru  Ginni. 

Delgobe,  Henri. 

Dick,  fru  A. 

Domaas,  fru  Kitty,  f.  Ringnes. 

Duborgh,  fru  Anna. 

Duborgh,  fru  Caroline. 

Dybwad,  fru  Elisabeth. 

Ebbesen,  fru. 

Eger,  frk.  Agnes. 

Eriksen,  frk.  Elise. 

Falck,  frk.  Margit. 

Fischer,  Einar. 

Fischer,  Sverre. 

Fleischer,  fru  toldinspektør. 

Fougner,  frøken. 

Furu,  fru  amtmand. 

Gade,  fru  konsul. 

Geelmuyden,  fru  Benedicte. 

Getz,  fru  direktør. 

Gjertsen,  fru  skolebestyrer. 

Gløersen,  fru. 

Grønn,  fim  overlæge. 

Grøndahl,  frk.  Margrethe. 

Haffner,  frk.  Helga. 


xvn 


Haffaer,  oberstinde. 
BafiBaer,  M.  S.,  kadet. 
iHaffiier,  W.   W.,  student. 
iHall,  fim  stiftsprovst. 
Hald,  firu  direktør. 
Hånden,  fru  sogneprest  Andr. 
!  Hansen,  firu  Agda. 
Hansen,  fru  o.r.sagf.  E.  G. 
Hammer,  firu  Valborg. 
iHeftye,  fru. 
Helliesen,  frk.  Anna. 
Henrichsen,  fru. 
Heyerdahl,  fru  Clara. 

Heyerdahl,  firk.  E. 

Holmboe,  fim  konsul. 
Holmboe,  fi'øken. 

Heman,  Chr.,  ingeniør. 

Homan,  W.,  stud.  polyt. 

Horn,  frk. 

Johannesen,  fru  professor. 

Johannson,  Hartvig. 

Jørgensen,  frk.  Anna. 

Jørgensen,  fi:-k.  Marie. 

Jørgensen,  N. 

Jørgensen,  frk.  Sigrid. 

Jørstad,  frk.  Sophie. 

Jørstad,  firu  ritmester. 

Kaalaas,  fim. 

Kiær,  fru  Edle. 
•  Kjerschow,  fi"u. 

Kjerschow,  fi"k.  Mariane. 

Kierulf,  fi-k.  A. 

Kierulf,  fi-k.  Ida. 

Klouman,  fru  Alette. 

Knudsen,  fim  Oluffa. 

Kopaland,  fru  E. 


Koren,  fru  bureauchef. 
Krafft,  fru  E. 
Thoresen-Krog,  fru  Cecilie. 
Krog,  frk.  Gina. 
Krogh,  fru  Mathilde. 
Lambrechts,  fru  Miska. 
Lange,  Kr.,  cand.  mag. 
Lumholtz,  fru  advokat. 
Lunde,  Herman. 
Løken,  Alfred. 
Maurer,  fru  Natalie. 
Maurer,  fru  ritmester. 
Mohn,  fru  Alvilde. 
Mohn,  fru  professor. 
Mohn,  frk.  Louise. 
Morell,  fru  godseier  Andr. 
Motzfeldt,  fru  kaptein. 
Myhre,  frk.  Magdalene. 
Myhre,  frk.  Mathilde. 
Muller,  fru  kaptein  S. 
Møller,  frk.  Bolette. 
Sars-Nansen,  fru  Eva. 
Nielsen,  fru  Karen. 
Nielsen,  Carsten  Tank. 
Nilsen,  fru  advokat. 
Nissen,  Hartvig. 
Nissen,  Jacob. 
Nissen,  fru  Henriette. 
Nygaard,  fru  W. 
Nærup,  fru  overlærer. 
Overwien,  fru  Hanna. 
Petersen,  fru  Lovise. 
Pettersen,  frk.  R. 
Pihl,  fru  Ellie. 
Reusch,  fru  dr. 
Reusch,  frk.  Kristine. 


XVI 


c.     Medlemmer,  der  tilhører  andre  medlemmers  husstand. 


Aamot,  fru  grosserer. 

Abildgaard,  fru  kaptein. 

Anderssen,  fru  skolebestyrer. 

AnderseD,  frk.  Valborg. 

Andresen,  fru  grosserer  N. 

Arbo,  fru  maler. 

Arentz,  fru  Emilie. 

Arentz,  frk.  Magnella. 

Amtzen,  frk.  Gunda. 

Aschehoug,  fru  C. 

Astrup,  statsraadinde. 

Astrup,  frk.  Augusta. 

Baarsrud,  fru  Petra. 

Baarsnid,  frk.  Anna. 

Balchen,  frk.  Mimi. 

Balchen,  student. 

Barth,  fru. 

Berg,  fru  Christine. 

Berg,  frk.  Gabrielle,  lærerinde. 

Birch-Reichenwald,  fru  borgermester. 

Bjurstedt,  fru  ritmester. 

Bjurstedt,  frk.  Kirsten. 

Borrebæk,  fru. 

Broch,  Ole  Jacob,  kadet. 

Broch,  frk.  Christine. 

Brøgger,  professorinde. 

Bull,  Edvard. 

Bull,  Johan  Peter. 

Bull,  fru  kaptein  S. 

Bull,  fru  Fanny. 

Bull,  fru  dr.  med.  Edvard. 

Bugge,  fru  telegrafinspektør. 


Burchardt,  fru  kaptein. 

Butenschon,  ftii  Hanna. 

Bødtker,  fru  kaptein. 

Christiansen,  fru. 

Christophersen,  fru  Sophie. 

Christophersen,  fru  generalkonsul. 

Collett,  fru  A. 

CoUett,  amtmandinde. 

Dahll,  fru  Ginni. 

Delgobe,  Henri. 

Dick,  fru  A. 

Domaas,  fru  Kitty,  f.  Ringnes. 

Duborgh,  fru  Anna. 

Duborgh,  fru  Caroline. 

Dybwad,  fru  Elisabeth. 

Ebbesen,  fru. 

Eger,  frk.  Agnes. 

Eriksen,  frk.  Elise. 

Falck,  frk.  Margit. 

Fischer,  Einar. 

Fischer,  Sverre. 

Fleischer,  fru  toldinspektør. 

Fougner,  frøken. 

Furu,  fru  amtmand. 

Gade,  fru  konsul. 

Geelmuyden,  fru  Benedicte. 

Getz,  fru  direktør. 

Gjertsen,  fru  skolebestyrer. 

Gløersen,  fru. 

Grønn,  fru  overlæge. 

Grøndahl,  frk.  Margrethe. 

HafFner,  frk.  Helga. 


xvn 


Hafiner,  oberstinde. 

Haffiier,  M.  8.,  kadet. 

Hafiiier,  W.  W.,  student. 

Hall,  fru  stiftsprovst. 

Hald,  fru  direktør. 

Hansen,  fru  sogneprest  Andr. 

Hansen,  fru  Agda. 

Hansen,  fru  o.r.sagf.  E.  G. 

Hammer,  frn  Valborg. 

Heitye,  fin. 

Helliesen,  frk.  Anna. 

Henrichsen,  fru. 

Heyerdahl,  fr-u  Clara. 

Heverdahl,  fi-k.  E. 

Holmboe,  frn  konsul. 

Holmboe,  frøken. 

Homan,  Chr.,  ingeniør. 

Homan,  W.,  stud.  polyt. 

Horn,  frk. 

Johannesen,  fi-u  professor. 

Johannsen,  Hartvig. 

Jørgensen,  frk.  Anna. 

Jørgensen,  frk.  Marie. 

Jørgensen,  N. 

Jørgensen,  frk.  Sigrid. 

Jørstad,  frk.  Sophie. 

Jørstad,  fru  ritmester. 

Kaalaas,  fru. 

Kiær,  fru  Edle. 

Kjerschow,  fru. 

Kjerschow,  frk.  Mariane. 

Eeralf,  frk.  A. 

Eerulf,  frk.  Ida. 

Honman,  fin  Alette. 

iBudsen,  fin  Oluffa. 

Kopsland,  fru  E. 


Koren,  fru  bureauchef. 
KraflFt,  fru  E. 
Thoresen-Krog,  fru  Cecilie. 
Krog,  frk.  Gina. 
Krogh,  fru  Mathilde. 
Lambrechts,  fru  Miska. 
Lange,  ELr.,  cand.  mag. 
Lumholtz,  fru  advokat. 
Lunde,  Herman. 
Løken,  Alfred. 
Maurer,  fru  Natalie. 
Maurer,  fin  ritmester. 
Mohn,  fru  Alvilde. 
Mohn,  fru  professor. 
Mohn,  frk.  Louise. 
Morell,  fru  godseier  Andr. 
Motzfeldt,  fru  kaptein. 
Myhre,  frk.  Magdalene. 
Myhre,  frk.  Mathilde. 
Muller,  fru  kaptein  S. 
Møller,  frk.  Bolette. 
Sars-Nansen,  fru  Eva. 
Nielsen,  fru  Karen. 
Nielsen,  Carsten  Tank. 
Nilsen,  fru  advokat. 
Nissen,  Hartvig. 
Nissen,  Jacob. 
Nissen,  fru  Henriette. 
Nygaard,  fru  W. 
Nærup,  fru  overlærer. 
OverT^den,  fru  Hanna. 
Petersen,  fru  Lovise. 
Pettersen,  frk.  R. 
Pihl,  fru  ElUe. 
Reuscli,  fru  dr. 
Reusch,  frk.  Kristine. 


XX 


Paris.     Société  de  Geographie. 

Société  de  Geographie  commerciale  de  Paris. 

Librairie  Hachette  &  O^. 
Philadelphia.     The  Geographical  Club. 
Rom.     Societa  geographica  Italiana. 

San  Francisco.     The  Geographical  Society  of  the  Pacific. 
St.  Petersburg.     Det  keiserl.  russiske  geografiske  Selskab. 
Stockholm.     Svenska  Sellskapet  for  Antropologi  och  Geog^rafi. 

Geologiska  foreningen. 
Svenska  turistforeningen. 
Trondhjem.    Det  kgl.  norske  videnskabers  selskab. 
Upsala.     Det  geologiske  institut. 
Universitetsbibliotheket. 
Washington.     Smithsonian  Institution. 
Wien.     K.  k.  geographische  Gesellschaft  in  Wien. 

Verein  der  Geographen  an  der  Universitet. 

K.  u.  k.  naturhistorisches  Hof-Museum. 
Winnipeg.     The  Historical  and  Scientific  Society  of  Manitoba. 


Desuden  sendes  aarbogen  til  følgende  institutioner  og  tidsskrifter 

Bergen.     Naturen. 

Braunschweig.     Globus. 

Goiha.     Petermann's  Mitteilungen. 

Geographisches  Jahrbuch. 
Kristiania.     Kristiania  arbeiderakademie. 

Den  høiere  landbrugsskole  i  Aas. 
Stuttgart,     Das  Ausland. 
Wien.     Deutsche  Rundschau. 

Geographische  Jahrbiicher. 


Selskabets  bibliothek   er   forøget  med   følgende   bøger  og  karter, 
der  er  indkomne  som  gave  fra  forfatterne: 

W.  Coucheron-Aamot.  Gjennem  de  Gules  land  og  krigen  i  Ost- 
asien.    P.  T.  Mallings  boghandels  forlag. 

Eivind  Astrup.     Blandt  Nordpolens  naboer.     H.  Aschehoug  &  Co.s 

forlag. 

Le  lieut^'colonel  P-L.   Monteil.     De  Saint-Louis  A  Tripoli.     Par  le 

Lag  Tchad. 

Kaptein  Leonard  Kristensen.      Map   of  »Antarctic«s  track  to   Vic- 

toriaiand,   1 894 — 95 . 

■ ^>*-»4^f 


Gand.  real.  H.  H.  Ålme: 
Om  Spitsbergen  og  den  Wsllmanske  polarekspedition. 

Foredrag  den  24de  oktober  1894. 

(Hertil  pi.  i). 


Spitsbergen.     Der  er  vel  intet  sted  i  de  arktiske  egne,  der  i  saa 
bng   tid   har   været  kjendt  og  regelmæssig  trafikeret  som  Spitsbergen. 
Denne   øgruppe,   der  ligger  mellem   76®  30'  og   80®  50'  N.  B.,  blev  i 
1596   opdaget    af  de   bekjendte   hollandske  skippere   van  der  Rijp   og 
WUlem  BarentSy  hvoraf  den  sidste  allerede  før  havde  gjort  sig  bemerket 
ved  i  to  foregaaende  aar  at  have  ledet  ekspeditioner  til  Nowaja  Semlja, 
hvorved  kjendskaben  til  disse  øer  blev  betydelig  udvidet.     Paa  sin  reise 
i  1596  var  det  Barents'  hensigt  at  gaa  nordover  fra  Norge  for  at  finde 
en  vei   til  Indien  gjennem    det  saakaldte    »aabne  polarhav«,   som   man 
paa  den  tid  og  forresten  helt  ned    til    vore   dage   antog  maatte  findes, 
naar  man  kom  tilstrækkelig  langt  mod   nord.     Det  lykkedes  ham  imid- 
lertid ikke,  og  heller  ikke  senere   har  man  tiltrods  for  de  talrige  ekspe- 
ditioner   fundet  holdbare  beviser  for,  at  et  saadant  eksisterer.     Derimod 
gjorde  han  andre  opdagelser   af  stor  betydning,    idet  han  for  det  første 
P^2i  74  ®  30'  N.  B.  opdagede  Båren  Eiland,  og  efter  nogle  dages  seiling 
nordover  fra  denne   kom   han  til   en   stor  øgruppe,  som  han  paa  grund 
af  fjeldformationerne   kaldte   Spitsbergen.     Han   naadde   op   til  80°  11' 
ad  Spitsbergens    vestside,   hvor  han  imidlertid  blev   stanset  af  isen   og 
maatte   styre   sydover   igjen.     Dette  blev   forresten   Barents'   sidste  tur, 
^det  han  i  juli  maaned  skiltes  fra  sin  kamerat  van  der  Rijp  for  fra  Båren 
Eiland  at  drage  østover  mod  Nowaja  Semlja  igjen,  hvor  han  forliste  og 
ud  paa  næste  vaar  bukkede   under   for   den   arktiske   vinters  strenghed. 


De  fleste  af  hans  fæller  naaede  i  de  ved  forliset  reddede  baadij 
ned  til  Kolahalvøen,  hvor  de  blev  optagne  af  et  hollandsk  skib. 

Barents'  vinterkvarter  blev  i  1871  gjenfundet  af  den  norske  ishavsi 
skipper  Carlsen,  og  stedet  er  senere  gjentagne  gange  blit  besøgt  a^ 
fangstmænd.  i 

Medens  Barents'  reise,  som  nævnt,  tilsigtede  at  finde  nordost^ 
passagen,  fik  man  snart  andre  grunde  for  at  reise  til  disse  egne.  Da 
Hudson  nemlig  i  1607  foretog  en  reise  til  Spitsbergen,  opdagede  hai^ 
at  der  paa  dette  tilsyneladende  absolut  ubeboelige  sted  fandtes  eoi 
uanet  rigdom  paa  sæl,  hvalros,  hval  og  udmerkede  pelsdyr,  og  da 
kundskaben  herom  naaede  Europa,  begyndte,  hvad  man  kan  kalde,; 
Spitsbergens  gyldne  tid.  Englændere  og  hollændere  sendte  hele  fiotiller 
af  fangstfartøier  opover  mod  »Nordens  guldmine«,  som  en  forfatter  fia, 
den  tid  kalder  Spitsbergen,  og  alle  gjorde  rig  fangst.  Ikke  sjelden  kom 
det  til  haandgribeligheder    mellem    de    to    nationer,    og  snart   blev  far-, 

I 

tøieme  stadig  ledsagede  af  et  eller  flere  krigsskibe  for  at  oprethold^j 
ordenen.  Det  geografiske  kjendskab  til  Spitsbergen  var  endnu  megefe 
ringe,  hvilket  bl.  a.  fremgaar  deraf,  at  Danmark  i  161 5  sendte  to  krigsn 
skibe  derop  for  at  kræve  tribut,  da  som  det  hed  Spitsbergen  var  et 
del  af  Grønland,  og  Grønland  tilhørte  Danmark.  Imidlertid  var  øst^ 
siden  af  det  egentlige  hovedland  i  161 1  blit  undersøgt  af  den  engelske? 
kaptein  Thotnas  Edge,  der  trængte  ind  i  det  inderste  af  den  nuværende 
Storfjord,  af  hollænderne  kaldet  Wybe  Jans  Water,  og  han  fandl 
denne  paa  østsiden  begrænset  af  to  større  øer,  som  blev  kaldt  Edgc- 
Eiland  og  Barents  Eiland.  Desuden  bragte  han  paa  det  rene,  at  defi 
i  nordøst  for  det  egentlige  Spitsbergen  laa  en  0,  der  var  fuldstænd^ 
adskilt  fra  hovedlandet  ved  et  stræde,  som  hollænderne  senere  døbte  < 
Hinlopen  stræde.  Man  havde  nemlig  hidtil  kun  anseet  Hinlopen  for  en 
bugt.  Denne  nysnævnte  0  kaldes  paa  grund  af  sin  beliggenhed  Nord- 
ostland, medens  den  søndenfor  liggende  hovedø  kaldes  Vest- Spitsbergen 
eller  blot  Spitsbergen. 

I  begyndelsen  af  det  17de  aarhundrede  gjorde  man  overhodetj 
mange  vigtige  opdagelser  heroppe ;  men  da  opdagerne  i  regelen  var  j 
fangstfolk,  af  hvem  man  ikke  kan  vente  stor  nøiagtighed  med  hens>Ti  til  i 
stedsbestemmelser,  har  man  været  meget  i  vildrede  om,  hvilke  man  i  i 
denne  tid  kjendte    af  de   til   Spitsbergen   hørende  øer.     Saaledes  antar 


Ban,  at  den  førnævnte  Edge  under  en  reise  til  den  ø,  som  bærer  hans 
Bvn,  østenfor  denne  opdagede  en  landstrækning,  som  blev  kaldt  Wyche- 
and,  og  dette  navn  figurerede  ogsaa  i  lang  tid  paa  karter  over  Spits- 
je^en.  Da  det  imidlertid  i  lange  tider  ikke  lykkedes  nogen  at  faa  se 
let  paany,  blev  det  udslettet. 

Fangsten  tog  stadig  opsving  under  vedvarende  rivninger  mellem 
Idlændere  og  engelskmænd,  af  hvilke  de  sidste  dog  lidt  efter  lidt  trak 
Bg  ud  af  konkurrencen,  og  snart  var  de  første  eneherrer.  Det  store 
idb)tte,  hollænderne  havde  af  Spitsbergen  i  denne  tid,  gjorde  det  nød- 
rendigt  for  dem  paa  selve  fangststedet  at  oprette  faktorier  og  tran- 
bcaenderier,  hvorved  de  kunde  føre  fangsten  hjem  i  en  mere  forædlet 
form.  Det  gjaldt  derfor  bare  at  finde  et  bekvemt  sted  for  et  saadant 
anlæg,  og  man  bestemte  sig  da  for  Amsterdamøen,  der  ligger  paa 
Spitsbei^ens  vestligste  pynt  og  som  baade  ved  sin  beliggenhed  og  sit 
udseende  egnede  sig  bra  for  bebyggelse.  Denne  ø  blev  derved  lige- 
som det  centrale  sted  for  omsætningen  paa  Spitsbergen,  og  der  blev 
snart  et  liv  og  en  rørelse,  som  man  skulde  tro  var  umulig  i  disse 
^e.  Der  mødte  kjøbmænd  op  for  at  handle  med  fangstfolkene, 
og  en  hel  del  arbeidere  fandt  stadig  sysselsættelse  der,  saa  undertiden 
kunde  antallet  af  dem,  der  mødtes  deroppe,  gaa  op  til  flere  tusinde, 
medens  hundredevis  fartøier  laa  udenfor  Smeerenburg,  som  anlægget 
Mev  kaldt.  Man  kan  endnu  se  levninger  efter  de  mange  bygninger  og 
hist  og  her  støder  man  paa  hele  rækker  af  gravsteder  med  halvt  ud- 
bede hollandske  indskrifter.  I  regelen  kom  de  hollandske  skippere 
et  godt  stykke  nordenfor  Hinlopen,  og  hvis  isen  undertiden  stængte 
paa  vestkysten,  saa  vendte  de  om,  reiste  rundt  Spitsbergens  Sydkap 
og  ind  i  Storfjorden,  hvor  de  da  i  reglen  holdt  sig  ved  Edge  Island  i 
den  saakaldte  Discobugt. 

Henimod  midten  af  aarhundredet  begyndte  ogsaa  hanseaterne  at 
sende  ud  fangstfartøier  til  Spitsbergen,  lokkede  af  hollændernes  held. 
De  holdt  sig  for  det  meste  paa  vestsiden,  og  disse  skylder  vi  den  første 
indgaaende  beskrivelse  over  landet.  I  167 1  fulgte  der  nemlig  med  et 
skib  fra  Hamburg  en  skibsbarber  Friederich  Martens,  der  efter  sin  hjem- 
komst leverede  en  fuldstændig  skildring  af  Spitsbergen,  de  paa  den  tid 
kjendte  øer,   dets  dyre-  og  planteliv  osv.,    og    dette    var    helt  til  inde- 


!• 


værende    aarhundrede    den  eneste  nogenlunde   fuldstændige   beskiivel 
over  Spitsbergen. 

Af  de   senere   reiser  til  Spitsbergen    skal    vi    merice  os  en,    der 
1707  blev  foretaget  af  den  hollandske  kaptein  GiUis.     Denne  mand 
egentlig  hvalfanger,    og   gjorde    som    saadan   flere   aar  itræk  udmerki 
fangst.     I    1707    var  der   et   meget  gunstigt  is-aar,   og  han   beslutt< 
derfor  at  seile  nordover,  for  om  muligt  at  finde  nye  polarlande  og  d< 
med  nye  fangstpladse.     Han  naadde  uden  synderlig  vanskelighed  op 
I  ®  nordenfor  de   saakaldte  Syvøer,    der  ligger    et    par  geografiske 
nordenfor  Nordostlandets  Nordkap,   hvorpaa  han  reiste  et  godt   styl 
østover  og  siden  igjen  sydover  mod  Nordostlandet.     Paa  denne  tur 
han  i  nordostlig  retning  ude  i  horizonten  et  høit  land,   som   blev  kali 
Gillisland,  og  som  det  ikke  til   dato  har  lykkedes  nogen  at  finde  igj< 

I  begyndelsen  af  forrige  aarhundrede  begyndte  hollænderne 
og  mere  at  søge  andre  fangstfelter,  og  allerede  henimod  midten  af  a; 
hundredet  kan  man  regne  deres  fangstreiser  for  afsluttede.  I  den  lai 
tid,  de  som  eneherrer  havde  behersket  fangsten  paa  Spitsbergen,  hav< 
de  imidlertid  i  betydelig  grad  øget  kjendskabet  til  denne  arktiske  øgni[ 
pes  topografi  og  naturforhold,  om  det  end  blev  forbeholdt  vor  tid  at  1: 
den  sidste  haand  paa  undersøgelserne  deroppe.  Hollænderne  havde 
saa  bereist  hele  Spitsbergens  vestkyst  og  havet  til  langt  nordenfor  Sy 
øerne  og  kjendte  østkysten  op  i  Storfjorden,  ja  de  havde  endog  bi 
sig  vei  til  østsiden  af  Edge  Island,  idet  det  almindelige  navn  paa  d< 
øgruppe,  der  ligger  lige  østenfor  denne  —  Ryk  Ys-øeme  —  skriver 
fra  den  tid.  Man  har  været  lidt  i  usikkerhed  med  hensyn  til,  hv< 
langt  deres  opdagelser  strakte  sig,  hvorfor  man  ogsaa  hyppig  v< 
senere  opdagelsesreiser  satte  navne  paa  øer,  som  viste  sig  allerede 
at  være  kjendte.  Deraf  kommer  det,  at  man  her  og  der  paa  Spit 
bergen  støder  paa  steder,  der  har  bibeholdt  baade  det  hollandske 
det  engelske  navn,  idet  begge  har  faaet  hævd. 

Efter  hollændertiden  var  Spitsbergen  mindre  besøgt,  og  først  i  v 
aarhundrede  begyndte  man  igjen    at    sende  ekspeditioner   did,    samti< 
som   fangsten   igjen   tog   opsving.     Det   var  nu  russerne   og  nordm; 
done,  som  optog  bedriften.      De  første  byggede  paa  forskjellige  stedi 
især  rundt  indløbet  til  Storfjorden  en  hel  del  saakaldte  russeboder,  hv( 
man  flere   gange    forsøgte    at   overvintre.     Skjørbugen  gjorde  imidlerti< 


saa  store  indhug  blandt  de  overvintrende  fangstmænd,  at  forsøget  maatte 
opgives.  Boderne  har  dog  holdt  sig  til  vor  tid  og  har  undertiden  ydet 
Dytte  som  tilflugtssted  for  skibbrudne.  Nu  er  der  vel  ingen,  eller  ial- 
iild  faa  af  dem  igjen.  Af  ekspeditioner  derop  i  vort  aarhundrede  kan 
inerkes  Parrys  nordpolsekspedition  i  1827;  han  var  den  første,  som 
forsøgte  at  naa  polen  ved  hjælp  af  trækning  over  is,  og  hans  forsøg  er 
bcmerkelsesværdigt  derved,  at  han  paa  denne  maade  naaede  den  høie 
bredde  82  "  45',  der  lige  til  70-aarene  stod  som  rekord  i  det  saakaldte 
væddeløb  mod  polen.  Nu  indehaves  den  af  amerikaneren  Lockwood, 
der  i  1882  naadde  op  til  83  °  24'. 

Den  nation,  som  har  indlagt  sig  størst  fortjeneste  af  Spitsbergen- 
forskningen  i  vort  aarhundrede,  er  dog  svenskerne,  idet  de  gang  paa 
gai^  har  sendt  ud  videnskabelige  ekspeditioner  hid.  I  1858  støder  vi 
ferste  gang  paa  Nordenskjolds  navn  i  forbindelse  med  Spitsbergen. 
Han  var  da  med  i  Otto  Tqrells  ekspedition.  Senere  vendte  han  tilbage 
flere  gange,  dels  som  medlem  og  dels  som  fører  af  svenske  ekspedi- 
tioner og  har  ved  disse  udvidet  vort  kjendskab  til  Spitsbergen  i  be- 
tydelig grad.  I  1 86 1  undersøgte  og  kartlagde  man  saaledes  Hinlopen- 
strædet  sydover  til  et  stykke  søndenfor  Lovénberg,  et  steilt  forbjerg, 
der  stikker  ud  fra  Vest-Spitsbergen.  Fremdeles  sendtes  en  ekspedi- 
tion nordover  langs  Nordostlandets  vest-  og  nordkyst  helt  til  Dove-bay, 
hvorfra  man  opdagede  ICarl  XII's  0  og  Drabanten,  der  er  de  nordligste 
kjendte  øer  af  Spitsbergarchipelet. 

En  anden  vigtig  opdagelse  blev  ogsaa  gjort  af  disse  ekspeditioner. 
Man  havde  længe  spekuleret  paa  aarsagen  til,  at  man  ved  Spitsbergens 
vestside  stadig  under  almindelige  isforhold  kunde  naa  helt  op  til  en 
bredde  af  80® — 81  °  i  aabent  vand,  medens  paa  andre  steder,  f.  eks. 
paa  østsiden,  isen  ialmindeligbed  hindrede  skibenes  fremtrængen  over 
den  77 — 78de  breddegrad.  Torell  fandt  forklaringen,  idet  han  konsta- 
terede, at  en  betydelig  arm  af  Golfstrømmen  stadig  beskyller  vest- 
siden til  nordenfor  Hinlopen  stræde. 

I  60-  og  begyndelsen  af  70-aarene  blev  der  foretaget  forskjellige 
interessante  reiser  af  norske  fangstskippere,  hvoraf  specielt  bør  nævnes 
Carlsens  omseiling  af  Spitsbergen  i  1863,  formodentlig  den  første  i  sit 
slags.  Fremdeles  lykkedes  det  at  trænge  østover  og  nordover  et  godt 
stj'kke  fra  Edge  Island    over    det    saakaldte  Olgastræde,   hvorved   man 


6 


opdagede  Kong  Karls  land,  der  maa  antages  at  være  identisk  med  d 
i  begyndelsen  af  mit  foredrag  omtalte  Wyche-land,  uagtet  dette  efl 
stedsangivelsen  skulde  ligge  et  godt  stykke  søndenfor.  Da  der  i  fle 
aar  indtraf  gunstige  isforhold,  blev  det  sted  nøie  undersøgt,  hvor  Wych 
land  ifølge  gamle  hollandske  karter  skulde  ligge,  uden  at  man  kun 
finde  det  igjen.  Straks  nordenfor  fandt  man  imidlertid,  som  nævnt,  d 
temmelig  store  —  ca.  lo  mil  lange  —  Kong  Karls  land.  Paa  disse  reis 
lykkedes  det  ogsa^  at  faa  nøiere  undersøgt  og  kartlagt  den  øgrupf 
der  strækker  sig  sydover  fra  Edge  Island,  og  som  er  bekjendt  und 
navnet  Tusenøeme.  Søndenfor  disse  fandt  man  den  ensligt  beliggen< 
Hope  øen. 

I  1868  blev  Spitsbergen  besøgt  af  den  første  tyske  polarekspec 
tion  under  ledelse  af  Koldewey.  Denne  ekspedition,  der  som  hove 
formaal  havde  at  udforske  østsiden  af  Grønland,  blev  her  saa  ster 
hindret  af  vanskelige  isforhold,  at  den  opgav  fuldstændig  denne  del 
planen;  satte  kurs  til  Spitsbergen  og  trængte  dybt  ind  i  Hinlopenstræd 
hvor  endel  ukjendte  eller  ialfald  lidet  kjendte  øer  og  bugter  bk 
kartlagte. 

I  1 87 1  blev  fremdeles  endel  af  Nordostlandet  kartlagt  af  engelsi 
manden  Leigh  Smith  og  den  norske  kaptein  Erik  Ulve.  Man  have 
før  antaget,  at  dette  allerede  østenfor  Reppsøerne  bøiede  sydover,  c 
at  det  paa  sydsiden  endte  ved  Nordostlandets  Sydkap.  Ved  Smitt 
og  Ulve*s  reise  blev  det  bragt  paa  det  rene,  at  det  strakte  sig  omtr. 
længdegrader  længere  mod  øst,  hvorved  Nordostlandets  fladeindho 
blev  øget  med  over  en  tredjepart. 

I  1872  ledede  Nordenskjold  over  Spitsbergen  en  nordpols-eksped 
tion,  der  fra  72 — 73  overvintrede  i  Mosselbay  ved  indløbet  til  Wijc 
bay.  Han  mente  ved  hjælp  af  slæder  og  baade  at  trænge  frem  ov< 
Syvøerne  mod  polen;  men  de  vanskelige  isforhold  nødte  ham  til  ve 
Parryøen  at  forandre  sin  plan.  Han  gik  derfra  østover  til  Nordos 
landet  og  tog  tilbageveien  over  dettes  indlandsis  til  Hinlopen,  hvilk< 
er  den  eneste  Icjendte  længere  fart  over  Spitsbergens  indre. 

I  de  sidste  20  aar  har  man  især  gjort  undersøgelser  paa  øs 
siden  af  Spitsbergen,  og  flere  interessante  ting  er  bragt  paa  det  ren 
angaaende  landene  østenfor  de  to  hovedøer.  I  I884  lykkedes  det  d 
to  fangstskippere  E.  H.  Johannesen  og  H.  Andreassen  at  trænge  frer 


helt  til  østpunktet  af  Kong  Karls  land,  hvor  de  besteg  en  høi  fjeldtop, 
og  fra  denne  vil  de  ude  i  den  øst%e  horizont  have  seet  to  øer,  som  da 
jnaa  have  ligget  omtrent  halvveis  mellem  Spitsbergen  og  Frants  Josefs 
bnd    Da    imidlertid   tyskeren   Kiikenthal    i    1889    besøgte   det  samme 
sted,  var  det  ham  umuligt  at  se  nogen  antydning  til  land  i  den  angivne 
letning.    Han    gjør    derfor    den    slutning,  at  de  to  skippere   har  været 
offere  for  et  slags  fata   morgana,  og   at  saaledes  de    to   øer  maa  blive 
at  udslette   af  kartet.      Det  lykkedes  forøvrig  Kiikenthal   at  faa  kart- 
lagt  det  meste  af  Kong  Karls  land,  som  viste  sig   at  bestaa  af  3  øer, 
hvoraf  den  vesdigste  og  største  fik  navnet  Svensk  Foreland,  idet  Nor- 
denskjold allerede  i  1864  fra  det  Hvide  bjerg  ved  Hinlopens  sydøstlige 
ende   ved    peilinger    nogenlunde    havde    bestemt    beliggenheden   af  det 
dengang  ukjendte   land.     Nordenskjold  antog    da,    at    Svensk  Foreland 
var  identisk    med  det  tidligere    i   foredraget  nævnte   Gillis   land;  jnen 
denne  mening  er  bestridt  af  mange,  da  efter  kapt.  Gillis'  angivelse  det 
af  ham  opdagede  land  skulde   ligge   meget  længere  mod  nord.     I  1887 
opdagede   E.  H.    Johannesen    igjen    en  0,   Nyøen,    der    ligger    østenfor 
Xordostlandet  og  et  par  grader  nordenfor  Kong  Karls  land.     Det  lyk- 
kedes ham  kun  at  faa  bestemt  beliggenheden   af  den   sydvestlige  odde 
af  øen,  som    han    fandt    laa    paa  80  °  10'  N.  B.  og  32  ®  3'  0.  L.,  og 
forøvrig  fortsatte   dens  sydkyst   ret  østover,   saa  langt  han  kunde  øine. 
H\Ts  altsaa  Gillis  land  skulde  ligge  længere  syd,  end  af  opdageren  selv 
angivet,  vilde   det  jo  være   meget  sandsynligt,  at  denne  0  var  identisk 
med  det  saa  meget  omtvistede  land.     Forøvrig  er  det  efter  opdagelsen 
af  Frants  Josefs  land  noksaa  urimeligt  at  flytte  det  af  Gillis  seede  land 
saa  langt  syd.     Afmerker    man    paa    kartet   det  sted,  hvor   kapt.  Gillis 
angivelig  saa  land,   vil  man  finde,    at    det    netop    ligger   i   den   retning, 
hvor  Frants  Josefs  lands  sydvestlige  kystlinje   peger,    og    da  man  kun 
kjender  denne    et   stykke  opover,  turde  det  være  meget  sandsynligt,  at 
Gillis  i   1707   saa   endel    af  det   land,   der   af  den   østerrigsk-ungarnske 
polarekspedition  i    1873  blev  opdaget  og  kartlagt  under  navnet  Frants 
Josefe  land. 


8 


Wellmans  polarekspedition.  Siden  Nordenskjolds  mislykkede 
polarekspedition  i  1872 — 73  har  ingen  ad  denne  vel  forsøgt  at  naa 
polen  før  i  indeværende  aar,  da  den  amerikanske  journalist  Walter 
Wellfnan  gjentog  forsøget,  Hans  plan  var  ved  hjælp  af  et  dertil  egnet 
fartøi  at  søge  at  naa  saa  langt  op  langs  Spitsbergens  vestside  som  d 
Danskeøen  for  derfra  at  fortsætte  ret  nordover  med  slæder  og  hunde. 
Hvis  vaaren  blev  gunstig,  haabede  han  at  kunne  reise  fra  Danskeoen 
allerede  omkring  lode  mai,  og  han  mente  da,  at  han  i  løbet  af  en 
sommer  vilde  kunne  naa  om  ikke  netop  polen,  saa  dog  en  bredde 
af  84  °  a  85  ®.  Da  han  antog,  at  nordmændene  vilde  have  betydelig 
modstandskraft  mod  de  anstrengelser  og  strabadser,  som  uundgaalig 
følger  med  et  sligt  foretagende,  bestemte  han  sig  for  at  engagere  de 
fleste  af  sine  folk  fra  Norge.  Saaledes  blev  der  fra  Kristiania  enga- 
geret fem  deltagere,  nemlig:  H.  H.  Alme,  Jens  Dahl,  Trygzte  Heyer- 
dakl,  Fredrik  Juell  og  Peter  Øyen,  Af  disse  var  førstnævnte  med  som 
meteorolog,  Dahl  og  Øyen  som  geologer,   og  de  to  øvrige  som  sports- 


Helge  Alnie. 


Jens  Tb.  Dahl. 


mænd.  Ekspeditionen  skulde  samles  i  Aalesund  med  undtagelse  af  trC; 
mand,  der  var  engagerede  i  Tromsø  gjennem  hr.  konsul  Aagaard  der-; 
steds,  og  som  skulde  møde  der  inden  iste  mai,  den  dag,  der  var  be- 
stemt for  afreisen. 

Efter  at  være  udrustede  med  klæder,  ski  o.  s.  v.  i  Kristiania  drog 
saa  Heyerdahl,  Juell  og  jeg  til  Aalesund  omkr.  20de  april  —  Øyen  var 
reist  i  forveicn,  og  Dahl  havde   bestemt    sig    for    at   støde   til  ekspedi- 


lionen  i  Tromsø  —  og  efter  et  kort  ophold  i  Trondhjem  og  Kristian- 
sund, hvor  byens  ungdom  holdt  en  belivet  seksa  for  os  i  byens 
festi\'itetslokale,  kom  vi  til  Aalesund  23de  april. 

Det  var  et  meget  spændende  øiebiik,  tia  vi   gik  op   paa   hotellet, 
hvor  ekspeditionen  boede.     Hvordan  vilde   det  første   indtryk  af  ameri- 


Tiygve  Heyerdahl. 


kanerne  væref  Vi  havde  kontraktmæssig  stillet  os  under  mr.  Well- 
mans  ledelse,  og  det  er  en  selvfølge,  at  under  saadanne  omstændig- 
heder vilde  vor  chefs  optræden  afgjøre,  om  vi  vilde  blive  behandlede 
som  dannede  mennesker  eller  ret  og  slet  som  trækdyr. 

Efter  en  stunds  venten  blev  vi  ført  ind  til  amerikanerne,  der  straks 
gjorde  et  meget  gunstigt  indtryk  paa  os.  Ved  den  første  foreløbige 
mønstring  af  dem  fæstede  vi  straks  opmerksomheden  ved  en  høi,  mid- 
deialdrende,  velvoksen  mand.  der  uvilkaarlig  bragte  os  til  at  tænke: 
'Her  har  vi  chefen«.  Og  ganske  rigtig:  denne  mand  med  det  rolige, 
Mndcnde  væsen  og  det  energiske  drag  over  øinene  var  mr.  Wfllman 
selv,  den  mand,  som  vi  frivillig  havde  underordnet  os  for  maaneder. 

Saa  blev  vi  da  prescntcrcde  efter  tur  for  de  øvrige  deltagere: 
den  gemytlige  Washingtonlæge,  mr,  Mohun,  den  livsglade  kunstner, 
mr.  Dodge  og  endelig  den  alvorlige  professor  Frenck.  Vi  blev  snart 
gode  venner,  og  heldigvis  viste  det  sig  ogsaa  under  hele  turen,  at  vi 
ikke  n(^en  gang  havde  grund  til  at  beklage  os  over  deres  opførsel 
mod  os. 

I  Aalesund  traf  vi  lidt  efter  hvert  de  øvrige  deltagere:  den  unge, 
lidt  ekscentriske  engelske  ingenior   Winskip,  der,  som  han  sagde,  havde 


Charles  C.   IJodge. 


Owen  B.  Freneh. 


sluttet  sig  til  ekspeditionen  »for  fun»,  den  norsk-amerikanske  skøiteløl>er 
Franklin,  kaptein  Pedersen.  sRagnvald  Jarl's  forrige  fører,  der  nu  var 
engageret  som  ekspeditionens  islods,  og  endelig  hr.  WastfeiU,  vor  svensk- 
fødte stuert. 

Saa  snart  anledning  gaves,  tog  vi  en  tur  ud  paa  ekspeditionens 
skib  >Ragnvald  Jarl*,  hvor  vi  blev  presenterede  for  dets  kjække  kap- 
tein, Boitolfsen,  og  hvor  vi  tog  en  foreløbig  oversigt  over  ekspeditionens 
effekter.  Der  laa  de  tre  aluminiunisbaade,  vi  havde  hørt  saa  meget 
tale  om,  vuggende  sig  paa  bølgerne,  smekre  og  fine  at  se  til,  men, 
som  kapt.  Bottolfsen  oplyste  os  om,  med  en  ganske  utrolig  bæreevne 
<^  styrke. 


Johannes  Boltolfsen. 


L.  Winship. 


Alfr.   Franklin. 


Emil  Pedersen. 


Forud  paa  dækket  laa  en  hel  del  vandtætte  aluminiumsbokse,  be- 
stemte til  opbevaringsted  for  >isprovianten*,  og  ellers  var  der  paa 
(lækket  en  broget  mangfoldighed  af  alle  slags  proviantkasser.  Dagen  gik 
med  allehaande  forberedelser  til  reisen,  der  skulde  finde  sted  næste  dag. 

Den  24de  april  oprandt  med  straalende  solskin.  Allerede  fra  tid- 
lig moi^en  var  alle  ekspedit ionsfolk  i  travl  virksomhed.  Medens  nogle 
reiste  med  >Kagnvald  Jarl'  til  den  0,  hvor  ekspeditionens  52  hunde 
var  stationerede,  for  at  bringe  dem  ombord,  holdt  andre  paa  med  at 
bringe  kasser  og  bagage  ned  til  bryggen  for  at  have  alt  paa  rede  haand, 
og  endelig  ved  4-tiden  om  eftermiddagen  var  alt  færdigt  til  afreise. 
Under  musik,  salut  og  hurraraab  fra  tusinder  af  mennesker  gled  »Ragn- 


13 


vald  Jarl«  fra  bryggen.  Hele  byen  var  flagsmykket,  og  en  masse 
baade  var  ude  paa  fjorden.  Efterat  pressens  representanter  samt  vore 
venner  og  bekjendte  efter  en  halv  times  seilads  paa  fjorden  havde  for- 
ladt skibet,  kommanderedes  »fuld  fart«,  og  snart  svandt  Aalesund  for 
•  ?ore  blikke. 

Vi  fik  aflerede  første  aften  ordre  om,  hvad  hver  mand  havde  at 
gøre  paa  reisen  til  Tromsø,  og  vi  var  snart  i  fuld  virksomhed.  Turen 
opover  fra  Aalesund  til  Tromsø  var  begunstiget  af  det  smukkeste  veir, 
(^  da  vi  var  saa  heldige  at  have  kjendtmand  ombord,  saa  vi  kunde 
gaa  indenskjærs,  blev  vi  heller  ikke  generede  noget  af  søgang;  flere 
af  os  østlændinger  havde  nemlig  ikke  prøvet  synderlig  af  søens  vider- 
værdi^eder,  og  vi  var  derfor  i  stadig  frygt  for  søgangen  og  dens 
ubehagelige  følger.  Mr,  Wellman  besluttede  dagen  efter  afreisen  at 
anstille  en  prøve  paa  den  mad,  han  havde  anskaflFet  til  isreisen,  og  i 
den  anledning  gik  Wellman,  French,  Winship  og  jeg  ind  paa  kun  at 
leve  paa  »isproviant«  i  3  dage. 

Det  kunde  kanske  interessere  at  "fee,  hvordan  vor  spiseseddel 
i  de  tre  dage  saa  ud:  Frokost  kl.  8:  Suppe,  en  hvedekjeks  og  en 
arroebis  (en  sort  kjødkjeks)  samt  varme  æbleskiver.  Middag  kl.  i : 
Suppe,  en  kjeks  og  et  lidet  stykke  kold  skinke.  Kl.  3:  Kafie. 
Mensmad  kl.  7 :  Suppe,  en  kjeks  og  æbleskiver.  Spisesedlen  ser  lidt 
ensformig  ud,  men  en  smule  variation  var  der  dog,  idet  vi  havde  en 
10 — 12  forskjellige  slags  supper  og  en  3 — 4  sorter  kjeks.  Den  samlede 
vægt  af,  hvad  vi  da  spiste  i  løbet  af  3  dage,  var  18  eng.  pund,  og 
prøven  gav  et  fuldstændig  tilfredsstillende  resultat. 

Tromsø  naaede  vi  den  29de  om  morgenen.  Allerede  her  fik  vi 
øie  for,  at  vi  reiste  fra  sommerens  og  henimod  vinterens  regioner. 
Hedens  der  nemlig  overalt  sydpaa  var  fuld  sommervarme  med  fugle- 
kvidder, løvspræt  og  grønne  bakker,  laa  her  sneen  og  dækkede  næsten 
fiiklstændig  ager  og  eng  med  nogle  enkelte  bare  flekker  imellem.  Her 
stødte  de  sidste  af  ekspeditionens  medlemmer  til,  nemlig  Jens  Dahl, 
Paul  Bjørvig  fra  Tromsø,  en  fangstmand  med  16  aars  erfaringer  fra 
ishavet,  Kristian  Iversen^  en  kraftig  fisker  fra  Tromsø  omegn  og  Emil 
ElUfsen,  styrmand  fra  Hammerfest. 

Den  30te  april  tilbragte  ekspeditionen  en  meget  hyggelig  aften  hos 
mr.  Wellmans  derboende  agent,  hr.  konsul  Aagaard,   og  efterat  vi  den 


14 


iste  mai  havde  sendt  de  sidste  hilsener  til  vore  respektive  hjem,  dam- 
pede »Ragnvald  Jarl*  ved  6-tideii  om  eftermiddagen  nordover  Tromso- 
sundet  mod  Spitsbergen. 

Afstanden  fra  Tromsø  til  Spitsbei^ens  »Sydkap'  er  lidt  over   loo 
norske  sømil,  og  vi  havde   saaledes    en    betydelig   lang  reise   over    det 


Paul  Bjarvig.  Kristian  Ivcnen.  Emil  Ellefsen. 

aabne  hav.  Naar  saa  dertil  kommer,  at  )Ragnvald  Jarl*,  som  forøvrigt 
var  et  bra  ishavsfartøi.  slingrede  ganske  forfærdelig,  kan  man  ikke 
undres  over,  at  de  af  ekspeditionens  medlemmer,  som  var  lidet  søvante, 
af  gode  grunde  ikke  var  at  se  paa  dækket  i  de  3 — 4  dage,'  det  tog  at 
reise  over  til  Spitsbergen, 

Straks  nordenfor  Båren  Eiland,  der  passeredes  morgenen  den  4de 
mai,  fik  vi  midnatssol,  som  vi  fra  da  af  havde  uafbrudt  til  ca.  12te 
august,  da  vi  var  omtrent  paa  samme  bredde  paa  nedturen. 

Hele  eftermiddagen  den  4de  havde  vi,  hvad  søfolkene  kaldte 
»isglimt',  i  den  nordlige  horizont.  Vi  saa  nemlig  over  horizonten  en 
sterk,  gulagtig  lysning,  der  skyldtes  lysreflekser  fra  de  underliggende 
ismasser,  i  dette  tilfælde  Spitsbergens  indlandsis,  og  ved  middagstider 
den  5te  fik  vi  kjending  af  Spitsbergens  syd.spids. 

Vi  havde  paa  hele  turen  opo\er  ikke  været  paa  nogen  maade 
generede  af  is,  idet  vi  kun  leilighcdsvis  havde  stodt  paa  smaa  bcltor  af 
løs  drivis.  Ved  Spitsbei^enlandet  blev  der  noget  mere  af  den,  saa  vi  af 
og  til  maatte  stoppe  nogle  timer,  før  vi  kunde  fortsætte.  Den  6te  stødte 
vi  paa  det  første  isbjerg,  en  kolos,  der  havde  grundstødt  paa  15 
favne  vand. 


16 


Reisen  nordover  langs  vestsiden  af  Spitsbergen  hører  til  de  be- 
givenheder, som  har  fæstet  sig  bedst  i  min  hukommelse.  Vi  havde 
hele  veien  det  mest  straalende  solskin,  og  som  følge  deraf  laa  Spits- 
bergens  takkede,  forrevne  tinder  i  den  mest  brillante  belysning  foran  os. 
Sneen  dækkede  hele  kysten,  og  landet  fremviste  i  det  prægtige  solskin 
er  farvespil,  som  man  maa  have  seet  for  at  kunne  gjøre  sig  nogen 
forestilling  om.  Intet  under,  at  livstrætte,  nervøse  folk  nede  fra  konti- 
nentet i  stadig  voksende  antal  er  begyndt  at  reise  didop  om  som- 
meren for  at  rekreere  sig  legemlig  og  aandelig. 

Den  7de  mai  kom  vi  til  Danskeøen,  hvor  vi  straks  begyndte 
at  føre  proviant  til  mr.  Pikes  hus  for  et  eventuelt  vinterophold. 
Mr.  Wellman  havde  som  nævnt  ikke  gjort  regning  paa  at  komme 
længere  nord  med  skib;  men  da  der,  saavidt  vi  kunde  se,  var  aabent 
vand  et  godt  stykke  længere  nordover,  havde  vi  kun  at  aflevere  vinter- 
fonraadet  hurtigst  mulig  og  saa  komme  afsted  igjen. 

Hundene,  der  havde  været  indespærrede  i  et  for  dem  særskilt 
indrettet  rum  under  dækket,  blev  sat  ud  paa  isen,  og  det  var  morsomt 
at  se,  hvilken  glæde  de  følte  ved  atter  at  faa  springe  omkring  paa  fast 
gnind.  De  havde  forøvrig  under  reisen  nordover  væsentlig-  været  be- 
skjæftigede  med  at  slaas  og  bides,  og  flere  af  dem  var  vi  nødt  til  at 
sk>'de  underveis,  da  deres  bidsaar  var  for  alvorlige  til  at  kunne  blive 
lægede  i  kort  tid.  Her  blev  de  ogsaa  af  os  for  første  gang  prøvede 
som  trækdyr,  og  en  stor  del  af  dem  viste  sig  at  være  over  forvent- 
ning bra. 

Der  var  imidlertid  en  anden  ting,  vi  her  opdagede,  og  som  senere, 
efterat  vi  havde  tiltraadt  isreisen,  gjorde  dem  mere  eller  mindre  uskik- 
kede for  trækning.  Hundene,  der  som  bekjendt  var  indkjøbte  i  Belgien, 
var  lidet  vante  til  at  færdes  paa  sne  og  is,  hvorfor  de  temmelig  snart 
blev  saarbente.  Det  var  en  ynk  at  se  somme  af  dem,  hvordan  de 
ligesom  kviede  sig  for  at  sætte  foden  ned,  og  ikke  sjelden  var  der  blo- 
dige merker  efter  poterne  i  sneen.  Under  saadanne  omstændigheder 
kunde  de  naturligvis  ikke  gjøre  den  forønskede  nytte. 

Mr.  Pikes  hus  er  efter  forholdene  noksaa  bekvemt.  Det  ligger 
meget  lunt  inderst  inde  i  en  liden  bugt  og  indeholder  3  rummelige 
værelser  med  kjøkken.  Desuden  er  loftet  ogsaa  indrettet  slig,  at  det 
kan  beboes.     Vi  merkede  os,  at  der  ikke   var  spor  af  laas  paa  døren; 


16 


paa  vor  forespørgsel  herom  fik  vi  til  svar,  at  i  et  hus  paa  dette  sted 
kunde  man  af  og  til  vente  besøg  af  ubudne  gjester  i  form  af  isbjørne, 
og  hvis  de  karle  fik  lyst  til  at  anstille  efterforskninger  inde  i  huset,  var 
det  en  let  sag  for  dem  at  slaa  døren  ind,  ifald  verten  skulde  ville  laase 
den  af  for  dem. 

I  løbet  af  tre  dage  stuede  vi  ind  her  ca.  7  tons  proviant  af  alle 
slags,  og  ved  afreisen  efterlodes  hr.  Øyen  til  at  passe  huset.  Lige- 
overfor den  engelske  oberst  Feildens  nedsættende  skriverier  om  Well- 
man  og  vor  ekspedition  skylder  jeg  her  at  oplyse,  at  hr.  Øyen  i 
kontrakten  udtrykkelig  havde  betinget  sig  at  faa  blive  igjen  paa  Danske- 
øen, da  han  antog,  han  derved  kunde  faa  bedre  anledning  til  at  d>Tke 
sit  specialstudium,  glacialgeologi. 

Det  var  oprindelig  meningen,  at  en  af  de  tre  i  Tromsø  enga- 
gerede  deltagere  skulde  holde  ham  med  selskab  der;  men  paa  veien 
nordover  viste  det  sig  snart,  at  disse  vilde  blive  af  megen  nj^tte  under 
den  forestaaende  slædereise,  da  de  alle  var  kraftige,  letvindte  karer. 
Han  blev  derimod  tilbudt  en  anden,  som  mr.  Wellman  bedre  kunde 
undvære,  nemlig  vor  stuert,  hr.  Wåstfålt;  han  foretrak  imidlertid  heller 
at  være  alene.  Medicin  fik  han  ogsaa  en  hel  del  af,  saa  Feildens 
skriverier  —  specielt  i  den  engelske  presse  —  om  sult,  sygdom  og 
mangel  paa  medicin  er  grebne  fuldstændig  ud  af  luften. 

Den  første  nat  vi  var  paa  Danskeøen,  foretog  nogle  af  os  en 
skiudflugt,  der  staar  som  en  af  de  lyseste  minder  fra  turen.  Veiret 
føret,  de  fine  skibakker,  alt  syntes  at  indbyde  os  til  en  tur,  og  vi 
angrede  ikke  paa  at  have  fulgt  indbydelsen.  Oppe  fra  topperne 
der  havde  vi  den  mest  storartede  udsigt;  indover  saa  vi  den  ene 
snedækte  tinde  høine  sig  over  den  anden,  alle  glitrende  i  midnatssolen, 
og  saa  udover  det  aabne,  urolige  hav  med  enkelte  isbjerge  iblandt. 
Luften  deroppe  er  saa  klar  og  ren,  at  en,  som  ikke  er  kjendt  med 
forholdene,  kommer  rent  i  vildrede  med  hensyn  paa  afstanden.  Gjen- 
stande,  som  man  ser  med  den  største  skarphed,  og  som  man  derfor 
tænker  sig  ganske  nær,  kan  i  virkeligheden  ligge  flere  eng.  mil  borte. 
Et  andet  fænomen  falder  ogsaa  straks  i  øinene,  nemlig  den  sterke  kon- 
trast mellem  lys  og  skygge,  hvilken  giver  hele  landskabet  et  fantastisk 
præg,  der  næsten  minder  om  maanelandskaber,  seet  gjennem  en  større 
kikkert. 


17 


Den   lode  mai  om  eftermiddagen  reiste   vi  fra  Danskeøen  i  nord- 
østlig retning,    passerede    det  urolige  Hinlopen   stræde  og  naaede   den 
1 2te  efter    endel   bryderi  med   isen  Table  Island,   en   af  Syvøerne.     Vi 
lagde  her   ned  endel  proviant  for  hjemturen   og  saa   ved   denne   anled- 
ning for  første  gang  paa  turen  isbjørne,  dog  uden   at  faa  anledning  til 
skyde  nogen.     Imidlertid  varede  det  ikke  længe,   før   vi  fik  leilighed  til 
at   stifte    bekjendtskab    med   hr.  Rastabunils,   som   fangstfolkene  kalder 
den.     Den  følgende  dag  kom  isen  drivende  om  os,  saa  skuden  lidt  efter 
lidt  blev  fuldstændig  indestængt  af  løs  drivis.     Medens  vi  ud  paa  dagen 
siidder  og  passiarer  inde  i  ruflen,  farer  kaptein  Pedersen,  der  tilfældigvis 
havde  kastet  et  blik  ud  gjennem   døren,    pludselig   bort  i   krogen   efter 
sit  gevær,  putter  i   hast  et  par  patroner  ind  og  springer  ud.     Vi  andre 
naturligvis  efter  ud  paa  dækket,  og  hvad  skulde  vi  se  uden  en  bjørne- 
binne  med  sin  unge,  der  aabenbart  agtede  at  tage  skibet  i  øiesyn  paa 
nært  hold.     Isbjørnens  mest  karakteristiske  egenskaber  er  nemlig  nysgjer- 
lighed  og  feighed.     Den  første  kan  drive  den  helt  bort  til  teltene  i  men- 
neskers umiddelbare  nærhed,  medens  den  i  regelen,  saa  snart  den  ser 
den  mindste  antydning  til  fare,  øieblikkelig  gjør  helt  om  og  forsvinder  hur- 
tigst mulig.     Ovennævnte  to   stansede   i  pent   skudhold  fra  skibet,  og 
snart  knaldede  Pedersens  rifle.     Ungen  faldt  og  blev  liggende  paa  stedet, 
medens   et  par  andre   skud   bevirkede,  at  moderen   haardt   saaret  flyg- 
tede  væk.     Ud   paa  eftermiddagen   blev  denne  vor   første  bjørn  bragt 
ombord,  medens  efterforskninger  efter  moderen  viste  sig  frugtesløse. 

Vi  fik,  medens  vi  laa  her  i  drivisen,  forsmag  paa,  hvad  slags 
veir  der  ventede  os  i  disse  egne.  Hver  dag  var  det  surt  og  koldt 
med  en  temperatur  af  -J-  5  til  -J-  10  gr.  C.  og  dertil  taage  og  gjennem- 
trængende  vind. 

Da  der  var  liden  udsigt  til,  at  vi  kunde  gjøre  nogen  videre  frem- 
gang nordover  fra  Syvøerne,  blev  det  besluttet,  at  vi  skulde  opholde 
os  paa  skuden  indtil  videre  og  se,  om  isen  vilde  begynde  at  sprede  sig. 
Vi  fik  saaledes  anledning  til  at  feire  syttende  mai  paa  skuden, 
og  det  maa  siges,  at  der  blev  gjort  adskilligt,  for  at  den  kunde  blive 
høitideligholdt  paa  bedste  maade.  Kl.  12  middag  saluteredes  der  fra 
skibets  kanoner,  hvorpaa  alle  tilstedeværende  nordmænd  stillede  sig  op 
til  procession  med  det  norske  flag  i  spidsen.  Musik  havde  vi  ogsaa, 
om  ikke  netop   nogen  brigademusik;    hr.  Franklin    var    nemlig  virtuos 


18 


paa  trækspil,  der  tilligemed  en  mundharmonika  og  en  blikfløite  var  de 
eneste  musikinstrumenter  ombord,  og  til  tonerne  af  »Sønner  af  Norge« 
marscheredes  saa  en  rundtur  over  skibet,  hvorefter  processionen  opløstes 
ved  forstevnen.  Hr.  Juell  holdt  her  en  tale  for  dagen  og  udbragte  et 
tre  gange  tre  hurra  for  gamle  Norge.  Om  kvelden  lavede  vi  en  efter 
forholdene  ret  god  punsch  af  endel  cognac  og  whisky,  der  var  smuglet 
med  fra  Tromsø  for  denne  anledning.  Amerikanerne  blev  indbudne 
og  lod  til  at  like  sig  bra  under  høitideligholdelsen  af  »nordmændenes 
4de  juli«.  Der  blev  holdt  taler  paa  engelsk  og  norsk,  sange  blev 
sungne  paa  forskjellige  sprog,  og  vi  gik  ikke  tilkøis  før  en  god  stund 
efter  midnat. 

Om  morgenen  gjorde  kapt.  Bottolfsen  et  forsøg  paa  at  trænge  nord- 
over, men  maatte  efter  at  have  naaet  en  bredde  af  80®  55',  vende  om, 
og  han  drog  da  sydover  igjen  til  Waldenøen,  hvor  skuden  lagdes  for 
anker  i  en  tilsyneladende  sikker  havn. 


Hidtil  havde  alt  gaaet  over  forventning  heldigt.  Vi  havde  uden 
uheld  naaet  til  en  høiere  bfedde,  end  maaske  nogen  skude  før  paa 
denne  tid  af  aaret.  Hele  ekspeditionen  var  derfor  i  brilliant  humør,  c^ 
alle  nærede  de  bedste  forhaabninger  om  et  gunstigt  udfald  af  ekspedi- 
tionens arbeide.  Da  det  var  saa  tidligt  paa  aaret,  bestemte  Wellman 
sig  til  at  vente  nogle  dage  endnu,  før  den  egentlige  slædeekspedition 
begyndte,  idet  han  haabedc  paa,  at  en  storm  muligens  kunde  komme 
og  feie  væk  isen,  som  nu  gjorde  enhver  videre  fremtrængen  med  sku- 
den umulig. 

I  den  tid,  »Ragnvald  Jarl«  laa  fortøiet  ved  Waldenøen,  tilbragte 
vi  dagene  dels  med  at  lægge  den  sidste  haand  paa  forberedelserne  til 
isreisen,  dels  med  at  forsøge  jagtlykken.  Sneen  dækkede  endda  fuld- 
stændig saavel  de  mindre  ujevnheder  i  isen  som  de  vilde  stenure  paa 
øen,  saa  der  næsten  overalt  var  fremkommeligt  med  ski.  Kun  til  en 
afstand  af  et  par  hundrede  meter  fra  larid  laa  isen  skruet  op  i  masser, 
som  selv  et  snelag  paa  flere  meters  høide  ikke  vilde  have  formaaet  at 
jevne  ud.     Lige  udenfor  denne  faste,  urørlige  iskant  laa  »Ragnvakl  Jarl« 


19 


fortøiet,  beskyttet  paa  ydersiden  —  mod  vest  —  af  en  grundis,  saa 
skibet  paa  denne  maade  laa  inde  i  en  bugt  af  is.  Der  var  heller  ingen 
i  tvivl  om  andet,  end  at  det  her  skulde  ligge  sikkert  for  ispresning. 

Ismasserne  syntes  at  blive  større  og  solidere  for  hver  dag,  og  vi 
begyndte  saa  smaat  at  blive  utaalmodige.  For  at  faa  et  bedre  over- 
blik over  situationen  sendte  mr.  Wellntan  ud  et  rckognosceringsparti 
til  Parry-  og  Martensø,  der  ogsaa  hører  til  Syvøerne,  og  som  ligger  et 
par  norske  mil  øst  for  Waldenø.  Partiet  bestod  af  kapteinerne  Peder- 
sen og  Bottolfsen  samt  Dodge  og  Bjørvig,  De  tre  første  havde  hver 
sin  rifle,  medens  Bjørvig  som  sædvanlig  ikke  havde  skydevaaben.  Det 
syntes  for  os  ikke-ishavsfolk,  som  om  Bjørvig  under  sine  mangfoldige 
besøg  i  isbjørnens  hjemland  var  bleven  saa  fortrolig  med  den  høie 
hersker  over  de  arktiske  egne,  at  hans  selvsikkerhed  i  mange  tilfælde 
syntes  at  grænse  til  dumdristighed. 

Paa  denne  tur  havde  de  et  jagteventyr,  som  bl.  a.  lærte  Bjørvig, 
at  det  ikke  altid  er  hensigtsmæssigt  at  gaa  imod  isbjørne  med  en  skistav 
som  eneste  vaaben.  Han  havde  allerede  ved  en  leilighed  før  forbauset 
os  ved  at  løbe  bort  til  en  isbjørn,  hvis  forben  var  afskudte,  og  stikke 
skistaven  ind  mod  dens  venstre  side,  idet  han  siger  til  os  andre,  som 
kom  løbende  efter  med  ladede  geværer:  »Sæt  kula  her,  for  her  er 
hjerte'  paa'n«.  Bjørnen  bed  rasende  om  sig,  men  kunde  heldigvis  ikke 
faa  fat  paa  den  frække  angriber. 

Borte  ved  Parryøen  kunde  denne  hans  usædvanlige  jagtmethode 
nær  have  bevirket,  at  han  havde  faaet  føle  bjørnens  tænder.  Medens 
partiet  var  paa  isen  i  nærheden  af  øen,  fik  de  lige  under  en  skraaning 
se  to  bjørne.  Idet  de  drog  sig  nærmere  for  at  komme  paa  passende 
skudhold,  luskede  den  ene  bjørn  væk  og  begyndte  at  gaa  opover  bak- 
ken. Den  tilbageværende  blev  snart  skudt,  og  det  gjaldt  nu  at  faa  fat 
paa  flygtningen.  Da  det  skudte  dyr  viste  sig  at  være  en  stor  hun- 
bjøm,  drog  Bjørvig  den  slutning,  at  det  maatte  være  dens  unge,  som 
holdt  paa  at  kravle  opover  bakken,  og  resolut  som  altid  besluttede  han 
sig  til  at  gaa  efter  og  søge  at  faa  den  jaget  nedover  til  skytterne,  der 
altsaa  blev  staaende  igjen  nede  paa  isen,  dog  saaledes,  at  de  med 
øinene  kunde  følge  saavel  »bjørneungens«  som  Bjørvigs  bevægelser. 

Men  hvad  kunde  vel  bjørnen  mene  ?  Ved  toppen  af  bakken  stan- 
ser den,  gjør  »helt  om«  og  lægger  sig   rolig   ned  for  at  vente,  uden  at 

2* 


20 


Bjørvig  i  sin  iver  lægger  merke  til  det.  I  det  samme  han  naar  op, 
reiser  en  stor,  fuldvoksen  hanbjørn  sig  og  kommer  ham  ganske  rolig 
imøde  paa  en  25  skridts  afstand.  Bjørvig  begynder  at  manøvrere  med 
skierne  for  at  faa  dem  vendte;  herunder  mister  han  taastroppen  og  — 
falder  fremover  i  sneen.  Mændene  paa  isen,  som  nu  skjønte,  at  der 
var  fare  paafærde,  begyndte  at  skrige  og  fyre  af  skud  i  luften  for 
muligens  at  skræmme  den  stadig  avancerende  bjørn,  medens  Bjørvig 
slog  om  sig  med  skistaven  og  strævede  med  at  faa  siden  paa  igjen. 
Dette  lykkedes,  og  han  satte  med  fuld  fart  nedover  bakken,  hvor  han 
snart  traf  sine  jagtfæller,  der  ivrig  gratulerede  ham  med  »the  narrow 
escape«. 

Pudsigt  var  det  efter  alles  sigende  at  se  bjørnens  forundring  over, 
at  dens  bytte  saa  hurtig  forsvandt.  Den  lagde  sig  plent  ned  paa 
stedet,  satte  hovedet  paa  skakke  og  blev  liggende  og  glane  efter  ham. 
De  med  geværer  bevæbnede  jægere  benyttede  sig  af  dette  og  var  hel- 
dige nok  til  at  skyde  den,  før  den  fik  fjernet  sig.  Denne  historie  be- 
virkede, at  Bjørvig  af  Wellman  fik  det  velmente  og  vel  beføiede  raad 
for  fremtiden  at  ruste  sig  med  gevær,  naar  han  vil  jage  isbjørn. 

Rekognosceringen  førte  desværre  til  et  meget  negativt  resultat 
med  hensyn  til  isen,  og  det  blev  derfor  bestemt,  at  vi  snarest  mulig 
skulde  begive  os  østover  for  at  søge  et  sted,  hvorfra  der  kunde  være 
tale  om  med  held  .at  trænge  nordover.  Vi  fik  det  nu  travlt  med  at 
bringe  slæder,  baade  og  øvrige  effekter  ud  paa  isen,  og  efterat  vi  med 
skibsmandskabets  hjælp  den  23de  mai  havde  ført  alt  til  slædereisen 
henhørende  over  paa  østsiden  af  Waldenøen,  tog  vi  endelig  den  føl- 
gende dag  under  kanonsalut  og  hurra raab  afsked  fra  skuden,  som  -  de 
fleste  af  os  nu  skulde  se  for  sidste  gang,  og  saa  begyndte  det  egentlig 
strabadsiøse  ved  færden. 

De  følgende  dage  arbeidede  vi  meget  strengt  —  op  til  12  timer 
daglig  med  i  times  middagshvil  — ;  isen  var  forholdsvis  bra,  og  hun- 
dene hjalp  os  trolig  med  arbeidet.  Temperaturen  var  temmelig  lav 
(en  dag  helt  ned  til  -r-  12  gr.  C),  og  vi  maa  have  afgivet  et  broget 
skue,  mens  vi  i  tykke  islandske  trøier  uden  jakke  gik  der  svedende  og 
pustende  under  temperaturforhold,  som  vilde  bringe  en  Kristianiamand 
til  at  tage  tilflugt  til  spadsertullupen. 


21 


Middagsrasten  blev  bestandig  kortest  mulig,  da  vi  havde  vanske- 
lig for  at  holde  os  vanne,  naar  vi  ikke  var  i  arbeide, 

Naar  vi  saa  om  aftenen  efter  en  arbeidsom  dag  naadde  frem  til  det 
sted,  der  var  udseet  til  leirplads,  kan  det  nok  hænde,  det  smagte  at 
fea  sig  noget  varmt  i  livet  og  derpaa  krybe  i  soveposen.  Umiddelbart 
efterat  alt  var  bragt  frem,  begyndte  nogle  med  at  reise  teltene  over 
baadene,  medens  den  fungerende  kok  og  hans  medhjælper  gav  sig  ifærd 
med  maden,  som  i  regelen  var  færdig,  til  teltene  var  reiste.  Til  under- 
lag under  soveposerne  inde  i  baadene  brugte  vi  vore  aarer  og  ski,  der 
lagdes  over  tofterne,  og  vi  fik  saaledes  et  nogenlunde  jevnt,  om  ikke 
netop  noget  mygt  underlag.  Vore  klædesække  tjente  som  hovedpude, 
og  da  vi  ved  et  system  snorer  kunde  hale  teltet  fast  indtil  baadens 
sider,  fik  vi  et  temmelig  tæt  og  lunt  sovested.  Soveposerne  var  af 
godt  renskind  og  særdeles  varme,  saa  et  par  af  os  endog  de  første 
nætter  tiltrods  for  de  lo  graders  kulde  klædte  os  fuldstændig  af  hver 
kveld.  Da  det  imidlertid  unægtelig  var  lidt  koldt  at  gjøre  fuldstændigt 
toilette  hver  morgen,  og  da  desuden  snart  isen  blev  slig,  at  vi  kunde 
være  forberedte  paa  at  blive  purrede  om  natten  for  ispresning,  maatte 
vi  lade  det  være.  Imidlertid  vil  mange  med  glæde  mindes  de  hyggelige 
stunder,  vi  tilbragte  i  teltene  om  aftenen,  idet  vi  ved  en  rygende  pibe 
drøftede  dagens  begivenheder  eller  lyttede  til  Pedersens  og  Bjørvigs 
historier  om  alle  de  vidunderlige  hændelser,  de  havde  oplevet  under  sit 
lange  fangstliv,  indtil  polarnattens  stilhed  og  ro  begyndte  at  øve  sin 
\Trkning  paa  os,  og  lidt  efter  lidt  blev  den  høie  samtale  og  latter  for- 
trængt af  de  trætte  sovendes  regelmæssige  aandedrag.  Efter  en  7 — 8 
timers  søvn  blev  vi  purrede,  og  efterat  vi  var  tøede  op  med  en  varm 
kop  kaffe  og  en  kjeks,  faldt  teltene,  hvorefter  snart  alle  mand  og  hunde 
var  i  sælen  uanseet  taage,  kulde  eller  snestorm;  det  var  saaledes  ikke 
altid  ublandet  behageligt  at  bryde  leir ;  men  humøret  var  i  regelen  godt, 
og  det  hjalp  os  over  mangen  vanskelighed. 

Den  28de  og  29de  mai  var  især  uhyggelige  dage.  Flere  af  os 
beg)mdte  at  lide  af  sneblindhed,  og  der  blæste  en  gjennemtrængende 
vind,  der  satte  det  lette,  øverste  snelag  i  slig  bevægelse,  at  vi  delvis 
havde  fuldstændig  snestorm.  Om  morgenen  den  29de,  medens  endel 
af  os  var  vendt  tilbage  fra  leirpladsen  for  at  hente  en  baad,  som  vi 
ikke    første    gang    fik    med,    saa    vi    nede   i   snedriverne   to   mand,   der 


22 


arbeidede  sig  frem  imod  os.  Ved  hjælp  af  en  kikkert  fik  vi  snart 
konstateret,  at  det  var  »Ragnvald  Jarls«  iste  styrmand  og  en  matros, 
og  snart  efter  modtog  vi  af  dem  den  sørgelige  tidende,  at  vort  præg- 
tige sldb  laa  som  vrag,  skruet  istykker  af  de  vældige  ismasser. 

Paa  veien  østover  mod  leiren,  hvor   mr.  Wellman  var  bleven    til- 
bage, fik  vi  nærmere  rede   paa  enkelthederne  ved  den  for  os  skjæbne- 
svangre  tildragelse.     Formiddagen  den  28de  blæste  der  op  en  stiv  kuling 
fra    vest,    hvilket    bevirkede,   at  isen   lidt    efter    lidt   kom    i  sterk    drift 
østover   og   saaledes  ogsaa   kom    til    at   presse  skibet   mod    den   faste 
iskant  paa  den  vestlige  side  af  Waldenøen.     Udover  formiddagen  hørtes 
enkelte  knæk  i  skuden,   saa  man   begyndte    at   ruste    sig    paa  fl>^ni ng. 
Klokken  4   om  eftermiddagen    purrede    vagtmanden    alle    paa  dæk,    da 
han  fandt  situationen  truende.     Isen  laa  nu  pakket  rundt  skuden,  c^  — 
pludselig  sprang  fortøjningerne,   skibet  gled  noget  bagover,  hvorved  det 
kom  væk  fra  den  beskyttende  iskant  udenfor,   og  det  var  nu  klart  for 
alle,  at   »Ragnvald  Jarl«    var  redningsløst  fortabt.     I  løbet  af  et  k\'ar- 
ters  tid  havde  isen  presset  ind  hele  bagbords  side,  dækket  havde  bøiet 
sig  under  det  voldsomme  tryk,  og  rummet  fyldtes  af  vand  og  isklumper. 
Skibet  blev  dog  hængende  i  dækket  i  en  nogenlunde  sikker  stilling,  saa 
man  kunde  faa  bragt  ned   paa  isen  endel  klæder,  proviant,  kul  o.  s.  v. 

Ved  ankomsten  til  leiren  blev  Wellman  underrettet  om  den  triste 
begivenhed,  og  som  sædvanlig  modtog  han  den  rolig  uden  at  fortrække 
en  mine.  Han  fortalte  os  straks  sin  hensigt  at  vende  tilbage  til  skibet 
for  at  forvisse  sig  om,  at  folkene  ingen  mangel  skulde  lide,  og  saa,  i 
tilfælde  de  ingen  hjælp  trængte  af  os,  gaa  videre.  Vi  befandt  os  saa- 
ledes 1 1  o  nordenfor  Tromsø  og  skilt  ved  et  ca.  20  norske  mil  bredt 
pakisbelte  fra  de  steder  af  Spitsbergen,  hvor  fangstfartøier  undertiden 
kan  være  at  finde,  saa  situationen  var  ikke  af  de  behageligste. 

I  de  tre  dage,  ntr,  Wellman  med  følge  var  væk  fra  leiren  paa 
sin  tur  tilbage  til  vraget,  var  der  i  teltene  megen  debat  om  vor  stil- 
ling i  det  hele,  og  om  hvilken  beslutning  chefen  vilde  fatte  med  hensyn 
til  ekspeditionen.  Forskjellige  partier  blev  sendte  ud  for  at  undersøge 
isforholdene,  og  stadig  fik  vi  den  samme  trøstesløse  besked:  Pakisen 
er  absolut  ufarbar  nordover,  og  aabent  vand  kan  ikke  opdages.  Sund- 
hedstilstanden var  heller  ikke  god.  Flere  led  af  sneblindhed,  og  den 
uvante   diæt  i  forbindelse    med    den    noget  uvorne   drikken   af  snevand 


23 


bevirkede  alvorlige  forstyrrelser  i  fordøielsesorganerne.  Værst  gik  det 
ud  over  Heyerdahly  som  paadrog  sig  et  alvorligt  anfald  af  dysenteri, 
der  i  løbet  af  et  par  dage  forvandlede  ham  fra  en  geschæftig,  kraftig 
arbeidskar  til  en  udmattet  invalid. 

Mr.  Wellman  vendte  tilbage  den  iste  juni  og  havde  da  hyret  to 
af  mandskabet  fra  »Ragnvald  Jarl«  med  for  isvandringen,  nemlig  dets 
andenstyrmand  Ole  Sandbu  og  en  matros,  Enok  Hovde,  begge  villige, 
kraftige  karer.  Da  skibsmandskabet  paa  Waldenø  havde  reddet  til- 
strækkeligt baade  af  mad  og  klæder  for  sit  behov,  besluttede  Wellman 
næste  dag  at  drage  videre  østover  for  at  undersøge,  om  man  ikke  ende- 
lig skulde  træffe  et  sted,  hvor  ishindringerne  nordover  lod  sig  overvinde. 

Netop  før  vi  skulde  bryde  leir,  var  vi  saa  heldige  at  faa  skudt  en 
bjørn,  hvis  kjød  snarest  mulig  blev  serveret  saavel  for  folk  som  hunde. 
Dette  var  første  gang,  vi  spiste  bjørnesteg  paa  isen,  og  da  allerede  vor 
appetit  paa  »iskosten«  var  betydelig  aftaget,  smagte  den  os  bra  til- 
trods for  den  temmelig  sterke  bismag  af  tran. 

Efter  i  flere  dage  at  have  trukket  paa  tildels  ujevn  is  i  retning 
mod  Kap  Piaten  paa  Nordostlandet  naadde  vi  endelig  den  7de  juni  en 
større  aabning  i  isen,  hvilken  satte  os  istand  til  at  fortsætte  reisen 
videre  med  aarer  og  seil.  Rigtignok  var  ogsaa  dennes  hovedretning 
ost — vest,  men  vi  nærede  alle  det  haab,  at  kom  vi  paa  den  anden 
side  af  Kap  Piaten,  saa  maatte  vi  ialfald  der  finde  aabent  vand  eller 
passabel  is  nordover  til  Karl  XII's  0,  fra  hvilket  sted  som  udgangs- 
punkt reisen  kunde  fortsættes  til  det  i  indledningen  nævnte  Gillisland. 
Følgelig  fik  vi  det  travlt  med  at  gjøre  baadene  istand  for  roning. 

Men  hvad  skulde  man  saa  gjøre  med  hundene?  Paa  baadene  var 
der  knapt  nok  plads  for  folkene  med  deres  betydelige  bagage,  be- 
staaende  af  soveposer,  klæder,  telte,  ski  osv.,  endsige  for  vore  firfød- 
dede  venner.  Vi  havde  derfor  intet  andet  valg  end  at  skyde  alle  dem, 
der  hidtil  havde  holdt  ud  strabadserne.  Antallet  var  nemlig  blevet 
formindsket,  idet  vi  hver  dag  var  nødte  til  at  skyde  nogle,  der  dels 
viste  sig  uduelige,  dels  var  blevne  skambidte  af  en  eller  anden  af  sine 
bidske  kammerater.  Den  sidste  rest  af  dem  —  26  a  28  stykker  — 
faldt  derfor  her  den  ene  efter  den  anden  for  hr.  Dahls  morderiske  rifie. 

Saa  blev  mandskabet  fordelt  paa  de  forskjellige  baade.  Paa  den 
18  fod  lange  baad  »Parry«  placeredes  de  fire  amerikanere  samt  Ellefsen 


24 


og  Hovde,  de  fire  Kristianiagutter  fik  den  12  fod  lange  »Kane«,  og  de 
øvrige  6  mand  fik  plads  i  »Lockwood«,  der  var  af  samme  størrelse 
som  »Parry«.  »Parry«  og  »Lockwood«  fik  desuden  hver  to  alumi- 
niumsslæder  paa  slæb. 

Efter  6  timers  god  roning  naadde  vi  den  faste  is  udenfor  Kap  Pia- 
ten, hvor  vi  trak  baadene  op  paa  et  stort  isflag  og  slog  leir  efter  at 
have  været  i  jevnt  arbeide  i  2iVs  time  i  et  træk,  kun  afbrudt  af  de 
knapt  tilmaalte  spisetider. 

Trætte  og  søvnige  gik  vi  tilro,   og  snart  hørtes  kun  vagtmandens 
taktfaste  skridt  paa  isen.     Søvnen  blev  imidlertid  ikke  af  lang  varighed. 
Efter  et  par  timers   forløb   blev  alle   mand  i   hast  purrede  ud,   da    det 
isflag,  baadene  stod  paa,  begyndte  at  slaa   revner  paa  kryds  og  tvers. 
Der  var  nemlig  blæst  op  en  vestenvind,  som  i  en  fei  satte  drivisblokke 
mod  isflaget   med  saadan  kraft,    at    det    ikke    kunde    modstaa  trykket. 
Alle  mand  begyndte  derfor  øieblikkelig  i  mere  eller  mindre  mangelfuldt 
kostume    at    trække    alt   over    paa   et   sikrere    sted,    og   saa    gik    man 
tilkøis  igjen. 

Da  vinden  den   næste   morgen   fremdeles   var  frisk,    besluttede   vi 
os  til  at  bruge  seil. 

Før  vi  startede,  blev  der  —  ved  intriger  fi-a  en  af  vore  lands- 
mænd —  foretaget  den  meningsløse  forandring,  at  den  lille  »Kane« 
istedenfor  en  alumuniumsboks,  som  vi  ønskede  flyttet  over  i  en  anden 
baad,  fik  »Parrys«  to  slæder  paa  slæb.  Da  vi  derfor  heiste  seil,  viste 
det  sig  at  være  vanskeligt  at  holde  baadene  saa  godt  sammen,  som 
forsigtighed  krævede.  Vinden  frisknede  nemlig  stadig  til  og  gik  snart 
over  til  stiv  kuling.  De  smaa  aluminiumsbaade  klarede  sig  udmerket  i 
den  temmelig  høie  sø,  saalænge  vi  havde  vinden  i  ryggen,  og  det  gik 
lystig  fremover  i  nogle  timer.  »Kane«  kunde  imidlertid  ikke  med  de 
to  tunge  slæder  holde  jevnt  med  de  andre  baade,  hvorfor  den  ved  en 
»slæber«  blev  bundet  fast  til  »Parrys«  agterstevn. 

Pludselig  opdager  vi,  at  isen  stænger  aabningen  ret  forud  og  for 
at  slippe  at  komme  ned  mellem  de  løse  isflag  svinges  baadene  sydover 
mod  en  liden  bugt,  der  førte  indover  mod  Nordostlandet.  Vi  fik  saa- 
ledes  bidevind,  og  da  viste  baadene  sig  fra  sin  svage  side. 

Paa  grund  af  den  flade  bund  gik  vi  kun  smaat  fremover,  men 
desværre    saa    meget    mere    til    siden.      Det   var   noksaa   uhyggeligt  at 


25 


sidde  og  se  paa,  at  vi  tomme  for  tomme  drev  af  mod  læ  iskant,  hvor 
bølgerne  piskede  vandet  rundt  de  løse  isflag  til  skum,  og  saa  ikke 
kunne  gjøre  noget  for  at  komme  undaf  faren.  Pludselig  tørner  baadene 
naod  de  løse  isflag,  vandet  sprøiter  rundt  om  os  over  vore  klæder, 
over  soveposerne,  og  i  et  nu  var  baadene  halvfulde  af  vand.  Juell, 
der  var  »kaptein«  paa  vor  baad,  springer,  fulgt  af  Heyerdahl  og  Dahl, 
ud  paa  de  løse  isflag,  hvor  de,  staaende  i  vand  til  over  knæet,  lemper 
»Kane«  mellem  de  løse  isstykker  indover  mod  den  faste  iskant,  medens 
jeg  fik  ordre  til  at  holde  baaden  klar  af  slæderne,  der  huggede  vold- 
somt mod  baadens  tynde  plader.  Inden  kort  tid  var  »Kane«  og  slæ- 
derne bragte  i  sikkerhed  ind  paa  den  faste  is,  og  saa  blev  »Parry«  ved 
Hovdes  og  Ellefsens  hjelp  i  en  fei  bragt  efter  med  alle  amerikanerne 
siddende  i. 

Wellman  fortalte  senere,  at  han  var  ikke  opmerksom  paa  faren, 
før  baadene  var  midt  indimellem  isflagene,  og  først  blev  rigtig  klar 
over  situationen,  da  han  fandt  sig  siddende  i  god  behold  i  »Parry« 
inde  paa  den  faste  is.  Pedersen  havde  med  »Lockwood«  været  saa 
forsigtig  at  svinge  op  i  tide,  saa  han  undgik  den  skjæbne,  der  ram- 
mede os. 

Den  næste  dag  gjorde  vi  et  fortvivlet  forsøg  paa  at  forcere  os 
igjennem  pakisen  nordover  mod  Karl  XII's  ø.  Isen  var  imidlertid  saa 
voldsomt  skruet,  at  vi  kun  langsomt  kom  fremover.  Der  var  ogsaa  en 
anden  grund,  som  jeg  vil  opholde  mig  lidt  nærmere  ved. 

Som  før  nævnt  anstillede  endel  af  os  under  reisen  opover  mod 
Tromsø  en  prøve  paa  »iskosten«.  Vi  kom  da  til  det  resultat,  at  de 
2$  unzer  (ca.  0.75  kg.),  der  var  bestemt  som  ration  for  hver  mand  pr. 
dag,  var  fuldkommen  tilstrækkelige.  Allerede  de  første  dage  paa  isen 
merkede  vi,  at  rationen  var  knap,  og  den  havde  hele  tiden  en  sterk 
tendens  til  at  formindskes,  saa  at  vi  tilslut  efter  en  temmel^  sikker 
beregning  kun  fik  13 — 14  unzer  istedenfor  de  reglementerede  25.  Naar 
man  saa  tager  i  betragtning  det  haarde  arbeide,  vi  havde  at  udføre,  og 
den  umaadelige  appetit,  man  altid  faar  paa  disse  bredder,  saa  er  det 
ikke  at  undres  over,  at  maven  begyndte  at  knurre.  Det  er  mig  endnu 
den  dag  i  dag  umuligt  at  fatte  de  grunde,  der  bragte  vore  overordnede 
til  at  sætte  ned  rationen  til  det  halve,  samtidig  som  vi  holdt  paa  at 
trække  i  vort  ansigts  sved  paa  den  ene  proviantslæde  tungere  end  den 


26 


anden ;    men    dem    om    det.     Faktisk   er  det :     Vi  sultede  hver  eneste  ' 
dag  i  de  tre  første  uger  paa  isen.     Om  man   vil  have    beviser,   er   det ' 
ikke  vanskeligt  at  nævne  dem.     Jeg    saa    paa    den    tur  en  mand   med 
synligt   velbehag    spise    en    stor  portion  kaflfegrud   for,  som  han  sagde, 
ialfald  at  have  følelsen  af,  at  maven   ikke  var  ganske  tom.     I  de  første  i 
dage,    efterat   hundene   var    skudte,   levede  vi  høit  paa   de   sidste    lev- ' 
ninger  af  hundekjeksen ;   men  snart  tog  det  ogsaa  en  ende  paa  den,  og 
saa  havde  vi  kun  at  resignere. 

Paa  turen  udover  havde  vi  atter  en  af  de  oplevelser,  som  man  tfl 
enhver  tid  maa  være  forberedt  paa,  naar  man  færdes  i  pakisen.  W 
havde  en  nat  slaaet  leir  paa  et  større  isflag  lige  ved  en  høi  væg  af 
opskruede  isblokke.  Medens  vi  ligger  i  vor  bedste  søvn,  farer  vi  i 
veiret  ved  vagtmandens  uhyggelige  raab:  Op  alle  mand  I  Isen  skruer. 
Søvndrukne  styrter  vi  ud  og  ganske  rigtig!  Den  høie  isvæg  bevæger 
sig  jevnt  fremover  mod  baadene,  idet  den  knuser  alt,  den  træffer  paa 
sin  vei.  I  en  fart  kapper  vi  tougene,  der  holdt  teltene  fast,  og  saa 
Idemmer  aUe  mand  paa  med  at  flytte  vore  eflfekter  væk  fra  vor  farlige 
fiende,  der  allerede  havde  knebet  et  isanker  fra  os,  før  vi  kom  til. 
Heldigvis  slap  vi  denne  gang  med  skrækken,  idet  skruningen  pludselig 
stoppede,  og  resten  af  natten  fik  vi  sove  i  ro. 

Isen  blev  snarere  værre  end  bedre,  jo  længere  vi  kom  udover,  og 
efter  et  par  dages  stridt  arbeide,  i  hvilken  tid  vi  kanske  havde  avan- 
ceret en  mil,  opgav  vi  forsøget.  I  temmelig  daarligt  humør  satte  vi 
saa  kursen  indover  mod  Nordostlandet  igjen.  Den  evindelige  haabløse 
kamp  mod  de  vældige  ismasser  og  den  gnavende  hunger  begyndte  saa 
smaat  at  nedslaa  vort  mod  og  knække  vor  energi. 

Vi  satte  kursen  lige  paa  en  fremspringende  høi  pynt  af  Nordost- 
landet, der  ligger  ca.  2  mil  østenfor  Kap  Piaten,  og  som  amerika- 
nerne døbte:  Kap  Gresham;  men  uagtet  vi  neppe  var  mere  end  Vs 
mil  fra  land,  kunde  vi  dog  ikke  klare  det  paa  en  dag,  da  isen  var 
vanskelig  og  vi  selv  temmelig  afkræftede.  Vi  var  derfor  nødte  til  at 
slaa  leir  allerede  kl.  5  om  eftermiddagen  i  en  afstand  omtrent  V*  mil 
fra  land.  Da  vi  her  kunde  vente  at  finde  drivved,  blev  tre  mand 
sendte  afsted  for  at  forsyne  sig  med  endel.  Efterat  teltene  var  reiste 
og  leiren  i  orden,  tog  mr,  Wellntan  kikkerten  og  gik  op  paa  en  høi 
isblok  for  at  se  efter,  om  vedhenterne  snart  var  i  anmarsch.     Han  gav 


27 


os  da  en    underretning,   som    bragte    vore    tænder    til    at  løbe    i  vand. 
Istedenfor  at  samle  drivved  var  mændene   ivrig    optagne  med  at  skyde 
ren,  og  snart  kunde  han  melde  os,  at  flere  dyr  var  blevne  deres  bytte. 
Med   utaalmodighed    afventede   vi   de  heldige  jægeres  komme,  og 
glæden  blev  stor,  da  vi  fik  den  for  os  velbehagelige  efterretning,  at  deres 
fangst  bestod  af  ikke  mindre  end  8  rensdyr.     I  en  fart  kom  kogekarrene 
over  ilden,  medens  nogle  af  de  mest  forsultne  ikke  kunde  modstaa  den 
fristelse  at  stille  sin  hunger  med  det  endnu  varme  renkjød  i  raa  tilstand. 
Bjørvig  havde  benyttet  den  blandt  fangstfolk  ikke  usædvanlige  fremgangs- 
maade  at  tage  sig  nogle   gode  drag  af  det  friske   renblod,   hvoraf  hans 
slqæg    endnu  bar  tydelige  spor.     Dette  blev  den  første  aften  siden  af- 
reisen  fra  »Ragnvald  Jarl«,    vi    gik  tilkøis  nogenlunde   mætte.     Den  føl- 
gende dag  naadde  vi  land  ved  firetiden   og  øieblikkelig  gav  vi  os  ifærd 
med  renkjødet.     Vi  spiste  det  præpareret  paa  alle   maader:  i  raa,  kogt 
<^  st^t  tilstand,   og  resultatet   blev  derfor   ogsaa  forspiselse  over  hele 
linjen.     Imidlertid  vendte  med  de  mætte  maver  vort  gode  humør  tilbage, 
og  der  var  lang  tid,    siden    leiren    havde    gjenlydt    af  saa   megen   glad 
skjemt    og    frisk    latter    som   denne  aften.     Selve   leirpladsen  var  ogsaa 
efter  omstændighederne  meget  komfortabel.     Teltene  var  reiste  paa  en 
20  —  30  meter  bred  strandbred,  der  var  bedækket  aftør  sand,  og  nedad 
bjergskraaningerne  rislede  der  fra  de  ovenfor  liggende  bræer  flere  bække, 
der  skaflfede  os   en  rigelig  forsyning  af  friskt    vand,    hvilket  smagte  os 
aldeles  fortrinlig,  idet  vi  i  de  foregaaende  uger  havde  været  nødte  til  at 
bruge  smeltet  sne  som  drikkevand,  og  dette  blev  os  i  længden  usmage- 
ligt.   Nogen  nævneværdig  vegetation  var  der  ikke,  idet  kun  hist  og  her 
et  lidet  mosetæppe  dækkede  over  den  golde  jordbund. 

Fra  Kap  Gresham  blev  det  første  »returning  party«,  bestaaende 
af  Sandbu,  hersen,  Heyerdahl  og  Winship,  sendt  tilbage  til  Waldenøen. 
Heyerdahl  var  fremdeles  mat  efter  sygdommen,  og  Winship  havde 
fundet  ud,  at  det  alligevel  var  mere  >fun«  blandt  studenterne  i  Liége 
end  blandt  trækdyrene  paa  Spitsbergen,  saa  de  var  begge  vel  for- 
nøiede  med  at  faa  vende  tilbage.  Sandbu  og  Iversen  derimod,  der 
netop  for  sin  styrkes  skyld  var  Vcilgte  ud,  forat  partiet  skulde  komme 
sikkert  tilbage,  var  mindre  fornøiede  med  sin  skjæbne. 

Den  17de  juni  drog  saa  disse  fire  under  de  gjenværendes  hurra- 
raab  afsted  med  »Kane«    og   25    dages  proviant  efter  at  have  taget  en 


28 


hjertelig  afsked  med  sine  fæller.  Begge  de  to  første  dage  havde  cfc 
hjælp  af  os,  saa  de  avancerede  hurtig.  Vi  var  paa  en  af  disse  tun 
saa  heldige  at  skyde  4  rener  til,  saa  nu  havde  vi  ialt  12. 

Ved  Kap  Gresham  laa  vi  i  4  dage,  da  vi  satte  kursen  over  Dove'i 
Bay  tn  Indre  Reppsø.  Paa  denne  tur  fik  Bjønng  atter  anledning  til  2 
øve  sine  kunster  med  sin  gamle  ven  isbjørnen. 

En  vakker,  solblank  dag,  medens  vi  holdt  middagsrast  paa  isen,  fil 
vi  se  en  forsulten  isbjørn,  der  gik  om  og  snusede  efter  en  god  kobbe 
steg  (kobbe  er  fangstfolkenes  almindelige  navn  paa  sæl).  Da  vi  fo 
øieblikket  var  altfor  vel  provianterede  med  renkjød  til  at  sætte  pris  paa 
bjørneskinker,  besluttede  vi  os  til  i  god  ro  og  mag  at  iagttage  da 
under  dens  forsøg  paa  at  fange  sæl.  Det  traf  sig  saa  heldig,  at  netoj 
en  storkobbe  laa  oppe  paa  isen  i  en  500  alens  afstand  fra  baadetu 
og  strakte  sig  magelig  i  det  deilige  solskin.  Sælen  pleier  nemlig  altk 
at  holde  oppe  nogle  huller  i  isen,  da  den  engang  imellem  maa  søge  o(i 
for  at  aande,  og  af  og  til  forlader  den  ogsaa  sit  vaade  element  for  al 
krybe  oppaa.  Da  gjelder  det  for  isbjørnen  at  passe  paa  at  slaa  dea 
ihjel,  før  den  faar  anledning  til  at  jumpe  nedi  igjen;  thi  uagtet  bjørnen 
er  en  udmerket  svømmer,   er  dog  kobben  dens   mester  i  denne   idræt 

Nuvel,  bjørnen  faar  øie  paa  kobben  og  sniger  sig,  stadig  smygende 
bag  isblokkene,  indpaa  den.  Da  den  var  kommen  paa  en  20  skridts 
afstand,  tager  den  et  par  vældige  spring  og  slaar  efter  kobben  med 
forpoten.  Denne  er  den  imidlertid  for  snar  og  jumper  nedi  hullet 
uskadt.  Bjørnen  dukker  er  par  gange  hovedet  og  forkroppen  nedi  fof 
ligesom  at  kige  efter  sit  rømte  bytte.  Da  fanges  dens  opmerksomhed 
af  en  ny  kobbe,  der  pludselig  viste  sig  i  en  50  alens  afstand  fra  baa- 
dene,  og  nu  gjaldt  det  at  faa  tag  i  den. 

Den  sidste  kobbe  var  ingen  anden  end  vor  ven  Bjørvig,  som  med 
den  uundværlige  skistav  i  haanden  var  sprunget  frem  og  havde  placeret 
sig  paa  maven  bag  en  isblok,  medens  bjørnen  foretog  sine  dukkerter. 
Og  nu  fulgte  der  en  yderst  komisk  scene.  Bjørvig,  der  følte  sig  tr>^, 
da  han  vidste  der  stod  mænd  med  ladede  rifler  bag  ham,  sparkede 
lidt  med  benene,  og  bjørnen  kunde  ikke  modstaa  udsigten  til  at  faa  en 
»bedre  middag«.  Idet  den  snart  gik  paa  fire,  snart  reiste  sig  op  paa 
to  for  at  faa  rigtig  godt  overblik  over  terrænet,   nærmer  den  sig  Bjor- 


29 


wg  paa   en  20 — 30  skridt,  medens  Dodge  med   sit   fotografiapparat  tar 
det  ene  øiebliksfotografi  efter  det  andet  af  den. 

Da  vi  syntes,  den  var  kommen  Bjørvig  nær  nok,  fik  Franklin, 
der  stadig  stod  sigtende  paa  bamsen  med  fingeren  paa  aftrækkeren, 
ordre  til  at  skyde  men  traf  ikke.  Bjørnen  fik  det  pludselig  meget  travlt, 
lod  stegen  fare  og  fløi  »like  a  devil«,  som  doktoren  udtrykte  sig,  bort- 
igjenneni  pakisen. 

Til  indre  Reppsø  kom  vi  St.  Hansaften  og  blev  liggende  der  til 
iste  juli  i  forventning  om  bedre  is;  men  som  sædvanlig  blev  vore  for- 
ventninger skuffede.  Solen  tærede  voldsomt  paa  isen,  saa  vi  kunde  se, 
jit  den  stadig  blev  mere  »raadden«,  og  der  manglede  nu  bare  en  frisk 
søndenstor];n  for  at  faa  veien  klar  til  seiling  nordover  mod  Karl  XII' s  0; 
men  stormen  kom  ikke,  og  da  vi  fandt  det  usikkert  at  vente  længere, 
besluttedes  det,  at  et  sidste  forsøg  paa  at  trænge  nordover  skulde 
fflores  med  en  af  baadene  og  otte  mand.  »Lockwood«,  der  havde 
klaret  sig  bedst  under  trækningen,  blev  da  valgt  til  at  følge  med  nord- 
over, medens  det  nye  »returning  party«,  bestaaende  af  dr.  Mohwiy 
Franklin^  Dahl  og  Havde,  skulde  have  »Parry«.  Dog  skulde  disse 
vente  5  dage  for  at  se,  om  vi  kom  nogen  vei  udover. 

Den  iste  juli  tog  vi  en  hjertelig  afsked  med  hverandre,  og  saa 
satte  vi  med  »Lockwood«  over  det  en  halv  mil  brede  sund,  der  ad- 
skiller indre  og  ydre  Reppsø.  Havde  isskruningeme  været  svære  der, 
hvor  vi  havde  færdes  før,  saa  fik  vi  paa  nordsiden  af  ydre.  Reppsø  se 
dem  i  al  sin  vælde.  Paa  grænsen  mellem  den  faste  iskant  rundt  øen 
og  den  drivende  pakis  maalte  vi  etsteds  høiden  af  en  opskruet  ismasse 
og  fandt  den  at  være  30  fod.  Udenfor  dette  høie  gjærde  af  skrueis 
laa  saa  pakisen  udover  saa  langt,  vi  fra  øens  top  kunde  øine,  og  det 
var  ikke  fast,  solid  is,  men  den  var  brukket  op  i  smaa  klumper,  saa 
vi  ikke  paa  den  hele,  endeløse  flade  kunde  opdage  et  flag  saa  stort, 
at  vi  med  rimelighed  kunde  slaa  leir  paa  det.  Fremdeles  laa  hele 
ismassen  og  drev  østover  med  betydelig  fart. 

Under  saadanne  omstændigheder  vilde  det  have  været  komplet 
meningsløst  at  forsøge  paa  at  komme  frem.  Saa  nødig  vi  end  vilde, 
havde  vi  derfor  intet  andet  valg  end  at  bestemme  os  for  at  returnere. 
Tiden  var  jo  ogsaa  saa  langt  fremskreden,  at  vi  under  enhver  omstæn- 


30 


dighed  ikke   vilde  have  kunnet  naa  stort  længere  end  til  Karl  XII's  i 
hvis  vi  skulde  mene  paa  at  naa  Norge  til  høsten. 

Vi  maatte  altsaa  nu  —  den  4de  juli  —  efter  at  have  arbeidi 
haardt  siden  den  24de  mai  lide  den  tort  at  være  nødt  til  at  vende  ud< 
engang  at  have  rukket  op  til  den  bredde,  vi  med  »Ragnv^ald  Jar 
naadde  den  i8de  mai.  Vi  forenede  os  allerede  den  følgende  dag  tth 
»Parry«,  og  saa  begyndte  tilbagetoget. 

Solen  havde  i  løbet  af  de  14  dage,  der  var  hengaaede,  siden  vi  ko 
ind  mod  indre  Reppsø,  fuldstændig  ødelagt  isen,  saa  tilbage marsch« 
blev  temmelig  fugtig.  Hvert  øieblik  faldt  en  eller  anden  gjennem  de 
skrøbelige  is  snart  til  knæs  og  snart  op  under  armene,  og  det  kund 
være  noksaa  komisk  for  dem,  der  trak  paa  den  ene  side  af  baaden,  * 
betragte  kameraterne  ligeoverfor.  Snart  forsvinder  den  ene,  snart  de 
anden  ved  baadsiden  for  saa  et  øieblik  senere  at  komme  tilsyne  spyi 
tcnde  og  med  et  eller  andet  kraftord  paa  læben. 

Den  8de  juli  vil  længe  blive  erindret  af  ekspeditionens  medlemmer 
specielt  af  mig. 

Det  var  en  taaget,  uhyggelig  dag,  og  det  bedrede  heller  ikke 
vort  humør,  at  vi  var  nødte  til  at  gaa  vaade  hele  tiden  fra  morgen  ti 
kveld.  Ved  8-tiden  om  aftenen  var  vi  med  den  første  baad  naaet  op 
til  det  isflag,  vi  havde  bestemt  som  leirplads,  da  jeg,  idet  jeg  skulde 
hoppe  over  en  spræk,'  glider  med  foden.  Jeg  falder  derved  ned  paa 
den  anden  side  af  sprækken  i  en  noget  uheldig  stilling,  der  høres  et 
tydeligt  knæk  i  mit  venstre  ben  —  og  der  laa  jeg.  »Der  røg  foden 
din«,  sagde  Bjørvig,  der  stod  mig  nærmest.  Heldigvis  viste  det  sig 
ikke  at  være  brud  paa  læggebenet,  som  vi  først  antog;  men  det  var, 
som  doktoren  oplyste  mig  om,  en  mere  end  almindelig  lei  forstuvning 
samt  et  brud  paa  lilletaabenet.  Man  tænke  sig  min  sindsstemning,  da 
doktoren  gjorde  mig  opmerksom  paa,  at  der  ikke  kunde  være  tale  om 
at  bruge  foden  de  første  2 — 3  uger.  Det  kjedelige  uheld  satte  hele 
ekspeditionen  i  daarligt  humør,  og  der  var  ganske  tyst  og  stille  i  teltene 
den  kveld. 

Den  følgende  dag  fortsattes  reisen  i  sneslud  og  taage  indover  mod 
Nordostlandet,  som  efter  meget  stræv  naaddes  udpaa  eftermiddagen. 
Jeg  fik  her  gibsbind  paa  foden  og  maatte  senere  trækkes  i  baad  helt 
til  Waldenøen. 


31 


Det  skal  siges  til  mine  saavel  norske  som  amerikanske  kame- 
raters  ros,  at  jeg  under  hele  denne  lange  tur  ikke  hørte  en  eneste 
ytring,  der  udtrykte  misnøie  med  den  forøgede  byrde.  Alle  var  tverti- 
mod  den  hele  tid  særdeles  opmerksomme  og  elskværdige,  og  mr.  Well- 
man  udtrykte  sin  mening  i  følgende  ord,  som  jeg  citerer  i  ordret  over- 
sættelse: »Den  hele  ekspedition  er  ikke  værdt  saa  meget,  at  en  mand 
for  dens  skyld  skal  risikere  at  blive  krøbling  for  livet«. 

De  følgende  dage  gik  veien  langs  Nordostlandet  til  Kap  Piaten  og 
saa  ret  mod  Waldenø.  Paa  denne  tur  benyttede  man  sig  adskillig  af 
de  smaa  ferskvandssøer,  som  det  vrimlede  af  overalt,  idet  den  stærke 
solvarme  havde  smeltet  mesteparten  af  snelaget  over  isen.  Som  oftest 
var  vandet  saa  dybt,  at  baadene  kunde  flyde  her,  og  saa  trængtes  der 
bare  et  par  mand  ved  forstevnen  til  at  holde  kursen.  Dette  lettede 
naturligvis  arbeidet  en  hel  del,  og  vi  sparede  desuden  tid,  da  man 
paa  denne  maade  avancerede  hurtigere,  end  om  man  skulde  have 
trukket. 

Reisen  forløb  uden  synderlige  afvekslinger,  til  vi  naadde  Waldenø 
den  22de  juli.  Vi  blev  allerede,  medens  vi  endda  var  ca.  en  mil  væk, 
opdagede  af  mandskabet  der  og  hilset  med  dynamitsalut  fra  toppen  af 
øen.  Sandbu  og  Iversen  mødte  os  ude  paa  isen  og  ønskede  os  hjer- 
telig »velkommen  tilbage«.  En  ting  slog  os,  straks  vi  traf  dem,  og 
det  var  deres  lyse  ansigtsfarve.  Vi  havde  nu  i  de  to  maaneder,  der 
var  forløbne,  siden  vi  forlod  Waldenø,  kun  været  vante  til  at  se  »eks- 
peditionsansigter«,  der  alle  var  fuldstændig  mørkebrune  paa  grund  af 
den  intense  solvarme,  og  muligens  ogsaa  af  en  anden  grund,  som  jeg 
ikke  vil  nævne  her  i  civilisationen.  Vi  satte  igjen  baadene  paa  øst- 
siden af  øen,  og  snart  sad  vi  bænkede,  hver  med  en  rygende  kaffekop 
og  en  stor  biscuit  i  haanden,  rundt  et  bord  inde  i  det  rummelige  telt, 
som  Bottolfsen  havde  ladet  gjøre  istand  af  »Ragnvald  Jarls«  indbjergede 
seil  og  master. 

»  The  reiurning  partys  havde  truffet  god  is  og  havde  allerede 
naaet  Waldenø  5  dage,  efterat  de  havde  forladt  os.  Bottolfsen  havde 
ventet  paa  bedre  Lsforhold  'helt  til  28de  juni,  da  han  sammen  med 
Heyerdahl,  Winship,  Welstfålt  og  en  af  matroserne,  Johan  Hovde,  over 
isen  var  draget  sydover  med  »Kane«  for  at  skaffe  en  skude,  der  kunde 
afhente    de    resterende   5   mand   af  skibsbesætningen  og  ekspeditionen. 


82 


Saavel  før  som  efter  hans  afreise  havde  man  arbeidet  ude  paa  skibet 
for  at  redde,  hvad  reddes  kunde;  der  var  saaledes  bragt  iland  om- 
trent alle  ekspeditionens  effekter  samt  en  god  del  af  sldbsprovianten, 
og  vi  fik  paa  grund  heraf  til  vor  glæde  anledning  til  at  bytte  deo 
magre  iskost  med  mere  solid  mad.  »Ragnvald  Jarl«  havde  holdt 
sig  oven  vande  til  den  I2te  juli,  da  den  tilslut  drog  tilbunds,  og  nu 
var  der  kun  en  vraggodshaug,  der  angav  det  sted,  hvor  skuden  havde 
ligget. 

Det  var  ganske  merkeligt  at  se,  hvor  hurtig  den  kraftige  kost  vir- 
kede. Medens  vi  ved  tilbagekomsten  alle  var  mere  eller  mindre  afpil- 
lede, varede  det  ikke  mange  dage,  før  de  magre  kinder  begyndte  at 
rundes;  men  saa  smeltede  ogsaa  rigtignok  proviantforraadet  meget  hur- 
tig ind,  efterat  vi  var  blevne  saa  mange  om  det. 

Efter  vor  tilbagekomst  til  Waldenø  hvilede  vi  os  godt  ud  efter 
strabadserne  paa  isen.  Vi  bestilte  ikke  stort  andet  end  at  sove,  spise, 
drikke  og  spille  whist.  Stadig  var  nogen  paa  udkig  oppe  paa  øens 
top,  om  isen  skulde  vise  tilbøielighed  til  at  sætte  fra  land,  saa  vi  kunde 
faa  aabent  farvand  sydover. 

Endelig  efter  at  have  opholdt  os  der  næsten  14  dage,  saa  det  ud 
til  at  der  skulde  blive  en  forandring,  og  vi  besluttede  os  derfor  til  at 
forlade  øen  med  den  plan  først  at  reise  over  til  Nordostlandet  og  saa 
følge  dettes  vestkyst  sydover  til  Hinlopen,  hvor  vi  kunde  have  chance 
for  at  finde  en  eller  anden  fangstskude.  Skulde  det  sidste  mislykkes, 
var  det  vort  haab  at  naa  Danskeøen  med  vore  baade  for  saa  der  at 
oppebie  Bottolfsens  tilbagekomst  fra  Norge. 

Vi  var  ialt  19  mand,  som  skulde  forlade  øen.  Forat  vi  kunde 
blive  sat  istand  til  at  faa  med  saa  meget  som  muligt  af  vore  klæder, 
proviant  og  lignende,  blev  to  af  »Ragnvald  Jarls«  baade,  som  det  var 
lykkedes  at  redde  —  den  ene  rigtignok  i  yderlig  ramponeret  tilstand  — , 
efterseede  og  reparerede. 

Efter  at  have  stuet  ned  i  baadene  det  værdifuldeste  af  vore  ef- 
fekter samt  proviant  for  en  maaned,  reiste  vi  saa  sydover  den  4de 
august  mod  Nordostiandets  Nordkap,  som  vi  naadde  efter  3 — 4  timers 
god  roning  gjennem  de  trange  sprækker  i  isen.  Reisen  nedover  gik 
over  forventning  heldig,    idet   vi  kun  paa  et  eneste  sted  traf  paa  et  is- 


33 


belte,    som   baadene   maatte   trækkes  over.     Ellers  havde  vi  delvis  god 
seDvind,  og  vi  avancerede  derfor  temmelig  hurtig. 

I  den  tid,  vi  havde  været  væk,  havde  ogsaa  Spitsbergenlandet  fuld- 
stændig forandret  udseende.  Det  var  nu  fuldstændig  bart  langs  stranden ; 
undertiden  kunde  vi  være  saa  heldige  at  faa  slaa  leir  paa  et  blødt 
moseteppe,  ja  det  hændte  endog,  at  vi  gik  og  flottede  os  med  en 
blomst  i  knaphullet.  Drivved  af  alle  sorter  var  der  i  rigelig  mængde 
overalt  paa  stranden,  saa  at  vi  hver  nat  paa  vagten  kunde  hygge  os 
ved  et  prægtigt  baal.  I  det  hele  var  det  en  hyggelig  tur.  Den  6te 
august,  da  vi  netop  svingede  baadene  udaf  løsisen  inde  i  Brandy  Bay 
med  kurs  for  Lavøeme,  fik  vi  se  en  seilskude  langt  nede  i  den  vestlige 
horizont,  og  snart  vaiede  det  amerikanske  flag  fra  mastetoppen  paa 
chefsbaaden.  Til  vor  glæde  saa  vi  i  kikkerten,  at  det  norske  flag  blev 
heist  paa  skuden  til  tegn  paa,  at  vi  var  blevne  bemerkede,  og  udpaa 
natten  gik  vi  alle  ombord  i  ^fBerentine^,  der  eiedes  og  førtes  af  kaptein 
"Johnsen  fra  Tromsø.  Efter  en  del  parlamenteren  blev  kapteinen  og 
chefen  enige,  seilene  blev  heiste,  og  vi  stod  saa  nedover  mod  Danske- 
oen.  »Berentine«  var  en  ganske  ny  jagt,  som  laa  deroppe  paa  sæl- 
fangst, Og  ellers  en  udmerket  seiler,  som  i  god  vind  kunde  gjøre  sine 
lo  knob. 

Efter  et  par  dages  reise  kom  vi  til  Danskeøen,  hvor  w'iXrdX  Meyer- 
dahl  og  Øyefi,  begge  i  bedste  velgaaende,  og  fik  af  dem  høre  beret- 
ningen om  »Kanes«  eventyrlige  reise  fra  Waldenøen  til  Danskeøen,  som 
nærmere  vil  blive  omtalt  senere. 

Mr.  Welltnan  var  en  stund  i  tvivl,  om  han  skulde  slaa  sig  tilro 
paa  Danskeøen  og  vente  paa  Bottolfsen,  eller  om  han  skulde  reise 
videre  med  det  samme  og  søge  at  naa  ham  i  Tromsø.  Resultatet  blev, 
at  vi  hurtigst  mulig  førte  ombord  vort  vinterforraad  og  satte  kursen 
mod  Norge,  efterat  Wellman  for  det  tilfælde,  at  vi  ikke  skulde  naa 
Bottolfsen  i  Norge,  havde  givet  ham  besked  i  et  brev,  som  blev  lagt 
igjen  paa  bordet  inde  i  mr.  Pikes  hus.  Paa  turen  nedover  havde  vi 
omtrent  hele  tiden  taage,  saa  vi  kun  et  par  gange  fik  anledning  til 
at  se  Spitsbergen;  et  par  dage  efter  afreisen  fra  Danskeøen  praiede  vi 
turistdamperen  »Lusitania«,  der  bragte  os  aviser  og  et  par  breve.  Vi 
fik  da  ogsaa  vide,  at  Bottolfsen  paa  Tromsø  forgjæves  søgte  efter  et 
passende  dampskib,  der  kunde  føre  os  nedover. 


34 


Ombord  i  »Berentine«  indrettede  vi  os  saa  godt,  det  lod  sig  gjore, 
naar  35  mand  skal  have  plads  paa  en  liden  jagt.  Amerikanerne  blev 
placerede  i  kahytten,  og  vi  øvrige  indrettede  os  paa  bedste  maade  i 
rummet  under  dæk,  hvor  vi  mellem  spæktønder  og  proviantkasser  an- 
bragte vore  soveposer.  Det  var  jo  ikke  det  mest  komfortable  logi,  vi 
paa  den  maade  fik,  da  underlaget  blev  noget  haardt  og  ujevnt,  og 
det  halvraadne  sælspæk  udbredte  en  afskyelig  stank.  Men  vi  var  ikke 
egentlig  forvænte  fra  før  af  heller. 

Efter  10  dages  seilads  kom  vi  til  Tromsø  den   i6de  august  og  fik 
der    høre,    at  Bottolfsen    var    reist    nordover    med  »Malygen«    en   3 — 4 
dage    før    vor    ankomst,    medbringende   en   hel   del   proviant  og  al  vor 
brevpost.     Det  viste   sig   nemlig  umuligt  for  ham  at  opdrive  et  damp- 
skib for  en  nogenlunde  rimelig  leie,  og  han  maatte  da  nøie  sig  med  en 
seilskude  igjen.     Paa  Tromsø  blev  vi  i  nogle   dage,  i  hvilken   tid  vi  bl. 
a.   atter    nød   godt  af  hr.   konsul  Aagaards  gjestfrihed,   og  efterat  eks- 
peditionen ved  en  særdeles  belivet  souper  hos  Wellman  havde  drukket 
et  afskedsbæger  i  skummende   montebello,   reiste  vi  til  vore  respektive 
hjem.     Amerikanerne  blev  igjen  en  tid  for  at  vente  paa  Bottolfsen ;  men 
det  lykkedes   dem   ikke  at  træffe  ham,   da   han  først  ankom  til  Tromso 
dagen  efter  deres  afreise. 


Ekspeditionen  var  saaledes  som  saa  mange  andre  endt  med  skuf- 
fede forhaabninger  og  uden  resultat.  Det  kunde  kanske  til  slutning  være 
paa  sin  plads  at  give  en  kort  kritik  af  planen,  udrustningen  osv.  Det 
har  været  indvendt  mod  den  første,  at  ruten  over  Spitsbergen  allerede 
før  ved  gjentagne  forsøg  saa  grundig  har  vist  sig  umulig,  at  flere  forsøg 
kunde  ansees  overflødig.  Det  kan  vistnok  være  saa,  at  man  ad  denne 
vei  ikke  har  stor  chance  for  at  naa  polen;  men  selv  mr.  Wellman 
nærede  vistnok  heller  ikke  saa  store  forhaabninger.  Som  før  nævnt 
trodde  han  ad  denne  vei  at  have  god  udsigt  til  dels  at  sætte  rekord 
og  dels  at  faa  bragt  paa  det  rene  spørgsmaalet  om  eksistensen  af 
Gillis-land.  Denne  vei  til  polaregnene  har  den  ubestridelige  fordel,  at 
man  her  i  vaarmaanederne  med  skude  kan   naa  høiere  op  end   kanske 


35 


noget  andet  sted  i  polaregnene.     Man  kan  saaledes  begynde  det  egent- 
lige arbeide  med  trækning  uden  at  være  afslappet  ved  en  overvintring, 
og  det  fra  en  bredde,   som   man   ad   de  andre  ruter  kun  i  heldigste  til- 
fælde vilde  kunne  naa  i  høstmaanederne,  og  det  er  ikke  sjelden,  at  isen 
nordover  fra  Syvøeme  har  været  seet  liggende  i  store,   optil  flere  eng. 
mil  lange  floer,  idet  en  forudgaaende   kold  vinter  har  givet  isen  større 
modstandskraft  mod  de   voldsomme  ispresninger.     Nordenskjold  nævner 
saaledes,  at  han  to  gange  fra  Syvøerne  har  seet  isen  ligge  som  en  eneste, 
næsten  helt  jevn  flade  nordover,  og  dette  bragte  ham  ogsaa  til  at  sætte 
igang  sin  polarekspedition  i  1872.     Vaaren   73   viste  det  sig  imidlertid, 
at  ispresningen  havde  malet  isflagene   op   i  smaabiter,   og  skruet  disse 
sammen  paa  en  maade,  der  gjorde  al  fremtrængen  umulig.     Undertiden 
ligaer  havet  udpaa  sommeren  aabent  nordover  saa  langt,  man  fra  Syv- 
øeme kan  øine,  saa  man   under  saadanne  omstændigheder   maa   kunne 
gjøre    rining    paa   at    naa  en   bredde  af  ca.   82  ®  med   skude.      Sligt 
hører   naturligvis    til    undtagelserne,  men    man    maa   ogsaa    under   slige 
foretagender  stole  paa  sit  gode  held. 

Med  hensyn  til  ekspeditionens  ledelse  var  vi  alle  enige  om,  at  en 
elskværdigere  og  samtidig  mere  energisk  fører  kunde  man  ikke  faa. 
Han  forstod  at  vinde  sine  folk,  saa  man  med  god  lyst  udførte  hans 
befalinger  uden  at  knurre. 

Ekspeditionens  svage  side  var  hundene.  Det  viste  sig  temmelig 
snart,  at  mr.  Wellman  havde  forregnet  sig  her,  idet  han  gik  ud  fra,  at 
det  paa  en  sommerekspedition  ikke  var  nødvendigt  at  benytte  dyr,  der 
var  vante  med  forholdene.  I  det  store  og  hele  kan  man  derfor  sige, 
at  de  medbragte  52  hunde  havde  vi  liden  eller  ingen  nytte  af. 

Af  ekspeditionens  mandskab  var  ubestridt  nordmændene  baade 
de  kraftigste  og  mest  udholdende,  Det  viste  sig  ogsaa,  at  mænd  over 
en  vis  alder  ikke  var  i  besiddelse  af  den  smidighed,  som  ofte  ud- 
kræves,  idet  man  selvfølgelig  ofte  kan  komme  i  situationer,  hvor  det 
gjælder  at  handle  hurtigt  og  kvikt.  Blandt  udlændingerne  kunde  vistnok 
udvalget  af  mandskab  have  været  foretaget  paa  en  noget  heldigere 
maade. 

De  tre  aluminiumsbaade  samt  bokser  og  slæder  af  samme  metal 
viste  sig  i  det  hele  at  være  bra,  specielt  de  første.     Jeg  kan  vanskelig 

tænke  mig,  at  træbaade   af  samme  størrelse  vilde  have  klaret  alle  stra- 

3* 


36 


badser  under  trækningen  paa  en  saadan  maade  som  de  lette  alumi- 
niumsbaade,  for  ikke  at  tale  om,  at  disse  vilde  have  faaet  en  betydelig 
større  vægt.  Det  kunde  dog  ikke  undgaaes,  at  alle  aluminiumsgjen- 
stande,  der  ofte  kom  i  berøring  med  søvand,  blev  angrebne  af  dette, 
og  det  tør  derfor  være  muligt,  at  metallet  ikke  vilde  egne  sig  til 
anvendelse  paa  en  fleraarig  ekspedition.  For  vor  sommerekspedition 
viste  det  sig  imidlertid  fuldtud  tjenligt. 

Naar  ekspeditionen  fik  et  saa  uheldigt  udfald,  maa  dette  efter  min 
mening  tilskrives  de  eksceptionelt  ugunstige  naturforhold,  der  stadig 
spottede  alle  anstrengelser,  al  møie;  men  tiltrods  for  dette  vil  vistnok 
alle  medlemmer  være  enige  i,  at  de  ikke  for  nogen  pris  vilde  have 
denne  rcise  med  dens  mange  stabadser  og  oplevelser  ugjort;  thi  en 
slig  tur  horer  til  de  minder,  som  aldrig  glemmes. 


37 


Tillæg. 


„Kanes''  reise  langs  Spitsbergens  vestkyst. 

(Af  Trygve  Heyerdahl). 


Vi  fire  mand,  Sandbu,  Iversen,  Winship  og  jeg,  der  forlod  ekspe- 
ditionen ved  Kap  Gresham  den  17de  juni,  kom  i  god  behold  den 
23de  til  Waldenøen.  Isforholdene  og  veiret  var  paa  denne  vor  fart  saa 
gode,  som  vi  kunde  vente. 

Paa  Waldenøen  fandt  vi  da  Bottolfsen  og  skibsfolket,  der  havde 
indrettet  sig  godt  og  komfortabelt  i  det  improviserede  seildugshus. 
Nede  ved  iskanten  laa  endnu  >Ragnvald  Jarl«,  ribbet  og  ødelagt,  færdig 
til  at  gaa  tilbunds  bare  isen  gik  op  rundt  den. 

Vort  liv  her  paa  Waldenøen  var  et  rent  velvære  mod,  hvad  vi 
havde  været  vante  til.  Vi  spiste  og  sov  og  hvilede  os  rigtig  godt  ud. 
Men  hvordan  i  al  verden  skulde  vi  komme  sydover  herfra? 

Isen  laa  skruet  tæt  og  pakket  saa  langt  vi  øinede,  og  udsigten  til, 
at  et  eller  andet  fangstfartøi  vilde  kunne  naa  hidop,  var  yderst  liden. 

Noget  maatte  imidlertid  gjøres,  baade  for  at  skaffe  ekspeditionen 
og  skibsfolket  skude  og  bringe  den  for  mr.  Wellman  saa  værdifulde 
post  til  Norge. 

Bottolfsen  foreslog  da,  at  nogle  af  os  skulde  tage  lille  »Kane«, 
den  mindste  alluminiumsbaad,  som  vi  fire  havde  havt  med  fra  Kap 
Gresham  og  med  denne  trække  sydover  langs  Spitsbergens  vestkyst  til 
vi  traf  aabent  vand.  Skude  vilde  vi  nok  altid  da  støde  paa,  da  fangst- 
fartøierne  stadig  følger  iskanten. 

»Kane«  var  bare  12  fod  lang,  saa  nogen  sjøbaad  var  den  ikke; 
men  vi  haabede  da  paa,  at  vi  væsentlig  vilde  faa  med  trækking  over 
is  at  gjør  og  at  vi  ikke,  som  vi  senere   kom   til,   skulde  blive  udsat  for 


38 


at  ro  time  paa  time  i  storm  og  sneslask.  Vi  tog  daglig  flere  ture  op 
paa  »udsigten«  for  at  se,  om  isen  ikke  vilde  give  sig;  men  flere  dage 
itræk  havde  den  det  samme  trøstesløse  udseende,  indtil  der  endelig  den 
27de  juni  begyndte  at  kule  op  med  østlig  vind  og  da  vi  samtidig  fra 
fjeldet  paa  Waldenøen  gjennem  kikkert  tydelig  kunde  se,  at  Hinlopen- 
strædet,  det  stræde,  der  skiller  Nordostlandet  fra  Vestspitsbei^en,  var 
klar  for  is,  blev  det  bestemt,  at  vi  dagen  efter  skulde  »starte«  med 
»Kane«. 

Vi  var  fem  mand,  der  blev  med :  kaptein  Bottolfsen,  Johan  Hovde, 
Winship,  Wåstfålt  og  jeg  selv.  Wastfålt  ntaatte  vi  desværre  tage  med, 
væsentlig  af  den  grund,  at  hans  upopularitet  blandt  skibsfolket,  naar 
Bottolfsen  drog  sin  vei,  kunde  have  havt  kjedelige  følger  baade  i  den 
ene  og  anden  retning. 

Denne  dag  saa  det  saa  lyst  ud  for  os.  Østlig  vind  og  ingen  is 
paa  strædet.  Sandsynligheden  talte  da  for,  at  vi  efter  ikke  mange  dages 
arbeide  vilde  træffe  en  skude  og  saa  vilde  resten  gaa  glat. 

Saa  var  vor  tro  den  dag.  Men  havde  vi  forudseet,  hvor  mange 
gjenvordigheder  og  farer,  savn  og  kulde,  vi  gik  imøde  paa  denne  vor 
eventyrlige  færd  med  »Kane«,  før  vi  omsider  traf  et  fartøi,  ja  da  tror 
jeg  næsten,  vi  havde  betænkt  os  en  smule  og  fundet  det  bedst  at 
blive,  hvor  vi  var  og  seet  tiden  an. 

Imidlertid!      Tiden    var    kostbar    og    det    gjaldt    at    n)^e    enhver 
chance. 

Den  28de  juni,  maanedsdagen  efter  »Ragnvald  Jarls«  forlis,  blev 
vi  enige  om  at  drage  afsted.  Proviant,  bestaaende  væsentlig  af  skibs- 
brød  og  endel  hermetik,  omtrentlig  for  en  tre  ugers  tid,  blev  pakket 
ned  i  en  aluminiumsboks,  vi  havde  havt  med  os  fra  Kap  Gresham; 
desuden  tog  vi  med  telt,  sovesækker,  ski,  kogekar  etc.  Da  enhver 
gjerne  vilde  have  med  saa  meget  klæder  som  muligt,  blev  følgen,  at 
»Kane«  blev  rent  overlastet,  saa  vi  allerede  paa  Waldenøen  blev  nød- 
sagede til  at  lægge  igjen  en  hel  del. 

Paa  denne  baadfærd  herskede  der  det  bedste  kameratskab,  naar 
undtages  at  Wåstfålt  paa  forskjellig  vis  dels  ved  mangel  paa  vilje  til 
at  arbeide  dels  ved  andet  slet  forhold  mangen  gang  gjorde  os  det 
broget. 


39 


Vi  vilde  saa  vidt  muligt  holde  os  langs  land  og  slaa  leir  paa 
fjæren,  da  vi  her  vilde  finde  nok  ved  til  kogningen.  Desværre  var 
der  nu  blevet  nordvestlig  vind  og  isen  blev  sat  mod  land  igjen  og 
beg>'ndte  at  skrue.  Vore  forhaabninger  om  at  træffe  aabent  vand  paa 
> Strædet«  saa  det  skralt  ud  med,  hvis  denne  vind  skulde  vedvare. 

Ved  Vs5  tiden  om  eftermiddagen  stod  vi  færdige  til  at  drage 
afsted.  Skibsfolket  sendte  os  til  afsked  en  vældig  salut  med  tre  dyna- 
mitskud. Selv  var  vi  visse  paa  et  godt  udfald,  og  drog  trostig  ivei.  Isen 
var  styg  det  første  stykke,  men  eftersom  vi  nærmede  os  Nordkap  paa 
Nordostlandet  blev  det  bedre.  Vi  kom  bra  langt  den  første  dag, 
ca.  2V2  norsk  sømil,  og  slog  leir  ved  land  og  fik  en  god  søvn,  kun 
afbrudt  naar  vagtmanden  kom  og  purrede.  Og  vagt  havde  vi  veksel- 
vis 2  timer  hver  nat,  lige  til  vi  kom  over  »Strædet«.  Paa  afvekslende 
god  og  slet  is  avancerede  vi  godt  og  vel  langs  Nordostlandet  og  havde 
i  de  første  dage  godt  veir.  Paa  Brændevinsbugten  skjod  vi  en  diger 
bjørn,  hvoraf  vi  tog  med  os  endel  i  baaden,  og  som  kom  os  godt  med 
siden.  Paa  veien  fra  Lavøen  og  over  til  Skjoldpynt,  den  pynt  paa  Nord- 
ostlandet, hvor  Hinlopenstrædet  tager  sin  begyndelse,  kom  vi  ud  i  en 
svær  snestorm  fra  vest.  Gjennem  snekav  og  sørpe-is  drog  vi  ivei  over 
mod  Skjoldpynten,  hvor  vi  endelig  efter  16  timers  anstrængende  drag- 
ning i  stygveir  kunde  slaa  leir  paa  land.  Efter  teltslagningen  tog  vi  en 
trip  op  paa  høiden  for  at  se,  hvordan  det  stod  til  med  isen  paa  »Stræ- 
det«. Desværre,  de  sidste  dages  vestlige  vinde  havde  kjørt  isen  ind 
igjen  og  nu  laa  hele  »Strædet«  opfyldt  af  bare  »damned  packicc«,  som 
Winship  udtrykte  sig.  Hvad  var  nu  at  gjore?  Isen  laa  tSt!t  pakket 
allevegne,  saa  udsigten  til  at  træffe  skude  var  saare  ringe,  og  at  be- 
gynde med  at  trække  baaden  over  den  svære  is  vilde  blive  et  stridt 
arbeide  og  forbundet  med  stor  fare  for  at  komme  i  drift  med  isen 
og  blive  kjørt  lige  tilhavs.  Vi  bestemte  os  til  at  ligge  over  her  en 
dag  og  se,  om  ikke  vinden  kunde  slaa  om  til  østlig  og  sætte  isen  ud 
igjen.  Vi  tog  baade  en  og  to  ture  langt  indover  og  op  paa  et  høit 
fjeld  for  at  se,  om  der  ikke  skulde  være  antydning  til  aabning  i  isen 
Men  den  var  og  blev  pakket.  Saa  besluttede  vi,  trods  fare  for  at 
komme  i  drift,  at  drage  ivei  med  kurs  for  Verlegen-Hook-pynten  paa 
den  anden  side  »Strædet«  paa  Vestspitsbergen.  Det  var  ca.  5  norske 
mil  over,  og  vi  beregnede    at   greie    det   paa   ca.  5  dage.     Næste  dag 


40 


drog  vi  afsted    og    arbeidede    os   fremover    mod  Verlegen-Hook ;     men 
saa   blev   det    skodde,    samtidig  som    vi    begyndte  at    mærke,    at    isen 
gabte    hist    og    her.      Risikoen    ved    nu   at   fortsætte   var    for    stor,     og 
endnu  var  det  tid   at   lægge  til  land   igjen.      Vi  drog  saa  til  naermeste 
pynt    og    bestemte    os    til    at    se    tiden    lidt    an,    før  vi    igjen    tog    fat- 
Vinden    var    nu    lidt    nordostlig,    og    sandsynligheden    talte    da    for,    at 
isen  vilde  gaa.     Hvis  vinden    vedvarede,    vilde    vi    da    trække    indover 
langs  land  til  Kap  Sparre,  hvor    »Strædet*    bare   er  en   mil  bredt.      At 
ro   fem   mand  i  »Kane«    over  søen  til  Verlegen-Hook   var  ikke    raade- 
ligt,  men  derinde,  hvor  det  bare  var  en  mil  over,  der  kunde  vi  da,   om 
det  kneb,   gjøre   to   vendinger.     Vi    blev    nu    liggende    for    stygveir    c^ 
skodde  et  døgns  tid.     Hidtil    havde    vi  om   nætterne   havt  det  lunt  og 
varmt   i   sovesækkene ;    men    det  skulde  nu  faa   en   ende.     Baaden    var 
nemlig  liden  og  tungt  lastet,    hvorfor   det  blev  nødvendigt,  naar   vi    nu 
skulde   til  med    pakisen,    at    lette   den.     Vi   maatte   derfor    lægge   igjen 
sovesække,   ski,    kogekar    og    klæder    undtagen    det  alier  nødvendigste. 
For  at  vi  ikke  skulde  fryse   rent  ihjæl,   beholdt  vi    ét    uldtæppe    hver. 
At   det   vilde  komme    til   at   blive  koldt  om   nætterne,   skjønte   vi  nok; 
men    her    var    intet   valg.      Vilde    vi    komme    nogenlunde    uskadte    fra 
det,  gjaldt  det  at  have  baaden  saa  let  som  mulig.     At  det  er  koldt  at 
ligge  paa  sand  inde  i  teltet  i  bare    et    lidet  uldtæppe   der  oppe  med  is 
og  sne  rundt  om,  i  kuldegrader  og  mangen    gang  i  storm  og  sneslask, 
skal    være    sikkert.      Det   hændte    hver    nat,    at  vi    vaagnede   af  frost. 
Forat  holde   os   nogenlunde   varme   pleiede   vi  at  klynge  os  ind  til  hin- 
anden i  de  kjærligste  omfavnelser.     Alt  det,   vi  lagde  efter  os,    bragte 
vi  op   paa    en    fjeldknaus,    hvor  vi  byggede    en    varde    og   efterlod    en 
skrivelse,  hvori  fangstfolk  blev  anmodede  om  at  tage  vare  paa  det. 

Det  6te  juli  lettede  skodden,  og  isen  begyndte  at  gabe  saapas, 
at  vi  var  sangvinske  nok  til  at  tro,  at  vi  skulde  faa  lurt  os  over  strædet. 
Vi  blev  slemt  skuffede.  Da  vi  havde  faaet  »Kane«  paa  vandet  og 
havde  roet  en  stub  fremover,  var  det  stop.  Isen  kom  drivende  mod 
os,  og  da  vi  skulde  forsøge  at  ro  tilbage,  viste  det  sig,  at  den  havde 
drevet  sammen  igjen,  og  der,  vi  for  en  knap  halv  time  siden  roede  i 
aabent  vand,  var  det  nu  is.  Saa  var  intet  andet  at  gjøre,  end  hur- 
tigst muligt  at  søge  til  nærmeste  land.  Efter  et  par  timers  arbeide, 
hvorunder  vi  dels  hagede   os   imellem    flagene,   dels  trak  baaden  over, 


41 


kunde  vi  sætte   foden   paa  fast  grund  igjen.     Vort  andet  forsøg  paa  at 
komme   over  dette    »djævelske«  stræde  var  strandet. 

Vi  havde  her  en  liden  scene  med  hr.  Wåstfålt,  der  svor  paa,  at 
han  ikke  vilde  gaa  med  længere.  Han  vilde  ligge  igjen  paa  Skjold- 
pynten  c^  ernære  sig  saa  godt  han  kunde.  Han  havde,  kone  og  fem 
børn  etc,  og  han  vilde  ikke  miste  livet.  Kun  paa  én  betingelse  vilde 
han  vove  sig  ud  i  isen  igjen,  og  det  var,  at  Bottolfsen  »garanterede 
ham  hans  liv«.  Saadanne  optrin  skulde  ikke  netop  tjene  til  at  holde 
mod  og  humør  oppe.  Senere  da  hr.  Wiistfalt  havde  faaet  tilstrækkelig 
paa  pukkelen,  og  han  havde  betænkt  sig  lidt,  fik  piben  en  anden  lyd. 
Da  vi  næste  dag  begav  os  ivei,  labbede  Wåstfålt  med,  og  vi  hørte 
intet  mere  om  hans  absolute  bestemmelse  at  ligge  igjen. 

Næste  dag  begyndte  vi  at  trække  baaden  indover  mod  Kap 
Sparre.  Vi  havde  ikke  trukket  længe,  før  isen  begyndte  at  sætte  fra 
land.  To  af  os  roede  baaden,  medens  de  andre  tre  gik  langs  fjæren. 
Paa  veien  saa  vi  en  hvalrosflok,  der  noksaa  muntert  laa  og  boltrede 
sig  i  solskinnet.  At  skyde  paa  dem  nytter  ikke,  da  huden  er  saa  tyk, 
at  almindelige  geværkugler  formelig  preller  af 

Det  var  aabent  nu  ligefrem  til  en  fjord,  kaldet  Russefjord,  men 
her  maatte  vi  op  paa  isen,  der  indover  fjorden  var  jevn  og  haard, 
medens  den  ret  over  mod  Kap  Sparre  var  svær  og  pakket.  Vi  be- 
stemte os  da  til  at  trække  ind  fjorden,  for  om  muligt  at  træffe  bedre 
is  længere  oppe.  Næsten  inde  i  bunden  af  fjorden  blev  vi  stoppede 
ved  en  klippeport,  hvorigjennem  strømmen  gik  saa  strid,  at  den  rev 
den  ene  store  isbaxen  efler  den  anden  med  sig.  Her  kunde  vi  ikke 
faa  baaden  over,  og  for  at  -komme  videre,  blev  det  nødvendigt  at  bære 
den  over  et  smalt  eid  og  ned  til  en  liden  bugt.  Saa  fortsatte  vi  en 
stund  og  haabede  at  komme  ud  paa  Russef jorden  igjen;  men  det  viste 
sig,  at  vi  først  havde  en  landtunge  paa  ca.  Va  i^il  ^^  passere.  Her  laa 
hverken  is  eller  sne,  og  baaden  maatte  da  bæres  over.  Først  tog  vi 
al  bagagen  og  bragte  den  ned  til  iskanten  paa  den  anden  side  og  slog 
leir  der  for  natten.  Dagen  efter  gik  vi  tilbage  igjen  og  tog  baaden. 
Det  var  det  tyngste  tag,  vi  til  dato  havde  havt,  og  nødig  vilde  vi  havt 
det  om  igjen. 

Nu  var  vi  igjen   paa  Russefjord,    ca.    V2   "liJ   fra  Kap   Sparre,   og 
det  viste  sig  nu  nødvendigt  at  give  sig  i  kast  med  pakisen. 


42 


Lige  i  nærheden  af  Kap  Sparre  laa  der  en  hel  række  øer,  kalde  I 
Russeøeme. 

Vi  satte  kurs  mod  den  nærmeste  og  drog  ivei. 

En  lang  line  blev  bundet  fast  i  »Kane«,  og  naar  det  gjaldt  at  fas 
den  over  en  spræk  i  isen,  hoppede  en  over  med  linen  og  drog  baadet 
efter.  Slig  drev  vi  paa  at  hale  og  trække  fremover  i  kroger  og  krikei 
i  flere  timer.  Fort  gik  det  netop  ikke,  men  det  bar  frem  og  øiensynl^ 
nærmede  vi  os  øen,  og  udsigten  til  om  ikke  saa  længe  at  naa  øen 
var  ikke  værst,  da  isen  med  et  kom  i  drift  mod  os  og  truede  med  al 
sætte  os  lige  til  havs.  Det  var  en  slem  streg  i  regningen,  og  det 
var  først  efter  mange  timers  anstrængende  arbeide,  at  vi  endelig,  efterat 
isen  havde  givet  sig  saa  pas,  at  der  havde  dannet  sig  en  stor  vaage, 
der  gik  lige  til  øen,  kunde  ro  lige  iland. 

Da  vi  endelig  stod  paa  fast  grund,  var  det  ikke  uden  med  en  vis 
respekt,  vi  betragtede,  med  hvilken  kraft  strømmen  kan  sætte  fart  paa 
isen.  Med  hastighed  som  en  skude  for  fulde  seil  drev  den  afsted,  og 
»Strædet«,  der  for  en  kort  tid  siden  var  fuldpakket  af  is,  laa  snart 
aabent  og  klart  for  ismasser. 

»Jeg    forstaar    ikke,    hvordan    vi    greiede   os   gutter,«    sagde    Bot- 
tolfsen,  »for  saa  sandelig  om  dette  var  hyggeligt.« 

Allerede  samme  kvæld  tænkte  vi  paa  at  sætte  over  »Strædet«. 
Det  gjaldt  nemlig  at  benytte  tiden,  medens  det  var  aabent  vand.  Et 
forsøg  blev  gjort,  men  det  tog  i  med  storm  og  sø,  og  saa  blev  det 
opgivet.  Paa  øen  fandt  vi  æg  og  skjød  fugl  og  havde  os  et  rigtig 
festmaaltid.  Udsigterne  var  nu  saa  lyse.  Næste  dag  vilde  vi  være  over 
strædet  og  det  værste  gjort.  Trygge  og  vel  tilfredse  gik  vi  til  ro. 
Vagten  om  natten  blev  sløifet  af  bare  glæde. 

Teltet  havde  vi  sat  paa  sanden  og  alt  vort  vaade  tøi  hang  paa 
tørk  ude.  Vi  sovnede  snart  ind,  trætte  som  vi  var  efter  en  anstræn- 
gende dags  arbeide. 

Længe  havde  vi  imidlertid  ikke  sovet,  før  vi  vaagnede  gjennem- 
isnede  af  nattekulden.  Udenfor  sneede  og  regnede  det  om  hinanden. 
Teltet  blev  gjennemvaadt  og  vandet  trak  sig  gjennem  teltdugen  og 
dryppede  villig  væk  ned  paa  os.  Vi  pakkede  uldtæpperne  om  os  saa 
godt  vi  kunde  og  klemte  os  sammen  for  om  muligt  at  holde  lidt  varme 
i  kroppen;   men  frøs  gjorde  vi  alligevel,    saa   det  forslog.     Tøiet,   som 


43 


(ttug  udenfor  paa  tørk,  var  allerede  blevet  vaadt,  og  saa  lod  vi  det 
benge.  Hovde  stak  hovedet  ud  for  at  kige  paa  veiret,  men  da  han 
Oa  kom  ind  igjen  og  meddelte,  at  der  blæste  en  hel  kuling  af  nord- 
ipcst,  og  at  isen  kom  sættende  ind  igjen  med  fuld  fart,  da  gaar  det 
Idce  an  at  nægte  for  andet,  end  at  vore  lyse  forhaabninger  svandt  med 
et,  og  at  vort  mod  og  humør  sank  til  under  nul.  Regnet  vedblev  at 
Styrte  ned,  og  skodden  laa  Idam  og  tyk.  Isen  kom  sættende  ind,  og 
snart  var  hele  strædet  fuldpakket. 

Og  udsigterne,  som  igaar  var  saa  lyse  —  og  nu  —  i  regn  og 
kulde  paa  en  ø  midt  i  »Strædet«  med  is  rundt  om  og  med  udsigt  til, 
at  vi  med  alt  vort  stræv  og  slid  intet  kunde  udrette  for  at  opnaa  et 
heldigt  resultat.  Det  var  sandelig  alt  andet  end  hyggeligt.  Foreløbig 
maatte  \'i  blive,  hvor  vi  var  og  vente  paa  bedre  tider. 

To  dage  efter  —  nat  til  onsdag  den  iite  juli  klarnede  det  op, 
samtidig  som  isen  begyndte  at  gabe  langs  øen. 

Vi  stak  tilsøs  og  roede  over  mod  en  anden  af  Russeøerne.  Vi 
havde  netop  faaet  op  varmen  og  slængt  over  kaffekjedlen,  da  Bottolfsen 
kom  farende  og  raabte:  »Vel  gutter,  pak  sammen  og  faa  baaden  klar, 
Vi  kan  ro  en  stub  nu  igjenc.  Det  gjaldt  at  benytte  anledningen,  og  i 
en  (art  var  baadén  færdig  og  saa  til  at  ro.  Det  blev  smaat  med 
middagsmad  den  dag,  men  det  fik  ikke  hjælpe.  Vi  roede  et  stykke, 
men  saa  var  vi  midt  inde  i  værste  pakisen.  Baaden  blev  halet  op, 
og  saa  trak  vi  afsted  over  flag  og  store  bakser.  Det  var  vel  i  mil 
tillands  og  paa  en  6 — 7  timer  vilde  vi  altid  greie  det. 

I  begyndelsen  nærmede  vi  os  øiensynlig  land  og  alt  tegnede  godt, 
men  skjæbnen  var  os  ugunstig.  Det  begyndte  at  kule  op  med  sydøst, 
og  isen  kom  i  drift  ret  mod  os.  Vi  halte  og  drog  og  sled,  hvad  vi 
orkede,  men  lidet  hjalp  det.  Vi  kom  ikke  af  flekken,  men  gik  snarere 
af  agterover.  I  stive  fire  timer  holdt  vi  saadan  paa,  og  under  træk- 
ningen rullede  vi  paa  daarlig  is  ret  som  det  var  i  søen  til  maven. 
Bottolfsen  skulde  hoppe  over  en  spræk,  faar  ikke  fast  fæste  og  saa  i 
vandet  til  næsten  over  hovedet.  Tid  til  at  bytte  tørre  strømper  var 
det  ikke  tale  om,  og  andet  ombytte  havde  vi  heller  ikke.  At  saadanne 
ufrivillige  bad  i  isvand  ikke   er   udelt   behagelige,  vil  enhver  forstaa. 

Bedst  som  vi  saadan  holder  paa  at  arbeide  os  mod  is  og  strøm, 
ser  vi  en   vaag  længer    oppe    for  os,    der    ser    ud    som   d^n  gaar  lige 


44 


i  land.  Det  lykkedes  os  at  komme  op  did  og  saa  til  at  ro.  Saalængj 
vi  havde  ly  af  isen,  gik  alt  bra,  men  eftersom  vi  roede,  drev  strøm  cjj 
vind  isen  ud,  og  snart  var  vi  i  aabne  søen.  Vinden  var  nu  øget  li 
storm  og  der  var  svær  sø.  Vi  var  fem  mand  i  en  tolv  fods  bsai 
som  laa  sine  knappe  tre  tommer  over  vandfladen. 

Hovde  og  jeg  sad  og  roede,  medens  Winship  og  Wåstfalt  stad| 
maatte  øse.  Den  ene  sø  slog  ind  efter  den  anden,  og  om  vi  ikki 
havde  været  vaade  før,  skal  Vorherre  vide,  vi  blev  vaade  nu.  Situa 
tionen  tegnede  til  at  blive  i  høi  grad  kritisk. 

Bottolfsen  sad  agterud  og  styrede.  En  svær  bølge  kom  væltende 
Han  sætter  sig  saa  langt  agter,  han  kan  og  gjør  sig  dygtig  bred.  Søa 
slog  ham  lige  op  i  nakken  og  vandet  fossede  ind  paa  begge  sider 
Hovde  vendte  hovedet  en  gang  og  kigede,  om  det  var  langt  til  land 
og  pludselig  hører  vi  denne  modige,  djærve  sømand,  som  havde  værd 
ude  i  lidt  af  hvert  før,  udbryder:  »Aa,  Gud  give  vi  vilde  rækkl 
opunder  det  isfjeldet  der,  for  da  tror  jeg,  vi  skulde  greie  os«.  Der  laa 
nemlig  et  stort  isfjeld  lige  under  land. 

Her  gjaldt  det  at  ro  for  livet,  og  ro  gjorde  vi,  saa  hænderne  til- 
slut var  aldeles  stivfrosne.  Og  slige  rogreier.  Fem  gange  røg  aare- 
stroppen  for  Hovde,  og  under  de  omstændigheder,  vi  da  befandt  os^ 
var  dette  ikke  netop  hyggeligt.  Endelig  efter  fire  timers  roing,  under 
hvilken  vi  stadig  sad  i  fare  for,  at  baaden  skulde  gaa  rundt,  kunde  vi 
sætte  foden  paa  land,  vaade  som  filler  fra  yderst  til  inderst. 

Værst  var  Bottolfsen  faren,  han  som  efter  det  kolde  bad  nu  havde 
siddet  stille  og  styret  i  flere  timer.  Han  var  aldeles  blaa  og  saa  for- 
frossen, at  han  i  mange  minuter  maatte  springe  frem  og  tilbage  for  at 
faa  følelse  i  benene.  Om  Natten  laa  han  splinter  nøgen  inde  i  teltet 
med  bare  et  lidet  uldtæppe  over  sig.  Vi  andre  var  drivende  vaade 
vi  ogsaa,  men  vi  beholdt  klæderne  -paa. 

Men  trods  det,  at  vi  var  vaade  til  skindet,  at  vi  frøs,  og  at  det 
stormede  og  peb,  saa  teltet  holdt  paa  at  ryge  overende  mangen  gang 
i  løbet  af  natten,  lagde  vi  os  dog  inderlig  fornøiede  og  vel  tilfredse. 
Det  værste  tag  var  gjort  —  Hinlopenstrædet  var  vi  komne  over, 
omendskjønt  paa  den  maade,  »at  det  nær  var  bleven  vor  sidste  rotur«. 

Til  Hinlopenstrædet  var  vi  komne  2den  juli,  og  nu  først  den  iite 
om  aftenen  var  vi  over.     Det  havde  kostet  os  ni  dage.    To  gange  var 


45 


Ipre  forsøg  paa  at  komme  over  mislykket  paa  grund  af  is.  Dette 
^10'  det  tredie.  Skude  saa  vi  intet  til,  og  da  var  det  eneste,  vi  havde 
^  gjore,  at  fortsætte  langs  land  og  videre  først  til  Mossel-Bay,  hvor  vi 
^  vilde  forsyne  os  med  nødvendig  proviant,  fyrstikker  etc,  dernæst 
fidere  og  se  at  naa  Danskeøen,  om  vi  ikke  for  skulde  være  saa  hel- 
Ige  at  træffe  skude. 

For  vi  kunde  komme  til  Danskeøen,  havde  vi  endnu  to  stygge 
|orde  at  passere,  nemlig  Wiide-Bay  og  Biscayers-Bay,  men  i  Mossel- 
Bay  haabede  vi  at  finde  en  gammel  baad.  Vi  havde  nu  faaet  nok  af 
^Kane«   som  søbaad. 

Næste  dag  var  det  aabent  vand  langs  landet  over  mod  Treurenburg- 
Bay.  At  lægge  til  alle  fem  i  »Kane«  og  ro  nu  igjcn,  fandt  vi  var  for 
nsikabelt.  Det  blev  derfor  bestemt,  at  Bottolfsen  og  Hovde  skulde  ro 
faaaden,  medens  vi  andre  tre  skulde  gaa  langs  land.  Her  i  Treurenburg- 
Bay  var  det,  at  Parrys  skib  »Hekla«  overvintrede  i  1827. 

Det  var  stille  paa  fjorden  nu,    og   saa  roede  vi  alle   fem  over  til 
Verlegen-Hook,    der  som   et   langt  lavland  strækker  sig  flere   mil   ud  i 
havet.     Verlegen-Hook-pynten  er  et  kjedeligt  punkt  at  passere.     Strøm- 
men er  strid  her,  og  isen  skruer  næsten  altid  lige  i  land.     Vi  fandt  det 
atter  raadeligst,    at    Bottolfsen    og   Hovde  tog  baaden  og  roede  rundt 
pjTiten.     Vi  andre  tre  skulde   bære  med  os  teltet  og  endel  proviant  og 
gaa  over  land  til  den  modsatte  side.     Over  land  er  det  gode   to    mil. 
Fra  en  høide  saa  vi,  at  der  var  noksaa  bra  fordelt  isen  rundt  pynten, 
men   at    den    laa   tæt   længer   syd    og    udover  mod   Grey-Hook.      For 
at  træffe  baaden  igjen  fandt  vi   det  rettest   at  sætte    kurs  der,   vi  saa, 
at  vaagene  i   isen   holdt  op.     Saalangt  kunde  Bottolfsen  og  Hovde  ro, 
og  der  kunde  vi  da  møde  dem. 

Vi  havde  en  strid  marsch  over,  for  det  at  gaa  fodtur  paa  Spits- 
bergen  er  ingen  egentlig  fornøielse.  Sligt  terræn  skulde  en  aldrig 
have  seet  Runde  stene  og  spidse  stene,  høide  op  og  høide  ned  og 
indimellem  leret  jord,  saa  vi  mangen  gang  sank  ned  i  dynd  til  midt 
paa  læggen.  Enkelte  steder  blev  vi  standsede  af  brede  bække  og 
maatte  til  at  vade.  Men  vi  kom  da  endelig  frem  til  iskanten  og  satte 
teltet  op  og  sad  just  og  spiste,  da  vi  faar  øie  paa  Bottolfsen  oppe  paa 
en  isbakse.  Vi  gaar  over  mod  ham,  og  snart  er  »Kane«  roet  frem  til 
vor  leirplads.     Om  natten  fordelte  isen  sig  langs  land,  og  ned  over  hele 


46 


Mossel-Bay  roede  vi  i  aabent  vand.  Huset  laa  der  inderst  i  bugten  paa 
en  0.  Det  var  et  stort,  fint  hus  med  fem  værelser  og  loft.  Som  iH 
havde  haabet,  fandt  vi  ogsaa  proviant  i  mængde,  og  det  var  saaroad 
heldigt,  for  vort  brødforraad  var  nu  indskrænket  til  et  minimum,  og  fyi* 
stikkerne  vore  var  næsten  alle  blevne  vaade  hin  dag  under  turen  ova 
»Strædet«.  Huset  er,  som  før  sagt,  opført  af  Nordensldold  og  af  han 
benyttet  under  hans  overvintring  vinteren  1872 — 73,  det  aar  han  drog 
op  til  Syvøerne  og  tilbage  over  Nordostlandet.  Paa  væggen  hang  endra 
Palanders  instrukser  og  spiseregler.  Nu  har  Nordenskjold  foræret  husd 
til  afbenyttelse  for  fangstfolk,  der  enten  ved  forlis  eller  andre  tvingende 
omstændigheder  bliver  nødte  til  at  overvintre.  Tromsø  skipperforening 
har  forsynet  huset  med  proviant,  ligesom  ogsaa  med  klæder,  snesko, 
ammunition  etc. 

I  dette  hus  blev  vi  natten  over.  Og  saadan  som  vi  sov  den 
nat  i  et  varmt  værelse  og  paa  deiligt  renskind.  Det  var  en  stor 
nydelse  for  os,  som  nu  i  mange  døgn  havde  ligget  udé  og  frosset 
Vi  fandt  en  gammel  hæksbaad,  læk  og  sprukken;  men  ved  tang  c^ 
grønsæbe  fik  vi  stoppet  igjen  det  værste,  og  saa  lagde  vi  den  ud  i 
vandet  natten  over,  forat  den  skulde  tnitne.  Baaden  havde  vi  brug 
for,  naar  vi  skulde  til  at  ro  over  Wiide-Bay  og  Biscayers-Bay. 

Næste  dag  roede  vi  i  fordelt  is  ud  Mossel-Bay  i  hæksbaaden  og 
tog  »Kane«  paa  slæb.  Af  proviant  tog  vi  med  os  noget  brød,  lidt 
mel  og  ærter  og  saa  endel  fyrstikker.  Naar  en  sad  og  øste  hele  tiden, 
slap  vi  for  den  ubehagelighed  at  blive  vaad  paa  andet  end  benene. 

Det  var  snetykke  og  skodde,  da  vi  roede  afsted,  og  værre 
blev  det,  da  vi,  efter  at  have  holdt  middagsrast  paa  nordpynten  af 
Mossel-Bay,  skulde  ro  over  til  Grey-Hook.  Isen  laa  ude  i  søen,  men 
vi  tænkte  at  kunne  række  over,  før  nordvesten  fik  sat  den  indover 
Wiide-Bay.  Men  saa  heldige  var  vi  desværre  ikke.  Ganske  umærkelig 
kom  den,  og  da  det  nu  blev  saa  tykt  med  skodde,  og  det  sneede  tæt, 
lagde  vi  til  et  isflag  for  at  vente,  til  det  lettede.  En  times  tid  laa  vi 
der,  og  da  det  klarnede,  var  vi  ganske  umærkeligt  med  isen  ble\Tie 
kjørt  et  godt  stykke  nedover  fjorden  stik  modsat  did,  vi  skulde.  At 
komme  over  til  Grey-Hook  nu  var  ikke  at  tænke  paa,  og  saa  roede 
vi  tilbage  til  land. 


47 


Vi  laa  nu  stille  til  næste  dags  kvæld,  da  vi  fra  fjeldet  saa,  at 
len  fordelte  sig,  saa  at  det  saa  ud,  som  vi  kunde  komme  over.  Baa- 
Icne  blev  sat  paa  vandet,  og  vi  roede  i  deiligt  solskin  og  blank  sø  et 
ifa  st>''kke,  til  vi  kom  ind  i  is.  I  begyndelsen  var  den  bra  fordelt,  og 
giennem  store  vaager  bar  det  fremover.  Men  saa  var  det  stop.  For 
K  komme  længere  maatte  vi  begynde  at  trække.  Begge  baadene  var 
fct  ikke  muligt  at  lægge  ivei  med,  og  saa  lagde  vi  igjen  Mossel-Bay- 
båaden  paa  et  isflag.  Med  »Kane«  begyndte  vi  saa  at  trække  afsted, 
og  til  alt  held  varede  det  ikke  længe,  før  det  blev  »kølaabent«  lige 
i  land. 

En  stor  plage  for  os  var  det,  at  vi  var  blevne  aldeles  læns 
paa  tobak.  Vi  forsøgte  at  røge  tang,  tørret  the,  ja  en  af  os  lagde 
endog  krudt  i  piben  og  tændte  paa.  Han  syntes,  det  var  saa  hygge- 
igt  at  se  røgen  inde  i  teltet. 

Fra  Grey-Hook  skulde  vi  saa  næste  dag  ro  over  Biscayers-Bay 
og  over  til  Velcome-pynten,  men  isen  laa  ret  i  land  og  strakte  sig  et 
stykke  nedover  fjorden,  saa  vi  maatte  sætte  kurs  for  Liefde-Bay,  en 
arm  af  Biscayers-Bay. 

Over  land  fra  Liefde-Bay  og  over  til  Røde-Bay  skulde  der  efter 
kartet  bare  være  Va  mil,  og  i  tilfælde  af,  at  der  var  aabent  vand  paa 
den  anden  side,  vilde  vi  bære  baaden  overland.  Det  havde  vi  jo 
i&aattet  gjøre  en  gang  før.  Men  Kartet  var  galt  her  som  flere  andre 
steder.  F>a  Liefde-Bay  og  over  land  til  Røde-Bay  er  der  sine  gode 
2  mil.  Det  fik  nok  vi  føle,  som  senere  maatte  gaa  to  vendinger  over 
og  bære  bagage. 

Fra  Liefde-Bay  vidste  vi  ogsaa,  at  dér  maatte  kunne  gaa  an  paa 
en  eller  anden  maade  tilfods  over  fjeldet  at  naa  Syd-Gat,  det  stræde, 
som  skiller  Danskeøen  fra  fastlandet.  Her  antog  vi,  at  det  maatte 
lade  sig  gjøre  at  finde  saapas  meget  driwed,  at  vi  kunde  faa  lavet  en 
flaade.  Med  den  vilde  da  Bottolfsen  se  at  komme  over  til  øen  og 
tage  den  baad,  Øyen  havde,  og  ro  rundt  og  hente  os  andre. 

Denne  plan  kom  imidlertid  ikke  til  udførelse,  og  vi  kan  vist  være 
glade,  vi  slap  denne  vandring  over  is-  og  snefjelde,  og  at  det  gik, 
som  det  gik. 

Vi  roede  nu  i  aabent  vand  helt  ind  til  den  inderste  bugt  af  Liefde- 
Bay  og  slog  leir  her.     Himmelen    var   blank   og   luften  tindrende  klar 


48 


med  straalende  solskin,  saa  Bottolfsen  og  Hovde  bestemte  sig  til  at: 
tage  en  tur  over  fjeldet  til  Røde-Bay  for  om  muligt  at  opsøge  sicude. 
Dynamit  og  lunte  tog  de  med  for  i  tilfælde  at  kunne  salutere.  De  blev 
saa  længe  borte,  at  vi  andre,  trætte  som  vi  var,  sovnede  af  og  først 
vaagnede,  da  de  to  kom  ind  i  teltet  til  os.  Da  var  de  saa  sørgmodige 
og  nedstemte,  at  vi  skjønte,  de  havde  oplevet  noget  extraordinært 
Ganske  rigtig.  Sy7J  skuder  laa  ude  i  Røde-Bay,  sine  knappe  to  mil  af 
land  og  en  saa  nær,  at  de  kunde  skjelne  riggen.  Sikre  som  de  var 
paa,  at  nu  skulde  det  være  slut  med  alle  besværligheder  og  farer,  da 
de  følte  sig  overbeviste  om,  at  i  alfald  den  skude,  der  laa  nærmest, 
vilde  høre  dynamitsaluten  og  saa  sende  baad  i  land,  laver  de  sig  til  at 
skulde  brænde  løs ;  men  —  desværre  —  lunten  var  vaad  og  vilde  ikke 
fatte;  under  de  forgjæves  forsøg  herpaa  brugte  de  op  alle  fyrstikkeme, 
—  og  der  stod  de  magtesløse  og  trætte.  —  >Og  vi«,  sagde  Bottolfsen, 
da  de  kom  tilbage,  »som  var  saa  sikre  paa,  at  kunne  kommet  hid  til 
dere  med  et  helt  mandskab  —  og  nu  ligger  vi  her  lige  nær.«  >Men 
vi  faar  tage  en  lur  og  saa  tage  fat  imorgen  igjen.« 

Vi  bestemte  os  til  følgende  arrangement:  Bottolfsen  og  Hovde 
skulde  ro  rundt  Rensdyrlandsodden  med  »Kane«,  der  skulde  tømmes 
for  at  være  saa  let  som  mulig.  Vi  andre  skulde  da  bære  over  fjeldet 
til  Røde-Bay  postsæk,  telt  og  alt  andet.  I  én  vending  gik  det  ikke, 
men  saa  maatte  det  ordnes.  Laa  skudene  der  endnu,  skulde  vi  paa 
alle  tænkelige  og  utænkelige  maader  se  at  gjøre  os  bemærkede.  Saa 
skiltes  vi  med  et  paa  godt  gjensyn. 

Det  var  stridt  at  gaa  over  fjeldet  med  en  tung  bør  paa  ryggen 
og  taage  laa  over  land  og  hav;  men  da  vi  naaede  høiden,  brød  solen 
igjennem  og  for  bakkede  seil  saa  vi  syv  skuder  liggende  lidt  ud  fra 
land.  Træthed  og  modløshed  veg  plads  for  en  jublende  glæde  om  at 
alt  vilde  ende  godt  og  nedover  gik  det,  som  om  vi  ingenting  havde  at 
bære.  De  to  andre  rasede  og  kaldte  mig  baade  dit  og  dat,  fordi  j^ 
lagde  slig  ivei  og  ikke  vilde  hvile  lidt  iblandt;  men  det  gjaldt  at 
komme  frem. 

Nede  paa  fjæren  begyndte  vi  med  at  bygge  et  voldsomt  baal,  og 
lavede  en  slags  flagstang  af  nogle  skistaver  og  satte  en  vimpel  paa 
toppen.  Saa  tørkede  vi  lunten  og  til  at  fyre  løs  med  dynamit.  Yi 
blev  imidlertid  ikke  observerede;  men  mistvile  var  der  ikke  tale  om,  nu 


49 


vidste   de   to   andre  med  baaden    var   roet   rundt    odden  og  aldrig 

verden  gav   sig,    før   de    havde   faaet  tag  i  skude.     Wastfålt    og  jeg 

saa  tilbage  til  vor  gamle  leirplads  og  tog  resten   af  det,  vi  havde 

igjen  og  kom  tilbage  efter  lo — 12  timers  forløb.     Da   havde  Bot- 

Ifeen  og  Hovde  været  der  og  var  roet  ud  mod  fartøierne,  der  stadig 

%SL  og  bakkede.     Snart  ser  vi   »Kane«   roet   med   sindige,   kraftige  tag 

rtf  Hovde  fare  afsted,  mens  Bottolfsen  stod  agter  og  viftede  med  seilet. 

Ku  st>Ter  den  kurs  mod  den  nærmeste  skude  og  snart  efter  ligger  den 

ipaa  slæb,  mens  de  to  kjække  karer  svang  sig  over  rællingen.     Vi  skreg 

og  brølte  hurra  og  skjød  vore  sidste  skud.     Farer  og  anstrængelser,  is 

og  sne  var  glemt  i   den  glædesstund.     Taalmodige   ventede   vi   paa  at 

blive  hentet,  men  mod  forventning  seiler  skuden  bort,   til   den  taber  sig 

i  horisonten.     Vi  forstod,  at  der  enten   ikke  var  opnaaet   enighed   eller 

at  skipperen    der  ombord    nødig   vilde    forlade   fangstfeltet.      Imidlertid 

holdt  vi  festmaaltid  paa  levninger  af  fugl  og  æg,  brød  og  smør. 

Omsider  efter  samfulde  tolv  timers  venten  stævner  en  jagt  for 
falde  seil  over  mod  os,  vi  hører  ankeret  falde,  en  baad  blir  firet  og 
snart  er  den  hos  os;  saa  ombord  i  en  fart,  hvor  skipperen  B.  Pedersen 
fra  Tromsø  modtog  os  hjertelig,  og  med  udtalelser  af  forundring  over, 
hvordan  vi  overhovedet  havde  kunnet  greie  os  den  lange  vei  fra  Wal- 
denøen  med  »det  lille  blikspandet«,  og  at  vi  var  kommet  over  Hinlo- 
penstrædet,  oversteg  hans  forstand,  sagde  han. 

Jagten  hed  »Malygen«  og  var  et  vakkert  lidet  fangstfartøi. 
At  beskrive   den   følelse,   der  gjennemstrømmede   os,    da  vi  nede 
i  den   hyggelige    lille    kahyt  sad    ved    et    vel   dækket  bord   og  senere 
kunde  lægge  os  i  en  deUig  køie   med  virkelige  sengklæder,  formaar  jeg 
ildce.     Men  nogen  hver  kan  tænke  sig  det  til. 

Desværre  maatte  vi  ligge  og  vente  et  par  døgn  paa  en  af  fangst- 
baadene,  der  var  ude ;  men  da  den  aldrig  kom,  blev  der  sendt  en  baad 
bort  til  en  odde,  den  maatte  passere,  med  budskab  om  at  indfinde  sig 
paa  Danskeøen  snarest.  Saa  heisede  vi  seil  og  strøg  afsted  og  naadde 
Danskeøen  den  23de  juli,  hvor  Øyen  modtog  os  smilende  og  rund  og 
—  i  bedste  velgaaende. 

Med  »Kane«  havde  vi  da,  naar  tages  med  i  beregningen,  at  vi 
for  at  undgaa  is  havde  maattet  trække  ind  bugter  og  fjorde,  tilbagelagt 
den  pene  strækning  af  vel  70  norske  sjømil  langs  Spitsbergens  vestkyst. 

4 


50 


Turen  havde  taget  vel  tre  uger  og  vi  havde  slidt  meget  ondt  baade 
kulde  og  storm;  men  vort  maal  var  naaet.  Skude  havde  v'i  faaet  t 
i  og  posten  vilde  komme  velbeholden  frem.  Om  ikke  længe  vilde  Bl 
tolfsen  være  i  Norge  og  straks  begive  sig  nordover  igjen  med  et  fai< 
for  et  afhente  ekspeditionen  og  skibsfolket. 

Hvordan  det  senere  gik  til,  at  ekspeditionen  fik  fat  i  en  and 
skude,  og  hvorledes  vi  i  skodden  under  seiladsen  hjem  omgik  BottolCsÉ 
er  skildret  paa  et  andet  sted. 

»Malygen«  seilede  videre  til  Norge  med  post  og  alle  de  andi 
med  undtagelse  af  mig,  der  forblev  hos  Øyen. 

Fredag  27de  juli  kom  den  fangstbaad,  vi  havde  seilet  fra  nH 
mandskab,  3  unge,  kjække  gutter,  og  vi  fordrev  da  tiden  med  at  prat 
sove,  spise,  spille  kort  og  kjede  os.  Et  par  roture  tog  vi  for  at  i 
paa  isen  og  forresten  havde  vi  ikke  grund  til  at  beklage  os. 

En  morgen,  mens  vi  sad  ved  frokostbordet,  ser  vi  et  fartoi  stryg 
ind  strædet  med  amerikansk  flag  paa  toppen.  Langt  tidligere  end  1 
havde  ventet,  kom  altsaa  ekspeditionen  velbeholden  tilbage. 

Resten  af  vort  liv  der  nord  og  under  seiladsen  til  Norge  er  sid 
dret  før. 


Frøken  Astrid  Næss: 

Foredrag  den  13de  novbr.  1894. 


'et  første  glimt  af  Japan,  det  vi  skimter  langt  borte  under 
lele  indseilingen  efter  at  have  passeret  kap  Zuzaki,  er  Fujiyama,  Nip- 
Jons  hellige  bjerg.  Man  ser  dets  snedækte  top  i  det  fjerne  bag 
ie  lave  fjeldstrækninger  og  alle  de  underlige  smaa  fiskebyer  —  en 
imaadelig,  pyramideformet  fjeldtinde,  12,365  fod  over  havfladen.  For 
at  komme  fra  Tokyo  til  foden  af  Fujiyama  tager  man  med  jernbanen 
til  Myanoshita  og  derfra  til  Gotemba,  hvorfra  man  begynder  opstig- 
ningen. Det  er  kun  muligt  i  juli  eller  august  at  komme  op  paa  toppen, 
og  selv  da  forbundet  med  store  vanskeligheder.  Fra  Gotemba  kan 
man  kjøre  nogle  mil  videre  til  Unagayeschi,  men  derfra  fortsættes  veien 
i  kago*)  eller  til  hest,  da  det  gaar  temmelig  steilt  opover.  Den 
sidste  del  af  veien  maa  passeres  tilfods  gjennem  aaben  lava  lige  op 
til  templet,  der  ligger  tæt  ved  krateret. 

Om  sommeren  drager  tusinder  af  fromme  japanesere  i  pilgrims- 
færd til  toppen  af  Fuji  for  at  holde  andagt.  Den  første  pilgrim,  som 
nogensinde  besteg  Fuji,  var  en  kinesisk  lærd,  Siu-fu,  som  i  det  tredie 
aarhundrede  før  Christus  førte  en  pilgrimsskare  paa  seks  hundrede  men- 
nesker med  sig  for  at  søge  efter  keiser  Chi  Huang-ti  paa  Fuji's  top  — 
sagnet  siger,  at  de  fromme  pilgrimme  aldrig  vendte  tilbage  fra  deres 
eventyrlige  færd. 

Nogle   timers   jernbanekjørsel    derfra    er    badestedet    Atami    med 
de  berømte  svovlbad.      Det  besøges   stadig    af  det  høiere  japanesiske 


')    En  slags  bærestol  eller  kurvagtig  hængekøie,  baaren  paa  bambusstokke. 


an-iti-jicrati  og  er  meget  j-n-Jet  af  keiserinde  Haniko.  Atami  har  el 
ampr.:tL-aL'aLik  f^lzggenhed,  omgiven  af  smaa,  skogbe^oksede  fjeldskna-' 
ning«-,  'JtT  tgt-s^jm  gli-ier  ned  i  havet.  Der  er  miklt  og  \-arnit,  sétr 
om  'iet  vænle  *'inter\-eir  raser  i  hovedstaden. 

Sicraas  over  for  Yokohama  paa  den  balvtj,  som  begrænses  af  kap 
Zuzaki,  er  den  [jckjendle  udiigt  ved  Kanozan.  Man  ser  herfra  de 
hieromte  99  dale,  som  ogsaa  er  et  j-ndet  valfartssted  for  pi^mme; 
med  de  mange  undtrlige  templer  og  pagoder  paa  hoideme.  ensomme 
mellem  de  krogede  grantræer,  som  giver  det  j^ianesiske  landskab 
et  saa  mystbkt  sigær. 

Den  forho1ds\TS  korte  strækning  mellein  Yokohama  og  Tok>'o  til- 
Iwgelægges  med  den  nylig  anlagte  jernbane  paa  en  ;o  minutter.  Toget 
gaar  hver  time,  og  alligevel  er  togene  godt  bes^t,  da  samfærdselen 
mellem  de  to  byer  er  meget  stor.  Jernbanen  gjennendøber  her  de  frugt- 
bareste og  mest  opdyrkede  egne.  0\-eralt,  lige  ned  til  Tokyobugtens 
bredder,  sces  mile\-ide  vandige  rismarker,  som  fra  kupé^Tnduet  ligner 
umaadelige  blanke  sumper;  men  ved  nærmere  efteTS>'n  opdager  man  de 
smaa  kvadratformede  afdelinger  med  risstokkene  sammenbundet  i  bundler 
under  vandet;  saa  langt  øiet  rækker  sees  de  samme  ensformige  smaa  fir- 
kanter, —  her  som  overalt  i  Japan  lige  til  opover  fjeldene  c^  høide- 
dragene  er  hver  plet  opdyrket.  Det  hele  giver  landskabet  et  temmel^ 
monotont  præg.  Toget  holder  ved  enkelte  smaa  fiskerleier,  men  den 
eneste  station  af  betydning  er  Shinagawa,  sidste  holdeplads,  før  toget 
ruller  ind  paa  Tokyos  station. 

Shinagawa  er  en  smilende,  liden   landsby  med  deilig  beliggenhed 

Spredt    mellem    furuskog   er    der  smaa  fiskerhytter   opover  høideme  i 

klyngevis      Tokyobugten   danner  ved   Shinagawa    en    trang   arm.     De 

bølgeform  ede   høidedrag    og    temmel^   stelle   pynter    med    den   trange 

rd  er  vakkert.    Templer,  pagoder  (^  gamle   mindesmærker  rager  op 

Hem  trærne,  og  nederst  ved   søen  ligger  den  berømte  gamle  Senga- 

ii.s   kirkcgaard,   hvor    »de   47   roninsf   er  begravet.     De   47   ronins') 

V   dømt   uforskyldt  og   der  knytter  sig  et  sagn    til   disse   ulykkelige 

Jeres   tragiske    historie,   som    endnu    id^    er   paa  folkets  læber,  og 


63 


deres  sidste  hvilested   i   Shinagawa  besøges  daglig  af  talrige  pilgrimme, 
som  ønsker  at  vise  de  tapre  helte  den  sidste  ære. 

Jernbanevognene  i  Japan  ligner  mere  polerede  fyrstikæsker  end 
fornuftige  kupéer;  de  er  forbausende  lave  med  bitte  smaa  dukke- 
sæder  langs  vinduerne.  Der  findes  hverken  røge-  eller  sovekupéer,  — 
ait  tjener  til  almindelig  afbenyttelse. 

Japaneserne  kjører  aldrig  i  iste  klasse,  men  i  2den  ser  man  dem 
leire  sig  paa  knæerne  langs  sæderne,  og  de  mange  smaa  sandaler  i 
rækker  ved  vinduerne.  Eiendommeligt  at  iagttage  disse  sværme  af 
smaa  lattermilde  damer  med  broget  silkepynt  og  de  brune  sminkede 
smaa  fjæs  uforstyrret  dampende  paa  sine  kunstfærdige  bambuspiber 
i  en  moderne  jernbanevogn.  Og  saa  den  evindelige  thedrikken;  paa 
hver  liden  station  bringer  man  de  sødeste  smaa  bræt  med  thestel 
af  porcelæn  ind  i  toget ;  hele  greien  sælges  for  nogle  øre,  og  saa  kan 
man  beholde  thestellet  til  erindring  ogi  reisen,  men  japaneserne  slænger 
det  rigtignok  i  regelen  med  foragt  ud  af  vinduet,  efter  at  theen  er 
konsumeret. 

Japan  er  forresten  gjennemkrydset  af  et  vel  organiseret  jernbane- 
net, og  man  kan  reise  overalt  paa  øriget  uden  mindste  vanskelighed. 
For  det  meste  finder  man  vel  indrettede,  tidsmæssige  hoteller,  og  hvis 
ildce  kan  man  godt  tage  tiltakke  med  de  renlige,  gjæstfrie  thehuse,  som 
findes  overalt. 

Det  mest  besværlige  ved  reiser  i  det  indre  af  Japan  er,  at  man 
ingen  vei  kommer  uden  pas.  Dette  hos  os  saa  overflødige  dokument 
spiller  her  en  fremtrædende  rolle.  Hver  gang  man  skal  løse  en  jern- 
banebillet maa  det  frem;  uden  passet  faar  man  ingen.  Skal  man  have 
sit  tøi  udleveret  efter  endt  tur,  samme  historie.  Og  endelig,  skal  man 
ha  nattely  i  et  hotel  eller  thehus  —  passet  frem,  ellers  bliver  man 
stængt  ude.  *) 

I  en  liden  landsby  oppe  ved  indsøen  Biwa  hændte  det  mig  i  et 
thehus,  at  jeg  langt  ud  paa  natten  i  dybeste  mulm  og  mørke  pludselig 
fik  besøg  af  en  politibetjent;  men  da  hverken  min  engelske  veninde 
eller  jeg  forstod  et  ord  japanesisk,  var  mandens  smilende  og  bukkende 


*)  Om  et  aars  tid  vil  pastvangen  bortfalde,  da  Vestens  nationer  har  besluttet  at  opgive 
sin  exterritorialret  i  Japan. 


54 


forklaringer  ganske  spildt  paa  os.  Vi  hørte  ham  slet  ikke  komme 
førend  skjærmbrættene  som  ved  et  trylleslag  gled  tilside.  Da  japa 
nesiske  huse  hverken  har  døre  eller  laas,  kan  man  vanskelig  beskytt« 
sig  mod  den  slags  uventede  overrumplinger.  Vi  havde  i  vore  primitiv« 
toiletter  den  største  møie  med  at  bevare  vor  værdighed,  og  v^ore  forsø| 
paa  at  faa  politibetjenten  til  at  forføie  sig  bort  var  forgjæves;  han  tog 
det  hele  med  stor  koldblodighed  og  blev  ved  sit,  han  vilde  se  passet 
Tænke  sig  til  en  saadan  afskyelig  liden  abekat  af  en  japanesisk  politi- 
betjent, som  saaledes  uden  videre  forstyrrer  to  damers  nattero  for  et 
elendigt  pas.  Heldigvis  begreb  vi  efter  mange  fagter  og  underlige 
gebærder,  at  det  var  det  evindelige  pas,  han  vilde  have  fat  i,  og  saa 
blev  vi  tilslut  fyren  kvit. 

Som  man  ser,  er  politiet  i  Japan  ikke  til  at  spøge  med. 

Post  og  telegraf  er  organiseret  efter  amerikansk  mønster  o^ 
meget  godt.  Der  er  selv  i  de  fjerneste  egne  et  virksomt  telegrafnet, 
og  ofte  er  der  blandt  betjeningen  en  som  taler  engelsk;  det  samme 
er  tilfældet  paa  posthusene.  I  grunden  er  Japans  politi  ogsaa  udmær- 
ket, skjønt  jeg  efter  episoden  i  landsbyen  har  vanskelig  for  at  indrømme 
det.  I  alfald  staår  politiet  der  paa  et  afgjort  høiere  dannelsestrin  end 
de  samme  funktionærer  i  Europa;  enhver  fremmed,  som  henvender  sig 
til  dem  med  spørgsmaal  eller  for  at  faa  bistand,  vil  altid  blive  behandlet 
med  høflighed. 

Man  kan  komme  fra  Tokyo  til  Kioto,  næsten  tvers  over  øen,  paa 
lidt  mere  end  en  dag,   og   da  denne  linie   er  lagt  langs  kysten,    er  det 
en  af  de   vakreste   jernbaneture  i  hele    landet.     Linjen   kaldes  Tokaido 
og  strækker   sig  gjennem   frugtbare   strækninger,   for  det   meste   opdyr- 
kede rismarker  og  store  thedistrikter.     Længere  inde  i  landet  hæver  svg 
betydelige  Qeldkjeder,    naturen    minder   os  her  meget  om  Norge.     Det 
er  paa  grund  af  disse  øde,  bratte  fjeldskraaninger,  at  der  er  forholdsvis 
faa    jernbaner  i  det    indre    af  Japan,    og  befordringen  foregaar  der  ved 
hjælp  af  purickchas  eller  jinrickshas,    de   før  nævnte   kagos,   som   selv- 
følgelig gjør  reiser  baade  langsommere  og  yderst  besværlige. 

Omtrent  halvveis  ligger  Shidzuoka  eller  Nagoya,  som  i  oktober 
91  blev  hjemsøgt  af  de  ødelæggende  jordskjælv,  og  dengang  styrtede 
omtrent  halve  byen  ned.  I  Nagoya  er  et  af  Japans  berømteste  slotte 
fra    feudalvævenets    tid,   —   enorme    pagodeformede    bygninger,    stærkt 


55 


befestet  med  mangfoldige  brede  kanaler  og  mosbegroede  mure,  og 
saa  rundt  omkring  en  umaadelig,  aaben  sandslette,  som  strækker  sig 
helt  ned  til  Owaribugten.  Fra  sletterne  ved  Owari  tager  man  tværs 
over  til  Vokkaichi  og  videre  til  Yamada  i  provindsen  Ise,  hvor  de 
ældste  shintoskrin  findes.  Hele  sommeren  igjennem  valfarter  skarer 
af  fromme  pilgrimme  hertil,  for  i  Yamada  stod  shintoismens  vugge. 
Denne  lille  by  med  de  ældgamle  tempellunde  og  de  mangfoldige  pago- 
der har  bevaret  meget  af  det  gamle  Japans  ejendommelige  præg. 

En  times  kjørsel  fra  Kioto  passerer  man  Otsu  ved  indsøen  Biwa. 
Otsu  er  en  malerisk  liden  landsby  med  nogle  faa  smaa  templer; 
byen  er  mest  bekjendt,  fordi  det  var  her,  Ruslands  unge  keiser  blev 
overfaldt  af  en  fanatisk  indfødt,  da  han  for  nogle  aar  siden  reiste  i 
Japan. 

Dai,  Nippons    fordums  hovedstad,  præsternes    og    templernes   by, 
det  gamle  Kioto   var   før  i  tiden   keiserdømmets  hovedsæde,   de  mange 
pragtfulde    slotte    og    parker    skriver  sig  fra   den  tid.     Kioto  er  Japans 
vakreste    by,    og    her    finder   man  det  gamle  glade   folkeliv  uberørt  af 
vestens  former.     Byen  ligger  dybt  inde  mellem  lave  fjeldskraaninger,  og 
de  gamle,  krogede  gader  snor  sig  indimellem  en  uendelighed  af  mystiske 
tempelhaver,    underlige    gamle  trær    og    stenmonumenter.      Halvt    bort- 
glemt    mellem    høitidelige    pagoder  titter  alle   de   snurrige  gammeljapa- 
nesiske  thehuse  frem,   ofte  byggede  lige  ud  i  kanalerne  med  hængende 
haver  rundt  omkring.     Om    vaaren    er  Kioto   vidunderlig,   naar   alle  de 
gamle  kirsebærtrær  staar  i  fuldt  flor;    der    drysser  en  regn  af  lyserødt 
og  lysegult  over  hele  byen,   for   overalt  mellem   de  smaa  bambustage, 
mellem  templerne  og  de  gamle  mure  er  der   en  rigdom  af  blomstrende 
kirsebærtrær.      Og  Kioto's    kirsebærfest    er   vidt   og  bredt    berømt;    af 
de   utallige    blomsterfester,    som    er   japanesernes    yndlingsfornøielse    er 
dette  den  mest  populære.     Folk  samler  sig  langveis  fra  for  at  feire  det 
første  bud  om  vaarens   komme  i  den  gamle  hovedstad.     Milevidt  gjen- 
nem  de  lange,  brede  gader  er  alle  de  bitte  smaa  dukkehuse  opfyldt  af 
et  flagrende    blomsterflor,    kirsebærtræet    strækker    sine    brogede,    duf- 
tende   grene   lige    ind    i   de   smaa   stuer;    rundt  omkring   templerne   og 
theatrene   blomstrer  hele    alleer;    snehvide,    lyserøde    og  purpurfarvede 
skyer    bølger  over   byen,    lægger  sig   som    en    blød    sne    af   blomster- 
knopper  over  træhusene  og   kanalerne,  —  atmosfæren  er  fuld  af  kirse- 


56 


bærblomster.     Og    overalt    en  glad    feststemt  folkemængde,  som   i  sol- 
skinnet og  vaarduften  tripper   afsted    paa   de  kladskende   getas.       I    de 
aabne   theatre  kan   man  se  den  berømte    »myako   odori«,   eller    »Idrse- 
bærblomstdansen«,    som   kun   opføres  i  Kioto  hver  vaar,  naar  kirsebær- 
træet staar  i  blomst.     Dansen  begynder  ved  en  procession  af  unge  piger, 
saakaldte  geishaer,  som  i  langsomt  tempo  svæver  op  og  ned  med  lange 
krandse   af  kirsebærblomster.     De    vuggende,    slangeagtige    bevægelser 
fremhæver  dragternes  pragtfulde   farver  og  de  brogede   underlige  stofle 
med  kirsebærblomster  i  alle  nuancer.     Efterhvert  danser  flere  geishaer 
ind;  disse  sidste  er  klædt  som  knopper  og  blomster  i  de  forunderligste 
sammensætninger,    og    de   drysser    en    regn    af  kirsebærblade  ud    over 
publikum,  medens  de  betagende  blødt  hvirvler  sig  rundt  efter  samisens 
klare  toner  —   de  slæbende  bevægelser  og  vifternes  drømmende  gratie 
virker  besnærende.     Arme  og  hænder  glider  stadig  op  og  ned  med  nye 
blomsterbundte,   som   slynges  ud  blandt   folket,   medens  de  danser;    — 
rundt  omkring  et  mylder  af  brogede  kimonos,  leende  brune  ansigter  og 
barnevrimmelen    med   sine   drageuhyrcr  og  sommerfugle   rundt  imellem 
de  svævende  geishaer;  —  en  folkefest  i  eventyrverdenen!     Myako  odori- 
dansen  varer  kun  en  halv  times  tid  men  gjentages  uophørlig  hele  dagen 
medens  festlighederne   staar  paa.     Alle   de   danserinder,    som   tager  del 
i    dansen,   er   uddannet   i   Kioto' s    skole,    som   kaldes   Shin-chi,   hvorfra 
ørigets  mest  berømte   danserinder  kommer.     De  mindste  af  dem,  smaa 
børn  i  4  å  5-aarsalderen,    kaldes  musume,    og    de    fleste    af   dem   op- 
traadte    i    de    vidunderligste   dragter    som    smaa    udsprungne    kirsebær- 
knopper.    De    af  dem,    der  ikke   dansede,   bød  publikum    the;    mange 
var    bedaarende    vakre,    smaa   underlige    skjønheder    med    skjæve    øine 
og  sminkede  fjæs,  gratiøse  smaa  dukker  i  lange  groteske  kimonos. 

Men  der  er  meget  andet  at  se  i  Kioto  foruden  myako  odori- 
dansen;  en  stor  Dai-Butsu^)  samt  nogle  af  ørigets  mest  berømte  tem- 
pler. I  Pagoden  Chioin  findes  den  enorme  bronze-klokke,  som  er  18 
fod  høi  og  ryster  alle  omkringliggende  bygninger,  naar  den  ringer  og 
høres  langt  udover  landet.  Saa  har  vi  de  to  berømte  Hongwanji- 
templer,  Hugashi  Hongwanji  siges  at  være  det  største  og  pragtfuldeste 


*)    Dai  (stor)  Butsu  (Buddha).     Broncestatuer   af  Buddha   er  større   i    Japan   end   noget 
andet  sted  i  Asien.     Den  i  Kioto  er  over  50  fod  høi. 


f 


67 


i  Jiq>an,  det  breder  sig  over  et  stort  areal  og  er  1 26  fod  høit.  For- 
udeo  det  nævnte  er  der  selvfølgelig  en  mangfoldighed  baade  af  buddhist- 
og  shinto-templer,  blandt  de  sidste  er  Zion  med  det  store  shinto-skrin  det 
vakreste,  det  li^er  ved  foden  af  Kiotos  hellige  bjerg  Y-San,     Buddhis- 


Tempel. 

wn  og  shintoismen  er  to  udpræget  forskjellige  religionsbekjendelser,  og 
be^  er  i  Japan  stærkt  representeret,  —  det  er  vanskeligt  at  sige  hvilken 
^  flest  tilhængere,  men  keiseren  c^  hoffet  belgender  sig  til  shintoreli- 
ffooen.    Det  er  ikke  uden  et  grundigere  studium,  at  vi  europæere  kan 


58 


skjelne  templerne  fra  hinanden,  for  shinto  og  buddhisttempleme  ei 
meget  Ug  hinanden.  Blandt  Kiotos  slotte  er  det  gamle  »Nijo«,  som 
beboes  af  enkekeiserinden,  det  mest  bekjendte.  I  udkanten  af  byen  ei 
de  berømte  klassiske  haver  Kinkakujii  og  Ginkakujii;  Kinkakujii  er  især 
bekjendt,  fordi  der  findes  et  grantræ  i  form  af  en  djunk  ined  ud- 
spændte seil,  —  den  japanesiske  djunk  ligner  nærmest  en  Nordlands 
jægte.  Japanesernes  ideer  om  haver  er  rent  modsat  vore;  smaa,  for- 
underlige grupper  af  rent  forkrøblede  træer,  slangeagtige  planter,  gran 
og  furu,  som  ligner  drageuhyrer,  arrangeret  mellem  kunstige  klipper  og 
indsøer.  Derimod  ingen  blomster.  En  have  uden  blomster  synes  os 
utroligt,  men  saaledes  er  parkanlæggene  i  mikadoens  rige,  og  for  det 
meste  tjener  Ginkakujii  og  Kinkakujii  som  mønstre. 

Fra  Kioto  til  Nara  kjørte  vi  i  jinricksha  gjennem  de  mest  maleriske 
dele  af  det  gamle  Japan;  landet  er  her  overalt  som  en  deilig  have, 
kun  afbrudt  af  enkelte  templer  og  pagoder  paa  høideme.  I  Nara  er 
der  berømte  parker,  og  saa  det  store  shinto-tempel  ^Kasuga^^  hvor 
man  kan  se  de  unge  shintopræstinder  opføre  den  hellige  dans,  mærk- 
vierdig  nok  minder  præstinderne  meget  om  geishaerne,  religion  og  for- 
nøielser  er  i  Japan  stærkt  sammenblandet. 

Fra  Awomori  paa  den  yderste  nordlige  pynt  af  Japan  gaar  skibe 
over  til  Hakodate,  hovedstaden  paa  øen  Jeso.  Jeso  er  meget  bjerg- 
fuldt og  ligner  temmelig  Norge;  den  er  beboet  af  ainos,  den  race,  som 
tidligere  beboede  Japan  og  som  nu  holder  paa  at  dø  ud. 

Ikke  langt  fra  Yokohama  ligger  Kamakura,  Japans  gamle  mili- 
tære hovedstad,  som  under  shogunernes  herredømme  spillede  en  vig- 
tig rolle  i  Japans  historie.  Af  de  gamle  mindesmærker  er  lam  nogle 
faa  tilbage,  templerne,  et  halvt  forfaldent  slot  —  og  fiskerleiet  nede 
ved  søen. 

Lige  i  nærheden  af  Kamakura  er  en  liden  høi,  hvor  der  befinder 
sig  fem  pyramideformede  stene  ovenpaa  hinanden  —  her  er  Japans 
første  shogun  begravet. 

Efter  at  have  passeret  den  ærværdige,  gamle  gravhøi,  kommer  vi 
til  en  terasseformet  vei,  der  snor  sig  nedover  mellem  skyggefulde  gamle 
kjæmpetræer;  nogle  af  disse  er  efter  sigende  tusinde  aar  gamle  og  har 
antaget  rent   enorme   dimensioner.     Ved  enden   af  alléen  øverst  oppe  i 


59 


høiden  staar  Hachiman  ^),  et  af  de  ældste  templer  i  Japan.  Det  blev  op- 
ført i  1666  og  er  umaadelig  stort;  egentlig  bestaaende  af  flere  sammen- 
hængende bygninger  med  en  liden  indsø  i  midten.  Om  sommeren  er 
denne  næsten  altid  bedækket  med  hellige  lotusplanter.  I  templet  fore- 
vises en  stor  samling  af  gamle  rustninger  og  vaaben,  hvoriblandt  ogsaa 
et  sværd,  som  har  tilhørt  den  første  shogun,  Joritomo.  Ligeledes  efter 
sigende  hans  rustning  og  jægerdragt,  der  nok  skal  være  ægte,  tiltrods 
for  de  700  aar,  som  er  henrundet  siden  den  store  feltherres  død.  Man 
faar  et  godt  indblik  i  Japans  historie  gjennem  disse  værdifulde  oldsager; 
man  forstaar  folkets  store  ærefrygt  for  de  mægtige  shoguners  minde. 
Over  høideme  fører  en  bred  vei  nedover  mod  det  berømte  Dai-Butsu 
tempel,  og  herfra  er  den  vidunderligste  udsigt  udover  søen,  den  brede 
smilende  bugt  og  øen  Enoshima;  paa  den  anden  side  landsbyen  Kama- 
kura,  og  langt  borte  i  det  fjerne  »Fujiyama«  med  sneen  glitrende 
i  solen. 

Omgivet  af  gamle  kjæmpetræer  staar  her  klosteret  Kotoku-in,  og 
over  indgangen  staar  paa  engelsk  og  japanesisk  skrevet  følgende  ord: 
»Hvem,  der  end  træder  ind  i  denne  helligdom,  hvor  du  end  kom- 
mer fra,  og  hvilken  religionsbekjendelse  du  end  tilhører,  saa  kom  ihu, 
naar  du  betræder  templet,  at  denne  grund  er  helliget  ved  aarhun- 
dreders  andagtsfulde  bøn. 

Fremmede,  dette  er  Buddhas  tempel  og  skal  derfor  betrædes  med 
ærefiygt!« 

Og  efter  at  have  passeret  porten  og  et  sandt  flor  af  kameliaer 
og  azaliaer,  skimter  vi  bag  træerne  den  enorme  ældgamle  Dai-Butsu, 
et  af  verdens  faa  underværker.  Noget  saa  storslagent  som  denne  mæg- 
tige bronzestatue,  kan  man  neppe  tænke  sig.  Guden  sidder  med  fol- 
dede hænder  paa  de  korslagte  ben  og  skuer  med  halvt  tillukkede  øine 
ned  paa  de  arme  dødelige,  med  et  udtryk  af  majestætisk  ro  udbredt 
over  de  haarde,  ubevægelige  træk  —  som  et  symbol  af  alle  kund- 
skabers besiddelse  og  alle  lidenskabers  bekjæmpelse. 

Dai-Butsu  maaler  godt  og  vel  16  meter  i  høiden,  medens  ansig- 
tets længde  alene  ikke  er  mindre  end  3  meter,  ørene  2Va  og  munden 
I  meter.      Paa   panden    er   en   liden  hvid   prik,   øinene  er  af  guld  med 


')   Hachiman  —  krigsgudens  tempel. 


han  hjemme  om  paa  sokker  eller  barfodet.  Derfor  staar  altid  en 
liden  række  med  morsomme,  smaa  dukkeagtige  fodbeklædningsgjen- 
stande  udenfor  husene,  som  oftest  kokette  sandaler  af  straa,  i  regn- 
veir  et  slags  stylteagtige  trætøfler,   som    kaldes    >getas,*      Disse   ser 


Fni  gadelivet. 

man  da  selvfølgelig  ogsaa  udenfor;  og  da  den  første  jernbane  blev 
aabnet  i  Japan,  var  der  i  den  anledning  en  morsom  liden  feil- 
tagelse;  alle  lod  sine  sandaler  og  tøfler  staa  igjen  paa  platformen, 
men   de   vnr  yderst  forfærdede,   da  de  kom   til   bestctnmelsestedct  ved 


63 


ikke  at  finde  sine  respektive  eiendele  igjen.  Noget  saa  eiendommeligt 
som  den  kladskende  støi,  disse  trætøfler  frembringer,  naar  man  bevæger 
s^  med  dem,  kan  man  neppe  tænke  sig,  især  naar  man  befinder  sig 
midt  i  en  japanesisk  folkemængde  og  de  alle  dundrer  afsted,  det 
klinger  nærmest  som  stærk  applaus  i  et  theater.  Det  er  mærkelig  nok, 
at  japaneseme  er  istand  til  at  bevæge  sig,  ja  selv  løbe  temmelig 
fort  paa  disse  stylteagtige  upraktiske  indretninger,  men  derfor  bevæ- 
ger de  sig  ogsaa  paa  en  mærkelig  klodset,  vraltende  maade;  og  japa- 
neseme alle  som   en,   baade  kvinder   og   mænd,   har  en   utrolig,  uskjon 

gang- 
Kvinderne   især  kan   neppe  flytte  fødderne,  da    deres  kimonos  er 

saa  trange,  at  de  er  tvungen  til  at  trippe  afsted  med  mindst  mulige 
trin;  dertil  kommer  saa  de  omtalte  høie  stylter  eller  trætøfler,  som 
ogsaa  hindrer  dem  i  at  løfte  foden ;  derfor  kan  man  let  forklare  sig  deres 
slæbende,  trippende  skridt,  ligesom  den  indadvendte,  hæslige  fodstilling. 
En  japaneserinde  vil  aldrig  være  istand  til  at  lære  at  bevæge  sig  efter 
vore  europæiske  begreber,  ligesaalidt  som  de  kan  udholde  at  spadsere 
længere  distancer,  og  nationen  som  helhed  betragtet  har  en  udpræget 
aversion  for  motion.  Men  saa  gjør  de  smaa  japanesiske  damer  igjen 
et  sjeldent  behageligt  indtryk,  naar  de  forholder  sig  rolige.  Siddende 
paa  knæerne  i  sine  smaa  dukkehuse  er  de  eiendommelig  vakre,  saa 
iine  og  nydelige  med  langsomme,  yndefulde  bevægelser;  de  ligner  smaa 
nipsgjenstande.  Deres  nationaldragt  bestaar  af  den  løse,  flagrende  ki- 
mono, som  om  livet  sammenholdes  med  et  belte,  bagtil  foldet  sammen 
dobbelt,  ligesom  en  slags  pude.  Beltet  kaldes  »obi«  og  er  dragtens 
pragtstykke.  Kvinder  af  folket  bærer  for  det  meste  en  mørk,  blaagraa 
kimono,  medens  beltet  er  broget  og  lyst.  Ved  udringingen  i  halsen 
titter  et  blegrødt  eller  lyseblaat  farvet  crépetørklæde  frem,  som  frem- 
hæver den  bleggule  ansigtsfarve. 

Det  store,  sorte  haar  er  pyntet  med  blomster,  glasperler  eller 
koraller,  og  opsætningen  er  høist  eiendommelig.  De  gifte  kvinder  bærer 
det  fæstet  i  en  eneste  rul  med  en  rund  kam,  medens  de  unge  piger 
er  friseret  paa  en  langt  mere  kunstfærdig  vis.  De  har  nemlig  haaret 
dreiet  i  flere  ruller  eller  puflfer,  som  danner  en  eiendommelig  figur, 
der  nærmest  ligner  en  sommerfugl,  en  vinge  paa  hver  side  og  en 
enkelt  rul  i   midten.     Japaneserindcrne   friserer  sig  aldrig  selv;    det  er 


64 


et  helt  kunststykke,  som  tiltrænger  studium  og  megen  øvelse,  og  det 
blir  i  regelen  besørget  af  en  professionel  frisør  engang  om  ugen. 
Maaske  er  det  af  forfængelighed,  at  japaneserindeme  ikke  benytter 
hovedpuder,  de  sover  nemlig  uden  at  hvile  hovedet  paa  noget;  kun 
halsen  støttes  paa  en  træklods,  en  høist  ubekvem  positur;  men  i 
japanesiske  huse  sover  man  udstrakt  paa  gulvet  og  for  det  meste 
uden  bedækning   og  saa  de   omtalte   haarde  træstykker   under   halsen. 

Da  de  japanesiske  huse,  som  før  nævnt,  er  uden  vægge  og  aabne 
mod  gaden,  foregaar  alt  med  en  vis  offentlighed;  familiens  maaltider, 
arbeide,  ja  endogsaa  de  mere  intime  beskjæftigelser,  de  forskjellige 
medlemmers  toilette,  alt  er  aabent  for  publikum  I  Man  kan  følge  det 
hele  familieliv  udenfra,  og  man  kan  neppe  undgaa  at  se  kvinderne 
ifærd  med  at  vadske  eller  sminke  sig.  Det  foregaar  ofte  paa  gaden  i 
største  gemytlighed.  Japaneserindeme  sminker  sig  næsten  alle,  ja  selv 
bitte  smaa  børn  løber  pudrede  og  malede  omkring  i  gaderne  med 
sminkede  læber  og  en  slags  tonsur  paa  hovedet.  Før  i  tiden  farvede 
de  gifte  kvinder  tænderne  sorte  og  barberede  øienbrynene  af,  men 
heldigvis  er  denne  uskjønne  skik  nu  afskaffet,  idet  keiserinden  for  nogle 
aar  siden  gjorde  begyndelsen  og  holdt  op  med  det. 

Den  japanesiske  butik  er  en  lav  enetages  bygning,  opført  paa 
et  slags  træstillads,  som  hæver  den  ca.  en  halv  meter  over  grunden; 
varerne  er  arrangerede  paa  smaa  hylder  eller  borde,  saaledes  at  fod- 
gjængere  kan  staa  udenfor  og  se  hele  butikkens  indhold;  vægger, 
vinduer  eller  døre.  finder  selvfølgelig  ligesaalidt  her  som  i  almindelige 
huse.  Betjeningen,  der  som  oftest  bestaar  af  eieren  med  familie,  sidder 
paa  gulvet  og  forholder  sig  ganske  rolig,  indtil  kjøberen  har  gjor  sit 
valg  og  ved  den  uundgaaelige  akkordering  bragt  prisen  ned  til  et 
fornuftigt  minimum.  Dersom  saa  japanéseren  har  paa  lager,  hvad  man 
ønsker,  svarer  han  »arimas«  (jeg  har),  men  skulde  det  hænde,  at  det 
ikke  er  at  faa,  saa  putter  han  hænderne  fladt  paa  knæerne,  bøier  sig 
helt  til  jorden  og  svarer  med  mange  suk  »arimasen«  (jeg  har  ikke). 
Japaneserne  er  den  høfligste  nation  i  verden,  de  krydrer  sin  konversation 
med  uendelig  mange  dybe  buk,  og  naar  de  vil  være  rigtig  elskværdige 
drager  de  pusten  paa  en  høist  eiendommelig  maade,  hvorved  de  frem- 
bringer en  forunderlig  hyssende  lyd. 


66 


Som  befordringsmiddel  bruges  en  slags  trækkeindretning,  der 
nærmest  ligner  en  liden  kariol,  den  førnævnte  jinricksha.  Man  kjører 
a&ted  trukket  af  kulier  eller  »atoshi«,  som  de  kaldes  i  Japan.  Ku- 
fierae  løbe  ligesaa  fort  som  heste,  og  de  er  mærkværdig  udholdende, 
idet  de  kunne  løbe  i  timevis  uden  at  behøve  hvile.  Saa  snart  mørk- 
ningen falder  paa,  maa  enhver  jinricksha  forsynes  med  en  slags  lygte, 
det  er  lovbefalet.  For  det  meste  benytter  man  en  slags  rispapirlan- 
teme,  som  er  fastgjort  over  et  af  hjulene,  og  denne  lanterne  er  dekoreret 
tned  broget  papir  eller  malet  over  i  de  forskjelligste  farver. 

Børnene  bæres  i  Japan  i  en  pose  paa  ryggen  og  slæbes  med 
overalt,  ganske  smaa  piger  bærer  sine  mindre  søskende  omkring  paa 
denne  maade,  og  alle  disse  skjævøiede,  lilleputagtige  babier  i  brogede 
kimonos,  drageuhyrer  og  sommerfugler  i  alle  regnbuens  farver  bidrager 
ii&e  saa  lidet  til  at  give  det  hele  sit  eiendommelige  præg.  Byerne  i 
Japan  har  alle  dette  orientalske  farverige  præg.  Overalt  bevæget  folke- 
liv, bitte  smaa  trippende  mandfolk,  underlige  lilleputagtige  smaa  damer, 
med  det  svære  sorte  haar  og  smilende,  sminkede  fjæs;  saa  jinrick- 
shaeme,  kulierne,  barnevrimmelen  alt  gir  liv  og  farve  til  de  ensfor- 
mige lange  gader  med  alle  de  bitte  smaa  dukkehuse,  saa  langt  øiet 
rækker. 

Det  hele  forekommer  os  som  en  dukkeverden,  beboet  af  en  mang- 
foldighed af  underlige  smaa  væsener  med  en  ældre  mere  raffineret 
kultur  end  vor. 


•# 


Dr.  Hans  Rensch: 

JElt   iD&éøg   psia.    Ta.zx3.SLiIsia.- 

Poredrag  d.  12te  december  1894. 


'en  vestindiske  øgruppe  mellem  Nord-  og  Syd-Amerika  deles 
i  Bahama-øerne,  som  er  lave  koraløer,  de  store  Antiller,  (nemlig  Cuba 
Haiti,  Porto  Rico  og  Jamaika),  der  bestaar  af  ældre  formationer  og  er 
de  opragende  dele  af  en  større,  engang  antagelig  sammenhængende 
landmasse,  endelig  de  smaa  Antiller,  en  række  vulkanske  øer,  der  er 
dannede  i  en  geologisk  ganske  ny  tid.  Til  de  smaa  Antiller  regner  man 
ogsaa  den  lille  Barbados,  som  ligger  øst  for  hovedrækken  og  er  en 
koralø,  samt  Trinidad,  der  ligger  indved  kysten  af  Syd-Amerika  og 
hører  sammen  dermed,  saasom  øen  ikke  er  vulkansk,  men  bestaar  af 
ældre  fjeld. 

I  november  maaned  for  vel  3  aar  siden  reiste  jeg  fra  Baltimore 
i  Maryland  til  Jamaika.  Det  var  sur  vind,  taaget  veir  og  is  paa  dæk- 
ket ned  igjennem  Cheasepeakbugten ;  men  isothermerne  ligger  her  nær- 
mere ved  hverandre  end  kanske  paa  noget  andet  havstykke,  og  ved 
denne  leilighed  førte  dampskibet  mig  fra  en  nordisk  vinter  gjennem 
kun  en  dags  vaar  til  straalende  sommer.  Vi  passerte  den  lave  Guana- 
hani,  hvor  Columbus  først  landede,  reiste  mellem  Cuba  og  Haiti,  og 
den  7de  dag  efter  afreisen  var  skibet  ved  Jamaikas  nordside. 

Foran  os  reiser  sig  et  fjeldland,  helt  til  de  øverste  kamme  be- 
dækket med  vegetation,  der  for  den  væsentligste  del  har  en  rigtig 
kraftig  grøn  kulør,  ingen  graalig  grøn,  som  jeg  havde  tænkt  mig  skulde 
være  den  herskende  i  troperne.  Endnu  kunde  ikke  paa  grund  af  af- 
standen de  enkelte  planteformer  adskilles.     Over  fjeldene  hang  en  regn- 


67 


sky,  medens  luften  ellers  var  blaa.  Passaten,  som  stadig  blæser  fra 
havet  mod  kysten,  fører  usynlig  vanddamp  med  sig.  Idet  luftstrømmen 
stoder  mod  land,  nødes  den  til  at  stige  i  høiden,  fortættes  derved  til 
skyer,  som  meget  hyppig  opløses  til  regn;  det  herskende  veir  er  derfor, 
hvad  vi  kalder  for  floveir,  regnbyger  alt  i  et  vekslende  med  solskin ; 
dette  varer,  med  nogen  variation,  omtrent  hele  aaret,  og  forholdene 
kan  saaledes,  hvad  veirlig  angaar,  ikke  være  gunstigere  for  plantelivets 
udvikling. 

Nu  glider  vi  langsomt  ind  i  den  lille  velbeskyttede  havn,  Port 
Antonio,  og  et  tropisk  land,  saaledes  som  man  har  drømt  om  det,  viser 
sig  for  os.  Virkeligheden  staar  i  dette  tilfælde  ikke,  som  i  saa  mange 
andre,  under  det  billede,  man  paa  forhaand  har  dannet  sig.  Vi  reiser 
ganske  nær  et  fyrtaarn  paa  en  odde,  hvor  det  hvide  skumsprøit  staar 
op  fra  den  dybblaa  sjø.  Lige  ved  taarnet  hæver  sig  de  første  kokos- 
palmer med  kroner  af  vældige  finnede  blade  svaiende  i  passatvinden. 
Vi  glider  lidt  videre  og  ser  nu,  at  der  paa  fjeldskraaningerne  om  bug- 
len vokser  en  mangfoldighed  af  kokospalmer  og  dertil  palmelignende 
bananer  og  en  mængde  andre  træer  og  buske.  Eiendommelige  hytter 
Utter  frem  af  løvværket,  og  ved  vandkanten  strækker  der  sig  en  hel 
liden  by  ligesom  halvt  begravet  i  den  overvældende  frugtbare  vegetation. 
Snarest  mulig  lader  jeg  mig  ro  iland  i  byen.  Den  bestaar  af 
hytter  og  huse,  der  mest  er  hvidmalede;  overalt  er  der  haver  eller 
rettere  sagt  smaa  jordstykker,  hvor  nyttige  eller  prydende  planter  er 
groede  op  til  et  vildnis.  For  hvert  skridt  ser  den  nyankomne  noget 
mærkeligt.  Man  skal  betragte  palmerne  og  bananerne  i  nærheden,  saa 
glemmer  man  dem  et  øieblik  for  et  brødfrugttræ  eller  en  sukkermark, 
og  saa  faar  man  øie  paa  en  med  vældige  blade  udstyret  snylteplante, 
der  har  sat  sig  fast  paa  et  stort  træ,  eller  paa  en  ukjendt  busk  med 
straalende  ildrøde  blomster.  Vi  maa  heller  ikke  glemme  menneskerne. 
Der  sees  yderlig  faa  hvide;  derimod  har  vi  for  os  en  mangfoldighed  af 
negertyper,  nu  og  da  en  mulat. 

Saa  standser  jeg  op  for  at  se  paa  en  gruppe  af  mennesker,  som 
jeg  ikke  havde  tanke  paa  at  skulle  træffe.  Det  er  smaa  fintbyggede, 
bnmlige  mænd  med  hvide  turbaner,  lyse  klæder  og  benene  nøgne  til 
op  paa  laarene.  Iblandt  dem  gaar  en  kvinde  omsvøbt  med  et  male- 
risk gevandt  af  rødt  tøi  og  prydet  med  sølvringer  om  arme  og  ben  og 

5* 


68 


i  næse.     Ved  at  spørge  mig  for,   erfarer  jeg,   at   det  er  indiske    kulia: 
der  er  indførte  som  arbeidere. 

Dampskibet  opholdt  sig  to  dage  i  Port  Antonio  og  reiste  derpå; 
et  stykke  vestover  til  forskjellige  smaastæder,  overalt  for  at  indlad< 
bananer.  —  Handelen  med  denne  frugt  er  blevet  en  vigtig  sag  for  dei 
nordlige  del  af  Jamaika,  som  for  flere  dele  af  Cuba  og  Mellem-Amerika 
thi  denne  frugt  har  bragt  økonomisk  fremgang  i  disse  egne,  efteral 
de  længe  havde  ligget  nede  paa  grund  af  negerslaveriets  ophør,  og 
fordi  sukkerproduktionen  led  under  konkurrence  med  rosukkerproduk- 
tionen  i  Europa.  Vi  skal  opholde  os  lidt  ved  handelen  med  bananer, 
da  der  her  er  et  tilknytningspunkt  mellem  vore  norske  skibsfartinter- 
esser og  Jamaika. 

Bananer  er  udbredte  i  alle  tropiske  lande;   det  er  egentlig  en  urt, 
da  den  kun  lever  vel  et  aars  tid  og  ikke  blomstrer  mere  end  en  gang; 
men  den  er  en  kjæmpemæssig  urt,   saa  den  ser  ud  som  et  mindre  træ, 
nærmest  en  palme.     Den  nedre  del  er  man  tilbøielig  til  at  antage  for 
en  stamme ;  men  den  er  dannet  af  bladskeder,  der  er  viklede  om  hver- 
andre; oventil  udbreder  de  vældige  bladplader  sig,   og  her  hænger  der 
ned  en  stor  frugtstilk,   som  bærer  en  mængde  frugter;    de  ligner   agur- 
ker, men  smager  sødt  og  aromatisk;    en  vel  udviklet  frugtklase   er  saa 
tung,    at    den   udgjør  et  passende   mandsløfte.      Desværre  lader  denne 
prægtige  frugt  sig  ikke  med  fordel  transportere  i  stort  saa  langt  som  til 
Europa,   om   man   end  nu    og   da  kan  se   den  som   en  raritet  i  butik- 
vinduerne her  i  Kristiania.     Til  New  York  og  de  andre  store  byer  paa 
Nord-Amerikas  østkyst  er  derimod  ikke  afstanden  større,  end  man  kan 
afskibe  den  dertil.     En  amerikansk  skibskaptein  Backer  var  den  første, 
som  fik  en  lønnende  forretning  igang.     Han  staar  nu   i  spidsen   for  et 
mægtigt  kompagni,  der  har  plantager  paa  Jamaika  og  en  storartet  han- 
del; ved  siden  af  er  der  opstaaet  andre  konkurrerende  selskaber.     I  be- 
gy ndelsen  skede  udførselen   med   seilskonnerter;    men    disse   afløstes  af 
dampskibe,    først    engelske,    men    nu    næsten    udelukkende    norske,   de 
fleste  bergensiske,    maaske    ialt    en    halvhundrede   stykker;    det   var  et 
saadant    bergensk    frugtdampskib,   jeg    fulgte    med    til    Jamaika.      Ski- 
bene  bygges  til  denne  fart  og  er  ikke   store,   nemlig  paa   mellem  600 
og  1000  tons,  men  de  er  hurtiggaaende.     Farten  er  ofte  lønnende,  saa 
man,  i  det  mindste  for  nogle  anr  siden,    regnede    paa,    at  et  skib  blev 


69 


optjent  paa  omtrent  5  aar.  De  norske  skibe  har  fortrængt  sine  kon- 
kurrenter, fomemlig  af  følgende  tre  grunde:  i)  De  kan  reise  billigere 
krmedelst  større  økonomi.  2)  De  har  bedre  mandskab,  saa  de  sjeld- 
acre  kommer  i  forlegenheder  ved  rømning  og  andre  uordener.  3)  Kap- 
tejnen holder  i  forening  med  styrmændene  godt  tilsyn  med  frugten,  og 
dette  sidste  er  en  vigtig  sag.  Rummet,  hvor  frugten  ligger  opstablet 
paa  hylder,  maa  holdes  rent;  i  varmen  maa  det  luftes  og  i  kulden 
passende  opvarmes  med  damp  fra  maskinen. 

I  et  af  de  smaasteder,  vi  anløb,  læste  jeg  blandt  andre  navne  i 
det  lille  hotels  fremmedbog  navnet:  ^Kal  Olsen  fra  Vika«.  Da  jeg  i 
den  anledning  bemærkede,  at  dette  var  »a  real  Norwegian  name«,  for- 
talte man  mig,  at  der  foruden  norske  dampskibe  ikke  saa  sjelden  kom 
seflskibe,  der  kunde  blive  liggende  adskillig  tid  for  at  lade  ind  logwood. 
Dsse.  er  tarveligere  fartøier,  mest  fra  østlandsbyerne.  »Logwood«, 
»kampechetræ«  eller  »blaatræ«  (Hæmatoxylon  campechianum)  er  et 
middelsstort  træ,  som  vokser  i  forvildet  tilstand  paa  flere  af  de  vest- 
indiske øer.  Stammerne  deles  op  i  kubber,  som  udføres  til  Amerika 
(^  Europa,  fornemlig  Frankrig.  Blaatræet  er  det  vigtigste  af  alle  farve- 
træer; det  bliver  raspet,  fugtet  med  vand  og  henstaar  saa  i  6 — 8  uger, 
hvon^ed  det  gaar  i  en  slags  gjæring.  Ved  tilsætning  af  jern-  eller  kob- 
bervitriol eller  andre  substanser,  kan  man  faa  frem  forskjellige  farver, 
saaledes  en  blaa  eller  blaasort  til  at  farve  tøier  i  eller  lave  blæk  af  og 
en  rød  til  at  farve  vin  med. 

Ved  Port  Antonio  havde  jeg  lagt  merke  til,  at  der  i  øst  for  byen 
paa  nogle  strækninger  foran  den  egentlige  fjeldskraaning  var  en  10 — 20 
meter  høi  afsats,  nemlig  et  koralrev,  som  ved  landets  stigning  var 
kommet  paa  det  tørre.  Dette  interesserede  mig  af  den  grund,  at  en 
saadan  stigning  af  landet  i  geologisk  ny  tid  er  et  i  tropiske  egne  lidet 
studeret  og  tildels  bestridt  fænomen.  Et  vidne  om  landets  stigning 
fandt  jeg  ogsaa  i  Bluff  Bay,  et  lidet  sted,  som  dampskibet  anløb  i  vest 
for  Port  Antonio.  Her  var  der  lidt  fladland  ved  stranden  og  over  dette 
hævede  sig  til  omtrent  100  meter  over  havet  en  terrasse  i  landskabet, 
ganske  lig  de  gamle  deltaer,  vi  saa  ofle  ser  hos  os  ved  dalmundingerne ; 
jeg  steg  op  paa  terrassen  og  fandt,  at  den  bestod  af  rullestene  og  andet 
løsmateriale,  ganske  svarende  til  vore  terrasser. 


70 


Det  var  omtrent  i  middagstiden,  at  jeg  gik  op  paa  terrassen; 
turen  var  ganske  kort;  men  den  belærte  mig  grundig  om,  at  en  ny- 
ankommen europæer  bliver  forfærdelig  udmattet  ved  endog  en  liden 
fodvandrig  i  et  klima  som  dette,  naar  solen  staar  høit  paa  himmelen. 
Man  tror  i  almindelighed,  at  det  er  varmen  alene,  som  gjør,  at  man 
har  saa  lidet  godt  af  at  bevæge  sig;  men  det  er  ikke  tilfældet.  En 
væsentlig  andel  har  luftens  fugtighed;  thi  denne  er  i  de  fugtige  tropiske 
egne  ikke  alene  absolut  taget  meget  stor;  men  luften  indeholder  i  rege- 
len tillige  omtrent  saa  meget,  som  den  kan  indeholde  og  er  altsaa 
stadig  nær,  hvad  man  kalder  mætningspunktet.  Man  merker  det  blandt 
andet  derpaa,  at  vaade  klæder,  der  hænges*  ud,  har  vanskelig  for  at 
tørre,  uagtet  heden.  I  et  tørrere  klima  afkjøles  legemet  ved,  at  sve- 
den fordunster  og  saaledes  gaar  bort;  men  her  forbliver  den  i  flydende 
form;  ja  om  man  endog  holder  sig  aldeles  iro,  kjendes  alligevel  hæn- 
der og  andre  legemsdele  fugtige. 

Man  lærer  snart,  at  man  maa  indrette  sin  dag  saaledes,  at  man 
benytter  den  tidlige  morgen  og  de  sildige  eftermiddagstimer  til  at  færdes 
ude.  Om  en  hjemme  er  aldrig  saa  meget  syvsover,  saa  bliver  han  i 
de  varme  lande  en  morgenfugl,  som  er  i  virksomhed  ved  sekstiden;  til 
gjengjæld  kommer  der  over  folk  en  almindelig  søvnighed  ved  nitiden, 
som  gjør,  at  alt  da  gaar  tilro.  I  de  større  byer  er  der  rigtidnok  en  del, 
som  er  tilbøielig  til  at  nyde  selskabelige  adspredelser  til  over  midnat; 
men  dette  hævner  sig  den  følgende  dag,  hvis  bedste  del  gaar  tabt 

Paa  nedturen  til  Jamaika  havde  jeg  læst  en  hel  del  i  skibets 
doktorbog  om  det  tropiske  klimats  farlighed,  om  feberen,  der  lurer  ved 
alle  fugtige  strandbredder,  om  hvor  skadeligt  vandet  pleier  at  være,  om 
natteluftens  farlighed  og  mere  lignende. 

I  de  tre  maaneder,  jeg  færdedes  i  Vest-Indien,  erfarede  jeg  imid- 
lertid intet  af  alt  dette;  jeg  behøvede  aldrig  at  tage  chinin  for  feber, 
og  jeg  saa  andre  drikke  vandet  og  blev  selv  en  ivrig  vanddrikker,  uden 
at  merke  noget  ondt  deraf;  natteluften  lod  jeg  som  andre  firit  strømme 
ind  i  soveværelset  og  erfarede  ikke  andet  derved  end  en  behagelig 
kjølighed.  Overhovedet  fandt  jeg  klimatet  skjønt,  syntes  det  var  præg- 
tigt at  spadsere  morgen  og  aften  og  var  vel  oplagt  til  at  læse  og  skrive 
i  den  varme  del  af  dagen  uden  at  tage  nogen  siesta.  Jeg  og  andre 
med  mig  tror,  at  det  tropiske  klima  er  bagtalt;  der  er  naturligvis  store 


71 


fbrskjeOigheder;    saaledes  er   der  sikkerlig  ofte  usundhed  i  byerne;  thi 
|disse  anlæ^es  for  handelens  skyld  paa  fladlandet  ved  kysterne,  og  euro- 
bæerne  tager  ophold  der  for  forretningers  skyld;    men  ellers  kan  nord- 
koen  sikkerlig  nyde  tilværelsen  paa  en   meget  behagelig  maade,  vel  at 
itfierke,  naar  han  fører  et  maadeholdent  og  hygienisk  fornuftigt  liv.     Man 
tamke  bare  paa,    at   man  praktisk  talt  er  fri  forkjølelsessygdomme  med 
dennes  hele  hær  af  slemme  følger,  og  at  man  altid   kan  leve  i  ren  luft 
laden  at  plages  med  de  indelukkede  støvfyldte  rum,  som  vi  maa  spærre 
I  os  ind  i  en  stor  del  af  aaret ;  forresten  maa  man  ikke  i  troperne  undlade 
legemlig   bevægelser   og   ikke  følge   den   regel,  som   mange  har:     Ikke 
gaa,  naar  jeg  kan  ride  og  ikke  ride,  naar  jeg  kan  kjøre.     At  kvinderne 
hyppigere  lider  i  et  varmt  klima  end  mændene,  kommer  for  en  væsent- 
lig del  af,  at  de  fører   et   altfor    lidet   aktivt  liv.     For  gamle  folk,  der 
havde  afsluttet  sin  arbeidstid  her  i  verden   og  havde  nogle  dage  igjen, 
I  kan  jeg  tænke  mig,    at    det   maatte    være  meget  behageligt,  at  kunne 
1  dbnnge  resten  af  livet  i   den  evige  sommer,   i  den  altid  blomstrende 
natur  paa  en  smuk  vestindisk  ø,  fjernet  fra  vort  urolige  europæiske  liv. 
I  Anetto-bay  forlod  jeg  dampskibet  og  leiede  mig  en  vogn,  hvor- 
med jeg    kjørte    til    Castleton   botaniske   have.     Denne  er  anlagt  ved 
vden  til  Kingston,  Jamaikas  Hovedstad,  der  ligger  paa  sydsiden  af  øen. 
Reisen  gaar   gjennem  prægtige  fjelddale;    hele  Jamaika,    som    i    forbi- 
gaaende  sagt  er  omtrent  saa  stor  som  Stavanger  amt,  er  nemlig  bjerg- 
fuld med  topper  indtil   2500  m.  over  havet.     Der  fortælles  om  Colum- 
bus, som  opdagede  øen  paa  sin  anden   reise,  og  at  han,   da  han  kom 
hjem  og  dronning  Isabella  spurgte  ham,  hvorledes  Jamaika  saa  ud,  tog 
et  stykke  papir,  krøllede  det   vel  inde  i  haanden   og   bredte   det  halvt 
ud  med  de  ord:     »Saaledes.  ser  Jamaika  ud«. 

Den  botaniske  have  er  bragt  istand  af  regjeringen,  for  at  man 
skal  prøve  dyrkningen  af  forskjellige  fremmede  tropiske  planter.  Jeg 
vil  ikke  paatage  mig  at  beskrive  palmerne  og  de  andre  træer.  Vege- 
tationen udenfor  havegjærdet  forekom  mig  omtrent  ligesaa  mærk- 
vaOidig  som  den  indenfor.  Navnlig  interesserede  jeg  mig  for  de  vildt- 
voksende træagtige  bregner,  der  er  af  størrelse  som  vore  mindre  træer 
og  Ugner  palmer,  men  har  de  vældige  blade  opdelte  i  mange  smaa 
fliger. 


Fra  veien  til  Kingatoi 


73 


Jeg  fik  her  for  første  gang  se  kolibrierne  surre  om  blomsterne  og 
aogle  af  de  tropiske  sommerfugle  flagre  omkring.  Et  træ  bar  paa 
frtammen  en  meget  stor  sortagtig  gevækst,  som  ved  nøiere  eftersyn  viste 
åg  at  være  porøs,  gjennemhuUet  af  mange  krogede  gange.  Skra- 
bede man  lidt  af  den  itu,  fik  man  se  beboerne,  smaa  hvide  myrer  med 
sorte  hoveder;  de  gnaver  itu  vissent  løv  og  andet  træ,  som  ligger  paa 
marken,  og  laver  deraf  rundt  en  træstamme  sin  bolig. 

Gartneren  havde  meget  at  fortælle  om  en  art  røskat,  der  kaldes 
mungoose  (Herpestes  griseus).  En  mand  indførte  den  for  lO — 12  aar 
siden  fra  Ost-Indien,  for  at  den  skulde  udrydde  rotter  og  mus.  Paa 
Jamaika  er  der  kun  et  lidet  indfødt  pattedyr;  rotterne  er  vore  to 
sædvanKge,  den  brune  og  den  sorte;  musen  er  ogsaa  vor  almindelige. 
Mungoosen  har  formeret  sig  saa  stærkt,  at  den  er  bleven  et  rent  skade- 
dyr. Rotterne  og  musene  har  den  ijcke  udryddet;  thi  den  er  et  dag- 
rovdyr, medens  de  er  paa  færde  om  natten;  og  den  har  kun  tvunget 
dem  til  at  forandre  nogle  af  sine  sædvaner.  Før  holdt  de  til  paa  mar- 
ken, hvor  de  havde  sine  huller  med  reder  af  løv;  nu  kommer  de 
hyppigere  ind  i  husene,  og  er  fra  jorddyr  for  en  væsentlig  del  bleven 
træbeboere ;  thi  af  frygt  for  mangoosen  bygger  de  nufortiden  sine  reder 
i  træerne,  fornemlig  kokospalmerne.  Hvem  ved  ?  Kanske  deres  lege- 
mer ogsaa  kommer  til  at  forandres  efter  det  nye  levesæt.  Mungoosen 
ødelægger  en  hel  del  snoge  og  firben;  men  herved  gjør  den  kun 
ugagn,  da  disse  paa  Jamaika  alle  er  ufarlige  og  er  til  nytte  ved  at 
fortære  skadelige  insekter.  Indførelse  af  dette  dyr  til  Jamaika  viser 
som  kaninernes  indførelse  i  Australien  og  mange  andre  tilfælde,  hvor 
resikabelt  det  er  for  menneskene  at  gjøre  indgreb  i  den  af  naturen 
oprettede  ligevægt  mellem  de  forskjellige  levende  væsener. 

Naar  solen  gaar  ned,  og  de  mangfoldige  insekter,  der  har  færdedes 
ude  om  dagen,  gaar  tilro,  vaagner  talløse  nye  skarer  op  til  virksomhed. 
Fra  alle  busker  og  træer  ja  overalt  hører  man  en  fin  kvidrende  lyd. 
der  atter  ophører,  naar  dagen  gryr,  og  overalt  glimrer  ildfluernes  skin. 
Jeg  havde  tænkt  mig,  at  hvert  insekt  lyste  med  et  stadigt  skin;  saa 
var  dog  ikke  tilfældet,  i  det  mindste  ikke  med  dem,  jeg  saa;  thi  hvert 
lille  lys  blinkede  frem  og  forsvandt  alt  i  et  som  et  lidet  fremad  svæ- 
vende blinkfyr.  Maanen,  der  steg  næsten  op  til  zenit,  dæmpede  deres 
lys,  naar  den  sendte  sit  skin  ud  over  havens  mange  forunderlige  træer; 


74 


men  selv  da  saa  man   dog  de  skinnende  prikker  i  alle  mørke  skyder 
under  løvværket. 

Jeg  opholdt  mig  et  par  dage  her  ved  den  botaniske  have,  da  jeg 
var  saa  heldig,  at  opsynsmanden  tog  mig  i  logis;  det  var  en  mulat  og 
en  meget  tækkelig  mand;  hans  kone  var  negerinde.  Maaske  har  man 
lyst  at  høre,  hvad  jevn  borgerlig  kost  er  i  Vestindien.  Vi  fik  kaffe 
med  brød  til  om  morgenen  klokken  8  og  spiste  varm  mad  til  frokosten 
klokken  ii  og  til  middagen  klokken  6Va.  Retterne  til  disse  maal  var 
saadanne  som  grynsod,  hønsekjødsuppe,  høns,  salt  kjød,  kogt  saltet 
makrel  og  kogt  saltet  sild;  disse  sidste  fiskeretter  indføres  paa  herme- 
tiske daaser.  (I  forbigaaende  sagt,  saa  maatte  vi  hertillands  kunne  kon- 
kurrere mere  end  vi  gjør  med  vore  fiskevarer  i  de  tropiske  lande).  Til 
eftermad  fik  vi  kjæks  og  syltetøi.  Som  man  ser,  ynder  man  nok  saa 
meget  solid  kost  ogsaa  i  varme  lande.  Negerne  er  ingen  foragtere  af 
kjødmad,  og  naar  de  kun  spiser  lidet  deraf,  er  det,  fordi  de  ikke  har 
raad  dertil.  Engang  trakteredes  jeg  med  et  slags  smaa  pandekager, 
der  laves  af  bananer;  kjødet  stødes  til  en  deig,  der  steges  i  smør. 
Smagen  var  aldeles  som  af  »flødelapper«  med  sukker  og  syltetøi,  idet 
bananens  sødme  og  aroma  traadte  istederfor  de  sidstnævnte  tilsætninger. 
Poteter  ved  maaltiderne  var  erstattede  med  yams,  store  uregelmæssige 
knolier,  der  smager  i  lighed  med  poteter,  men  er  mere  mættende. 

Her  i  det  indre  af  øen  var  jeg  midt  mellem  negerne  og  det  kan 
være  rette  sted  at  gjøre  os  nøiere  bekjendt  med  dem.  Først  vil  jeg 
erindre  om,  at  negerne  udgjør  den  langt  overveiende  del  af  befolk- 
ningen,  idet  der  kun  kommer  i  hvid  paa  omtrent  50  af  sorte  og  mu- 
latter; de  hvides  antal  er  nemlig  omtrent  14,000  af  øens  omtrent  700,000 
indbyggere.  Jamaika  blev,  som  før  nævnt,  opdaget  af  Columbus;  den 
blev  besat  af  spanierne;  dernæst  erobredes  den  af  englænderne  under 
Cromwell  og  blomstrede  temmelig  raskt  op  til  en  overordentlig  rig 
koloni.  Negerslaver  indførtes  i  tusental,  og  sukker  og  rhum  producere- 
des i  svære  masser.  I  1838  fremtvang  den  offentlige  mening  i  England 
slaveriets  ophævelse,  efterat  man  i  en  mellemtid  havde  forberedt  fri- 
gjørelsen  ved  at  oprette  et  slags  strengt  kontraktsystem  mellem  arbei- 
dere  og  arbeidsgivere.  Dermed  var  det  forbi  med  Jamaikas  ydre  glans, 
idet  sukkerdyrkningen  forfaldt  og  plantageeierne  forarmedes.  De  hvides 
antal   er  nu   gaaet  ned  til  omtrent  halvparten  af,   hvad  det  var  for  90 


75 


lar  siden.     Paa  den   anden    side  er  negernes  antal  fordoblet;    de   be- 
gyndte  livet  som  frie  folk,    fattige    som  naalen,    fuldstændig  uvidende, 
^taliserede    af    slaveriet    og    mere    at    regne    for   hedninger   end    for 
jkristne;  nu  eier  mangfoldige  af  dem  jord  og  har  nydt  god  skolelærdom, 
^  afle  er  de  komne    mere  eller  mindre  under  den   kristelige  religions 
Indflydelse ;  adskillige  har  hævet  sig  op  over  mængden  som  præster,  be- 
stillingsmænd, lærere,  kjøbmænd,   haandværkere.     Ser  man  paa  forhol- 
dene i  det  store  i  Vest-Indien,  maa  man  indrømme,  at  udviklingen  gaar 
i  den   retning,    at    den  hvide  race  langsomt  fortrænges    af  den  sorte. 
Grunden  hertil  er  paatagelig  ikke  den,   at   negerne  staar  aandelig  over 
de  hvide.     Inden    negerne    er   der   store    forskjelligheder   fra  godt  ud- 
nistede  til  yderlig  dumme  og  stupide;    de   fremmeligste    af  dem  staar 
hdere    end    mangfoldige  hvide;    men    til   gjengjæld    er   en    dum  neger 
yderlig  idiotisk,  og  tager  man  middelstandspunktet   af  hvide  folk   og  af 
sorte,  saa  ligger   det  for  de  sidste  lavere  end  for  de  første.    Paa  den 
anden  side  er  de  sorte  i  det   varme  klima  bedre  udrustede  i  animalsk 
henseende,   saasom  de  har  stærkere  muskler,  mere  uforstyrret  god  hel- 
bred c^  større  forplantningsevne;    eftersom  negerne  gaar   frem  og   blir 
mere  oplyste,  optager  de  flere  og  flere  af  de  pladse,  som  de  hvide  har 
siddet  inde  med;    men  et  andet  spørgsmaal  er,    om    de   har  politiske 
anlæg,  saa  de  kan  udvikle  et  slags  selvstyre.     Skal  man   dømme  efter 
de  skandale  forhold  paa  Haiti,  har  det  hermed  smaa  udsigter.     Jamaika 
og  de  andre  engelske  kolonier  i  Vest-Indien  styres  med,  hvad  man  kan 
kalde,  oplyst  despotisme  fra  kolonidepartementet  i  London  ved  hjælp  af 
en  guvernør.     Paa  Jamaika  er  der  desuden  et  lidet  lovgivende  raad  be- 
staaende  af  ni  medlemmer,  som  regjeringen  vælger,   og  ni  som  vælges 
af  dem,  der  betaler  mere  end   i  £  i  direkte  skat. 

Jeg  skal  meddele  lidt  af,  hvad  jeg  erfarede  om  de  almindelige 
negerarbeideres  daglige  levemaade.  Den  er  meget  ligetil  og  frembyder 
ikke  noget  pikant;  men  det  er  noget,  som  ikke  pleier  nøiere  at  omtales 
i  reisebeskrivelserne  og  kan  have  nogen  interesse  til  sammenligning  med 
hjemlige  forhold. 

Den  store  mængde  af  negere  lever  i  en  stilling,  som  nærmest 
svarer  til  leilændingerne  hos  os.  De  eier  oftest  jorden  nærmest  om  sin 
hytte;  men  desuden  pagter  de  gjerne  et  stykke  jord  af  godseieren  læn- 
gere borte.     De  staar  op  lidt  før  dagen;  naar  de  arbeider  for  andre,  er 


76 


arbeidstiden  8  timer,  nemlig  fra  7  til  12  og  fra  i  til  4;  at  sove  i  mid- 
dagstiden regnes  for  dovenskab ;  de  generes  jo  ikke  saaledes  af  varmen 
som  vi  andre;  derimod  gaar  de  tilsengs  allerede  V»8  og  faar  saa- 
ledes omtrent  10  timers  søvn  om  natten.  Lørdagen  arbeider  de  ikke, 
men  gaar  til  marked,  dels  for  at  handle,  dels  for  afvekslings  skyld; 
daglønnen  er  omkring  i  kr.  30  øre  for  mænd  og  det  halve  for  kvinder 
De  er  noksaa  flittige,  medens  de  arbeider;  men,  som  man  ser,  har  de 
mere  fritid  end  folk  hos  os. 

Ligesom  irlænderne  lever  af  poteter,  saaledes  lever  Jamaikanegemc 
af  yams,  som  ikke  saa  lidet  ligner  poteter;  den  spises  ved  alle  tre 
dagens  maal;  om  morgenen  drikkes  dertil  varmt  sukkervand  eller  the, 
om  middagen  og  aftenen  koges  yams  sammen  med  lidt  tørfisk,  flesk 
eller  salt  sild;  til  disse  maaltider  drikkes  i  regelen  kun  koldt  vand. 
Brød  og  suppe  er  rariteter. 

Negerne  er  renlige ;  de  vasker  sig  i  regelen  hver  hverdags  mor- 
gen  og  bader  sig  hver  søndag ;  de  pudser  ogsaa  i  regelen  tænderne  om  \ 
morgenen ;  dette  sker  mest  med  pinde,  der  skjæres  af  et  vist  slags  træ; 
enden  af  pinden  tygges,  saa  den  bliver  som  en  børste  og  bruges  som 
saadan.  Samtidig  med  at  træet  tygges,  udvikles  der  af  saften  et  sæbe- 
lignende skum,  der  hjælper  til  at  rense  tænderne.  Ved  maaltideme 
betjener  alle  undtagen  de  aller  usleste  sig  af  kniv,   gaffel  og  tallerken. 

Huset  er  kun  en'  soveplads  og  et  sted,  hvor  folk  kan  ty  ind,  naar 
det  regner  for  stærkt;  det  er  ikke  bestemt  for  ophold  og  er  derfor 
meget  tarveligt.  De  simpleste  hj'tter  bestaar  af  et  skelet  af  stokke, 
som  der  er  et  fletværk  af  bambusfliser  imellem.  Gulvet  er  ler  og  væg- 
gene er  ogsaa  besmurte  med  ler,  som  forresten  gjerne  snart  falder  af. 
De  lidt  bedre  huse  har  et  trægulv,  der  er  hævet  lidt  over  jorden,  og 
de  kan  være  delte  i  to  rum.  Finere  er  huse,  der  opføres  af  bord. 
Kogningen  foregaar  i  et  lidet  skur  for  sig,  hvor  der  er  en  ovn  af  op- 
murede stene.  Negerne  har  ingen  madforraad;  yams  spader  de  op 
af  sit  jordstykke;  alt  andet  kjøber  de  i  penny  vis  hos  landhandleren. 
De  har  ingensomhelst  husflid,  og  klæder  kjøbes  færdige. 

Negerne  fører  et  meget  ensformigt  liv  uden  fornøielser  eller  fest- 
ligheder, men  er  paa  en  anden  side  fri  for  de  mange  problemer,  der 
plager  os  og  er  jævnt  tilfredse  med  et  bredt  grin  paa  de  tykke  læber. 
Drukkenskab  er  der  lidet  af  paa  Jamaika,  ja  kvinderne   smager  næsten 


kke  brændevin.  Dans,  som  ellers  er  negernes  hoved fomøielse,  er  næ- 
kigivet,  da  presteme  ivrer  derimod  som  synd.  Deres  hovedmangel 
■er  europadske  moralbegreber  er,  at  sædeligheden  staar  meget  lavt. 
,  Efter  det  interessante  ophold  ved  den  botaniske  have  fortsatte  jeg 
■  morgen  reisen  videre  til  Kingston;  man  kommer  omsider  ud  af 
bddalene  c^  ser  fra  høiden  mod  syd  ud  over  et  lavland,  der  strækker 
K  til  havet;    fra  dette  gaar  ind  en  lagune,  der  udad  begrænses  af  en 


^ 


Neeerhjrtter.  Minder  fra  slavetiden. 

lav  med  palmer  bevokset  sandstrimmel.  Yderst  paa  denne  ligger  den 
Bile  by  Port  Royal,  og  inderst  i  bugten  ser  man  Kingstons  hvide  huse; 
dette  er  en  by  paa  omtrent  40,000  indbyggere,  bygget  meget  rt^el- 
mæss^  med  gader,  der  krydser  hverandre  under  rette  vinkler.  Det 
mjlrende  folkeliv  af  sorte  og  brune  var  den  største  tiltrækning  ved  den. 
1  hotellet,  som  var  meget  godt  og  om  aftenen  straalende  oplystes  af 
elektrisk  lys,  samledes  til  maaltiderne  en  skare  engelske  damer  og 
herrer  ganske   af  samme  sort,    som    vi    ser    dem   paa  turisthotellerne  i 


78 


O 

Q. 


? 


3 

p 

10 


< 
o 

a 

«» 

1^ 

p 

o. 


79 


orge,  saa  man  for  saa  vidt  kunde  føle   sig  ganske  som  hjemme.     De 
este  var  militære  og  deres  fruer. 

En  prægtig  ting,  som  man  finder  her  som  i  andre  større  engelske 

i  Vest-Indien,  er  en  gratis  læsesal  og  et  offentligt  bibliothek.     Her 

n  var  der  ogsaa   et  lidet   museum;    det  mærkeligste  i  det  var 

minder  fra  slavetiden,  saaledes  nogle  med  et  skaft  forsynede 

som    slaverne  fik   om   halsen    til    straf,    brændjem,   hvormed 

IKnm  blev  indbrændt  og,   det  værste  af  alt,   et  jembur  indrettet 

hænge  op  og  nøie  afpasset   efter  et  menneskeligt  legeme;   paa 

plads  var  opstaaende  pigger.     Man    har    fundet    det  tilfældig 

ling  i  jorden,  og  det  indeholdt  da  indvendig  ben  af  en  kvinde, 

ser,  det  har  været  benyttet;  nøiere  ved  man  dog  ikke,  hvilken 

eieren  har  udtænkt  dermed.     I  museet  siger  man,  at  dette  pine- 

t  skriver  sig  fra  spaniernes  tid;    men   det  skal   man  ikke  være 

paa;   thi   de  engelske  slavedrivere  har  ogsaa   meget  paa  sin 

ed. 

ed    har  jeg    meddelt   de    vigtigste    iagttagelser,    jeg    havde 

til  at  gjøre  paa  Jamaika. 

)et  er  ubehageligt,    at   jeg    skal    forlade   denne   ø   med  et  minde 

fortid,  der  skjuler  saa  meget  stygt;  dog  maa  det  jo  være  os  en 

at   efterkommerne    efter    de    fordums   slaver,    som    vi   hørte,  nu 

vel  en  halv  million  sorgløse,  skikkelige  mennesker. 


^ 


Eivind  Astrop: 
Det  arktiske  problem  og  de  to  Peary^expeditioner. 

Slædereise  til  Melviilebugten. 

Foredrag   den    16de  janaar    1895. 

(Hertil  pi.  2). 


Mine  damer  og  herrer  I 

Interessen  for  de  ukjendte  egne  af  vor  planets  overflade,  der  be- 
finder sig  inden  den  nordlige  og  sydlige  polarkreds  har  altid,  saa  længe 
den  har  existeret,  været  gjenstand  for  stærke  svingninger.  Saaledes  er 
der  neppe  et  decennium  i  dette  vort  19de  aarhundrede,  i  hvilket  ikke 
disse  øde  egne  har  tiltrukket  sig  mænds  opmærksomhed  og  energi  og 
ydet  stof  til  glimrende  kapitler  i  verdens  opdagelseshistorie ;  men  hvert 
lignende  tidsrum  har  ogsaa  som  regel  bragt  med  sig  sit  kapitel  om 
ulykke  og  nederlag  og  for  en  tid  foraarsaget  en  stansning  i  angrebenes 
række. 

Netop  nu  synes  imidlertid  interessen  for  polaregnenes  fuldstændige 
undersøgelse  at  have  taget  et  saadant  opsving  verden  over,  at  man 
neppe  længer  kan  være  i  tvil  om,  at  opnaaelsen  af  det  hidtil  som  uop- 
naaligt  betragtede  blot  er  et  tidsspørgsmaal,  hvis  svar  ikke  længe  kan 
udeblive. 

Til  hvad  nytte  er  nu  alle  disse  undersøgelser  deroppe  i  verdens 
øde  afkroge?  Dette  spørgsmaal  reises  jo  saa  ofte  selv  blandt  de  mere 
dannede  klasser. 

Til  denne  forsamlig,  der  uden  tvil  anser  civilisationens  fremskricit 
for  identisk  med  en  stadig  stræben  efter  forøget  viden,  behøver  spoi^- 
maalet  neppe  at  besvares.  Menneskenes  higen  efter  kundskab  maa 
ingen  grænser  have,  intet  tidsmaal  kjende. 


i 


81 


Men  selv  for  dem,  der  kun  betragter  sagen  fra  dens  praktiske 
side,  kan  man  finde  et  tilfredsstillende  svar;  thi  det  er  ikke  vanskeligt 
at  paa\ise  de  virkelig  nyttige  resultater  og  fordele,  der  er  høstede  af 
den  arktiske  forskning. 

Bestemmelsen  af  den  magnetiske  pols  beliggenhed,  der  har  sat 
os  istand  til  at  optrække  variationslinierne  for  kompasset  hele  jorden 
over,  er  for  sig  selv  alene  en  bedrift,  for  hvilken  den  søfarende  stand 
vil  være  evig  taknemmelig  og  af  hvilken  verden  idetheletaget  har  høstet 
uberegnelig  nj^e. 

Den  arktiske  hvalfangst,  der  i  aarevis  bragte  alene  amerikanerne 
i  Beringphavet  en  aarlig  indtægt  af  8  millioner  dollars,  er  hovedsagelig 
udsprungen  ved  den  arktiske  forskning.  Thi  denne  gjorde  fangsten  i 
disse  farefulde  egne  gjennemførlig  og  lønnende  ved  det  intimere  kjend- 
skab  til  de  der  herskende  fysiske  forholde,  som  i  lige  grad  resulterede 
af  denne  forsknings  heldige  som  uheldige  arbeider. 

Dette    var    kun   et  par   af  de    praktiske    fordele,   menneskeheden 
allerede  har  høstet   af  polarforskningen    og  hvormange   flere   og  større 
fordele  kan  det  ikke   muligens  være  fremtidens  forskere   forbeholdt  at 
udfinde  ?     Vistnok  skal  det  villig  indrømmes,  at  for  den  overfladisk  tæn- 
kende er  det    vanskeligt   at  opdage   nogen   direkte   økonomisk  nytte  af 
nutidens   polarundersøgelse    og    for    deres  flygtige   blikke  ser  det  tillige 
ud,  som  om  der  overhovedet  ikke  fandtes  mere   at  hente  i  disse  egne. 
Men  tænkeren  og  videnskabsmanden  ser  klarere  og  dybere  i  denne 
sag.     I  livets   skole  har  han  lært,    at   ligesom    hærføreren  maa  kjende 
sine  troppers  antal  og  styrke  for  at  lede  kampen  til  størst  mulig  fordel 
for  sig  og  sine,   saaledes    maa   ogsaa  menneskeheden  selv  udfylde  de 
huller  i  sin   kundskab  om  naturen  og  de  love,  hvorefter  den  arbeider, 
førend  den  kan  underlægge    sig   denne   natur  paa   den  idéelle  og  fuld- 
komne maade,  som   det  ifølge  udviklingens    og   fremskridtets  store  lov 
er  den  bestemt. 

Og  ingen  forskjel  gjør  det  for  ham,   at  han  ikke  selv  høster  frug- 
terne af  sit  eget  arbeide. 

Vi  nyder  jo  selv   daglig   fordelene    af  vore    forfædres   utrættelige 
bestræbelser  og  betaler  de  kommende  slægter  med  samme  mynt. 

Man  kan  ikke  længer  være  blind  for  den  nytte,  videnskabens  for- 
skjellige  brancher  har  havt   af  de   sidste  aarhundreders  forskerreiser  til 


de  ukjendte  felter  af  vor  klode.  Naar  man  betragter  f.  ex.  meteoio- 
logien,  denne  forholdsvis  nyfødte  videnskab,  saa  vil  man  forbauses  o\i| 
hvilke  hurtige  fremskridt  den  for  en  stor  del  netop  gjennem  disse  fod 
skerreiser  har  gjort  og  hvad  den  lover  de  kommende  slægter.  , 

Det  turde  kanske  være  paa  sin  rette  plads,  at  j^  iaften  omtald 
de  forsøg  paa  at  trænge  ind  i  polens  nærmeste  omgivelser,  der  b^ 
tiden  paagaar.  \ 

Af  nutidens  expeditioner  er  ubetinget  iUh  norske  nordpolsexptH^ 
tion  under  dr.  Nansen  den  bedst  udrustede  og  bemandede  expediti(a| 
der  nogensinde  er  a%aaet  til  de  arktiske  egne;  dette  er  jo  blot  soJ 
sig  hør  <^  bar,  idet  en  expedition  altid  lærer  nc^et  nj^  af  sine  (bi( 
gjængere  og  kan  benytte  det  til  egen  fordel.  Men  ikke  nok  henned 
at  denne  expedition  er  bedre  udrustet  end  sine  foi|ga;ngere,  men  de^ 
st-iar  endogsaa  i  saa  henseende  saa  langt  over  sine  samtidige,  at  m^ 
sammenligning  neppe  er  mulig.  Men  der  er  alligevel  kun  uhyre  &■ 
af  de  mere  eller  mindre  kompetente  arktiske  autoriteter  verden  ovajj 
der  har  nogen  tro  paa  en  heldig  udgang  af  Nansen  expedition,  og  ^så 
man  idetheletaget  tage  alle  disse  autoriteters  mening  i  betragtning,  sa> 
bør  det  ikke  ansees  at  tale  til  expeditionens  forringelse,  at  folk  som  s 
ulqendte  med  en  eller  flere  af  de  faktorer,  der  maa  tages  med  i  bfr' 
regningen,  fordømmer  den. 

Hvad  man  mest  har  at  udsætte  paa  den  norske  nordpolsexpetS- 
don  er,  at  skibet  efter  sigende  vil  knuses  i  ispresningen  og  expeditionea 
m  folgen  deraf  mislykkes;  men  den  der  siger,  at  expeditionen  ikke  er 
dt  ud  arbeidsdygtig  om  fartøiet  knuses,  maa  være  ubekjendt  med 
t  faktum,  at  dr.  Nansen  har  lagt  sine  planer  med  den  eventualitet  fof 
i,  at  skuden  vil  blive  knust.  Han  maa  ligeledes  være  ubekjendt  medl 
man  kan  indrette  sig  lune  boliger  i  snehytter  eller  baadhuse  paa 
palæokrystiske  isflag  af  50  til  lOO  fods  tykkelse,  der  tindes  spredt 
ikring  overalt  i  de  nordligere  dele  af  polarbassinets  isdække,  fi» 
te  at  tale  om  det  faktum,  at  to  forulykkede  expeditioner  tidligere 
r  levet  vinteren  over,  den  ene  endog  i  forholdsvis  komfort,  under 
ndelig  meget  værre  omstændigheder  end  dr.  Nansens  expedition  i-B 
;finde  sig  i,  om  skibet  knustes.  Denne  første  indvending  behøver  w 
■rfor  ikke  at  fæste  os  ved,  saameget  mere  som  j^  anser  det  for 
let  sandsynl^,  at  »Fram«  overhovedet  bliver  knust  i  isen. 


83 


Den  næste  anke,  som  af  arktiske  autoriteter  har  været  fremført 
K)d  den  norske  nordpolsexpedition,  er,  at  den  formodede  strøm  ikke 
nilde  eksistere  eller  ialfald  ikke  som  en  permanent  strømning. 

Her    er    ikke   stedet  til  at  gaa  nærmere   ind  paa  sandsynligheden 
ler   usandsynligheden    af  en   stadig  strøm  over  Nordpolen  eller   dens 
ærmeste    omgivelser.     Saameget  er  sikkert,    at    blandt   strømmens   til- 
BHigere    findes    mange    af  vore    første    fysikere    og   videnskabsmænd, 
amt  at    der   existerer  en   stor  mængde   argumenter,   som   kan  anføres 
br  theoriens  rigtighed.     Lad  os  imidlertid  forudsætte,  at  den  af  dr.  Nan- 
icn   paaregnede    permanente    strøm    aldeles    ikke    existerer.      »Fram« 
Æde    dog,    selv   under  disse    omstændigheder,    efter  alle   tidligere   erfa- 
ioger    at    dømme,    være  i  stand  til  at  trænge  frem    til    den    forholds- 
lis   moderate    høide    af  78"    nordl.   bredde    eller    hvis    den    forandrede 
tngrebspunktet  til  Franz  Josephs  land  endogsaa  til  den  Sode  breddegrad. 
Jeg  har  allerede  bemærket,  at  dens  udrustning  og  bemanding  mere  end 
tilfredsstiller  alle    moderne   fordringer,   og  man   tør  altsaa  derfor  selv  i 
dette  meget  ugunstige  fald  tro,  at  expeditionen  mere  end  nogen  anden 
samtidig   expedition  kan   have  udsigter  til  sukses.     Naar  jeg  bruger  or- 
det sukses,   saa  mener  jeg   dermed  ingenlunde  alene  opnaaelsen  af  jor- 
dens mathematiske  Nordpol,  som  vistnok  vilde  være  en  storartet  viden- 
skabens    og    menneskehedens    triumf    og  tillige    fordelagtig    for    visse 
eksperimenters  skyld,   men  jeg  mener  ligesaameget  overskridelsen  af  — 
lad  os  sige  den  85  de  å  86de  breddegrad  og  især  en  overvintring  under 
disse   bredder.      Thi    dette    vilde    praktisk  talt  være  intet   mindre   end 
bsningen  af  det  egentlige  arktiske  problem,  expeditionens  hovedformaal. 
Kjender   man  de  fysiske  og  klimatiske  betingelser  mellem  den  85  de  og 
86de  breddegrad,  saa  ophører  dermed  ogsaa  den  værste  spænding  inden 
videnskabelige  kredse. 

Med  hensyn  til  de  to  øvrige  expeditioner,  der  for  tiden  befinder 
sig  ude  i  felten,  saa  har  englænderen  Jacksons,  om  hvilken  man  intet 
har  hørt  siden  i  sommer,  den  fordel,  at  om  det  er  lykkedes  ham  at 
komme  i  land  paa  Franz  Josephs  Land,  er  han  dermed  i  besiddelse  af 
det  bedste  og  sikreste  udgangspunkt  for  en  ved  slædens  hjælp  fore- 
tagen reise  med  polarspørgsmaalets  løsning  som  formaal.  Men  om  han 
vil  forstaa  at  benytte  denne   store  fordel,   derom   tør  jeg   intet  sikkert 

udtale.      At  behandle  hunde  og  foretage  de  lange   slædereiser,  der  kun 

6* 


84 


er  mulige  ved  disse  dyrs  hjælp,  er  en  kunst,  der  alene  er  polarfolkene 
medfødt  og  som  vi  europæere  først  efter  møisommelig  erhvervede 
erfaringer  kan  lære. 

Og  desuden  er  det  ikke  de  mennesker,  der  kanske  neppe  har 
prøvet,  hvad  en  marsch  over  snemarker  vil  sige,  ja  langt  mindre  har 
havt  ski  og  snesko  paa  sine  fødder,  det  er  ikke  altid  de  mennesker 
givet  at  kunne  tilbagelægge  de  daglige  distancer,  der  er  nødvendig  for 
opnaaelsen  af  et  heldigt  resultat.  Jeg  vil  blot  minde  om  de  distancer, 
løitnant  Peary  og  jeg  tilbagelagde  i  de  sidste  7  dage  af  vor  3  maane- 
ders  reise  paa  indlandsisen  for  at  naa  hjem  itide,  inden  vor  proviant 
slap  op. 

I  denne  sidste  uge  af  vor  reise  marscherede  vi  nemlig  daglig  en 
gjennemsnitlig  distance  af  32  kvartmile  eller  8  geografiske  mile  pr.  dag, 
hvilket  for  7  dage  udgjorde  en  strækning  af  56  geografiske  mil  —  eDer. 
i  ret  linie  længere  end  fra  Kristiania  til  Trondhjem.  Hvilket  menneske, 
uvant  med  at  færdes  blandt  is  og  sne  eller  ukjendt  med  brugen  af  sid 
eller  snesko,  vilde  været  istand  til  at  udføre  disse  marscher? 

Mine  erfaringer  fra  de  slædereiser,  i  hvilke  jeg  har  taget  del,  har 
ført  mig  til  den  bestemte  mening,  at  der  for  fremtidens  slædeexpedi- 
tioner  alene  er  en  metode  at  benytte,  og  denne  metode  bestaar  i,  at 
rtian  i  saa  høi  grad  som  muligt  forsøger  at  lempe  sig  efter  polareg- 
nenes naturforholde  og  at  drage  sig  denne  naturs  faa  fordele  til  nytte 
istedetfor  som  hidtil  at  forsmaa  dem.  Ingen  kan  i  denne  retning  tjene 
os  bedre  til  veiledning  og  exempel  end  Nordpolens  menneskelige  naboer, 
eskimoerne  deroppe  ved  Smith  Sund.  Vi  faar  tvinge  vor  medfødte 
europæiske  stolthed  til  for  en  tid  ialfald  at  betragte  dem  som  vore 
læremestre  paa  dette  omraade ;  vi  faar  undersøge  deres  slæder  og  prøve 
deres  hunde.  Og  saa  faar  vi  klæde  os  i  deres  skinddragter,  følge  dem 
paa  deres  reiser  og  ledsage  dem  under  jagten;  være  med  at  konstruere 
deres  snehytter  og  søge  at  nøie  os  med  deres  simple  maaltider  af 
raat  kjød  og  spæk  samt  at  slukke  vor  tørst  med  det  krystalklare 
isvand. 

Og  mærker  vi  saa,  at  det  slet  ikke  er  saa  umuligt  at  leve  paa 
eskimovis  og  lykkes  det  os  tillige  at  tilegne  os  noget  af  deres  forbau- 
sende  evne  til  at  gjøre  sig  denne  natur  underdanig  og  drage  sig  dens 
faa    og    skjulte   hjælpekilder  til  nytte,   samt  erhverver  vi   os  endvidere 


85 


fget  af  deres  enestaaende  færdighed  i  jagt  og  fangst,  da  ligger  ogsaa 
t  hemmeligrhedsflilde  egne,  som  verdens  første  nationer  i  ædel  kappe- 
nd  og  under  store  opofrelser  saa  længe  har  forsøgt  at  trænge  sig  ind 
—  da  ligger  disse  egne  aabne  for  vore  forskeres  granskende  blikke. 
^  Hvad  den  3die  reisende,  der  for  tiden  befinder  sig  i  felten  angaar, 
fanlig  Iminant  Peary,  der  som  bekjendt  ved  vor  afreise  i  sommer 
^lev  ved  vort  sidste  vinterkvarter  for  først  at  blive  afhentet  næste 
oouner,  idet  han  vilde  gjentage  sit  forsøg  paa  at  naa  Grønlands  nord- 
y^  i  løbet  af  anstundende  vaar  —  hvad  ham  angaar,  saa  vil  jeg  udtale 
Di^  med  reservation.  Han  er  en  mand,  der  er  udstyret  med  en  ganske 
isædvanlig  stærk  energi,  den  mest  energiske  mand  kanske  som  polar- 
brskningen  nogensinde  har  raadet  over,  og  er  derfor  paa  sit  vis 
odmæricet  skikket  til  at  overvinde  polaregnenes  mange  hindringer  og 
fleres  barske  natur.  Men  at  han  skulde  kunne  gjennemføre  løsningen 
af  det  arktiske  problem  i  løbet  af  den  kommende  vaarsæson,  kan  jeg 
idæ  tænke  mig  muligheden  af  Thi  dertil  mangler  han  vistnok  baade 
^^^i^^is^ng  og  mandskab. 

Jeg  vil  nu  afslutte  disse  mine  almindelige  betragtninger  med  endnu 
en  sidste  bemærkning. 

Hvad  om  alle  dygtige  og  modige  mænds  forsøg  paa  at  trænge  frem 

over  eller  ind  gjennem  isen  til  hjertet  af  polaregnene  skulde  mislykkes, 

tvad  jeg   dog  ingenlunde    tror,    gives    der   saa  ikke   allerede  for  tiden 

en  anden    maade    at   udforske    det  hele  paa?     Man  aner  formodentlig, 

hvor  jeg  vil  hen.     Luftballonen  har  endnu  ikke  været  forsøgt  paa  grund 

af  den  resiko,  der  er  forbunden  med  at  benytte  dette  befordringsmiddel 

paa  dets   nuværende  lave  udviklingstrin.     Men  skulde  alle   andre   veie 

mislykkes,   saa  lever  dér  mennesker  i   denne  by,   som  med   glæde  vil 

sætte  sit  liv   paa  spil  for  at  forsøge  denne  saagodtsom  sidste  udvei  til 

at  naa  sine   længslers   maal.     Med  Spitsbergen  som  udgangspunkt  i  en 

stæric  sydlig  eller  sydostlig   vind  med  klart  veir  vilde  det  uden  tvil  i 

lebet  af  faa    timer   lykkes  luftskipperen   at  faa  et  overblik  over  disse 

hidtil  slgulte    egne    og    svæver   han    først   engang    omkring    deroppe  i 

Nordpolens  nærhed,  saa  maa  det  dog  i  løbet  af  en  vis  tid  ved  at  vælge 

de  rette   luftstrømninger,    lykkes    ham    at   komme   sydover  igjen   til  et 

eller  andet  punkt  paa  de  polaregnene  omkransende  og  beboede  lande. 

I   Men  resikoen    er  som   sagt   stor,   tiden  maa  ikke  spildes;    thi  ballonens 


gasbeholdning  svinder  stadig,  og  bliver  man  fanget  deroppe  paa  de  s 
ismarker  er  der  liden  udsigt  til  redning;  det  kunde  da  va;re,  n; 
ballonen  var  stor  nok  til,  at  man  kunde  medføre  en  slæde  og  nogle  : 
hunde.  I  saa  tilfælde  havde  man  ialfald  Ugesaa  stor  udsigt  til  at  e 
tilbage  til  sit  udgangspunkt,  som  tidligere  slædeexpeditionen  havde  til 
naa  baade  opover  og  ned  igjen. —  —  — 


„Falcon".     Efler  en  bjørnejagt. 

Ur,  Astrup  gik  ilereflet  over  til  at  skilJre  de  lo  PearyexjieJiliuner  og  tie  ej'-*""*'" 
disse  opnaaedc  resuUater.  Da  imidlertid  denne  del  af  hans  fureJrag  stadig  referede  si^ 
til  de  ledsagende,  hartig  paa  hinanden  følgende  lysbilleder,  er  det  dcsvserre  ikke  et^e(  til 
gjengivelse  i  nær\'ærende  referat. 

Dog  har  vi  sikret  os  et  kortfattet  resumi-  af  den  i  geogralisk  henseeiide  mett 
interessante  del  af  samme,  nemlig  beskrivelsen  af  den  af  Astrup  under  den  sidste  cxpedf- 
tiun  BJorte  slicdereise  langs  Mclvillebugtens  ukjendte  kyster.  Denne  reise  beskrives  if 
Astrup  saaledes: 

Om  morgenen  den  6te  april  var  alt  færdig  til  afreise,  og  skjønt 
veiret  var   lidt  tvilsomt  med  en  overskyet  himmel  og  luften  meteoroio- 


87 


øsk  talt  ildevarslende  mild  (-5-  17®  C),  drog  vi  dog  afgaarde  ud  paa  for- 
^kldag^en.  Mellem  de  mørke,  næsten  lodrette  fjeldvægge  ude  i  fjorden 
■aog  taagen  tung  og  blygraa,  og  længere  inde  ved  vort  vinterkvarter 
pbiede  en  barsk  nordostvind  nedover  de  nøgne  høie  og  udover  isen. 
i  Vor  udrustning  var  desværre  af  mange  grunde  ikke  saa  fuldstæn- 

d^,  som  ønskeligt  kunde  være.  Af  instrumenter  havde  vi  en  theodolit, 
et  thermometer,  et  uhr,  et  kompas,  kikkert,  snebriller,  karter,  tabeller 
etc.  Af  fødevarer  lidt  the,  sukker,  ertemel,  skibsbrød  og  flesk.  Des- 
to rifler,  50  patroner,  en  liden  tranlampe  af  sten  for  kogning  med 
k,  da  spiritus  eller  parafin  ikke  længer  var  at  opdrive,  nogle 
IMwiyrskind,  en  øxe  samt  nogle  extra  skindstrømper  og  kamikker. 

Af  hunde  havde  jeg  laant   og   tiltusket  mig  ialt  8,    medens  vor 
var  lavet   af  min  indfødte  ledsager  Kolatengva   og  mig  kort  før 
afreise    og   var    af  de    indfødtes    model   med    elfenbenssko   under 


Den  første  tid  af  vor  reise  tilbragte  vi  med   at  naa  begyndelses- 

tet  for  mine  paatænkte  undersøgelser,   nemlig  den   sydligste   af  de 

'ønlandske    eskimoers    kolonier,    beliggende    paa   Melvillebugtens 

fe  forbjerg  ved  Kap  York;  det  er  overflødigt  her  nærmere  at 
beskrive  denne  del  af  vor  færd. 

Ved  midnatstider  den  11  te  april  naaede  vi  den  nævnte  koloni, 
hvor  vi  forblev  i  løbet  af  den  12te,  13de  og  14de,  dels  for  ved  dette 
ophold  at  give  vore  hunde  anledning  til  at  udhvile  sig  efler  de  lange 
marscher,  dels  for  at  afvente  forandring  i  det  pludselig  indtraadte, 
stormfulde  veir. 

Tidlig  om  morgenen  den  15  de  april  fortsatte  vi  endelig  reisen 
østover  i  klart  veir,  og  min  plan  var  nu  at  naa  nogle  af  de  øer,  som 
ifølge  karter  skulde  være  beliggende  langs  Melvillebugtens  kyster.  Fra 
disse  øer  haabede  jeg  nemlig  at  faa  en  god  udsigt  over  de  ukjendte 
kyster  indenfor,  i  tilfælde  det  skulde  vise  sig  ugjørligt  paa  grund  af 
isforholdene  at  naa  samme. 

Om  formiddagen  passerede  vi  Bushmanøen,  der  ligger  ca.  12  kvart- 
mile  østenfor  Kap  York.  Endnu  før  vi  naaede  denne,  blev  jeg  var, 
at  kysten  lige  nordenfor  os  ikke  tilhørte  fastlandet,  men  derimod  to 
temmelig  betydelige,  hidtil  ukjendte  øer,  som  saaledes  blev  førstegrøden 
af  den  forholdsvis  rige  »geografiske  høst«,  som  de  følgende  dages  reise 


88 


bragte  mig.  Udpaa  eftermiddagen,  eftersom  vi  naaede  længer  østovc 
fik  vi  snart  isigte  mægtige  isbræer,  hvilke  jeg  ogsaa  altid  havde  taenl 
mig  at  existere  langs  Melvillebugtens  nordøstlige  kyster.  Ja,  i  virkeli| 
heden  fandt  jeg  kystlinien  lige  fra  Kap  York  og  østover  saalangt  ak 
kunde  naa  uafladelig  afbrudt  af  betydelige  og  aktive  isbræer. 

Ved  sextiden  om  eftermiddagen  gjorde  vi  holdt  efter  at  have  ti 
bagelagt  over  40  kvartmile,  og  byggede  vor  vanlige  snehytte  for  nattei 
Vi  var  da  omtrent  ret  søndenfor  Kap  Melville  og  neppe  over  8  kvarl 
mile  fra  land.  Den  is,  som  vi  befarede  under  denne  første  marsch  frj 
Kap  York,  var  særdeles  jevn  og  helt  forskjellig  fra,  hvad  jeg  havde  ventet 
Med  undtagelse  af  et  isbælte,  ca.  i  mil  bredt,  hvis  overflade  udgjorde  el 
sandt  kaos  af  uregelmæssige,  kantede  og  vildt  sammenpressede  isblokke, 
ofte  af  en  høide  af  6  til  8  fod,  var  hele  den  øvrige  del  af  veien  fuld- 
stændig jevn  og  flad.  Dette  tror  jeg  forresten  for  en  stor  del  havde 
sin  aarsag  i  Kolotengvas  intime  kjendskab  til  isnavigationens  hemmelig- 
heder ;  thi  altid  syntes  vi  at  have  en  sand  overflod  af  voldsonnt  saw- 
menskruet  og  næsten  ufremkommelig  is  paa  siderne  af  vor  bane,  medens 
farvandet  forud  i  regelen  var  ganske  klart. 

Efter  en  nats  velgjørende  hvile  i  den  lille  hytte  fortsatte  vi  den 
følgende  morgen  kl.  8  reisen  i  stille,  men  noget  disigt  veir.  Ved 
middagstider  kunde  landet  utydelig  sees  i  nordøst,  men  om  eftermid- 
dagen var  alt  igjen  skjult  i  en  tæt,  ugjennemtrængelig  taage.  Vi  stop- 
pede atter  kl.  5  eftermiddag,  efter  at  have  tilbagelagt  omtrent  30 
kvartmile;  det  sneede  da  stærkt.  Ogsaa  under  denne  marsch  havde 
vi  havt  jevn  is;  men  slæden  gled  ikke  længer  saa  let  gjennem  den 
sandlignende  sne,  vi  nu  efterhaanden  var  komne  ind  i. 

Igjen  tilbragte  vi  en  god  og  styrkende  nat  og  fandt  den  næste 
morgen  nogle  tommer  nysne  udenfor,  men  fremdeles  den  samme  tætte 
taage,  saa  intet  land  kunde  sigtes.  Men  omkring  middagstider,  netop 
som  alt  saa  mest  haabløst  og  trist  ud,  løftede  pludselig  taagen  sig  som 
et  mægtigt  forhæng  og  afslørede  derved  et  i  sandhed  storslagent  og 
imponerende  sceneri:  Høie  mørke  kystfjelde,  gigantiske  isbræer  og 
luftige,  blaalige  snetinder,  alt  betagende  belyst  af  middagssolens  spillende 
straaleglans,  laa  spredt  i  den  snehvide  horisont,  i  vild  uorden,  tilsammen 
dannende  det  dragende  billede   af  en  forhen   useet  og   ubekjendt  kyst. 


89 


Ved  at  fortsætte  den  øst-sydøstlige  kurs,  som  vi  fra  morgenen  af 
ar  slaaede  ind  paa,  naaede  vi  ved  sextiden  en  liden  ensomt  beliggende 
i  hvor  jeg  bestemte  mig  at  stoppe  en  dag  eller  to  for  at  gjøre  ob- 
crvationer.  Øen  viste  sig  at  være  identisk  med  Thom-Island  paa  kar- 
et og  havde  i  sit  centrum  en  konisk  formet  3  til  400  fod  høi  klippe, 
ler  vilde  afjgive  en  prægtig  plads  for  optagelse  af  en  række  peilinger 
i  kystlandets  bræer  og  forbjerge.  Vi  overnattede  derfor  i  vor  vanlige 
»ehytte,  som  vi  byggede  i  bunden  af  en  lun  klippekløft  paa  sydsiden 
if  oen,  og  fandt  den  næste  morgen  til  vor  tilfredshed  veiret  udmærket 
skikket  for  vort  forehavende.  Luften  var  ualmindelig  klar,  idet  de  fjer- 
neste (jelde  kunde  sees  mærkværdig  tydelig. 

Jeg   fik  en  observation  af  solens  middagshøide,  tilligemed  alle  for- 
ønskede peilinger  til  kystlandet.     Øen  befandtes  at  være  beliggende  paa 
7^  41'  44"   n.  b.   samt  kompasvariationen   88V2®  vestlig.     Jeg  tegnede 
ogsaa   profiler  af  den  hele  kystlinie,  indesluttende  adskillige  nye  og  be- 
t}'clelige  øer.-   (Se  pi.  2). 

Medens  jeg  var  beskjæftiget  paa  denne  maade  iland,  var  min  ind- 
fødte ledsager  ude  paa  sæljagt;  vi  trængte  nemlig  høiligen  kjød  til  os 
selv  og  vore  hunde,  ligesom  vi  ogsaa  var  ganske  uden  spæk  for  vore 
lamper.  Det  lykkedes  ham  efter  en  knap  times  jagt  at  dræbe  en  mid- 
dels stor  sæl.  Jeg  iagttog  ham  fra  min  udsigt  gjennem  kikkerten,  netop 
som  han  paa  maven  forsigtig  og  lydløst  krøb  eller  rettere  trak  sig 
henimod  den  søvnige  sæl. 

For  mine  øjne  saa  det  ud,  som  om  han  tilsidst  var  saa  nær,  at 
han  kunde  berøre  den  med  haanden,  men  stadig  ventede  og  ventede 
j^  paa  det  afgjørende  skud.  Endelig  steg  en  liden  røgsky  op  i  den 
klare  luft,  og  næsten  i  samme  nu  havde  Kolotengva  med  sin  kniv  sikret 
sig  sit  dyrebare  bytte,  som  for  den  nærmeste  fremtid  skulde  befri  os 
fra  næringsorger. 

Af  de  ca.  130  kvartmile  kystland,  begrænset  i  NV  af  Kap 
I  Melville,  i  SO  af  Red  Head,  som  jeg  kunde  overskue  fra  toppen  af 
åen  lille  fjeldafsats  paa  Thomøen,  udgjorde  mere  end  90  kvartmile 
i  større  og  mindre  bræfagader.  Disse  bræer  kan  vistnok  uden  undtagelse 
henregnes  til  de  mere  aktive  og  hurtig  fremadskridende  isstrømme. 
lalfald  synes  deres  kløftede  og  høist  uregelmæssige  udseende  samt  det 
enorme  antal  isbjerge,  der  overalt  fandtes  spredte  langs  kysten,  at  tale 


90 


stærkt  for  en  saadan  slutning.     Men  nogen  hastighed,  der  f,  ex.  kunde 
komme  opimod  de  af  vor  landsmand  professor  Helland  i  sin  tid  i  dansk 
Nord-Grønland  iagttagne  overordentlig  hurtig  avancerende  ismasser,  kan  ) 
der  for  de  netop  omtalte  isbræers  vedkommende  neppe  være  tale  om,  j 
da    det  koldere  klima  utvivlsomt  umuliggjør  enhver  saadan  foreteelse.  | 

Endnu    længere    nordpaa   synes   de  større  isbræer  ikke  at  bevæge  sig 

■ 

over  et  par  fod  i  døgnet,  og  selv  dette  alene  i  sommermaanedeme  og  : 

i  bræernes  midtre  partier.  ^ 

Naar  til  de  isbræer,  som  jeg  netop  har  omtalt  og  som  jeg  kunde  .. 

se  fra  Thomøen,  lægges  de  bræer,  som  jeg  fandt  mellem  Kap  Melville  j 

og  Kap   York,   samt  den   kolossale   isstrøm,   hvis  nordlige  side  saavidt  j 

■ 

kunde  skimtes  søndenfor  Red  Head,  og  som  sandsynligvis  strækker  sig  I 
ned  til  egnene  om  »Devils  Thumb«,  danner  dette  store  antal  isstrømme  , 
tilsammen   en   brævidde   af  mere   end  150  kvartmile  eller  henimod  300 
kilometer.     De   danner  et  mægtigt  udløb   for  det  indre  lands  ismasser 
og  er  selvfølgelig  af  høieste  betydning  for  isdækkets  økonomi. 

Melvillebugtens    isbræer    udgjør    i    virkeligheden    uden    sammenlig- 
ning  det   største    bræ-komplex,    der  hidtil  er  iagttaget  paa   den  grøn-  1 
landske  kyst. 

De  fleste  af  disse  bræer  befinder  sig  særdeles  tæt  indpaa  hinanden, 
ja  for  nogle  af  de  større  bræers  vedkommende,  som  f.  ex.  kong  Oscars,  . 
Pearys  og  Rinks  bræer  eller  Nansens  og  Nordenskiolds  bræer  er  landaf-  : 
brydelserne,   der  skiller  deres  grænser,  saa  forholdsvis  rent  ubetydelige, 
at  man  i  virkeligheden  ligesaa  godt  kunde  betragte  dem  som  to  umaa- 
delige  kjæmpebræer. 

Med  hensyn  til  den  geologiske  karakter  af  selve  kystlandet,  der  , 
hist  og  her  kommer  frem  gjennem  brædækket,  enten  som  dominerende  \ 
forbjerge  og  næs  eller  som  ensomme  »nunatakker«  længere  tilbage  fra 
kysten,  kunde  intet  af  usædvanlig  interesse  opdages.  Eruptiver  af  mørk 
farve  i  stærk  kontrast  med  de  hvide  snekupler,  der  kronede  dens  pla- 
teauformede toppe,  var  tilsyneladende  af  hyppig  forekomst,  medens 
kysten  i  sin  almindelighed  syntes  at  bestaa  af  det  vanlige  grundfjeld. 

De  lodrette  Qeldvægge  nærmest  søisen  havde  i  regelen  en  høide 
af  et  par  tusinde  fod,  medens  landet  bagenfor,  hvor  saadant  fandtes, 
hævede  sig  til  betydelig  større  høider,  saaledes  havde  den  øverste 
snekuppel  paa  Kap  Walker  en  antagelig  høide  af  noget  over  3000  fod, 


hsedms  en  luftig  skinnende  snetop,  som  jeg  gav  navnet  >Mount  Haffner*, 
K  som  ligger  ca.  20  km.  tilbage  fra  kysten  paa  nordsiden  af  bugten 
^  tvivl  har  en  høide  af  omkring  5000  fod. 

\ 


Bræbæk  i  Nordgrønland.    Tilvanetr«  sees  br»ens  ilde. 

Ved  Kap  Melville  var  der  en  forholdsvis  stor  strækning  lavt 
land;  men  af  hvad  natur  dette  var,  kunde  jeg  umulig  paa  afstand 
a^re. 

Da  jeg  var  færdig  med  observationerne  paa  øen,  byggede  jeg  paa 
toppen  en  liden  varde  og  placerede  i  midten  af  denne  en  blika:ske, 
indeholdende  en  kort  notis  om  vort  ophold  der. 


92 


Lige  før  vi  tørnede  ind  om  aftenen,  overraskedes  vi  ved  synet  al 
sæsonens  første  snespurv,  hvilket  gav  os  anledning  til  ved  vort  aftens 
maaltid  bestaaende  af  beskøiter  og  fersk  sællever  gjentagende  at  for 
sikre  hinanden  om  sommerens  snarlige  komme. 

Da  vi  lagede  ud  paa  veiret  den  næste  morgen,  fandt  vi,  at  del 
komplet  havde  forandret  sig  i  løbet  af  natten,  idet  der  nu  blæste  et 
stærk  storm  af  syd-ost,  der  fyldte  luften  med  fin  fygsne.  Vi  maatt« 
derfor  tilbringe  dagen  inden  huse,  hvilket  for  mig  kunde  have  værd 
kjedelig  nok,  om  ikke  min  medlogerende  havde  faaet  tiden  til  at  il€ 
ved  sine  naive  historier,  tagne  fra  sit  eget  liv,  og  som  paa  en  slaaende 
maade  illustrerede  dette  lille  folkefærds  beundringsværdige  seighed, 
styrke  og  mod  i  kampen  for  tilværelsen. 

Blandt  andre  ting  fortalte  han  mig,  at  stammens  bjømejægere  ofte 
paa  sine  udflugter  naaede  over  til  østkysten  af  Melvillebugten,  og 
ligeledes,  at  de  nuværende  isforholde  sammesteds  ikke  var  undtagelses- 
vis gunstige. 

At  dømme  saavel  efter  personlige  erfaringer  i  Melvillebugten,  som 
efter  de  indfødtes  eget  udsagn,  men  hovedsagelig  efter  hvad  jeg  selv 
har  seet  af  de  indfødtes  forbausende  reisedygtighed,  kan  jeg  ikke  se 
nogen  grund,  hvorfor  ikke  disse  folk  skulde  kunne  kommunicere  regel- 
mæssig hvert  aar  med  de  nordligste  danske  kolonier,  om  de  nødvendige 
tiltrækninger  var  forhaanden. 

Det   vilde    maaske  i   visse   aar   nødvendiggjøre  kortere   landreiser 
paa    et    eller   flere    steder,    men   da  den   de   indfødte   tillagte   frygt   for 
indlandet    med    dets    hemmelighedsfulde    isdække    i    gjennemsnit    ikke 
overgaar  de   hvide   mænds,  vilde  denne  grund  neppe  være  tilstrældcelig 
til   at  hindre  den  praktiske  gjennemførelse  af  en  saadan  tanke.     Det  er 
vistnok   saa,   at   de   indfødtes  jagtfærder  har  været  indskrænkede  til  de 
nordligere  dele  af  Melvillebugtens  vidtstrakte  felter,  men  dette  er  ingen- 
lunde,  som   af  visse   forfattere   fremholdt,   foraarsaget  ved  isbræer  eller 
andre  af  luften  grebne  forhindringer,  men  har  ene  og  alene  sin  grund  i 
deres    uvidenhed    om    de   længst    forglemte    brødres    forholdsvis    store 
nærhed. 

Derfor  mener  jeg  ogsaa,  at  det  foraar  ikke  er  fjernt,  da  indbyg- 
gerne ved  den  nordligste  danske  handelsplads,  Tessiusak,  vil  overraskes 
af  det  første  besøg  af  slædereisende    vildmænd    fra    Kap  York.      Thi 


93 


pdagtig  underretning  om  afstanden    er  de    ialfald    efter   opfordring,   nu 
lbrs)Tiede  med. 

Den  næste  dag  var  den  20de  april,  og  en  stærk  sydlig  vind  blæste 
CDdnu.  Vi  var  nu  igjen  saagodtsom  uden  kjød  og  spæk,  saa  vi  kunde 
kun  daarlig  forsvare  at  fjerne  os  længere  fra  Kap  York,  hvad  vi  nok 
forresten  vilde  have  gjort,  om  veiret  havde  været  gunstigere.  Nu  satte 
vi  istedet  kursen  op  mod  det  nordøstre  og  fuldstændig  ukjendte  hjørne 
af  Melvillebugten,  hvor  jeg  utvivlsomt  baade  vilde  finde  meget  af 
interesse,  og  hvor  vi  samtidig  muligens  kunde  være  mere  heldige  med 
jagten  efter  bjørn,  hvad  vi  godt  kunde  trænge. 

Vi  reiste  afsted  kl.  7  om  morgenen  med  kursen  ret  paa  den 
steile  klippekam,  som  jeg  ifølge  kartets  svage  antydning  maatte  anse  at 
i-ære  Kap  Murdoch.  Eftersom  vi  kom  nærmere,  opdagede  vi  imidlertid, 
at  denne  Qeldkam  ikke  dannede  nogen  fremspringende  pynt  i  kystlinien, 
men  tvertimod  laa  langt  bagenfor  denne  og  kun  udgjorde  en  ensom 
»nunatak«  inde  i  den  svære  bræ,  hvis  høie,  lodrette  isfagade  tilsidst 
ganske  stængte  os  veien. 

Vi  stansede  kl.  V>2  ved  en  liden  0,  der  paa  indsiden  næsten 
berørte  isvæggen,  og  her  besluttede  vi  at  stoppe  for  resten  af  dagen 
og  natten  med. 

Kolotingva  gav  sig  ifærd  med  at  opføre  den  uundværlige  snehytte, 
medens  jeg  kløv  op  paa  den  nogle  hundre  fod  høie  klippeø  for  at  tage 
endel  peilinger.  Efter  en  stunds  forløb  kom  ogsaa  min  kamerat  derop, 
for  han  syntes  nok,  det  kunde  være  rart  at  faa  en  rigtig  god  udsigt 
over  dette  forladte  hjørne  af  kysten,  hvor  aldrig  eskimoernes  muntre 
karavaner  nogensinde  havde  naaet. 

Selv  for  den  nøisomme  indfødte,  der  stod  ved  min  side,  syntes 
stedet  at  være  uden  nogensomhelst  tiltrækning,  og  han  rystede  blot  paa 
hovedet  og  sagde  med  overbevisningens  fylde:  »Pujungitoksua  nuna 
manni«,  o-     »Landet  heromkring  duer  ikke«. 

Paa  den  haarde  klippegrund  laa  de  lange,  faste  snefaner,  hidførte 
af  de  nærmeste  bræers  hærjende  vinde.  Hist  og  her,  hvor  de  nøgne 
klippeterrasser  stak  frem  gjennem  sneen,  kunde  skuringsmærkerne  fra 
tidligere  brævirksomhed  iagttages. 

Da  jeg  var  færdig   med   observationerne,    samlede   vi  sammen   de 


94 


faa  løse  stene,  der  kunde  findes  i  nærheden,  i  en  liden,,  lav  varde,  hvor- 
efter vi  vendte  tilbage  til  hytten. 

Den  følgende  morgen  strax  efter  vort  opbrud  lykkedes  det  os  at 
fælde  en  vældig  hvidbjørn,  hvis  kjød  modtoges  med  den  samme  paa- 
skjønnelse  af  os  selv  som  af  vore  hunde.  Dens  vakre  skind,  som  \i 
pakkede  paa  slæden,  lykkedes  det  os  senere  at  bringe  i  god  behold 
frem  til  vort  vinterkvarter. 

Vor  kurs  gik  nu  lige  mod  en  ø,  lo  kvartmil  VSV  for  den  fore- 
gaaende  dags  leirplads.  Vi  naaede  den  lige  før  middag  og  forblev 
nogle  timer  paa  stedet  for  at  tage  en  breddeobservation  samt  nc^le 
peilinger,  thi  veiret  var  nu  atter  blevet  fuldstændig  klart.  Om  efter- 
middagen fortsatte  vi  igjen  vor  marsch  og  stansede  endelig  for  natten 
kl.  sVa*  efter  en  interessant,  men  ogsaa  meget  slidsom  dag.  Vi  til- 
bagelagde under  denne  marsch  en  mindre  strækning  end  vanlig  eller 
omtrent  25  kvartmil  (45  kilometer),  da  sneen  havde  været  dyb  og  løs 
og  føret  tungt. 

I  løbet  af  de  to  følgende  dage  den  22de  og  23de  april,  i  hvilke 
vi  var  særdeles  heldige  saavel  med  veiret  som  med  føret,  naaede  vi 
godt  og  vel  tilbage  til  kolonien  ved  Kap  York. 

Her  forblev  vi  i  to  dage  for  at  lade  vore  hunde  hvile,  uden  at 
dette  dog  egentUg  var  nogen  tvingende  nødvendighed. 

Tidlig  om  morgenen  den  26de  april  paabegyndte  vi  derpaa  den 
endelige  hjemreise;  5  dage  derefter  om  eftermiddagen  den  30te  april 
øinede  vi  igjen  de  kjendte  landmærker  rundt  vor  ensomme  hytte,  og 
vor  lille  reise  var  tilende. 

Hr.  Astrup  gav  derefter  en  livlig  skildring  af  de  arktiske  e^es  eiendommeli^ 
natur,  ligesom  han  ogsaa  ydede  forsamlingen  en  interessant  og  sympathisk  beskrivelse  af 
de  indfødte,  blandt  hvem  han  saa  længe  har  flakket  om,  samt  deres  trofaste  hunde. 

Da  imidlertid  ogsaa  denne  del  af  foredraget  stadig  refererede  sig  til  de  talrige  led- 
sagende lysbilleder,  vilde  samme  kun  daarlig  egne  sig  for  gjengiVelse  paa  disse  blade. 

PI.  2  fremstiller  et  prospekt  af  Melvillebugtens  nordlige  kyst  fra  Kap  York  til  Red 
Head  seet  fra  Thomøen.  —  PI.  3  viser  hr.  Astrups  reise  langs  Melvillebugten ;  med  hen- 
syn til  dennes  beliggenhed  henvises  til  årbog  IV  pi.  2. 


»»■■«4 


1 


W.  Goncheron-Åamot: 

2500  kilometer  opover  Yangtse  Klang.  O 

(Hertil  pi.  3). 


om  officer  i  kinesisk  tjeneste  var  jeg  under  missionsurolig- 
hedeme  i  1891  stationeret  ombord  paa  kanonbaaden  »Ling-Féng«,  der 
sammen  med  en  anden  kanonbaad  »Fei-Ho«,  havde  faaet  ordre  til  at 
gaa  opover  Yangtse  Kiang. 

Den  20de  september  forlod  begge  skibe  Shanghai  og  begyndte 
j  farten  opover  denne  kjæmpeflod,  der  gjennemstrømmer  de  frugtbareste 
landsdele,  som  Asien  eier,  en  flod,  der  fører  liv  med  sig  overalt. 

Ikke  bare  for  de  millioner  af  individer  ved  dens  bredder.  Nei, 
denne  Kinas  pulsaare  gir  ikke  bare  befolkningen  det  bedste  kommunika- 
tionsmiddel og  den  prægtigste  handelsvei,  som  eksisterer.  Yangtse  har 
ogsaa  en  anden,  skjønnere  opgave.  Lig  sin  afrikanske  broder  bringer 
dens  overflømmende  vande  ogsaa  nyt  liv  til  dalene  og  de  solbrændte 
sletter.  Yangtsedalen  hører  ligesom  de  landskaber,  Nilen  flyder  gjen- 
nem,  til  jordens  frugtbareste  egne. 

Lad  os  se,  hvordan  kjæmpefloden  ser  ud  fra  dens  udspring  i 
Tibet  og  nedover  til  oceanet,  hvorfra  dens  vandmasser  oprindelig  kom. 

Yangtse  Kiang  eller  Ta  Kiang,  den  store  flod,  begynder  sit  løb 
paa  Tibets  høisletter.  Den  strækker  sig  fra  88  ^  til  1 22  °  øst  i  en 
bugtet  længde  af  7500  kilometer,  hvoraf  de  5000  er  farbare. 

Hovedstrømmen  dannes  af  3  elves  sammenstød  94®  øst  og  35  ® 
nord.    Flodens   bredde    er    her   ca.    i    kilometer  i  regntiden  og  høiden 


^  En  ndførligere  skildring  af  denne  reise  findes  i  forfatterens  nye  verk:  »Gjennem  de 
Gules  Land  og  Krigen  i  Østasien«.  De  ledsagende  billeder  er  os  velvilligst  overladt 
af  ovennævnte  verks  forlægger  (P.  T.  Mallings  boghandel). 


over  havfladen  4300  meter.  Paa  dette  sted  adskilles  Vangtse 
fra  Kinas  næststørste  flod  Huang  Ho  kun  ved  bjergkjeden  Bayan 
hvis  smeltende  snemasser  føder  begge. 

Efter  at  ha  bøiet  af  i  østlig  retning  forfciætter  floden  sit  løfc 
syd  nedover  nc^Ie  gigantiske  vandfald  til  byen  Batang  i  proi 
Szechuan.     Nu  har  den  forladt  Tibet  og  flyder  østover  til  byen  U 


Kanonbsaden  „Ling-Feng"  paa  Shanghaj'«  rhed. 

i  Yiinnan.  hvor  den  gjør  en  halvcirkel  og   optar  bifloden  YaluT^.    Sa; 
pjør  Yangtse  nok  en  svingning  ind  i  Szechuan  til  byen  Suchow. 

Her  møder  den  en  anden  stor  biflod  Min,  som  kineserne  ansei 
for  hovedfloden,  Det  kommer  af,  at  Vangtse,  eller  som  den  her  kaldes 
Kinsha  King  (Guldsandfloden),  kun  er  farbar  en  100  kilometer  ovenfor 
Suchaw,  medens  de  store  djunker  kan  passere  opover  Minfloden  heil 
til  Chingtu,  Szechuans  hovedstad,  det  vil  sige  en  strækning  paa  1000 
kilometer. 


97 


Hvis  gammel  skik  og  brug  skal   ha   nogen   vægt  med  hensyn  til 

smaalet,  om  Min  er  hovedfloden  eller  ikke,  saa  maa  vistnok  kine- 

opfatning  vare  den   rette.     I    et   topografisk  verk,   der  er   over 

åar  gammelt,  fortælles   om  Yangtse,  at  den  udspringer  fra  bjerget 

Ogsaa  Konfucius  skal  ha  udtalt  sig  for  denne  betragtningsmaade. 

Efter  forbindelsen  med  denne  flod  løber  Yangtse  ca.  750  kilometer 

døstlig  retning  til  Chungking,  som  ligger  ved  mundingen  af  bifloden 

der    kommer   nordenfra    og    bringer    med    sig   hele    eksporten 

e  egne.     Chungking    er    af  den   grund   Szechuans   kommercielle 

dstad. 

I  1 89 1  blev  byen  aabnet  for  handel  med  udlandet  og  er  saaledes 
øverste  og  nyeste  traktathavn  ved  Yangtse  Kiangs  bredder. 
Nu  gaar  floden  videre  i  samme  retning  til  byen  Kweichow.  Her 
es  de  store  vandmasser  ind  i  trange  fjeldpasser  og  danner  en 
e  af  vandfald,  der  i  høi  grad  vanskeliggjør  trafiken  helt  ned  til 
næste    traktathavn  Ichang;   ja   hindrer    den    fuldstændig  om   som- 

for  da  gaar  strømmen  undertiden  med  12 — 15  knobs  fart. 
Lidt  ovenfor  Ichang  kommer  Yangtse  ud  af  sit  trange  fængsel  og 
r  som  en  mægtig  flod  i  sydvestlig  retning  ned  igjennem  provinsen 
og  optar  paa  veien  det  overflødige  vand  fra  indsjøen  Tung  Ting. 
Lidt  nedenfor,  ved  traktathavnen  Hankow,  støder  nok  en  stor 
til  Yangtse;  det  er  Han,  der  kommer  fra  Tsinglingfjeldene  og 
gjennem  baade  provinserne  Shensi  og  Hupei. 
Yangtses  løb  de  sidste  1500  kilometer  er  først  sydøstlig  til  traktat- 
en Kiuldang,  hvor  den  forlader  Hupei  og  gaar  ind  i  provinsen 
ngsi.  Her  kommer  floden  i  forbindelse  med  indsjøen  Poyang  og 
fortsætter  veien  videre  i  nordostlig  retning  til  Wuhu,  Nanldng  og  Chin- 
kiang. 

Nu  blir  Yangtse  bredere  og  bredere  og  spreder  sin  byrde  af  sand 
og  dynd  mere  jevnt  opimod  de  mange  grønklædte  øer  og  landstræk- 
ninger, som  oceanets  mægtige  søn  har  dannet  ved  sin  forening  med 
moderen.  *) 


^    Yangtse  betyder  oceanets  søn. 


n 


98 


Her   er  en   skissemæssig  fremstilling  af  Yangtse  Kiangs   vandring 
fra  de  tibetanske  høisletter  til  havet  i  øst.     Vi  skal  nu  fra  »Ling-Féngs« 
kommandobro  ta  den   2500  kilometer  lange  strækning  fra  flodens  mim-| 
ding  til  Ichang  i  nærmere  øiesyn.  ! 

Den  berømte  venetianer  Marco  Polo  siger  i  sin  reisebeskrivelse:; 
»Jeg  forsikrer  mine  læsere  om,  at  Yangtse  Kiang  flyder  gjennem  flere; 
lande,  og  at  dens  overflade  bærer  flere  skibe  og  større  rigdom  paa 
varer  end  alle  kristenhedens  floder  og  indsjøer  tilsammen.  Den  ligner 
mere  et  hav  end  en  flod.« 

Hans  omtale  af  Yangtses  kommercielle  betydning  passer  vistnok 
ikke  i  nutiden,  men  den  sidste  passus  er  korrekt,  forsaavidt  som  den: 
angaar  de  første  par  hundrede  kilometer,  ti  her  er  flodens  bredde  meget! 
stor.      Paa  grund  af  strandbreddens   ringe  høide  over  vandfladen  kan: 

I 

man  neppe  øine  over  til  den  anden  side. 

Af  den  store  0,  Tsung  Ming,   som   floden   har  dannet  i  de   alier- i 
sidste   aarhundreder,    sees    bare    trætoppene.     Men   snart   svinder    disse 
ogsaa;  for  regn  og  taage  sætter  ind  og  vanskeliggjør  farten  opover. 

Ombord  paa  »Fei-Ho«,  der  har  overtat  ledelsen,  gaar  det  jo  an,  i 
thi  her  befinder  lodsen  sig. 

Disse  Yangtse-lodser  synes   at  ha  paa  følelsen,  hvor  de  er,  selvj 
om  strømmen  umuliggjør  al  regulær  navigering.      Under  tidligere   reiser  | 
paa  Yangtse  Kiang  kunde  jeg  ofte  staa  i  lange  stunder  paa  kommando- 
broen og  betragte  disse  rolige,  tause  skikkelser,  mens  de  med  haanden ; 
gav  rormanden  ordre  paa   ordre,    uagtet  jeg   selv   neppe  kunde  se  et 
snes  meter  fremover  gjennem  taagen  eller  mørket 

Mange  aars  erfaring,  vil  man  sige. 

Kan  saa  være.  Men  det  har  vist  sig,  at  selv  de  mest  intelligente 
og  snarraadige  sjømænd  aldrig  blir  gode  flodlodser,  naar  de  ikke  eier 
dette  medfødte  lodstalent. 

Har  De  læst  Mark  Twains  skildring  af  folkelivet  paa  Missisippi? 

Ja  da  faar  De  et  godt  begreb  om  de  vanskeligheder,  som  Yangtse- 
lodserne  har  at  overvinde.  Men  det  er  ogsaa  en  meget  indbringende 
stilling  selv  i  nutiden,  hvor  konkurrancen  griber  saa  stærkt  ind  i  alle 
næringsgrene.  2000  kroner  faar  han,  amerikaneren,  som  skal  bringe 
»Fei-Ho«  op  til  Chinkiang  og  »Ling-Féng«  videre  op  til  Hankow. 


Ud  paa  eftermiddagen  letted  taagen.  Solen  kom  frem,  og  nu  gik 
let  opover  for  fuld  fart.  Det  vil  forresten  ikke  sige  saameget,  thi  maksi- 
Bumsfarten  var  bare  9  å  lo  knob,  og  den  ene  hurtiggaacnde  flodbaad 
ifter  den  anden  seiled  os  agterud.  Men  det  kunde  vi  jo  ta  med  knu- 
ende  ro.  Intet  hastværk.  Ingen  post,  ingen  varer  ombord,  bare  pro- 
hant  og  ammunition. 


Silver  Island. 

Udpaa  kvelden  gik  ogsaa  be^e  skibe  ganske  rolig  tilankers  for 
at  afvente  tidevandets  dreining ;  thi  helt  op  til  Chinkiang  har  flod  og 
ebbe  adskillig  indflydelse  paa  strømmens  fart.  Og  kul  maatte  der 
spares  paa,  hvis  beholdningen  skulde  række  ud  til  Hankow. 

Næste  dag  saluteredes  de  stærke  forter  ved  byen  Kiang  \'in,  hvor 
floden  smalner  ind  til  et  par  kilometer.  Her  vil  en  fiendtlig  eskadre 
iaa  den  tvilsomme  fornøielse  at  passere  mundingerne  af  67  kanoner  for- 
uden et  stærkt  minenet.  I  1S84  under  Tongkingkrigen  var  alt  i  orden 
til  at  modta  franskmændene,  hvis  de  vilde  forsøge  en  passage. 


100 


Længere  oppe  møder  vi  ogsaa  en  række  af  forter,  som  sfci 
forsvare  Chinkiang  og  sent  ud  paa  eftermiddagen  ankrer  skibene  Oj 
paa  denne  traktathavns  rhed.  Men  det  var  dog  ikke  senere,  end  a 
vi  fik  anledning  til  at  ta  den  naturskjønne  Silver  Island  i  nærmere  øie 
syn,  just  som  de  sidste  solstraaler  sa  farvel. 

Øen  ligger  omtrent  midt  i  floden,  et  par  kilometer  nedenfor  hav 
nen  og  ansees  for  en  af  Yangtse  Kiangs  seværdigheder.  Fra  vandflad« 
og  tiltops  er  den  beklædt  med  eviggrønne  trær.  Indimellem  sees  flen 
hvide  buddhisttempler,  og  øverst  oppe  er  dette  fredens  hjem  kronet  a 
en  liden  pagode  —  det  hele  saa  idyllisk  og  malerisk  som  muligft. 


Chinkiang  var  en  af  de  syv  havne,  der  blev  »aabnet«  ved  d< 
2den  opiumskrigs  slutning  i  1861.  Byen  er  en  af  Kinas  vigtigste  h< 
delshavne  med  et  ind-  og  udklareret  skibsrum  paa  ca.  3  millioner  ton 
og  en  vareomsætning  af  henved  70  millioner  kroner. 

Man    maa    bare    undres    over,    at    disse    tal    ikke    er    større,    /J| 
Chinkiang  har  en  enestaaende   heldig   beliggenhed.     Ikke    alene    er 
omgivende  landskaber  ualmindelig  frugtbare,    men  prægtige  kommunil 
tionsmidler  sætter  byen  i  forbindelse   med   flere  af  de  rigeste  provinst 
Chinkiang  er  nemlig  anlagt   netop   paa  det   sted,   hvor  verdens    størsl 
kanalanlæg    Yun  Ho  eller  »Keiserkanalen«  krydser  Yangtse  Kiang. 

Yun  Ho  fuldførtes  i  det  trettende  aarhundrede  af  mongolher- 
skeren  Kublai  Khan,  og  har  været  til  stor  velsignelse  for  de  provinser, 
som  kanalen  løber  igjennem.  Dens  væsentlige  hensigt  var  at  forsyne 
Peking  og  de  nordlige  distrikter  med  ris  fra  de  frugtbare  landskaber 
ved  Yangtse  Kiangs  bredder. 

I  de  senere  aar  har  kystdampskibene  overtat  ristransporten,  og  al 
den  grund  tænkte  regjeringen  at  kunne  være  mindre  nøieregnende  med 
kanalernes  vedligeholdelse.  Men  denne  tanke  havde  nær  foraarsaget 
en  hungersnød  i  Nordkina  under  Tongkingkrigen ;  for  franskmændene 
hindred  med  sine  hurtiggaaende  krydsere  enhver  tilførsel  af  ris.     Havde 


*)    Heri  ikke  medregnet  djunkfarten,  der  beløber  sig  til  3V4  million  ton. 


iserkanalen  været  i  orden,  kunde  kineserae  leet  ad  franskmændenes 
liungnngsplan.  Men  det  var  den  ikke,  og  dette  faktum  har  vist  havt 
[kHlig  indflydelse   paa  krigens  hurtige  afslutning. 

Fra  Chinldang  fortsætter  Yun  Ho  videre  sydover  forbi  flere  store 
byer  og  staar  ved  Wusungfloden  i  forbindelse  med  Shanghai.  Paa 
ienne  strækning  foregaar  en  yderst  livlig  fragtfart.  Det  er  især  de 
Ulige  handelsvarer,  som  føres  denne  vei. 


OhinkUng.     Det  europaiaka  settlement. 

I  Opholdet  i  Chinkiang  vared   kun   nogle   faa  timer.     Jeg  fik  derfor 

I   ikke  videre  anledning  til  al  bese   mig,  og  ophidselsen  blandt  befolknin- 

I   gen  indbød  heller  ikke  i  nogen  særUg  grad  til  den  slags  fomøielser.     Men 

'   i^  tog  mig  dog   en  tur  iland   og  satte  over  i  en  fæigebaad  til  Golden 

lilmd  for  at  bese  de   pragtfulde  templer,   som    findes  her.     Øen,  eller 

iWtere  sagt  halvøen   —  thi  den  hænger  sammen  med  fastlandet  ved  en 

smil  tange  —  li^er  lige  ved  siden  af  det  europæiske  setlement. 


102 


En  glatraget  munk,  som  jeg  møder  ved  færgestedet  tilbyder  sig 
straks  som  cicerone;  for  han  ved  vel  af  erfaring,  at  de  fremmede  bar- 
barer altid  lægger  et  par  sølvmynter  ned  i  offerskrinet. 

Efter  at  ha  passeret  ind  gjennem  en  hel  labyrint  af  tempelgaarde 
og  lykkelig  undgaaet  et  par  rasende  hunde,  kom  vi  ind  i  det  aller- 
helligste. Her  holdt  et  snes  munke  netop  paa  med  at  læse  messe  og 
likte  øiensynlig  ikke  denne  uventede  forstyrrelse.  Men  min  ledsager 
gik  hen  til  abbeden  og  hvisked  lidt  i  øret  hans.  Dette  syntes  at  virke  I 
beroligende,  for  de  begyndte  straks  at  mumle  bønner  igjen  og  svinge 
røgelsespinderne  med  forsynet  iver. 

Imedens  tog  jeg  tempelhallen  i  nærmere  øiesyn.  Under  et  glas- 
tag sidder  »Asiens  lys«,  den  store  Buddha,  med  korslagte  arme  og 
halvt  tillukkede  øine.  Rundt  omkring  staar  hans  fornemste  apostie,  og 
baggrunden  fremstiller  det  buddhistiske  paradis  udskaaret  i  træ.  Det  j 
kunde  ha  været  vakkert  dette  tableau,  men  de  mange  grelle  farver 
virker  ikke  saa  tiltalende  paa  mine. nerver,  som  paa  de  mange  andæg- 
tige, der  knælende  ser  op  paa  figurerne  med  udelt  beundrig. 

Vi  passerer  videre  gjennem  et  par  mindre  templer  og  kommer 
tilslut  op  paa  toppen  af  den  lille  ø.  Her  staar  en  affældig  -  gammel 
pagode,  hvor  de  besøgende  før  i  tiden  nød  den  herlige  udsigt  over 
floden  og  de  vakre  grønne  slettelandskaber.  Men  da  taamet  er  altfor 
skrøbeligt  til  at  kunne  bestiges,  maa  man  nøie  sig  med  at  sætte  sig 
ned  i  en  pavillon,  der  staar  ved  siden  af 


Ved  aftenstid  letter  »Ling-Féng«  anker  og  damper  alene  op  over 
Yangtse  Kiang.  »Fei-Ho«  skulde  nemlig  forbli  i  Chingkiang  indtil  videre 
for  at  være  ved  haanden,  hvis  Ko-lao-hui  tænkte  paa  at  overrumple 
setlementet.  ^) 

Ovenfor  byen  ligger  den  langstrakte  ø,  Deer  Island^  som  deler 
floden  i  to  arme.  Vi  vælger  den  nordligste,  hvor  strømmen  er  mindre 
stærk    og    passerer    forbi  Ichang,    der  er   bekjendt   for  salthandel.    En 


')    Ko-lao-hui    er   et   hemmeligt    anti-dynastisk    selskab,   der   foranstaltet    missionsnrolig- 
heder  i8gi  i  haab  om  at  faa  hske  i  rørt  vande. 


103 


hade  paa  flere  hundrede  djunker  ligger  forankret  paa  havnen.  De  skal 
we  denne  kostbare  vare  videre  opover  Yangtse  eller  ind  gjennem  de 
alrige  kanaler. 

Salthandelen  er  et  regjeringsmonopol,  en  af  statens  vigtigste  ind- 
a^[tskilder,  og  for  at  kunne  kontrollere  forbruget  findes  der  bare  et  snes 
»yer  i  hele  Kina,  hvor  salttilvirkningen  er  tilladt.  Af  denne  grund  er 
ialtsmugling  en  meget  udbredt  profession  og  meget  lønnende  tillige; 
br  tolden  beløber  sig  næsten  til  loo  procent. 

Senere  ud  paa  natten  passerte  »Ling-Féng«  det  store  fæstnings- 
Bilæg  ved  Yentse  Ki,  og  i  daglysningen  flk  vi  Kinas  gamle  hovedstad 
Nanking  i  sigte. 

Fra  floden  ser  man  intet  til  selve  byen;  bare  de  graa,  impone- 
rende mure,  der  løber  over  flere  aasrygge  i  strandbreddens  nærhed. 

Indenfor  disse  mure  med  sine  mange  fortidsminder  var  det,  at 
taipingemes  fører  i  1852  lod  sig  udraabe  til  Kinas  keiser,  og  hans 
annéers  seierrige  marsch  fra  Kanton  i  syd  til  Tientsin  i  nord  kunde  jo 
berettige  den  af  missionærerne  omvendte  kineser  til  dette  skridt.  Men 
skjæbnen  vilde  det  jo  anderledes.  Ved  Hung  Siu-tsuens  død  og  Nan- 
kings  erobring  i  1864  var  det  forbi  med  taipingernes  drømme,  og 
Manchudynastiet  fik  igjen  en  frist. 

Prins  Kungs*)  ord  ved  budskabet  om  sin  modstanders  død  illu- 
strerer denne  lange  borgerkrigs  rædsler:  De  ord  findes  ikke,  der  kan 
udtrykke  al  den  elendighed,  som  Hung  har  bragt  over  riget. 

Blandt  de  mange  monumentale  bygninger,  der  ødelagdes  i  Nan- 
Iring  under  taipingeroprøret,  var  den  berømte  porceUenspagode.  Da 
Yung  Lo,  den  3die  keiser  af  dynastiet  Ming,  forflytted  sin  residens  fra 
Nanking  til  Peking  i  1410,  gav  han  befaling  til  opførelse  af  en  pagode 
til  minde  om  sin  afdøde  moder,  og  det  prægtige  bygverk,  der  reiste 
sig  i  løbet  af  et  snes  aar,  maatte  siges  at  være  et  værdigt  offer  paa 
kjærlighedens  alter.  Det  skal  ha  kostet  henved  10  millioner  kroner. 
Pagodens  høide  var  ca.  100  meter  og  dens  radius  ved  grundfladen  16 
meter.     Murene  dækkedes  paa  udsiden  af  det  fineste,  hvide   porcelæn; 


^)   Frins  Kling,   der  for  øieblikket   er   premierminister,   var    i    1864   medlem   af  regent- 
skabet  onder  keiser  Tung  Ches  mindreaarighed. 


104 

men  da  kanten  af  hver  etage  blev  prydet   med  grønne   tegl,     fik   hA 
pagoden  et  grønligt  skjær. 

Det  I  o  meter  høie  spir  bar  paa  spidsen  en  blank  metalkugle,  oj 
paa  taget  var  indfattet  5  kostbare  amuletperler,  som  skulde  beskytb 
Nanldng  mod  alt  ondt.  De  indre  vægge  daskkedes  af  sorte  porcelæns 
plader,  og  hver  af  disse  var  prydet  med  et  forgyldt  billede  af  Buddhi 
i  basrelief. 


Porce  lanspagod  e  n . 

Om  natten  oplystes  pagoden  af  140  lamper,  og  naar  vinden  blæste 
haardt,  hørtes  en  blød  klokkeklang  over  hele  byen.  Den  kom  fra  152 
bjælder,  som  var  ophængt  paa  hver  af  de  9  etagers  hjørner. 

Man  kunde  tænke  s^,  at  et  saadant  nationalt  mindesmærke  fra 
den  folkekjære  Yung  Los  tid  skulde  bli  respekteret  af  taipingeme; 
men  disse  fanatikere,  der  troed  sig  kaldet  af  Gud  til  at  udslette  all 
afguderi  af  jorden,   var  ligesaa   lidt  som  billedstormeme  i  Nederlandene 


105 


c^let  af  pietetshensyn,  og  Nankings  stolthed  delte  stgæbne  med  saa 
lai^  andre  lignende  bygninger. 

En  af  grundene  til  porcelænspagodens  ødelæggelse  var,  at  store 
brer  af  buddhbter  stadig  valfarted  til  pagoden,  da  en  munk  for  et 
m  tusind  aar  tilb^e  skulde  ha  nedgravet  et  af  Buddhas  ben  paa  det 
led,  hvor  pagoden  var  bygget. 

I      Nanking  har  endnu  ikke  forvundet   følgerne  af  de  haarde  krigsaar. 
Den  gamle  hovedstad  eier  kun  en  skygge  af  sin  gamle  herlighed.     Før 


Ruiner  af  p orce In nt pagoden.; 

I  bden  var  den  en  af  videnskabens  fornemsteQ  hovedsæder  og  bekjendt 
for  sit  fabrikat  af  silke  og  porcelæn ;  men  disse  fredelige  sysler  er  i  de 
^^nwe  aar,  takket  være  europæernes  aggressive  optræden,  gaaet  meget 
lObage  c^  ombyttet  med  mere  krigerske.  I  1875  begyndtes  paa  op- 
foreisen af  et  stort  arsenal  under  ledelse  af  englænderen  Sir  Halliday 
Maartney'),  og  nu  er  et  par  tusinde  arbeidere  beskjæftiget  med 
3t  forarbeide   de  mest  moderne  skydevaaben,  som   kineserne  haaber  i 

*)  Sir  Hallida]'  Macartney  er  Tor  øjeblikket   ansat   som   altacKc   ved    det   kinesiske  ge- 
nndtskab  i  London.     I  denne  egenskab   har  hun  vist  sit  adopterede  Tædreland  store 


106 


tidens  løb  vil  hjælpe  til  at  gjennembore  den  ydmygende  traktat,  der 
blev  underskrevet  i  Nanldng  1842. 

»Ling-Féng«  damper  videre  opover,  og  snart  er  den  gamle  hoved- 
stad ude  af  sigte.  Ved  middagstid  passerer  vi  ind  i  et  trangt  løb,  som 
dannes  af  et  par  fjelde,  der  ligger  paa  hver  side  af  flodbredden.  De 
har  faaet  det  betegnende  navn  Two  Pillars,  Her  er  ogsaa  opført 
stærke  befæstningsverker  for  at  spærre  veien  for  fiendtlige  skibe. 

Kort  efterat  »Ling-Féng«  har  saluteret  disse  forter,  faar  vi  øie 
paa  traktathavnen  Wuhu,  hvor  missionsurolighedeme  havde  tat  sin  be- 
gyndelse. 

Saa  snart  fartøiet  var  kommet  til  ankers,  gik  jeg  iland.  Det  euro- 
pæiske setlement,  der  ligger  paa  nogle  smaahøie,  er  ikke  meget  stort; 
for  hele  befolkningen  bestaar  af  et  halvt  hundrede  missionærer,  kon- 
suler og  toldbetjente.  De  katholske  missionsbygninger,  som  pøbelen 
havde  ødelagt,  laa  fremdeles  i  ruiner;  men  skadeserstatningen  var  ud- 
betalt, og  i  løbet  af  vinteren  skulde  hele  stationen  gjenopbygges. 

I  nærheden  af  sentlementet  løber  en  liden  kanal,  der  sætter  kine- 
serbyen i  forbindelse  med  floden.  Ligesom  Chinkiang  har  Wuhu  en 
udmærket  kommerciel  beliggenhed.  Kanalanlæg  sætter  den  i  forbin- 
delse med  næsten  alle  store  handelssteder  i  provindsen  Anhui.  Den 
hele  handelsomsætning  beløber  sig  til  ca.  38  millioner  kroner  med  et 
ind-  og  udklareret  skibsrum  paa  2V4  million  ton*).  De  større  skibe  er 
nødt  til  at  ankre  paa  havnen,  men  floddamperne  kan  gaa  lige  ind  til 
bredden,  hvor  der  ligesom  i  Chinkiang  er  forankret  en  del  gamle  skibs- 
skrog, der  samtidig  gjør  tjeneste  som  pakhus  og  kai. 

Eft:er  at  ha  aflagt  en  flygtig  visit  hos  tolddirektøren  tog  jeg  mig 
en  spadsertur  nedover  flodbredden  gjennem  en  eneste  sammenhængende 
række  af  rismarker.  Jeg  havde  nemlig  lyst  til  at  bese  den  vakre  ameri- 
kanske missionsstation,  som  flere  af  de  europæiske  kolonister  benævnte 
»sanatoriet«.  Og  jeg  maa  sige,  at  disse  amerikanere  har  forstaaet  at 
indrette  sig  meget  komfortabelt  for  missionærer  at  være.  Stationen, 
der  ligger  paa  en  luftig  høi  lige  ved  flodbredden,  bestaar  af  2  palads- 
lignende murstensvillaer  med  et  særdeles  beskedent  kapel  og  sygehus 
ved  siden  af.     Alt  omgit  af  en  høi  mur. 


*)    Heri  er  ikke  medregnet  djunkfarten,  der  ligeledes  beløber  sig  til  2'/j|  million  ton. 


1 


108 


Efter  hvad  man  fortalte  mig,  havde  »sanatoriets«  indvaanere  været 
saa  fornuftige  at  overlade  de  hedenske  kinesere  til  sin  skjæbne.  Den 
eneste  forbindelse,  de  havde  med  de  indfødte,  var  tjenerskabet.  Om 
dette  virkelig  forholdt  sig  saa,  vil  jeg  ikke  forsikre,  uagtet  jeg  ved  et 
tidligere  besøg  i  Wuhu  kun  havde  fundet  missionærfamilierne  og  tjenerne 
paa  stationen.  Men  jeg  kan  nok  tænke  mig,  at  flere  af  kolonisterne 
ogsaa  kunde  ønske  at  være  missionærer  og  bo  paa  »sanatoriet«  istedet- 
for  i  sine  egne  mere  beskedne  boliger. 

Sent  om  aftenen  fortsætter  »Ling-Féng«  reisen  videre  opover. 
Den  nat  mødte  vi  en  ren  græshoppesværm  af  djunker,  som  skulde  ned- 
over floden.  Heldigvis  var  det  maanelyst  og  klart  veir;  for  ellers  tror 
jeg,  vi  havde  været  nødt  til  at  gaa  tilankers  for  at  undgaa  kollision. 

Flere  af  disse  djunkskippere  er  nemlig  altfor  økonomiske  med  sin 
olje  og  fører  ingen  lanterne.  Bare  vifter  med  fakkel,  naar  de  er  et 
halvt  hundrede  meter  foran  baugen.  Enkelte  synes  at  ha  lyst  til  at 
maale  styrke  med  os  og  vil  sleti  kke  forandre  kursen.  Lodsen  bander 
og  tordner,  kineserne  skraaler;  men  det  er  »Ling-Féng«,  som  stadig 
maa  vige  unda.  Undertiden  er  vi  nødt  til  at  styre  saa  nær  ind  til  flod- 
bredden, at  skibet  hvert  øieblik  staar  i  fare  for  at  løbe  paa  land. 

Udpaa  morgenkvisten  begyndte  djunksværmen  at  bli  mindre,  og 
nu  gik  det  igjen  for  fuld  fart  forbi  den  ene  pagode  og  bymur  efter  den 
anden. 

Ved  midnatstid  stanser  »Ling-Féng«  udenfor  Ngangking.  Ligesom 
Nanking  er  heller  ikke  denne  vigtige  handelsby  nogen  traktathavn,  men 
dampskibe  faar  dog  lov  til  at  ankre  op  for  at  laste  og  losse  sine  varer. 
Bymurene  løber  lige  ned  til  bredden  og  synes  at  ha  en  umaadelig  ud- 
strækning. Den  høie  syvetages  pagode  i  nærheden  ser  meget  elegant 
ud  og  er  bedre  vedligeholdt  end  de  fleste  andre,  vi  har  passeret. 

I  dagbrækningen  fortsattes  veien  videre  forbi  Christmas  Island  og 
en  hel  del  halvt  oversvømmede  smaaøer.  En  lang  stund  farer  »Ling- 
Féng«  saa  nær  bredden,  at  vi  er  istand  til  at  betragte  bøndernes  Leben 
und  Treiben  paa  nært  hold. 

Der  synes  at  herske  en  drømmende  landlig  ro  over  disse  ^ne. 
Børn  i  et  mer  eller  mindre  paradisisk  udstyr  leker  og  springer  rvmdt 
gaardene  mellem  hunde  og  grise.  Kvinderne  sidder  rolig  ude  paa  hus- 
trappen  og  syr  eller  passiarer,  mens  mændene  har   det  travelt   med  at 


109 


(rføie  de  frugtbare  marker,  som  floden  netop  har  forladt;  og  talrige 
djunker.  der  glider  sagte  ned  ad  strømmen,  gir  den  prægtige  natur  Uv. 

Efterat  »Ling-Féng«  har  passeret  byen  Tungliu  med  sine  forfaldne 
mure  og  pagoder,  nærmer  vi  os  ved  totiden  et  af  Yangtse  Kiangs 
vakreste  partier. 

Den  ma^tige  strøm  smalner  ind  til  et  par  kilometer.  Paa  den 
høie  bred  ligger  byen  Kingste  Shan  bag  en  høi  granittrappe,  der  gaar 
ige  ned  i  flodsengen. 

Og  omtrent  midt  i  strømmen  hæver  sig  en  forunderlig  liden  ø  i 
en  hundrede  meters  høide  over  vandfladen.  Det  er  den  bekjendte 
IMe  Orphm  Rock. 

Først  naar  vi  har  passeret  klippen,  kan  vi  ta  den  bedre  i  øies3ni. 
Halweis  op  tiltops  ligger  et  sjeldent  vakkert  buddhisttempel  omringet 
af  bambustrær.  En  zigzagformet  vei  fører  didop,  og  det  ser  ud  til  at 
være  godt  besøgt;  for  nede  ved  den  lille  brygge  ligger  flere  smaa- 
djunker. 

Et  kort  stykke  vei  ovenfor  Little  Orphan  faar  vi  nok  en  by  i 
agte.  Det  er  Hweilung,  der  har  æren  af  at  være  den  berømte  Li  Hung- 
changs  fødeby.  Her  henleved  han  under  yderst  trange  kaar  sine  første 
bameaar  sammen  med  broderen  Li  Han-chang,  vicekongen  af  Kanton. 
Det  var  kun  en  ussel  flekke  dengang,  men  efterhvert  som  de  to  brødre 
st^  i  veiret,  gik  ogsaa  Hveilung  fremover,  takket  være  deres  gavmild- 
hed, og  nu  er  den  omgiven  af  nye,  imponerende  kjæmpemure,  der 
strækker  sig  over  nogle  steile  fjeldtoppe.  Det  er  nemlig  brødrenes 
mening  at  gjøre  sit  fædrenehjem  til  en  storstad. 

Her  i  nærheden  er  grænsen  mellem  provinserne  Anhui,  Hupei  og 
Kiangsi.  Igjeniiem  den  sidstnævnte  løber  nu  floden  en  stund  og  pas- 
serer den  stærkt  befæstede  by  Hukow,  hvor  Yangtse  Kiang  mødes 
raed  en  af  Kinas  største  indsjøer,  Poyang,  der  er  berømt  for  sine  natur- 
skjønne  omgivelser. 

Ved  tilløb  fra  Kan,  Siu  og  flere  andre  smaafloder  danner  den  et 
slags  reservoir  for  Kiangsis  overflødige  vandmasser.  Folkerige  byer 
findes  langs  hele  bredden.  Indsjøen  er  meget  grund ;  men  naar  Yangtse 
Kiang  om  sommeren  sender  en  mægtig  vandstrøm  indover  Poyang,  da 
begynder  der  en  yderst  livlig  trafik.  Selv  de  største  djunker  faar  da 
tiktrækkelig  dybt  vand. 


Nu  i  slutningen  af  september  er  disse  afløst  af  sine  mindre,  fb 
bundede  søstre,  der  neppe  stikker  dybere  i  vandet  end  nogle  (aa  cei 
meter.  Af  saadanne  li^er  der  hele  flaader  ved  mundingen.  Liges« 
alle  flodskibe,  stanser  ogsaa  »Ling-Féng*  her  et  øieblik  for  at  indta 
vandforsyning.  Skillet  mellem  Poyangs  lyse,  klare  og  Yangtses  mi 
rede  vand  er  meget  skarpt,  og  ved  at  løbe  en  skibslængde  over  p 
den  lyse  side,  kan  man  forsyne  sig  med  det  deiligste  drikkevand. 

Da    »Ling-Féng*   var   gaaet   et   stykke   videre  opover  og  komra 
lige    udenfor    indsjøens    aabnin'g,    fik    vi    øie    paa    en    ensom    liden 
som  rager  op  af  vandet  derinde,  med  en  pagode   paa   toppen.      Det 
Gr^at   Orpkan   Rock   eller  Shoe   Rock,    som    den  ogsaa    kaldes.        O 


Qraal  Orphan  og  Tortoite  Rock. 

denne  klippe  og  den  førnævnte  Little  Orphan  eier  kineserne  et  gammelt 
sagn,  som  j^  skal  faa  lov  til  at  citere : 

»I  nærheden  af  det  sted,  hvor  Little  Orphan  nu  hæver  s^  op 
over  vandfladen,  kantred  en  baad  engang  under  et  rasende  uveir. 
I  baaden  befandt  sig  en  mand  og  kone  med  to  smaa  døtre.  Foræl- 
drene drukned;  men  børnene  fik  klatret  sig  op  paa  ry^en  af  en  stor 
skildpadde,  der  netop  dukked  op  af  vandet. 

Dyret  bar  dem  et  stykke  opover  floden;  men  den  yngste  pige 
blev  snart  træt  og  gled   ned  af  skildpaddens  ryg.     Paa  det  sted,  hvor 


111 


■m  forsvandt,  hæved  der  sig  op  af  vandet  en  liden  ø,  som  senere  fik 
Bvnet  »den  lille  forældreløses  klippe«  {UttU  Orphan  Rock), 
I  Skildpadden  svømmed  videre;  men  da  den  kom  et  stykke  ind- 
ser Poyang,  var  ogsaa  den  ældste  pige  udmattet  og  sank  ned  i  bøl- 
gerne. Da  steg  nok  en  liden  ø  op  af  vandet  og  fik  navnet  »den  store 
brældreløses  klippe«  {Greai  Orphan  Rock). 

Skildpadden  fortsatte  nu  sin  vei,  men  dens  kræfter  var  snart 
idtømt,  og  idetsamme  den  opgav  aanden,  blev  den  ligeledes  forvandlet 
%  en  klippe.« 

Det  er  den  saakaldte  Tortoise  Rock,  men  den  er  saa  lav,  at  vi 
poaa  bruge  kikkert  for  at  opdage  den. 

Om  oprindelsen  til  navnet  Shoe  Rock,  som  Great  Orphan  ogsaa 
kaldes,  fortæller  man  følgende  sagn: 

»En  fisker  misted  en  dag  sin  dræg  udenfor  Little  Orphan,  og 
det  var  umuligt  at  finde  den  igjen  trods  alle  anstrengelser. 

I  sin  forlegenhed  henvendte  han  sig  til  en  af  presteme  paa 
øen  og  bad  om  raad.  Munken  loved  at  hjælpe  og  gav  ham  en 
seddel  beskrevet  med  bønner,  som  han  skulde  fæste  paa  sin  pande 
og  derpaa  dykke  under  vandet.  Det  gjorde  manden  og  fik  ikke  alene 
øie  paa  den  tabte  dræg,  men  opdaged  ogsaa  en  fortryllende  havfru, 
som  havde  lagt  sig  til  at  sove  dernede  paa  bunden  med  dræggen  til 
hovedpude. 

Aldrig  havde  den  fattige  fisker  seet  en  saa  deilig  og  henrivende 
kvinde.  Manden  stod  længe  stille  af  forbauselse  ved  dette  mærkvær- 
dige syn;  men  da  han  kom  til  sig  selv  igjen,  beslutted  han  at  ta  med 
sig  en  erindring  om  dette  salige  øieblik.  Hurtig  rev  han  skoen  af  hav- 
fruens bittesmaa  fødder,  greb  dræggen  i  haanden  og  flød  op  til  van- 
dets overflade  igjen. 

Havfhien,  der  pludselig  blev  berøvet  sin  hovedpude,  vaagned,  og 
da  hun  opdaged,  at  den  ene  skoen  var  stjaalet,  begyndte  hun  straks  at 
forfølge  tyven. 

Omendskjønt  fiskeren  havde  et  stort  forsprang,  vandt  hun  mer  dg 
mer  ind  paa  ham,  og  da  han  var  kommen  et  stykke  indover  indsjøen 
Poyang,  vidste  han  ingen  anden  raad  for  at  bjerge  sig,  end  at  kaste 
skoen  fra  sig,  og  paa  det  sted  hæved   der  sig   senere  op  af  vandet  en 


112 


ensom  liden   klippespids,   som  havde   en  dameskos  form.     Derfor 
den  kaldt  Shea-koo-shan  eller  paa  engelsk  Shoe  Rock,^ 


Paa  den  anden  side  af  Poyang  ligger  traktathavnen  Kiuldang,  og 
der  gik  vi  tilankers  sent  ud  paa  kvælden. 

Denne  by  danner  et  centrum  for  hele  provinsen  Kiangsis  ind-  og 
udførsel.  Kiangsi  er  nemlig  omgiven  af  høie  fjeldkjæder  paa  tre  sider,  o^ 
derved  hindres  omtrent  alt  samkvem  med  grænseprovinserne.  Yangtse 
Kiang  blir  af  den  grund  Kiangsis  eneste  store  handelsvei. 

Kiukiang  var  før  i  tiden  en  meget  folkerig  by;  men  under  tai- 
pingeroprøret  blev  den  fuldstændig  ødelagt  og  har  nu  bare  50000  ind- 
byggere, hvoraf  et  halvt  hundrede  er  europæere. 

Handelsomsætningen  beløber  sig  til  henved  45  millioner  kroner, 
med  et  ind-  og  udklareret  sldbsrum  paa  ca.  2V2  million  ton*). 

Tidlig  næste  morgen  foretog  jeg  en  længere  spadsertur  paa  de 
godt  vedligeholdte  mure,  og  der  har  man  en  udmærket  udsigt  baade 
over  byen  og  dens  omgivelser.  Det  er  let  at  se,  at  Kiukiang  engang 
har  været  en  storstad;  thi  hvor  vi  vender  øiet,  mødes  det  af  grønne 
græsplæner,  frugthaver  eller  rismarker.  Men  der  gaar  vel  neppe  mange 
aar,  før  disse  igjen  er  optat  af  husrækker;  især  hvis  den  projekterede 
jernbane  til  Kanton  bringer  overlandshandelen  i  hænderne  paa  Kiuldangs 
kjøbmænd. 

Byens  omgivelser  bestaar  af  en  eneste  kjede  af  aasrygge  og  dale 
med  en  yppig  vegtation  og  en  vakker  baggrund  af  høie  fjelde.  Der- 
oppe har  flere  af  europæerne  bygget  sig  smaa  villaer,  hvor  de  kan 
opholde  sig  i  de  hede  sommermaaneder. 

Ved  middagstiden  damper  »Ling-Féng«  igjen  videre  opover  gjen- 
nem  en  sværm  af  djunker,  der  blir  tættere  og  tættere  efterhvert  som 
vi  nærmer  os  Wusueh.  Denne  havn  har  ligesom  Ichang  en  kolossal 
udførsel  af  det  kostbare  salt,  som  alle  disse  djunker  skal  bringe  ned- 
over Yangtsedalen. 


*)    Heri  ikke  medregnet  djunkfarten,  der  ligeledes  beløber  sig  til  27«  million  ton. 


113 


» 


Naeste  dags  aften  kasted  »Ling-Féng«  anker  udenfor  Centralkinas 
igste  handelscentrum,  den  store  traktathavn  Hankow.  1500  kilo- 
ter af  floden  var  gjennempløiet,  og  vi  formoded,  at  den  lange  reise 
skulde  være  slut.  Men  det  var  ikke  tilfældet;  thi  dagen  efter  mod- 
chefen  ordre  om  at  proviantere  og  derpaa  fortsætte  veien  videre 
ver  til  Ichang. 
Vistnok  havde  vi  hørt  nogle  løse  rygter  om  muligheden  af  en 
fiaacian  tur,  men  vi  blev  alligevel  adskilligt  forbauset  ved  denne  efter- 
jretoing;  thi  »Ling-Féngt  var  ikke  netop  det  bedst  skikkede  fartøi  til 
pt  sende  op  mod  en  saa  stærk  strøm  og  saa  grundt  farvand  som  Øvre- 
¥angtse. 

Men  nogen  maatie  derop,  efterat  urostifterne  havde  nedbrændt  det 
europæiske  setlement  den  2den  september,  kunde  man  hvert  øieblik 
vente  at  høre  mere  fra  Ko-lao-hui 

Et  kompani  engelske  marinesoldater  var  vistnok  sendt  derop  med 
en  leiet  floddamper,  men  dette  arrangement  maatte  kun  betragtes  som 
en  nødhjælp,  hvis  urostifterne  skulde  forsøge  et  angreb  paa  de  told- 
embedsmænd og  missionærer,  som  fremdeles  befandt  sig  i  Ichang. 

De  engelske  kanonbaade  »Archer«  og  »Swift«,  der  ogsaa  var 
kommen  op  til  Hankow,  havde  et  endnu  større  dybgaaende  end  »Ling- 
Féng«,  og  derfor  gik  det  ikke  an  at  sende  nogen  af  disse  skibe  ivei. 

Jeg  for  min  del  havde  intet  imod  den  tur,  tvertimod.  Hvis  »Ling- 
Féngc  kom  lykkelig  op  til  Ichang,  vilde  floden  snart  falde  saa  lavt,  at 
der  ikke  kunde  bli  tale  om  at  gaa  nedover  førend  paa  vaarkanten,  og 
under  et  halvt  aars  ophold  i  Kinas  centrum  vilde  jeg  jo  faa  den  aller- 
bedste anledning  til  at  studere  nationen  paa  nært* hold. 

Hankow  ligger,  som  navnet  betegner,  ved  Hans  munding,  netop 
paa  det  sted,  hvor  denne  store  biflod  forener  sig  med  Yangtse  Kiang. 
Han  udspringer,  som  før  nævnt,  ved  foden  af  bjergkjæden  Tsing- 
ling  og  løber  i  sydvestlig  retning  gjennem  hele  provinsen  Hupei.  Floden 
er  om  sommeren  farbar  for  mindre  djunker  i  en  længde  af  ca.  700 
kilometer,  og  ved  hjælp  af  dens  talrige  bifloder  spredes  alle  mulige 
slags  varer  ud  over   de   tilstødende  landskaber,  ja  helt  op  til  Shensis 

hovedstad,  Singan,  der  ligger  henved  1600  kilometer  fra  Hankow. 

8 


Paa  de  landskaber  som  Han  løber  igjennem,  har  naturen  t 
sine  rigeste  gaver.  Her  forefinder  man  et  sundt  tempereret  k 
frugtbar  jordbund  med  en  luxeriøs  vegetation  og  mineraller  af  alle 
Naar  engang  den  projekterede  kjæmpejernbane  fra  Peking  over  Ha. 
til  Kanton  kommer  til  at  løbe  gjennem  disse  egne.  og  naar  damp 
faar  lov  til  at  gaa  opover  Hanfloden,  da  vil  maaske  provinsen  b 
være   istand   til  at   brødføde   en  dobbelt  saa  stor  befolkning   som  i 

Hans  kommercielle   betydning   kan   let   forstaaes,   naar   man  h 
at  der  ved   dens  munding  ligger  tre  byer,   som  tilsammen   har  me 
2    å    3   mJlioner  indbyggere.     Det   er  Hanyang   paa   samme    side 
Hankow  og  Wuchang  paa  Yangtse  Kiangs  høire  flodbred. 


The  Bund.     Hankow. 

Hankow  er  efter  Shanghai  og  Kanton  Kinas  vigtigste  traktathav 
og  har  en  handelsomsætning  paa  henved   160  millioner  kroner  om  aara 

Det  europæiske'  setlement,  der  ligger  langs  bredden  er  en  lide 
modeiby,  som  kolonisterne  kan  være  stolt  af  Intet  er  sparet  for  at  g 
stedet  et  saa  elegant  og  stadseligt  udseende  som  muligt. 

En  spadsertur  langs  Tke  Bund  er  en  nydelse,  som  ingen  af  dt 
besøgende  bor  gaa  glip  af,  især  i  skumringen,  naar  den  fortnskewfc 
flodbris  sætter  ind  over  land.  7/ie  Bund  kaldes  en  bred  boulevard,  tkr 
strækker   sig   i   en  3 — 4  kilometer  nedover  bredden.     Paa  den  ene  side 

'J   Hiipei  har  henved  32  millioner  indbyggere. 


115 


vi  en  række  af  vakre  murvillaer  omgiven  af  blomsterhaver,  hvor 
»onærer,  konsuler  og  kjøbmandsfyrsterne  har  opslaaet  sine  residenser. 
jfcvardens  midte  er  optat  af  grønne  græsplæner  og  Lawn-  Tennis - 
^  ved  siden  af 

Vendes  saa  blikket  ud  over  floden,  da  sér  vi  en  myldrende  skare 
l^^unker  og  sampaner,  der  krydser  hverandre,  i  alle  retninger,  og  over 
},  den  anden  bred  skimtes  Wuchangs  høie  bymure  med  sine  vagt- 
Iroe  og  befæstningsverker. 

i  Nu  i  oktober  er  her  meget  roligt  i  Hankow.  Den  daglige  rute- 
jftd  fra  Shanghai  besørger  omtrent  al  forbindelse  med  udenverdenen. 
pn  naar  thesesonen  begynder  i  mai,  da  blir  der  anderledes  liv  langs 
pcme  og  ude  paa  floden.  Det  gjælder  at  komme  først  til  markedet, 
\  undertiden  kan  der  ligge  et  snes  dampskibe  paa  havnen  færdig  til 
\  indta  sine  kostbare  ladninger.  Hankow  udfører  aarlig  ca.  35  å  40 
^oner  kgr.  the.  Mesteparten  gaar  til  London  og  Odessa.  Til  det 
Hste  sted  bringes  den  af  de  statsunderstøttede  skibe,  som  Rusland 
ttAg  sender  til  Sakhalin  og  Vladivostock  n>ed  krigsmaterialier  og 
brbrydere. 

Traktathavnen  har  desværre  ikke  endnu  nogen  dok.  Heller  ikke 
tr  de  prægtige  kaier  saaledes  beskaffen,  at  skibene  kan  lægge  til.  De 
ikraaner  nemlig  stærkt  opover  flodsengen  og  er  væsentlig  beregnet 
^  at  hindre  oversvømmelser.  Forskjellen  mellem  Yangtse  Kiangs 
Meste  og  laveste  vandstand  her  oppe  er  som  regel  ca.  17  meter.  I 
1887  var  den  endnu  større,  og  da  kaiernes  høide  ikke  strak  til,  blev 
We  setlementet  oversvømmet,  og  man  nødtes  til  at  ro  i  baade  omkring 
i  gaderne.  Ja  paa  vedcUløhsbanen  skal  der  endog  være  for  etat  mindre 
seihure. 

Da  lastningen  ikke  kan  foregaa  direkte  fra  kaierne,  er  der  ligesom 
i  de  øvrige  flodhavne,  forankret  en  del  gamle  skibe  et  stykke  udenfor, 
men  da  disses  antal  ikke  strækker  til  i  den  travleste  tid,  blir  flere  skibe 
nødt  til  at  ligge  ude  paa  rheden,  hvilket  er  forbundet  med  adskillig  fare, 
da  strømmen  er  meget  stærk,  og  ankerne  ofte  slipper  grund.  Trods 
&se  hindringer  er  skibsfarten  ganske  antagelig.  Sidste  aar  besøgtes 
traktathavnen  af  ca.  700  dampskibe  og  400  seilfartøier. 


116 


Før  vi  fortsætter  reisen   videre  opover  Yangtse  Kiang,  vil  jeg 
nytte  leiligheden  til  at  forestille  mine  læsere  for  Hans  Excellence  Ch; 
Chih-tung,   vicekonge    af  Hunan   og   Hupei^-     I^et  er  just  ikke   nog< 
imponerende  skikkelse,   hvad  udseende   angaar,   tvertimod.     Lidt    und< 
middelshøide,   temmelig   mager   og    med   en  ludende  holdning.      Men 
dette   skrøbelige  legeme  bor  en  aand,  der  erstatter  alle  ydre   mangler, 
en  intelligens,  som  kun  faa  dødelige  er  i  besiddelse  af. 

Chang  Chih-tung  gjorde  sig  meget  tidlig  bemærket  ved  sine  frem- 
ragende evner,  Efter  at  ha  bestaaet  de  forskjellige  embedseksamener 
steg  han  hurtig  i  veiret  og  blev  i  firtiaarsalderen  udnævnt  til  guvernør 
over  provinsen  Shensi. 

Herfra  sendtes  Chang  Chih-tung  ved  Tongkingkrigens  udbrud  som 
vicekonge  til  Kanton.  Med  sin  sædvanlige  energi  gik  han  straks  igang 
med  at  organisere  provinsens  elendige  forsvarsmidler.  Europæiske  in- 
struktører indkaldtes,  og  masser  af  moderne  skydevaaben  blev  opkjøbt 
Da  franskmændene  i  marts  maaned  1885  rykked  op  mod  vicekonge- 
dømmets sydgrænse,  kunde  Chang  Chih-tung  allerede  stille  en  betydelig 
armé  i  marken.  Fienden  blev  ikke  alene  stanset,  men  tilføiedes  et 
betydeligt  nederlag  ved  byen  Langson.  Dette  var  det  eneste  og  sidste 
angreb  af  franskmændene  i  den  retning.  Heller  ikke  voved  den  franske 
flaade  at  gaa  opover  Kantonfloden ;  thi  denne  var  spærret  af  et  stærkt 
minesjrstem  organiseret  af  amerikaneren  Betts. 

Uagtet  vicekongedømmet  saaledes  direkte  blev  sparet  for  krigens 
rædsler,  kosted  den  korte  feide  dog  adskillige  millioner.  Men  denne 
aareladning  kunde  nok  hans  rige  provinser  ha  taalt,  hvis  ikke  vicekongen 
efter  krigens  slutning  var  begyndt  at  eksperimentere  i  altfor  udstrakt 
maalestok  med  at  overføre  Vestens  opfindelser  paa  kinesisk  jordbund. 
Chang  Chih-tung  hører  nemlig  til  Kinas  ivrigste  fremskridtsmænd;  men 
da  han  ofte  mangler  de  fornødne  forudsætninger  for  at  kunne  gjennem- 
føre  sine  idéer,  har  resultatet  været,  at  uhyre  pengesummer  er  bort- 
ødslet paa  foretagender,  som  ikke  gir  noget  reelt  udbytte.  Desuden 
har  vicekongen  været  meget  uheldig  med  valget  af  sine  europæiske 
medhjælpere. 


')    Begge  provinsers  areal  og  folkemængde  er  lidt  større  end  Frankriges. 


117 


Nok  af  det,  provinskassen  kunde  ikke  bære  alle  de  byrder,  som 
Qiang  Chih-tungs  militære  og  industrielle  planer  foraarsaget.  Det  indsaa 
han  selv  og  sendte  derfor  en  ansøgning  til  Peking  om  at  bli  forflyttet. 
Forunderlig  nok  opfyldte  keiseren  hans  forlangende.  Den  store  Li 
Hung-changs  ældre  broder,  Li  Han-chang,  sendtes  til  Kanton,  og  Chang 
Chih-tung  blev  i  1889  udnævnt  til  vicekonge  over  Kinas  rigeste  pro- 
vinser. 

Men  hvad  der  var  det  mærkeligste  —  han  efterlod  sin  efterfølger 
en  betydelig  statsgjæld.  En  saadan  administativ  forbrydelse  har  altid 
været  strengt  straffet.  Som  regel  blir  vedkommende  embedsmand  nødt 
til  at  dække  underskuddet  af  egne  midler  eller  ogsaa  afskediget.  Chang 
Chih-  tung  sendte  derimod  regnskabet  uden  videre  til  Peking  og  bad 
r^eringen  om  at  dække  Kantons  statsgjæld.  Denne  bøn  blev  ogsaa 
opfyldt. 

Hvorfor? 

Jo  simpelthen  fordi  den  lille  herre  nyder  en  popularitet,  der  let 
kan  bli  farlig  for  selve  manchudynastiet.  Han  er  næstefter  Li  Hung- 
chang  den  mægtigste  nulevende  kineser.  Det  er  især  blandt  nationens 
brede  lag,  at  Chang  Chih-tung  har  fundet  en  kraftig  støtte  mod  de 
straenge  censorers  efterstræbelser  og  Pekingregjeringens  misfornøielse. 
Under  hele  sin  embedskarriere  har  han  stadig  havt  øie  til  de  smaa  i 
samfundet  og  ført  en  uafbrudt  kamp  mod  det  bestikkelsessystem,  der  i 
altfor  stor  udstrækning  gjør  sig  gjældende  i  Kina. 

Ve  den  embedsmand,  som  har  gjort  sig  skyldig  i  udpresninger. 
For  Chang  Chih-tungs  domstol  er  ingen  gaaet  forbi,  —  han  være  saa 
høit  paa  straa,  som  han  være  vil.  Jo  høiere  desto  mindre  medlidenhed 
vil  han  finde  hos  den  jernhaarde,  lille  vicekonge. 

I  Peldnggazetten  vil  vi  ofte  se  hans  velskrevne  rapporter  vrimle  af 
anklager  mod  utro  embedsmænd.  Og  denne  kamp  for  folkets  inter- 
esser kan  han  føre  med  den  bedste  samvittighed;  thi  selv  hans  bitreste 
fiender  har  ikke  formaaet  at  kaste  det  mindste  stænk  paa  Chang  Chih- 
tungs  blanke  skjold.  Hans  ubestikkelighed  og  retfærdighedsfølelse  er 
Mt  til  et  ordsprog,  og  for  disse  egenskaber  er  Pekingregjeringen  nødt 
til  at  overse  hans  slette  finansstyrelse. 

Det  havde  ikke  nyttet  stort  at  anmode  vicekongen  om  at  dække 
underskuddet  i  Kantons  statskasse  af  sine  egne  midler,  for  de  eksisterer 


Ohang  Chih-tung. 


119 


pre.  Uagtet  millioner  har  rullet  gjennem  hans  hænder^  er  den  store 
piiang  Chih-tung  saa  fattig  som  en  kirkerotte,  og  fattigdom  ansees  i 
Qua  som  den  største  hæder  for  en  høitstaaende  embedsmand.  Aldrig 
tor  han  fordret  nogen  gunstbevisning  for  sig  selv,  og  det  er  i  kraft  af 
fenne  stolte  bevidsthed,  at  Chang  Chih-tung  har  været  istand  til  at 
gennemføre  saa  mange  reformer  i  administrationen  trods  al  modstand 
^  flere  hold. 

Censorerne  skjuler  slet  ikke  sin  misfomøielse  med  den  lille,  selv- 
beviste  herre,  tvertimod.  De  har  den  ene  gang  efter  den  anden  tilladt 
lag  at  gi  ham  alvorlige  paamindelser.  Saaledes  blev  der  for  en  tid 
liden  offentliggjort  en  lang  rapport  i  Pekinggazetten,  og  den  skrev  sig 
ia  ii^en  mindre  end  chefen  for  revisionsdepartementet.  I  dette  doku- 
ment gjennemgaaes  Chang  Chih-tungs  embedsførelse  skridt  for  skridt. 
Det  er  ikke  noget  kort  synderegister,  og  enhver  anden  embeds- 
mand vilde  ha  faaet  løbeplads,  før  han  var  kommen  halvveis. 

Det  er  ikke  alene  paa  det  financielle  omraade,  men  ogsaa  med 
hensyn  til  vicekongens  opførsel  overfor  sine  høieste  embedsmænd.  Ifølge 
rapporten  har  de  ofte  maattet  vente  flere  timer  i  træk,  før  han  har  git 
dem  audiens  etc.  etc.  Indberetningen  gjorde  saa  stor  opsigt,  at  kei- 
seren  blev  nødt  til  at  beordre  vicekongerne  af  Konton  og  Nanking  at 
undersøge  sagen;  men  disse  herrer,  som  kanske  en  anden  gang  kom- 
mer i  samme  knibe  —  fandt  naturligvis  ingen  skyld  hos  sin  mægtige 
kollega. 

Chang  Chih-tung  modtog  alligevel  en  skrivelse  fra  regjeringen, 
hvori  der  stod,  »at  uagtet  Hans  Exellence  hidtil  havde  opretholdt  sit 
ry  for  energi  og  alvor  i  udførelsen  af  sine  embedspligter,  saa  vilde 
regjeringen  ikke  undlage  at  anbefale  ham  at  raadføre  sig  oftere  med 
sine  underordnede  for  at  finde  ud  den  bedste  og  mest  økonomiske 
maade  at  udføre  sine  planer  paa.« 

Denne  reprimande  har  naturligvis  ikke  været  behagelig  for  Chang 
Chih-tung,  men  han  kan  ta  det  med  ro;  for  han  ved,  at  folket  staar 
paa  hans  side. 

Efter  sin  udnævnelse  til  vicekonge  af  Hunan  og  Hupei  har  han 
udfoldet  en  umaadelig  virksomhed.  Den  første  regjeringshandling  var 
at  afekedige  et  stort  antal  af  officerer  og  menige,  der  havde  staaet  i 
arméens  ruller  i  mange  aar  uden  at  gjøre  tjeneste.       Dette  skridt  vakte 


"^ 


120 


stor  forbitrelse,  blandt  pensionisterne,  da  disse  for  størstedelen  tilhørte 
Ko-lao-hui.  Baade  Chang  Chih-tung  og  vicekongen  af  Nanking,  der 
ogsaa  foretog  en  udrensning  blandt  militæret,  fik  jo  svie  haardt;  tU 
missionsurolighedeme  kosted  folket  mangfoldige  gange  mere  end  pen- 
sionernes beløb. 

i 

Telegrafens  indførelse  i  provinsen  Hunan  vakte  ogsaa  adskillig  for-  ' 
argelse;  thi  de  stridbare  hunanesere  omfatter  ikke  Vestens  opfindelse 
med  større  kjærlighed  end  de  fremmede  selv.  Materialier  og  arbeids- 
folk  sendtes  afsted.  De  begyndte  at  reise  nogle  telegrafstolper  og  fæste 
traadene;  men  enkelte  konservative  herrer  forstod  at  benytte  sig  ai 
folkets  overtro  til  at  ophidse  dem  mod  telegrafen.  Paa  en  eneste  dag 
blev  alt  fuldført  arbeide  ødelagt.  Stolperne  rykkedes  op,  og  arbeideme 
var  glad  ved  at  faa  lov  til  at  ta  flugten  uden  at  bli  fortrædiget. 

Chang  Chih-tung  kjendte  altfor  godt  sit  folks  karakter  til  at  bruge  , 
magten,  før  alle  andre  midler  var  forsøgt.     Han  udstedte  kort  efter  en  ; 
proklamation,  som  sendtes  til  hver  eneste  by  i  Hunan.     Heri  beklaged  i 
vicekongen  det  forfaldne,  men  haabed,  at  han. ikke  skulde  behøve  at  bruge 
magten  for  at  faa  sine  befalinger  respekteret.     Telegrafen  var  en  absolut 
nødvendighed   /  tilfælde  af  krig  med  europæerne  ^),  og  fædrenes  grave 
vilde  sikkerlig  ikke  lide  noget  ved,  at  skyggen  af  telegraftraaden  faldt 
paa  dem.     Fædrene  vilde  tvertimod  glæde  sig  over  ethvert  skridt,  der 
blev  gjort  for  at  sikre  deres  efterkommeres  lykke.     Proklamationen  hjalp.  ; 
Et  par  maaneder  efter  var  telegrafen  indført,  og  Chang  Chih-tung  kunde 
under  urolighederne  holde  sig  h  jour  med   bevægelsen  i  Pekings  diplo- 
matiske kredse. 

Jernbanespørgsmaalet  har  i  de  sidste  aar  lagt  stærkt  beslag  paa 
de  kinesiske  fremskridtsmænds  opmærksomhed,  og  efterat  bannerførerne 
Li  Hung-chang,  Chang  Chih-tung  og  Liu  Ming-chuan*)  gang  paa  gang 
har  indsendt   de   mest   indtrængende   og  overbevisende   fremstillinger  af 


*)  En  krig  med  Japan  tænkte  Chang  Chih-tung  neppe  paa.  Efter  al  sandsynlighed  vil 
den  sidste  krig  gi  jernbanespørgsmaalet  et  kraftigt  stød  fremover. 

-)  Liu  Ming-chuan  trak  sig  i  1891  tilbage  fra  sin  post  som  Formosas  guvernør.  Under 
hans  styrelse  blev  øen  forbunden  med  fastlandet  ved  en  telegrafkabel,  kulminer 
aabnedes  og  et  par  jernbaneanlæg  fuldførtes.  Nu,  da  Formosa  er  afstaaet  til  Japan, 
vil  formodentlig  Liu  Ming-chuans  verk  fortsættes  i  større  maalestok  og  paa  en  roere 
økonomisk  maade  —  se  nærmere  i  »Fra  den  kinesiske  Mur«. 


121 


Kinas  daarlige  kommunikationer  i  tilfælde  af  krig,  er  nu  endelig  byg- 
ning af  jernbaner  besluttet  i  stor  maalestok.  Et  keiserUgt  dekret  blev 
for  et  par  aar  siden  offentliggjort  i  Pekinggazetten.  Ifølge  dette  skal 
der  aarlig  udskrives  et  større  beløb  fra  hver  provins,  indtil  jernbane- 
nettet er  færdigt.  Det  samme  dekret  oplyser  ogsaa  om,  at  fremmede 
ingeniører  og  materialier  skal  bruges  i  mindst  mulig  udstrækning. 

Under  sit  ophold  i  Kanton  havde  Chang  Chih-tung  særlig  agiteret 

for  en  stambane  fra  Peking  til  Kanton.     I  en  glimrende  og  saglig  indbe- 

j  retning  til  k'eiseren  har  han  nærmere  udviklet,  hvorledes  denne  kjæmpe- 

plan  burde  udføres.     Havde   ikke   dokumentet  været  saa   langt,   skulde 

!  jeg  ha  citeret  det  her;    thi    det   gir    et   godt   begreb   om   vicekongens 

I  alsidige  begavelse.     Formodentlig  har  denne  jernbaneplan  havt  adskilligt 

at  gjøre  med  Chang  Chih-tungs  forflyttelse   til  Hunan  og  Hupeis  vice- 

I  kongedømme;    for   her  kunde  han  faa   anledning  til  at  prøve,  om  han 

I  var  manden  til  at  realisere  et  saadant  storverk.     Eller  ialfald  en  del  af 

det.     Her  findes  nemlig  nok  af  materialier,  kul  og  jern  i  overflod. 

Chang  Chih-tung  var  heller  ikke  sen  med  at  beg3aide.  Der  blev 
I  øieblikkelig  bestilt  flere  skibsladninger  af  maskineri  og  skinner  fra  Bo- 
chum i  Westphalen,  og  samtidig  indkaldtes  en  hel  stab  af  ingeniører 
:  c^  bjergkandidater.  I  1893  begyndte  trafiken  paa  den  første  lille  bane- 
I  stump  fra  Wuchang  til  Shih-hui  Yao,  der  ligger  et  par  hundrede  kilo- 
i  meter  nedenfor.  Meningen  er,  at  den  skal  fortsættes  til  Kiukiang  og 
I  derfra  videre  gjennem  Kiangsi  til  Kanton.  Men  det  vil  nok  dra  længe 
;  ud,  før  jernbanen  kommer  saa  langt;  thi  Chang  Chih-tung  er  fast  be- 
1  sluttet  paa,  at  der  for  fremtiden  kun  skal  benyttes  kinesiske  materialier 
I  og  kinesiske  ingeniører.  Det  vil  kanske  falde  lidt  kostbarere,  men  saa 
i  blir  dog  pengene  i  landet.  Flere  sidespor  fører  ind  til  rige  jern-  og 
kulminer,  som  nu  skal  bringe  Hunan  til  nyt  liv. 

I  Hanyang  har  vicekongen  oprettet  flere  smelteovne  af  nyeste 
konstruktion,  og  fabrikation  af  jernbaneskinner  er  alt  begyndt. 

Under  »Ling-Féng<s  ophold  tog  jeg  mig  en  tur  ind  i  Hanyang; 
da  var  de  høie  skorstenspiber  netop  fuldført.  De  tog  sig  saa  besyn- 
derlig ud  ved  siden  af  de  høie  bymure,  templer  og  pagoder. 

Et  større  bomuldsspinderi  var  ogsaa  under  opførelse.  Chang  Chih- 
tung  vil  nemlig  forsøge,  om  han  ikke  kan  drive  de  indiske  bomuldsvarer 
ud  af  sine  provinser. 


122 


Ifølge  de  sidste  efterretninger  fra  Kina  er  fabriken  i  fuld  gai^ 
men  synes  ikke  at  ha  udsigt  til  at  gi  noget  materielt  udbytte,  da  den 
indiske  arbeidskraft  er  ligesaa  billig  som  den  kinesiske.  Dog  vil  dette 
resultat  neppe  hindre  den  energiske  lille  vicekonge  i  at  fortsætte  med 
udviklingen  af  sit  lands  industri.  Lad  millioner  rulle,  naar  bare  Km 
blir  forbeholdt  kineserne.  Saaledes  synes  hans  løsen  at  være,  i  endnu 
høiere  grad  end  Li  Hung-changs. 

Chang  Chih-tung  er  endnu  en  mand  i  sine  bedste  aar  og  vil  for- 
haabentlig  være  istand  til  at  fuldføre  mangt  og  meget,  som  han  har  plan- 
lagt. Han  er  ikke  noget  finansgeni,  men  hans  landsmænd  vil  strække 
sig  langt  for  hans  øvrige  store  egenskabers  skyld. 

Den  mægtige  vicekonges  indflydelse  støttes  i  høi  grad  ved  den 
glimrende  pen,  som  han  fører,  og  vi  kjender  jo  til,  hvor  høit  kineserne 
skatter  literær  begavelse.  Chang  Chi-tungs  verker  i  bunden  og  ubun- 
den stil  har  vundet  en  mer  end  almindelig  udbredelse.  Selv  hans 
officielle  rapporter  læses  med  begjærlighed. 

Men  digtemavnet  er  ikke  den  lille  herres  fornemste  støtte.  Han 
eier  i  sine  landsmænds  øine  et  endnu  bedre  værn  mod  sine  fiender,  og 
det  er  —  fattigdom. 


Efler  3  dages  ophold  i  Hankow  kunde  »Ling-Féngc  igjen  fortsætte 
veien  videre  opover  Yangtse  Kiang  under  ledelse  af  to  kinesiske  lodser. 
Et  par  hundrede  kilometers  fart  bringer  os  op  i  byen  Yohchow,  hvor 
Kinas  største  indsjø  Tung  Ting  forener  sig  med  floden.  Ligesom  Poyang 
danner  ogsaa  denne  indsjø  et  slags  reservoir  for  overflødige  vandmasser, 
der  dels  kommer  fra  provinsen  Hunans  store  floder  Yuen,  Su  og  Siang, 
dels  fra  Yangtse  Kiang. 

Om  vaaren  har  indsjøen  sin  største  udstrækning,  da  kan  den  naa 
helt  op  til  Hunans  hovedstad  Changsha  og  dækker  da  en  flade  paa 
ca.  looo  Q  kilometer.  Men  navigeringen  er  selv  da  meget  vanskelig 
og  kan  kun  foregaa  med  fladbundede  djunker. 

Fra  Tung  Ting  begynder  strømmen  at  gaa  stærkere  og  stærkere. 
Vi  maa  stadig  væk  krydse  over  fra  den  ene  strandbred  til   den  anden 


123 


k  at  undgaa  de  værste  strømhvirvler.  Undertiden  kommer  skibet  saa 
ftr  bredden,  at  vi  er  istand  til  at  hoppe  iland,  om  vi  har  lyst.  Det 
Pander  ogsaa,  at  »Ling-Féng«  negter  at  lystre  roret  og  borer  baugen 
id  i  mudderet.  Men  et  par  slag  agterover  er  nok  til  at  komme  klar 
j^,  og  saa  gaar  det  videre  opover  til  Sunday  Island,  hvor  »Ling- 
tengt  kaster  anker  efter  5  dages  fart  fra  Hankow. 

Sunday  Island  er  alle  dampskibes  fortvilelse;  for  her  gjør  Yangtse 
Gang  de  mest  uberegnelige,  lunefulde  forstyrrelser  i  farvandet.  Øen 
tr  kun  synlig,  naar  floden  er  paa  sit  laveste.  Ellers  danner  den  bare 
b  overskyllet  banke,  der  stanser  en  del  af  sandmasseme,  som  den 
É2^e  strøm  bringer  med  s^  ovenfra. 

Og  disse  sanddynger  skifter  stadig  plads,  idet  de  gir  efter  for 
Uremmens  tryk ;  snart  glider  de  ud  til  høire,  snart  til  venstre  af  Sunday 
band.  Dampskibene  maa  derfor  næsten  bestandig  ankre  op  her  og 
{udersøge  farvandet,  før  de  kan  gaa  videre. 

Heldigvis  havde  vi  dampslup  med  os.     Den  blev  sat  paa  vandet, 
og  tidlig  om  morgenen  drog  lodserne   og  et   par  af  os  officerer  ud  for 
at  finde   en   passage  paa    11  — 12   fod  vand.     Mærkestænger  med  røde 
flag  paa  toppen  blev  stukket  ned   i   floden  med  passende   mellemrum, 
og  ved  middagstider   kunde  »Ling-Féngt  igjen  fortsætte  veien  op  gjen- 
nem  den  småle  led  med  dampsluppen  i  spidsen.     Alt  gik  bra,  og  snart 
I  havde  vi  Sunday  Island  bag  os.     Farvandet  var  dog  alligevel  saa  urent 
for  et  skib,  der  stak  saa  dybt  som  »Ling-Féngt,  at  chefen  foretrak  at 
)a  dampsluppen   gaa  foran  fremdeles  og  ta  lodskud  nu  og  da.     Denne 
forsigtighed  viste  sig  ogsaa  at  være  fuldt  paakrævet;  thi  gang  efter  gang 
maatte  man  signalisere  »stop«,  da  skibet  ellers  vilde  ha  gaaet  paa  grund. 
Næste  dags  aften  kasted  vi  anker  udenfor  byen  Shasih.     Strøm- 
men var  da  øget  saa  stærkt,  at  »Ling-Féng«  hele  eftermiddagen  neppe 
havde  avanceret   mer  end   3  kvartmil    i    timen    med  fuld  fart.     Damp- 
sluppen var  ogsaa  sakket  agterud  og  kom  med  nød  og  neppe  op  langs 
siden. 

Shasih  ligger  paa  flodens  venstre  bred,  ca.  800  kilometer  fra  Han- 
kow. Det  er  en  meget  betydelig  by  med  V4  million  indbyggere  og  en 
stor  handelsomsætning.  Sammen  med  Ichang  danner  nemlig  Shasih  en 
station  for  alle  djunker,   som   befarer  Yangtse  Kiangs  øvre  løb.     Byen 


124 


strækker  sig  opover  bredden  i  en  kilometers  længde;  men  til  gjengjæld 
har  den  bare  et  par  hovedgader,  som  løber  parallelt  med  hinanden. 

For  at  sikre  sig  mod  oversvømmelser  er  der  opført  en  meget 
solid  stenmur  langs  hele  flodbredden.  Uden  dette  værn  vilde  baade 
Shasih  og  den  store  by  Kingchow,  som  ligger  et  par  kilometer  ifra,  bli 
skyllet  bort  om  vaaren. 

Tidlig  om  morgenen  bærer  det  afsted  igjen  med  dampsluppen  paa 
slæb.  Kort  efter  at  vi  har  forladt  Shasih,  begynder  omgivelserne  at 
skifte  karakter.  Sceneriet  blir  livligere.  De  lave,  milelange  sletter  af- 
løses af  grønklædte  høiderygge  paa  begge  sider,  og  disse  blir  mer  og 
mer  imponerende,  efterhvert  som  »Ling-Féng«  avancerer  opover. 

Vi  nærmer  os  nemlig  de  høie  bjergkjæder,  som  omcirkler  provin- 
sen Hupei.  Sent  gaar  det  opover  strømmen,  saa  sent,  at  skibet  neppe 
rører  sig  af  pletten ;  men  saa  skjærer  vi  over  til  modsatte  flodbred  og 
forsøger  strømmens  styrke  der.  Jo,  det  hjælper  kanske  for  en  ti 
minuters  tid.  Saa  nok  en  krydsning  af  floden  og  saaledes  videre  op 
igjennem.  Interessant,  men  trættende  i  Længden  for  officeren  paa  kom- 
mandobroen. 

Jeg  kan  ikke  sige  andet  end,  at  vi  allesammen  var  fornøiet,  da 
»Ling-Féng«  næste  dags  eftermiddag  kasted  anker  udenfor  Ichang  uden 
at  ha  havt  det  mindste  uheld  paa  sin  lange  reise.  Vi  havde  været 
over  en  maaned  underveis  fra  Hongkong  og  gjennempløiet  ca.  5000 
kilometer  ^). 


• 

*)    »Ling-Féng«  laa  nede   i   syd  ved  Hongkong,  da  den  fik  ordre   til   at  gaa    iiordovfr. 
Fra  Hongkong  til  Shanghai  er  2500  km. 


W.  CoQcheron-Åamot; 

SIz'ig'erL    i    Østa.siezx. 

Foredrag  d.  27de  febr.  1895. 
(Uddrag*)). 


oredraget  indlededes  ved  en  del  bemærkninger  om  kulturens 
udvikling  i  aarhundredernes  løb. 

Videre  dvælede  foredragsholderen  ved  Kina  og  mindede  herunder 
om,  hvorledes  det  kinesiske  keiserdømme  alt  i  alt  er  24  gange  saa 
stort  som  Tyskland  og  ca.  300  gange  saa  stort  som  Danmark.  I  høie 
toner  priste  taleren  den  kinesiske  nation,  der,  udtalte  han,  med  sin  livs- 
kraft havde  overlevet  saa  mange  af  oldtidens  folkeslag  og  maaske  end- 
c^aa  vilde  overleve  os.  Kineserne  karakteriseredes  som  et  overmaade 
flittigt  og  ædrueligt  folk. 

Den  almindelige  opfatning,  at  der  i  Kina  raader  en  udpræget  de- 
spotisme, imødegik  tal.,  der  fremholdt,  at  folket  tvertimod  levede  under 
m^et  frie  forhold;  saaledes  staar  om  alle  embeder,  selv  de  høieste, 
konkurrancen  aaben  for  enhver,  han  være  af  høi  eller  lav  herkomst. 
Kinas  nuværende  mægtigste  mand,  Li  Hung-chang,  er  f  ex.  af  ganske 
&ttig  familie. 

Med  hensyn  til  Kinas  modstand  mod  al  fremmed  civilisations  ind- 
trængen bemærkede  tal.,  at  et  system,  der  havde  vist  sig  saa  stærkt, 
og  en  kultur,  der  havde  levet  saa  længe,  maatte  dog  besidde  noget 
godt  i  sig. 


')  Se  forøvrigt:  »Lidt  om  Kinas  politiske  geografi«  (Det  norske  geogr.  selskabs  aar- 
^S  ^)  ^Z  *£^  pAC  momenter  af  Japans  historie  etc.<  (N.  G.  S.  aarbog  IV)  samt 
forfatterens  bøger:  »Fra  den  kinesike  mur  til  Japans  hellige  bjerg«,  og  »Gjennem 
de  Gules  land  og  krigen  i  Østasien«. 


126 


Under  sin  omtale  af  Japan^  nævnte  laL,  hvorledes  japaneseme  — 
eller,  som  de  selv  vil  kaldes:  japanerne  —  trods  alle  indre  stridigheder 
altid  stod  samlet,  naar  det  gjaldt  at  hindre  europæisk  indflydelse. 

Nu  da  landet  er  »aabnet«,  som  europæerne  kalder  det,  gaar  japa- 
neseme raskt  fremad,  og  de  priser  sig  lykkelige  over,  at  »aabningen« 
har  fundet  sted  netop  i  dampens  og  elektricitetens  tid,  og  da  landet 
eiede  saa  mange  fædrelandsbegeistrede  sønner. 

Blandt  alle  lande,  foredragsholderen  har  besøgt  i  de  fem  verdens- 
dele, fandt  taleren,  at  Japan  i  naturskjønhed  var  no.  i,  Norge  no.  2. 
Den  japanske  natur,  der  ofte  minder  om  den  norske,  er  vidunderl^ 
vakker,  og  taleren  gav  i  begeistrede  ord  en  blomstrende  skildring  af 
sine  indtryk. 

—  Idet  taleren  nu  gik  over  til  at  behandle  de  senere  tiders  be- 
givenheder i  Østasien,  bemærkede  han,  at  halvøen  Korea  —  stridens 
æble  —  efter  sin  natur  synes  at  maatte  tilhøre  Kina,  hvad  den  ogsaa: 
har  gjort.  Under  den  nærmere  paavisning  af,  hvorledes  halvøen  ogsaa 
idetheletaget  ellers  burde  betragtes  som  hørende  under  Kina,  nævnte 
han,  at  et  hidtil  utrykt  dokument,  som  han  havde  fundet  i  arkiverne 
derude,  —  en  skrivelse  fra  kongen  af  Korea  —  betegnende  Korea  som 
en  vasalstat  under  Kina,  hvad  den  havde  været  fra  gammel  tid. 

Den  strid,  der  nu  er  blusset  op,  har  ulmet  i  aarhundreder  og  kan 
nærmest  føres  tilbage  til  1868,  da  Japan  bemægtigede  sig  en  hel  del 
smaaøer,  samt  til  japanesernes  felttog  til  øen  Formosa  i  1874. 

Under  fremvisningen  af  et  betydeligt  antal  lysbilleder  —  steder, 
bygninger,  personer  m.  m.  fra  Kina  og  Japan  —  gaves  bl.  a.  under 
henvisning  til  et  kart  over  krigsskuepladsen  en  oversigt  over  beret- 
ningerne om  krigens  gang,  og  herunder  kritiserede  taleren  meget  de 
telegrafiske  beretninger,  der  er  indløbet  fra  Østasien,  hvilke  beretninger 
han  fandt  altfor  overdrevne  til  Kinas  skade.  Videre  nævnte  han,  at 
der  af  det  kinesiske  rige  er  en  del,  der  er  275  gange  saa  stor  som 
Danmark,  som  japaneserne  endnu  ikke  har  seet,  hvorfor  han  mente,  at 
det  endnu  manglede  adskilligt  paa,  at  »Kinas  kræfter  var  udtømte«. 

Det  næste  skridt  fra  Japans  side  troede  foredragsholderen  nærmest 
vilde  blive  et  angreb  paa  øen  Formosa. 

-M ^-*l** f^ 


Dr.  Joban  Hjort; 
Hydrografisk^Uologiske  stndier  oyer  norske  Merler. 

Foredrag  den  3dle  april  1895*). 

(Hertil  pi.  5—9). 


e  norske  fiskerier  skyldes  alle  fiskenes  vandringer  fra  det  aabne 
kav  ind  mod  kysterne.  Disse  indsig  foregaar  med  en  periodisk  lov- 
msessighed,  idet  hvert  af  de  større  fiskerier  er  bundet  til  sin  bestemte 
tid  af  aaret,   og  det  ene  aar  i  de  store  hovedtræk  gjentager  det  andet. 

I  maanedeme  februar  og  marts  har  vi  saaledes  langs  hele  vor 
kyst  det  store  opsig  af  torsken,  der  giver  anledning  til  enkelte  af  de 
største  fiskerier  som  Lofotfisket,  vaartorskefiskerieme  ved  Nordmøre  og 
Søndmøre  samt  ved  Haugesund.  Paa  samme  tid  indtræffer  ogsaa  det 
fra  gammel  tid  bekjendte  vaarsildfiske  mellem  Stavanger  og  Kors- 
fjorden. 

Ved  sommertid  strømmer  makrelstimerne  ind  mod  kysten,  ind  i 
fjordene,  ja  helt  ind  i  Kristianiatjorden,  og  samtidig  møder  vi  igjen 
silden  langs  kysten  dels  nordenijelds  og  derfra  sydover,  det  saakaldte 
fedsildfiske,  dels  senhøstes  inde  i  Kristianiafjorden  henimod  den  svenske 
grænse  (»østlandsfisket«). 

Er  der  imidlertid  i  disse  forhold  en  stor  og  vigtig  lovmæssighed, 
som  lader  os  forstaa,  at  fiskenes  aarlige  vandringer  maa  være  afhæn- 
gige af  store  og  vigtige  naturlove,  saa  viser  dog  alle  fiskeriers  historie, 


*)  I  tildels  omarbeidet  og  væsentlig  udvidet  form  er  de  her  meddelte  undersøgelser 
publicerede  paa  norsk  af  departementet  for  det  indre  og  paa  engelsk  i  Kristiania 
▼idenskabsselskabs  skrifter.  Til  disse  publikationer  henvises  angaaende  de  enkelte 
undersøgelser  samt  literaturhenvisninger. 


128 


at  indsigene  indenfor  visse  grændser  er  underkastet  store  variationer 
fra  aar  til  aar.  Bedst  illustreres  dette  ved  eksempler  fra  sildefiskeriernes 
historie.  Saaledes  har  det  hollandske  sildefiske  varieret  overordentlig. 
I  det  17de  aarhundrede  tog  det  et  saa  stort  opsving,  at  Hollands 
fiskerflaade  talte  200,000  fiskere.  Hos  os  har  det  vestlandske  vaar- 
sildfiske  havt  meget  vekslende  rige  og  fattige  tider.  1  sine  bedste  aar 
beskjæftigede  det  over  30,000  mand,  men  siden  1870  er  det  gaaet 
sterkt  tilbage,  og  iaar  har  man  endog  spurgt,  om  der  overhovedet  har 
været  noget  vaarsildfiske. 

Det  var  naturligt,  at  den  videnskabelige  forskning  først  maatte 
vende  sig  mod  disse  store  grundforhold.  Det  første  store  fremskridt  til 
forstaaelsen  af  indsigene  var  da  den  grundlæggende  opdagelse,  at  saa- 
vel  vaartorskens,  vaarsildens  som  makrelens  indsig  var  saadanne  van- 
dringer,  som  de  fleste  fiskearter,  selv  ferskvandsfisk,  foretager  for  at 
gyde  sin  rogn  paa  grundt  vand. 

Ved  Lofoten  fandt  prof.  Sars  1864  ved  vintertid  den  glasklare 
torskerogn  drivende  i  søen,  og  det  lykkedes  ham  der  at  forfølge  yn- 
gelens udvikling  til  den  som  større  fisk  forlader  kysten  for  at  vandre 
ud  til  den  voksne  fisks  opholdssteder.  Sars  beskrev  desuden  indsiget, 
hvorledes  dette  foregaar  samtidig  med,  at  torskens  kjønsorganer  modnes, 
og  hvorledes  det  afsluttes  med  gydningen,  under  hvilken  de  store  fiske- 
masser ofte  siger  helt  op  mod  tareregionen. 

I  vaarsilddistriktet  blev  sildens  gydevandring  studeret  af  Boeck, 
som  der  beskrev  sildens  gydepladse,  gydeprocessen  o.  s.  v.  Hvad 
makrellen  angaar,  da  fandt  Sars  for  første  gang  dens  rogn  svømmende 
i  søen  ved  sommertid  inde  ved  kysten. 

Sommersilden  møder  vi  nu  under  væsentlig  andre  forhold.  Som- 
mersilden, som  i  mindre  flokker  streifer  omkring  over  store  havstraek- 
ninger  samler  sig  sommer  og  høst  ind  mod  land  for  at  søge  sin  næring 
i  de  store  masser  af  »aat«,  plankton,  smaadyr  og  alger,  som  søen  langs 
land  da  kan  være  saa  overordentlig  rig  paa.  Medens  vaarsilden  under 
indsiget  er  mager,  hungrer  og  har  modne  kjønsorganer,  er  sommersilden 
fed  og  jager  ivrig  efter  føde. 

Professor  Sars  udkastede  nu  i  1872  den  heldige  tanke,  at  vaar- 
silden og  sommersilden  (fedsilden)  kun  er  alderstrin  af  samme  art,  ja 
samme  individer. 


I  129 

I  de  store   hovedtræk  var  det  saaledes  allerede  tidlig  lykkedes  at 

ire  de  indsig,    vore  vigtigste  fiskearter  foretager  ind  mod  kysten, 

1%^!    som    man    forstod,    hvilken    betydning    indsigene    har    for 
mes  liv. 

Den  gamle  erfaring,  at  fiskenes  vandringer,   indsigene  er   saa  for- 
gellige  de   forskjellige   aar,   har '  imidlertid    vist   sig    at    byde    uendelig 

komplicerede  problemer. 

Støttet  til  sine  historiske  studier  fremsatte  A.  Boeck  sin  bekjendte 
Ijypothese  om  sildeperioderne.  Af  historiske  studier  specielt  over  Bo- 
^dansfisket  og  vaarsildfisket  mente  han  at  kunne  drage  den  slutning, 
pt  aldens  indsig  afvekslende  i  én  periode  var  stort,  i  en  næste  periode 
|f  aar  mere  eller  mindre  udeblev.  At  udfinde  nogen  aarsag  til  disse 
bcrioder,  lykkedes  det  ham  imidlertid  ikke,  skjønt  vi  i  hans  arbeide 
lirefinder  talrige  antydninger  og  værdifulde  notater,  hvortil  jeg  senere 
«al  komme  tilbage. 

Man  vil  ogsaa  forstaa,  hvor  vanskeligt  det  maatte  være  for  viden- 
sbbsmænd  dengang  at  komme  disse  spørgsmaal  nærmere,  naar  man 
erindrer,  hvor  lidet  havet  udenfor  vore  kyster  dengang  var  undersøgt. 
Om  det  store  Nordhavs  bundforhold  vidste  man  meget  lidet  og  om 
dets  fysiske  egenskaber  endnu  mindre.  Det  er  da  heller  ikke  vanskeligt 
at  indse,  at  fiskenes  vandringer  i  dette  ukjende  hav  maatte  være  lidet 
^dte. 

I  /Oaarene  fik  vi  imidlertid  den  norske  Nordhavsekspedition,  under 
kvilket  havet  udenfor  vor  kyst  blev  meget  grundig  studeret. 

Havet  mellem  Norges  kyst,  —  Jan  Mayen,  Island,  Færøerne  og  Skot- 
land danner  et  dybbassin,  som  paa  sit  dybeste  sted  er  over  2000  favne 
dybt  »Norges  kyster«,  siger  prof  Mohn,  »gaar  ikke  brat,  heller  ikke 
jevnt  ned  mod  ishavsdybet,  men  bunden  skraaner  først  langsomt  ned- 
over fra  kysten  udad,  for  derpaa  i  en  større  eller  mindre  afstand  paa 
et  dyb  af  omkring  200  favne,  at  danne  en  eg,  hvorfra  den  styrter  sig 
forholdsvis  brat  ned  mod  den  dybere  havbund.  Mellem  stordybet  og 
kysten  ligger  saaledes  en  ovenpaa  forholdsvis  lidet  skraanende  vold,  der 
omgiver  Norges  kyster  som  et  sammenhængende  belte,  der  intetsteds 
er  gjennemskaaret  af  nogen  til  kysten  eller  dens  fjorde  fra  det  store 
dyb  indgaaende,  dyb  tverrende.     Dette  er  de  norske  kystbanker.     Man 

forfølge   dybdelinien    for    200    favne   og  man   vil   finde,    at  den  overalt 

9 


130 


holder  sig  fra  kysten.  Den  sender  en  kort  arm  ind  i  den  norske  rei 
der  fra  Stat  af  gaar  udenom  vestkysten  og  ind  i  Skagerak,  og  i 
udenfor Hardangerfjorden  kun  er  I20  favne  dyb;  den  nærmer  sigk}d 
udenfor  Romsdal,  der  hvor  banken  kaldes  Storegen,  den  fjerner 
meget  langt  fra  Helgelands  kyst  og  nærmer  sig  igjen  udenfor  Ves( 
aalen,  hvor  den  overhovedet  er  Norgfe  nærmest,  men  kun  for  atter 
svinge  ud  fra  landet  ret  nordover,  en  retning,  som  den  efter  en  s^ 
indover  Østerhavet,  tager  igjen  vestenfor  Beeren-Eiland  og  Spitsbergd 

Undersøger  vi  nu  selve  havbunden  og  de  fysiske  forholds  I 
skaffenhed  langs  havbunden  i  det  store  Nordhav,  da  vil  man,  som  ( 
jo  var  at  vente,  finde,  at  forholdene  paa  de  store  havdyb  er  ovi 
ordentlig  forskjellige  fra  forholdene  paa  bankerne. 

Nede  paa  de  store  havdyb  finder  vi  bunden  bestaaende  af  bl 
slik  (biloculina  ler),  vandet  der  er  iskoldt  med  en  temperatur  af  ned  til  - 
i,°ii,  og  der  lever  en  sparsom,  arktisk  fauna  saadan,  som  man  find 
den  ved  de  nordligste  breddegrader.  Ganske  anderledes  er  det  pi 
bankerne,  især  paa  egen  af  disse  ved  skraaningerne  ned  mod  åyh 
Havbunden  er  her  fastere,  mere  stenet,  med  smaasten,  singel  og  skja 
sand ;  vandet  er  varmt,  har  en  temperatur  fra  5  *^  til  7  ^  og  dyreliv 
er  overordentlig  meget  rigere  end  paa  dybet.  Det  minder  om  det  li 
der  findes  ved  vore  for  sin  nordlige  bredde  saa  varme  kyster. 

Det  er  nu  her  ude  paa  disse  kystbanker  og  deres  øverste  skrå 
ninger  nedover  mod  dybet,  at  prof.  Sars  efter  Nordhavsekspeditionei 
resultater  mener,  at  vi  maa  søge  skreiens  rette  hjem.  Her  ude  streifi 
torsken  den  meste  tid  af  aaret;  bankernes  rige  dyreliv  skaffer  den  de« 
føde,  og  naar  gydetiden  kommer,  samler  den  sig  i  store  masser,  soi 
siger  op  mod  land,  ofte  helt  til  stranden,  for  at  gyde.  Visse  sted( 
som  ved  Lofoten  er  forholdene  specielt  gunstige  for  den.  Den  følg< 
da  her  dybrenden  fra  banken  og  siger  herfra  op  paa  de  gunstig 
sand  og  slqælgrunde,  som  strækker  sig  langs  Lofotøerne,  og  fiske 
begynder. 

Men  ogsaa  over  sildevandringerne  skulde  der  ved  Nordhavseks 
peditionen  kastes  meget  nyt  lys.  Man  troede  før,  at  sildens  hjem  va 
de  uendelige  dyb,  man  tænkte  sig  oppe  ved  Nordpolen.  Nordhavseks 
peditionen  havde  nu  vist,  at  havdybet  var  meget  fattigt  paa  ievend( 
organismer,    saa    at    det    umulig    kunde    ernære    de    store   sildemasser 


131 


od  fandt  man,  at  de  øverste  lag  i  Nordhavet  havde  et  yderst  rigt 
e-  og  planteliv,  og  blandt  de  talrige  organismer  var  netop  de,  som 
en  lever  af,  de  talrigste.  Ud  fra  lignende  erfaringer  havde  Sars  al- 
de  tidligere  i  aaret  1873  fremsat  sin  bekjendte  theori  om  sildens 
dringer,  en  theori  som  nu  er  almindelig  antaget.  Silden,  mener  Sars, 
om  vintertid  siger  ind  i  umaadelige  stimer,  streifer  resten  af  aaret 
enkeltvis  eller  i  smaastimer  i  de  øverste  lag  af  det  aabne  hav. 
jager  de  smaa  organismer,  som  havet  indeholder  i  utallige  milliarder, 
som  baade  udgjør  dens  og  de  store  hvalers  næring.  »Kun  under 
este  sommertid,  og  naar  havet  er  speilblankt,  findes  aaten  lige  oppe 
Ive  overfladen  af  vandet,  medens  den  ved  mindste  krusning  straks 
nker  sig  nogle  fod  under  samme,  i  hvilket  tilfælde  ogsaa  de  spredte 
er,  som  søger  den,  unddrager  sig  observationen«.  Naar  aaten  om 
ten  stuves  ind  mod  kysten,  og  naar  dens  generationsorganér  modnes 
vintertid,  da  samler  stimerne  sig,  og  de  begynder  at  vandre  mod 
d.  Under  denne  vandring  mod  land  er  stimerne  gjentagne  gange 
serveret  tilhavs.  Boeck  fortæller  saaledes,  at  i  1861  kom  »en  skipper 
til  Haugesund,  der  berettede,  at  han  12 — 15  mil  nordvest  for  Utsire 
vde  seilet  gjennem  tætte  stimer  af  sild  og  seet  søen  aldeles  grøn 
edes  som  den  viser  sig,  naar  sildemasserne  staar  nærmere  overfladen, 
omtrent  12  dage  efter  begyndte  fisket  ved  Utsire  og  Røvær«.  Prof. 
rs  meddeler  os  en  overordentlig  interessant  observation.  »Nogen  tid«, 
er  han,  »før  det  betydelige  sildeindsig  ved  Espe  vær  foregik,  erholdt 
edes)  makrelfiskerne  i  en  afstand  af  indtil  6—8  mil  fra  kysten  ofte 
\  sine  drivgam  ikke  ubetydelige  partier  af  stor  og  fed  sommersild,  lige- 
|Som  ogsaa  stimer  af  større  og  mindre  sild  jevnlig  observeredes  fra  ma- 
^  krelskøiteme  under  deres  indseiling.  Kort  efter  satte  strømmen  paa 
ugrund  af  et  pludseligt  omslag  i  veiret  usedvanligt  voldsomt  ind  mod 
øerne  ved  Espevær  og  bragte  med  sig  enorme  mængder  af  aate,  der 
;  stuvedes  sammen  i  alle  omliggende  bugter  og  sunde,  og  nu  begyndte 
ogsaa  sildeindsiget  fra  havet«. 

Efter  Sars'  theori  er  altsaa  sildens  vandringer  afhængige  af  aatens 

I  forekomst,    men    denne    er   igjen    afhængig    af    havets    strømme.      »Vi 

kommer  saaledes«.    siger  Sars,  »til  det  resultat,   at  variationerne  i  vaar- 

sildefisket    ved   vor   vestkyst   i    sidste    instants    maa    antages    at   være 

beroende  paa  meteorologiske  (h}'drografiske)  forholde  i  det  udenforliggende 


9* 


132 


hav«.  >Et  faktum  er  det«,  siger  han  fremdeles,  »at  der  i  aatens  fe 
komst  om  sommeren  udenfor  vor  vestkyst  er  betydelig  forskjel  de  fe 
skjellige  aar.  Visse  aar  har  havet  saagodtsom  den  hele  sommer  ini 
ved  kysten  været  opfyldt  af  mængder  af  forskjellige  slags  aate,  an( 
aar  har  denne  næsten  været  sporløst  forsvunden«.  Eftersom  nu  silde 
ved  aaten  om  sommeren  af  strømmen  blev  ført  længere  eller  fjernei 
fra  kysterne,  vil  fiskerierne  blive  forskjellige. 

Disse  strømme,  hvoraf  fiskenes  vandringer  efter  Sars*  theori  i  si( 
instants  er  afhængige,  har  indtil  den  sidste  tid  været  lidet  unders« 
Der  er  vistnok  blevet  udført  endel  lokale  undersøgelser  langs  land,  sol 
har  samlet  mange  fakta  af  stor  vigtighed,  men  disse  fakta  kan  kun  føl 
til  nogen  rationel  forstaaelse,  naar  de  belyses  i  sammenhæng  med  m< 
systematiske  undersøgelser.  Jeg  sigter  her  til  de  temperaturmaaling( 
som  for  den  norske  stats  regning  i  tidens  løb  er  udført  ved  vaarsil^ 
distriktet  og  ved  Lofoten.  —  Det  er  klart,  at  vil  man  bringe  paa  d^ 
rene,  hvorvidt  variationer  i  de  hydrografiske  forhold  medfører  fon 
dringer  i  fiskenes  indsig  og  dermed  ogsaa  fisket,  saa  maa  man  und( 
søge  baade  det  hav,  hvorfra  fiskene  kommer,  og  det  hav,  hvor 
vandrer  hen,  fremdeles  maa  havet  og  fiskenes  gang  studeres  samti( 
under  forskjellige  forhold,  naar  fisket   er  godt,   og  naar   det  er  daarl 

En  saadan  plan  blev  tor  første  gang  udført  af  svenske  forskei 
under  ledelse  af  prof.  Pettersson  og  ingeniør  Ekman,  Til  arbeidsfe 
havde  de  valgt  sig  Skagerak  og  Kategat,  hvor  der  som  bekjendt  foK 
gaar  et  rigt  sildefiske  ved  den  svenske  Bohuslånskyst.  »Det  ledendl 
princip«,  siger  prof,  Pettersson,  »for  undersøgelserne  i  Nordsøen 
Østersøen,  betragtet  som  et  helt,  hydrografisk  system,  maa  blive  det 
at  skjelne  mellem  indoverstrømmende  og  udoverstrømmende  lag«. 
De  lag,  som  fra  Østersøen  gjennem  Kattegat  og  Skagerak  strømrot 
udover  mod  Nordsøen  har  faaet  navnet  »Den  baltiske  strøm«,  og  d( 
fører  hvert  aar  overordentlige  mængder  ferskt  vand  ud  i  Nordsøen. 
Østersøen  er  vandet  meget  ferskt.  Helt  fra  Rugen  og  Falster  til  Got- 
land er  saltgehalten  i  overfladen  kun  8  7oo  P*^^  grund  af  de  ston 
mængder  elvevand,  som  flyder  ud  fra  Sveriges,  Ruslands  og  Tysklan< 
elve.  Fra  Rugen  opover  mod  Skagen  vokser  saltgehalten  sterkt,  idet 
vandet  opblandes  med  det  saltere  vand  udenfra.  Saaledes  er  strømmenl 
ved    Bohuslånskysten     gjennemsnitlig    vokset    til    27  %o-      Støttet   paaj 


133 


itige  observationer  fandt  da  Pettersson  og  Ekman,  at  alt  vand,  som 
prd  for  Skagen  var  under  30  %o  var  udoverstrømmende,  medens  alt 
på  over  32  Voo  var  indoverstrømmende. 

,  Pettersson  har  nu  paapeget,  at  den  overordentlig  vigtige  baltiske 
Inim  maa  følge  følgende  love. 

I.  Maa  den  baltiske  strøm  være  en  overfladestrøm,  da  dens  vand 
er  ferskere  og  altsaa  lettere  end  de  indstrømmende  lag. 

12.  Maa  den  følge  den  skandinaviske  halvø  (paa  grund  af  jordro- 
tationen). 

3.  Dens  styrke  maa  være  periodisk,  fordi  tilløbet  af  ferskvand  er  for- 
skjeDigt  til  forskjellige  tider  i  Østersøen. 

Om  vaaren,  naar  isen  smelter,  vokser  elvene  og  dermed  den  bal- 
ie  strøm.  Den  flyder  da  med  stor  hastighed  som  en  overfladestrøm 
)ver  de  saltere  lag  i  dybden  ud  i  Skagerak  op  mod  Kristiania- 
rdens  munding,  hvor  den  forsterkes  med  norsk  elvevand  for  saa  at 
^de  vestover  langs  den  norske  kyst  som  den  af  alle  søfolk  vel- 
ijendte  vestgaaende  strøm.  »Denne  strøm«,  siger  firof.  Mohn,  »der 
ker  vort  kart  løber  mod  sydvest,  vest  og  nordvest  fra  Kristianiatjordens 
tøding  til  Lister  og  videre  med  en  fart  af  10  Icvmil  i  døgnet  er  vore 
fclk  vel  bekjendt.  Med  modvind  af  SW  kunne  de,  krydsende  med 
bede  seil,  i  nogle  faa  dage  komme  fra  Færder  til  Oxø,  Lindesnæs  og 
ister«.  I  dybet  under  denne  strøm  finder  vi  da  de  udoverstrømmende 
g.   Man  kan  med  Pettersson  og  Ekman  adskille  flere  saadanne: 

1.  Oceanvandet,  Atlanterhavsvandet  med  en  saltgehalt  af  over  35  Voo 
Det  har  samme  saltgehalt  som  Atlanterhavet  og  bedækker  overalt 
bunden  som  et  mægtigt  lag  i  Skagerak.  Paa  de  her  vedføiede 
overfladekarter  A — E  er  Atlanterhavsvandet  farvelagt  med  mørke- 
blaa  farve. 

2.  Nordsøvandet  med  en  saltgehalt  af  35 — 34Voo-  Det  er  leiret 
ovenpaa  Atlanterhavsvandet  i  Skagerak  og  gaar  i  Nordsøen  op  i 
overfladen.     Angivet  med  lyseblaa  farve. 

3.  Bankvandet  eller  blandingslagene  saltgehalt  34 — 33  %o  og  33 — 
32V001  som  liggger  umiddelbart  under  den  baltiske  strøm  og 
gaar  op  i  overfladen  paa  de  norske  kystbanker  og  langs  den 
danske  vestk>''st.     Farvelagt  med  mørke-  og  lysegrøn  farve. 


134 


Disse  forskjellige  lag  har  nu  ikke  alene  sin  karakteristiske  saltgehak, 
men  ogsaa  mange  andre  egenskaber;  saaledes  har  hvert  lag  en  bestemt 
—  eller  temmelig  bestemt  mængde  kulsyre  og  surstofmængde,  fremfor- 
alt er  det  imidlertid  her  vigtigt,  at  hvert  lag  til  de  forskjellige  aarstider 
har  en  bestemt  temperatur.  Om  sommeren  er  f.  eks.  det  baltiske  lag 
varmere  end  alle  de  andre,  da  det  kommer  fra  de  varme  Østersøegnc, 
men  om  vinteren  er  det  overordentligt  meget  koldere,  da  det  dannes 
ved  isens  og  sneens  tinen.  Atlanterhavsvandet  er  da  varmt,  ligesaa  de 
andre  lag,  om  end  i  mindre  grad. 

Det  vilde  her  føre  for  langt  at  meddele  endog  de  vigtigste  af  alle 
de  interessante  iagttagelser,  de  svenske  forskere  meddeler.  Hvad  der 
fremforalt  her  har  betydning  er,  at  Pettersson  og  Ekman  har  fundet, 
at  sildefisket  ved  Bohuslånskysten  paa  det  nøieste  er  afhængigt  af, 
hvorledes  strømmer  er  langs  kysten.  Saaledes  har  flere  aars  udmer- 
kede  undersøgelser  vist,  at  sildens  indsig  til  Bohuslånskysten  i  februar 
kun  foregik,  naar  bankvandet  strømmede  ind  og  fyldte  de  Qorde,  hvor 
fisket  i  regelen  foregaar.  Bankvandet  er  da,  som  jeg  nævnte,  varmt, 
har  en  temperatur  af  omkring  4  °  og  den  høie  saltgehalt  33  7uo- 
3  aar  itræk  hændte  det  nu,  at  saasnart  dette  bankvand  blev  drevet 
tilbage  fra  kysten  af  den  voksende  baltiske  strøm,  saa  forsvandt  silden. 
Den  baltiske  strøm  er  da  dyb,  meget  fersk  og  kold,  har  tempera- 
turerne fra  2  °  til  -T-  I  **.  Sildefisket  er  derfor  efter  Petterssons  og  Ek- 
mans  mening  direkte  knyttet  til  bankvandets  tilstedeværelse  ved  kysten. 

Man  vil  forstaa,  hvor  vigtigt  det  var  at  indsamle  videre  erfaring 
over  disse  forhold.  Der  kom  da  efler  de  svenske  forskeres  initiativ  et 
samarbeide  istand  fra  den  engelske,  tyske,  svenske  og  norske  regjerings 
side,  et  samarbeide,  som  har  været  fortsat  siden   1893. 

Planen  for  arbeidet  har  været  den  ved  forenede  undersøgelser  at 
faa  kartlagt  havet  helt  fra  Shetlandsøerne  ind  i  Østersøen  med  hensyn 
til  saltgehalt  og  temperatur.  Fra  hvert  land  har  der  været  udsendt  en 
del  mindre  ekspeditioner,  som  har  undersøgt  havet  udenfor  kysten  paa 
den  maade,  at  der  paa  forskjellige  stationer  indsamledes  vandprøver  fra 
alle  dyb  til  bunden.  Derved  har  man  kunnet  konstruere  op,  hvorledes 
de  forskjelllige  lag,  strømme,  har  forholdt  sig  udenfor  kysten.  Des- 
uden har  talrige  skibsførere  og  rhedere  vist  den  velvillie  at  indsamle 
vandprøver  med   2   eller  4  timers   mellemrum  under  farten   over  Nord- 


135 


løen,  saa  man  paa  den  maade  ogsaa  har  kunnet  faa  karter   over  salt- 
ftehaltens  fordeling  i  overfladen  til  forskjellige  tider*). 

Vi   begynder   da   med   sommertid,   august.      Som    man   ser,   viser 
inrerfladekartet  A  særdeles  instruktivt  den  baltiske  strøms  (farvelagt  med 
pil  farve)  store  udbredelse  i  august.     Strømmen   oversvømmer  da  hele 
Kattegat,  Skagerak  og  flyder  langs  den  norske  kyst  i  en  bredde  af  over 
30  mil.     Jeg  skal  nævne,  at  dette  forhold  ved  sommertid  tildels  før  var 
Igendt,  idet  vi  tor  vestlandets  vedkommende  finder  afbildet  samme  for- 
bold  baade   paa  Tornøes  kart  fra  Nordhavsekspeditionen   og   paa  den 
^tyske  kanonbaad,  Draches,   karter.      Prof   Mohn   siger  ogsaa  i  sit  verk 
fra  Nordhavsexpeditionen:     »Udenfor  Norges  vestkyst  mellem  den  59de 
og  63de  breddegrad  løber  strømmen  nordover  med  betydelig  fart,  indtil 
20  kvmil  i  døgnetc. 

Udenfor  den  baltiske  strøm  finder  vi  nu  bankvandet  eller  blan- 
dingslagene. Som  man  ser,  er  de  ved  sommertid  kun  af  liden  mæg- 
tighed; vi  skal  siden  se,  at  det  til  andre  aarstider  er  anderledes. 

Fra  den  saakaldte  Færø-Shetlandrende  trænger  en  gren  af  At- 
lanterhavsvandet sig  frem  i  sydlig — sydøstlig  retning  frem  over  Nord- 
søen, medens  hovedmassen  følger  Norges  nordlige  kyst. 

Nordsøens  overflade  er  da  væsentlig  indtaget  af  vand  af  34  Voo- 
Temperaturforholdene  er,  som  før  nævnt  de,  at  den  baltiske  strøm 
fører  varmt  vand  15°,    16  ^,  17  ",   medens  Atlanterhavsvandet  efter  de 
engelske  undersøgelser  har  11  ^   12®,  13  ^ 

I  dybet  er  nu  forholdene  yderst  karakteristiske  ved  sommertid. 
Da  jeg  paa  grund  af  forholdene  kun  har  havt  anledning  til  at  gjøre 
undersøgelser  inde  ved  land,  kan  jeg  her  kun  omtale  forholdet  i  havet 
i  nærheden  af  kysten  samt  et  snit  af  Skagerak  fra  sommertid  fra  Pet- 
terssons og  Ekmans  tidligere  arbeide. 

Af  dette  sidste  fremgaar  det,  at  den  baltiske  strøm  langt  ude  fra 
kysten,  kun  har  en  ganske  ringe  mægtighed,  mod  kysten  sænker  den 
sig,  saa  vi  ved  vaarsilddistriktet  finder  et  lag  40  meter  dybt. 


*)  De  overfladekarter  A— E,  som  man  her  vil  finde  vedføiede,  angiver  da  resultaterne 
af  de  svenske  forskeres  og  egne  undersøgelser,  medens  de  dybvandsundersøgelser, 
som  vil  blive  omtalte  i  det  følgende  helt  refererer  sig  til  de  for  norsk  regning  ud- 
førte undersøgelser. 


136 


Inde  i  Kristianiafjorden  er  laget  endnu  større  og  man  skal  sidei 
her  se,  hvor  forskjelligt  sommerbilledet  er  fra  andre  aarstider.  Mede« 
disse  lag  altsaa  ved  sommertid  væsentlig  er  udbredte  i  horizontalret 
ningen,  har  Nordsø-  og  Atlanterhavsvandet  overordentligt  sterkt  tiltage 
i  mægtighed.  Disse  lag  løfter  sig  ved  sommertid  mindst  150  meter  0( 
mod  kysten.  Følgen  deraf  er,  at  de  grunder  ude  paa  vore  kystbanke 
som  om  vinteren  beskylles  af  bankvand  med  engang  bedækkes  af  Nord- 
sø- eller  endog  af  Atlanterhavsvand.  Samtidig,  siger  prof.  Pettersson, 
siger  makrelstimerne  ind  i  fjordene. 

Om  dyrelivet  i  overfladen  udenfor  vor  kyst  ved  vi  endnu  ikke 
meget,  men  jeg  skal  meddele  at  prof.  Sars  under  Nordhavsekspeditionen 
fandt,  at  sildeaaten  stadig  tiltog  udover  fra  land,  og,  siger  Sars,  den 
»var  størst  i  en  afstand  fra  samme  af  ca.  20  mile«.  Dette  svarer  over- 
ordentlig til  den  baltiske  strøms  udbredelse. 

Udover  sommeren  og  begyndelsen  af  høsten  holder  det  sterke 
tilløb  af  ferskvand  op.  De  baltiske  lag  bliver  da  mindre  samtidig  med 
at  bankvandet  sterkt  tiltager  i  mægtighed.  Der  indtræder  desuden  om 
høsten  i  regelen  sterke  vestlige  storme.  Alt  dette  gjør,  at  den  baltiske 
strøm  lidt  efter  lidt  dæmmes  op  i  Skagerak  og  Kattegat  samtidig  med, 
at  bankvandet  drives  helt  hen  til  kysten.  Særdeles  udpræget  viste 
disse  forhold  sig  høsten  1893,  ^^  )^S  havde  den  udmerkede  anledning 
at  undersøge  den   norske  rende  ombord  paa  redningsskibet  »Heimdal«. 

Af  overfladekartet  for  november  93  (se  overfladekart  B)  ser  man, 
at  bankvandet  ligger  som  et   bredt  bælte  langs   hele   vestkysten;   ja, 
selv  helt  inde  i  Kattegat  finder  vi  det  salteste  bankvand  i  overfladen. 
Atlanterhavsvandet  har  —  ogsaa  en  følge  af  de  sterke  vestenstorme  — 
en  overordentlig  udbredelse  over  Nordsøen,  medens  den  baltiske  strøm 
helt  og  holdent  er  dæmmet  op  ved  Kattegats  sydøstside.     Ved  dyb- 
vandsundersøgelserne    fandtes  i  den   norske   rende  bankvandet   som  et 
dybt  lag  langs  land,  og  Heimdalstogtets  undersøgelser   kunde    forfølge 
dette   lag   helt  fra  nordenfor  Sognefjorden  forbi  Lindesnæs  til  langt  ind 
i  Kristianiafjorden,    hvor   søen    i  løbet    af  flere    dage    blev    undersøgt. 
Laget    overdækkedes    herinde  af  et  ganske  tyndt,  ferskt  og  forholdsvis 
koldt  baltisk   lag,   men  under  dette  havde  bankvandet  en  overordentlig 
mægtighed.     Af  en   undersøgelsesrække  ved  Vallø  november  1893  skal 
jeg  anføre  følgende. 


137 


Temperatur, 

< 

Saltgehalt. 

o 

m. 

—    4",8 



29,08  «/oo 

6 

—  10  »5 



30,60  » 

9 

=  10  »,6 

31.45  » 

19 

—  II  »,8 

32,29  » 

28 

—    12  0,1 

32,21   » 

40 

—  12  »,1 

= 

32,29  » 

Sammenligner  man  disse  forhdld  med  sommertiden  vil  man  finde  den 
største  forskjel.  Medens  ved  sommertid  det  baltiske  lag  har  en  stor 
mægtighed  i  Kristianiafjorden,  kan  ved  høsttid  bankvandet  hæve  sig 
helt  til  10 — 15  meter  fra  overfladen.  Disse  forhold  spiller  den  største 
rolle  saavel  for  planktonet  som  for  sildens  vandringer. 

Som  jeg  i  begyndelsen  af  mit  foredrag  nævnte,  finder  ved  høsttid 
ved  Kristianiaf jordens  munding  »østlandsfisket«  sted.  Dette  fiske  har 
vist  en  meget  variabel  karakter  og  var  hidtil  saagodtsom  uundersøgt. 
Saavel  høsten  1893  som  1894  havde  jeg  anledning  til  at  undersøge 
silden.  Den  viste  sig  at  være  typisk  fedsild,  havsild.  stor  sild  af  samme 
størrelse  som  vaarsilden  med  store  fedtafleiringer  og  —  især  i  begyn- 
ddten  af  fisket  —  med  svagt  udviklede  kjønsorganer.  I  november  93 
fendt  jeg  da  under  et  ganske  rigt  fiske  ved  den  ovennævnte  station  store 
masser  af  sildens  aat,  forskjellige  sorter  diatoméer,  i  søen,  og  under  disse 
forhold  seg  silden  helt  op  til  Langgrunden  ved  Horten,  hvor  den  fiskedes 
om  ikke  i  store  kvantiteter.  Ved  Kristianiafjordens  munding  var  imid- 
lertid fisket  meget  godt  og  paa  strækningerne  fra  Jomfinland  til  Tjømø 
og  ved  Hvaløeme  var  der  i  beg>'^ndelsen  af  november  et  stort  fiske. 

I  høsten  1894  var  baade  de  hydrografiske  forhold  og  fisket  væ- 
sentlig anderledes.  Overfladekartet  (se  overfladekart  C)  viser  os  frem- 
foralt, at  de  baltiske  lag  har  en  meget  større  udbredelse  end  aaret 
forud;  langs  hele  vor  vestkyst  flyder  den  baltiske  strøm  i  4 — 5  mik 
bredde.  Paa  den  anden  side  har  bankvandet  en  meget  mindre  mæg- 
tighed. Det  salteste  lag  af  bankvandet  finder  vi  i  overfladen  først  langt 
fra  land.  Heller  ikke  Atlanterhavsvandet  har  trængt  saa  langt  frem, 
skjønt  det  nordpaa  nærmer  sig  kysten.  Lignende  forhold  fandtes  ogsaa 
i  dybet.  Sammenligner  man  dybvandsundersøgelserne  fra  vaarsilddi- 
striktet  november  94  med  resultaterne    fra   aaret  forud,  viser  der  sig  i 


138 


flere  henseender  forskjel.  For  det  første  finder  man  den  baltiske 
strøm  som  et  ganske  dybt,  kileformigt  lag,  dernæst  fandtes  at  fremforalt 
de  salteste  lag  var  trængt  sterkt  nedad  i  dybet.  Inde  i  Kristianiafjor- 
den  var  nu  dette  end  mere  iøinefaldende.  Et  snit  ret  ud  fra  Fredriks- 
værn,  perpendikulært  paa  kysten  viste  meget  tydeligt  den  baltiske 
strøms  store  mægtighed.  Ved  opsynschefens  velvillie  har  jeg  nu  for- 
uden dette  snit  en  større  række  observationer  fra  de  forskjelligste  tider 
af  fisket  saavel  november  som  december.  Af  disse  fremgaar  det,  at 
forholdene  hele  fjor  høst  (senhøst)  var  de  samme,  nemlig  en  bred,  kold 
(5® — 7^)  strøm  langs  kysten  og  det  ned  til  et  stort  dyb.  Bankvandet 
har  saaledes  ifjor  høst  ikke  nogen  gang,  saavidt  mig  bekjendt,  løftet  sig 
op  mod  overfladen  i  Christianiafjorden,  og  i  overfladen  standsede  det 
langt  udenfor  fjordens  munding.  Under  disse  forhold  slog  fisket  i  hi^ 
grad  feil.  Silden  viste  sig  udenfor  i  »syner«  i  større  mængder,  men 
vilde  intetsteds  sige  op  mellem  øerne  ved  land.  Fremforalt  er  det  af 
vigtighed,  at  man  ikke  kjender  et  eneste  eksempel  paa,  at  silden  seg 
ind  i  den  egentlige  Kristianiafjord. 

Under  et  ophold  ved  Fredriksværn  fortalte  alle  de  fiskere,  jeg 
talte  med,  at  silden  stod  4  å  5  mil  tilhavs,  og  at  lodsskøiter  og  andre 
skøiter  havde  faaet  god  fangst  paa  drivgarn  der,  medens  folk  ved  land 
trak  sorte  garn.  Sammenholder  man  dette  med  forholdene  1893  og 
med,  hvad  jeg  har  berettet  om  aarets  hydrografiske  forhold,  saa  har  man 
ret  til  at  udtale,  at  silden  i  disse  2  aar  overveiende  kar  holdt  sig  til 
bankvandet^  samt  at  den  kun  i  stnaastimer  og  undtagelsesvis  har  været 
fanget  i  de  baltiske  lag. 

Den  næste  aarstid,  som  skal  beskjæftige  os,  er  vintertid  februar- 
marts.  De  sterke  vestenstorme,  som  rasede  høsten  93,  fortsatte  udover 
vinteren,  og  februar  94  var  der  ved  vestkysten  uafladelig  vestenstorm 
og  mildt  veir.  Overfladekartet  for  februar  maaned  94  (se  overflade- 
kart  D)  viser  os  da  en  overordentlig  høi  saltgehalt  langs  hele  Norges 
vestkyst.  Enkelte  steder  findes  endog  Nordsøvandet,  som  ved  som- 
mertid mindst  er  30 — 35  mil  fra  kysten,  helt  inde  ved  land.  Samtidig 
bedækker  Atlanterhavsvandet  en  overordentlig  stor  del  af  Nordsøen  og 
det  nærmer  sig  endog  Norges  vestkyst.  Bankvandet  er  særdeles  mæg- 
tigt, det  beskyller  Jæderen  og  hele  det  gamle  vaarsilddistriktet.  Der- 
imod er  de  baltiske  lag  sterkt  opdæmmede  ved  Skageraks  sydøstside  og  i 


139 


Kristianiafjorden.  Dybvandsundersøgelserne  viste,  at  det  salteste  bank- 
tandslag  og  Nordsøvandet  laa  som  mægtigt  lag  langs  land  ligesom  i 
Bovember  1893.  Saaledes  varede  nu  forholdene  begge  maanedeme 
februar  og  marts  med  mindre  variationer,  og  samtidig  fandt  sildens  ind- 
sig  sted. 

Kysten    begrændses    paa    den   strækning,   hvor  vaarsildfisket  i  det 
sidste  har  slaaet  til  nemlig  mellem  Stavanger  og  Bømmeløens  nordende 
laf  tusinde  øer  og  holmer.     Fra  den  norske  rende,  som  her  er  ca.  150 
■fevne  dyb,    gaar  der  dybrender  op   mod  land.     Rendernes  bund  er  be- 
dækket af  graat  slik,  men  mellem  renderne  findes  der  høiere  flader,  flak, 
med   sand    og  skjælbund.     Et   saadant  stort  flak  strækker  sig  fra  den 
vestligste  0  Utsire  indover  mod  Haugesund.     Paa  flaket   findes  der  en 
I  mængde    øer   og  skjær  som  Urter,  Røvær  o.  s.  v.     Mellem    alle    disse 
'bundreder   af  holmer   findes  der  småle  sund,   nogle  bevokset  med  for- 
!  skjellige  sorter  tang,   andre  med  fin  sandbund.     Disse  steder  er  sildens 
mest  >Tidede  gydepladse.     I  gunstige  aar  siger  den  helt  op  mod  stran- 
den,  og  man  finder   da   rognen   over  store  strækninger  af  bunden.     Et 
saadant  aar  var  1894.     Under  de  sterke  storme  i  slutten  af  februar  og 
begyndelsen  af  marts  var  der  samtidig  med,  at  alle  fiskerne  maatte  ligge 
paa  land  for  uveir,  og  der  næsten  holdt  paa  at  udbryde  hungersnød,  som 
opsynschefen  skriver,  »uhyre  sildemasser  under  land«.     For  de  dage,  da 
materialet  til  vort  overfladekart  (D)  blev  indsamlet,  skriver  opsynschefen, 
at  et  helt  »siUebjerg«  var  inde  i  Gitterøsundet  ved  Røvær.     Med  skra- 
ben fandt  jeg  her  udover  store  flader  masser  af  silderogn  kun  paa  3 — 4 
favnes  dyb,  saltgehalten  var  da  i  overfladen  34,12  %o  altsaa  Nordsøvand 
og  temperaturen  var  5  ®,2.     De  første  dage  af  marts  gik  silden  helt  ind 
mod  fastlandet  indenfor  ørækken  og  man  stængte  laase  i  smaabugterne 
i  nærheden  af  Haugesund. 

Disse  forhold  varede  nu  til  slutten  af  marts,  da  jeg  maatte  forlade 
vestlandet.  Tre  uger  efter  fik  jeg  anledning  til  at  faa  materiale  fra 
fiskehavet.  Fisket  var  da  længst  ophørt.  Nordsø-  og  bankvandet  var 
1  trængt  ned  til  et  dyb  af  60 — 70  meter  og  ovenpaa  laa  et  mægtigt  lag 
af  den  baltiske  strøm.  Dette  forhold  var  af  den  største  interesse,  idet 
det  saaledes  var  paavist,  hvilke  store  vekslinger  i  de  hydrografiske  for- 
fold, der  kan  finde  sted  ved  vor  vestkyst.  I  løbet  af  3  uger  var  over- 
I    fladens  saltgehalt  sunket  fra  34  "/oo  til  27  Vo«. 


140 


I  denne  vinter  har  forholdene  været  overordentlig  vekslende. 

Jeg  har  iaar  saavel  i  februar  som  i  marts  havt  den  bedste  an- 
ledning til  at  studere  fisket,  idet  jeg  har  faaet  en  stor  mængde  observa- 
tioner med  dampskibe  fra  Kristianssand  til  Newcastle,  Hamburg  og 
Antwerpen,  desuden  har  jeg  ved  vaarsilddistriktet  dels  havt  skøite  dels 
dampbaad,  som  har  indsamlet  prøver  og  samtidig  noteret,  hvorledes 
fiskets  gang  har  været,  og  endelig  er  der  nordpaa  ved  Vigten  og  Lo- 
foten  anstillet  en  større  række  systematiske  undersøgelser. 

I  begyndelsen    af  februar   var   vestkysten   helt    beskyllet    at    salt 
bankvand   af  33  %o  saltgehalt    og    med    temperaturen  4  °  i  overfladen. 
Der  foregik  da  en  del  fiske  ved   Utsire.     I  KristianiaQorden  og   derfra 
helt  hen  til  Kristianssand   var  der  imidlertid   overordentlig  store  mæng- 
der baltisk  vand  af  lav  saltgehalt  og  med  en  temperatur  af -J-  1,0 — 2®. 
Denne    strøm    brød   da   ogsaa  sterkt   frem  langs  vestkysten,  og  i  løbet 
af  2  døgn   (7. — 9.  februar)  sank   det  varme,    salte    lag   indenfor  Utsire 
omtrent  50  meter   ned,  og  i  overfladen  fandtes   temperaturen   2  °   (sam- 
menlign overfladekartet  for  febr.  E).     Samtidig  skriver  den   mand,   som 
samlede  vandprøverne  for  mig,  fiskedes  der  kun  ved  Utsire.     Efter  mine 
prøver  fra  dette  tidspunkt  har  jeg  konstrueret  et  snit  af  havet   ud   for 
Haugesund.     Dette  viste,  at  de  ferskere  lag  af  32  %  saltgehalt  fandtes 
langs   land,  og  bankvandet  af  høiere  saltgehalt  var  trængt  ned  i  dybet 
Hvad   der  nu  har  størst  interesse  ved  disse  forhold,  er  den  omstændig- 
hed,   at    de    forskjellige  lag    har   sin    bestemte    forskjellige    temperatur. 
Temperaturkurveme  og  saltgehaltkurverne  følger  hinanden.    Til  Nordsø- 
vandet svarer  ligesom  ogsaa  if jor  5  °,   til  det  salteste   bankvand  4  °  og 
for  de  baltiske  lag  fra  2  ® r-  i  ®. 

Dette  har  nu  den  betydning,  at  derved  det  materiale,  som  fore- 
ligger i  vore  tidligere  fiskeberetninger  fra  vaarsilddistriktet,  kan  blive  til- 
gjængeligt  for  forstaaelse  og  kan  sammenlignes  med  de  her  fremstilllede 
resultater. 

Jeg  skal  nævne  nogle  eksempler  fra  disse  fiskeberetninger  og  søge 
at  belyse  dem  fra  resultaterne  af  de  hydrografiske  undersøgelser.  Man 
vil  da  se,  at  ogsaa  disse  tidligere  beretninger  kaster  meget  lys  over 
fiskets  gang. 

For  aaret  1881  beretter  conservator  O.  S.  Jensen:  »I  aaret  1881 
saaes   silden   hele  januar  i  aater  ude  i  havet  paa  samme  maade  som  i 


141 


i88o;  men  i  februar,  da  den  var  bleven  gydefærdig,  gik  den  dog  ikke 
tillands;  den  ferdedes  fremdeles  i  aater  indtil  begyndelsen  al  marts, 
da  fisket  ophørte.  Det  ved  sin  regelmæssighed  altid  mest  lønnende 
fiske  med  natsatte  garn  blev  der  følgelig  meget  lidet  af,  men  fiskerne 
henvistes  stadig  til  den  usikre  og  besværlige  fangst  af  silden  ude  i  det 
aabne  hav.  De  talrige  notelag,  der  havde  samlet  sig,  biede  ogsaa  for- 
gæves paa  et  godt  stæng;  de  smaastæng,  der  gjordes,  skyldtes  intet 
regelmæssigt  landtag  af  silden  for  gydningens  skyld,  men  kun  stourhvalen, 
der  tilfældigvis  jagede  enkelte  stimer  mod  land«.  »Som  bekjendt  er 
sflden  meget  ømtaalig  for  temperaturen  og  holder  sig  fortrinsvis  i  den 
dybde,  hvor  en  vis  temperatur  findes«.  »Det  er  da  ogsaa  en  gammel 
er&ring,  at  den  i  milde  vintre  gaar  tillands,  medens  den  i  koldere  og 
roligere  gjerne  holder  sig  paa  dybet«. 

»Den  gjennemsnitlige  temperatur«,  siger  Jensen  fremdeles,  »var 
—  temmelig  lav  i  febr.  maaned  fra  den  7de  af:  i  overfladen  2^3,  paa 
38  m.  dyb  2^7,  paa  75  m.  dyb  3^3  og  paa  113  m.  4°,8«.  »Da«, 
nu,  »silden  i  1881  ei  kom  op  under  land  for  at  gyde,  gjød  den  i  havet 
udenfor.  Den  9de  febr.  saaes  søen  hvidnet  af  gydningen  udenfor 
Brandesund,  den  17de  febr.  ligeledes  i  mil  vest  af  Røvær«,  »Den  iste 
marts  saaes  silderogn  paa  liner,  der  var  satte  i  en  dybde  af  70—80 
fevne«. 

Dette  aar  var  altsaa  temperaturen  lav,  de  ferskere  lag  dybe  hen- 
imod  100  meter  og  silden  gjød  udenfor  sine  gydepladse  paa  dybt  vand. 

1883  var  det  væsentlig  anderledes.  Buchs  tabeller  viser  tempera- 
turen 5  ®  i  overfladen.  »Den  19de  februar«,  siger  han,  »stødte  silden 
under  land  ved  Urter,  hvor  der  mellem  20de  og  23de  foregik  et  garn- 
og  notefiske,  der  mindede  om  de  rige  fiskerier  i  gamle  tider.  Silden 
var  i  disse  dage  i  fuld  leg  og  gik  ind  mellem  alle  de  smaaholmer,  som 
danner  denne  øgruppe«.  »Hvert  eneste  sund  var  opfyldt  af  kagger  og 
dubbel,  der  betegnede  de  talrige  sætninger,  der  endog  stod  saa  godt 
som  oppe  i  tørre  tåren  og  selv  paa  10,  16,  20  meters  dyb  fiskedes 
særdeles  jevnt  og  rigt«. 

Jeg  har  andetsteds  omtalt  aaret  1886,  som  igjen  var  et  koldt  aar 
og  disse  eksempler  kan  mangedobles.  For  de  forskjellige  aar  har  jeg 
opstillet  temperaturkurver,  og  jeg  har  ikke  fundet  noget  eksempel  paa, 
at  et  fiske  har  foregaaet  i  temperaturer,  som  svarer  til  de  ferskere  lag. 


142 


Ogsaa  fra  Lofotfisket  foreligger  der  temperaturmaalinger  af  stor 
interesse.  Aaret  1889  laa  kolde  lag  langs  land  i  en  dybde  af  100" 
favne.  Forfølger  man  100  favne-coten  ved  Lofoten,  saa  finder  raan,  at 
derved  hele  fiskegrunden  var  bedækket  af  koldt  vand.  Samtidig  med- 
deler nu  opsynschefen,  kommandørkaptein  Knap,  at  fiske  kun  fandt 
sted  ude  paa  den  saakaldte  eg  (100  favne  coten)  ned  mod  renden, 
hvor  altsaa  fisken  stoppede  op  i  det  varme  vand  af  temperaturen  5  *. 
Flere  høvidsmænd,  som  da  benyttede  thermometre,  paastod  kun  at 
have  faaet  fisk  i  det  varme  vand  og  paastod  at  have  fisket  bedre  end 
sine  kammerater. 

Aarene  1891  og  92  blev  temperaturmaalingeme  fortsat  i  større 
maalestok  af  hr.  premierløitnant  Gade  paa  statens  bekostning.  De  førte 
til  samme  resultat.  Løitnant  Gade  fremhæver  endogsaa :  »Til  tider, 
da  der  har  været  skarp  grændse  mellem  det  kolde  og  det  varme  vand, 
kan  jeg  ikke  paavise  et  eneste  tilfælde,  hvor  fisken  har  holdt  sig  i  det 
kolde  vand.« 

Mine  dybvandsundersøgelser  nordenfjeldsfra  fra  februar  maaned 
fandt  en  høiere  saltgehalt  end  sydpaa.  Havet  bestod  ned  til  250  m. 
dyb  af  bankvand  og  Nordsøvand.  Kun  i  overfladelagene  fandtes  lavere 
temperaturer.  Hvorvidt  disse  derfor  ogsaa  nordenfjelds  er  ligesaa  af- 
hængige af  ferske  strømme  som  sydpaa,  vover  jeg  ikke  at  afgjøre. 
I  allefald  synes  det  utvivlsomt,  at  temperaturforholdene  spiller  den 
største  rolle  for  fisket  og  dets  forløb. 

Ud  fra  alle  disse  erfaringer  tror  jeg  da  at  kunne  slutte,  at  ^ti  af 
de  vigtigste  aarsager  til  de  store  variationer  i  fisket  maa  bero  paa  de 
store  vekslinger  i  de  hydrografiske  forhold,  som  vi  har  seet  kan  finde 
sted  ved  vor  kyst.  Fra  Sars'  undersøgelser  ved  vi,  at  saavel  silden 
som  torsken  den  første  del  af  aaret  opholder  s^  i  det  aabne  hav,  silden 
langt  ude  tilhavs,  torsken  nede  paa  kystbankerne. 

Paa  begge  disse  opholdssteder  er  der  ved  vintertid  salt,  atlantisk 
vand,  og  temperaturen  er  begge  steder  6  ® — 7  ®.  Naar  nu  de  store 
stimer  nærmer  sig  kysterne  for  at  gyde  saadan,  som  jeg  før  har  skildret 
det  efter  Sars'  fremstilling,  da  møder  de  forskjellige  aar  forskjellige  for- 
hold. Enkelte  aar  er  havet  helt  op  til  stranden  varmt  og  salt;  fiske- 
masserne kan  da  uhindret  sige  op  til  stranden;  et  andet  aar  ligger  der 
langs  land  et  dybt  lag  med  koldt  ferskt  vand.     Forholdene  ved  kysten 


143 


fer  da  saa  forskjellige  fra  det  sted,  fiskene  kommer  fra,  at  de  stopper 
jbp.  »Fisken  sturer«,  siger  man  i  Lofoten.  »Silden  mangler  jag«  heder 
ilet  paa  vestlandet,  og  fisket  slaar  feil. 

At  nu  ogsaa  det  samme  har  været  tilfældet  i  de  tidligere  daarligere 

jsfldeperioder    som  Boeck  omtaler,  fremgaar,  mener  jeg,  direkte  af  hans 

'egen  fremstilling.     Jeg  nævner  her  kun  et  par  eksempler  af  hans  bog: 

!»I  1836  slogr  fisket  til  indtil  midten  af  februar  ved  Skudesnæs,  Hvidings- 

ieerne,  Haugesund  og  op  til  Espevær.     Det  blev  derefter  koldt,  og  paa 

i  fastlandet  var  godt  føre.     Uhyre  stimer  af  sild  saaes  da  at  staa  udenfor 

!k)'sten  ligefira  Skudesnæs  til  Kinn  og  der  blev  fisket  lidet  ligetil  midten 

i  af  marts   maaned.     Fra  begyndelsen  af  1838  til  12te  januar  samme  aar 

var  der  roligt  veir  og  kulde,  i  regelen  -f-  6  ®  R.     En  sildestraal  gik  den 

6te  ind  ti!  Skudesnæs,   men  mod  den   sædvanlige  regel  begyndte  fisket 

allerede    den    8de,    altsaa    forinden    kulden    var    forsvunden.     Forøvrigt 

I  holdt  stimerne   sig  dog,    saalænge   den  strenge  kulde  vedvarede,  dybt, 

og  fisket  var  af  den  grund  mindre  godt.     Ved  Flekkef jord  mislykkedes 

(^saa  fisket   af  samme   aarsag   og   den   bedste   fangst  skeede  paa  en 

dybde  fra   60  til  100  favne.     I  1840    var    der    fra    den  i6de    til    20de 

februar   klar  luft   og   stille  med   frost  og  store  masser  af  sild  stod  fra 

Korsf jorden  til  Sletten,    men  de  »manglede  jag«,    og  silden  toges  paa 

60  favnes    dybde;    først    den    24de,    da   der   blev   omslag  i  veiret,  gik 

silden  rigt  til  ved  Espevær«.     Dette  er  kun  nogle  eksempler  af  faa. 

Baade  gamle  og  nye  erfaringer  synes  mig  derfor  i  høi  grad  at 
talefor,  at  der  finder  den  intimeste  sammenhæng  sted  mellem  strøm- 
mene ved  vore  kyster  og  det  liv,  som  færdes  i  havet.  Dette  vilde 
og^  utvivlsomt  allerede  længe  før  have  været  erkjendt,  hvis  havet 
langs  kysten  var  bleven  undersøgt  i  sammenhæng  med  det  udenfor- 
\   Bggende  hav.     Hertil  har  der  imidlertid  før  aldrig  været  anledning. 

Vil  nu  de  hidtil  vundne  erfaringer  kunne  nyttiggjøres?  Dette 
vi  naturligt  være  forskjelligt  de  forskjellige  aar.  I  varme  aar,  hvor  f 
eks.  de  varme,  salte  lag  gaar  helt  i  overfladen,  vil  talrige  dybvands- 
undersøgelser  sandsynligvis  ikke  være  nødvendige  og  ikke  af  stor  be- 
^dning.  Af  betydning  tror  jeg  imidlertid,  at  det  vil  kunne  være  i 
kolde  aar  at  vide,  hvor  dybt  de  kolde  lag  ligger,  da  heri  kan  være  de 
største  variationer.  I  alle  tilfælde  kan  man  utvivlsomt  kun  faa  svar  paa 
et  spørgsmaal  om  disse  tings  økonomiske  betydning  ved  direkte  forsøg. 


144 


Til  saadanne  forsøg  er  det  imidlertid  fremfor  alt  andet  nødvendigt,  al 
de  foretages  med  den  alsidigste  kundskab  til  forholdene.  Enhver,  som 
kjender  noget  til,  hvor  uendelig  vanskeligt  og  kompliceret  alt,  som  i 
gjælder  havet,  er,  han  vil  forstaa,  at  ukritisk  udførte  forsøg  er  værre' 
end  ingen  og  kun  vil  give  vildledende  resultater. 

I  alle  fald  tror  jeg,  at  den  maade,  hvorpaa  der  her  maa  arbeides 
videre,  maa  være  den  først  og  fremst  at  søge  at  udvide  vore  erfaringer 
gjennem  flere  aar  saaledes  at  der  gjøres  videnskabelige  undersøgelser. 
Er  det  da  muligt  enten  med  større  sikkerhed  end  før  at  vide,  i  hvilket 
dyb  fisken  staar,  eller  ogsaa  paa  forhaand  at  slutte  sig  til  et  kom* 
mende  fiskes  forløb,  saa  vil  dette  fremskridt  da  komme  af  sig  selv. 

Dette  vil  imidlertid  i  allefald  blive  et  spørgsmaal  for  en  nærmere 
eller  fjernere  fremtid. 

Hvorledes  end  løsningen  af  det  siden  vil  blive,  saa  vil  det  alminde- 
ligt indrømmes,  at  vi  her  har  for  os  et  meget  vigtigt  videnskabeligt 
problem.  Det  er  et  forhold  af  den  største  biologiske  interesse,  at 
fiskenes  vandringer  i  saa  høi  grad  er  afhængige  af  strømmen. 

Det  har  nu  ogsaa  vist  sig,  at  det  ikke  alene  er  den  voksne  fisk. 
som  staar  i  dette  afhængighedsforhold  til  de  forskjellige  lag  i  søen. 
Det  vil  saaledes  være  bekjendt,  at  mange  fiskeæg  svømmer  i  de  øverste 
lag  og  føres  passivt  afsted  med  strømmene,  saaledes  torskens  og  ma- 
krellens  æg.  Ogsaa  disse  æg  og  den  spæde  yngel  holder  sig  til  visse 
bestemte  lag  i  søen,  idet  de  forskjellige  æg  har  hver  sin  bestemte  specifike 
vægt.  Det  er  da  ogsaa  noget,  som  de,  der  har  drevet  med  udklækning 
af  fiskeæg,  ved,  at  æggene  synker  i  glassene,  naar  vandet  bliver 
for  ferskt. 

Disse  forhold  der  paa  den  bedste  maade  er  blevet  undersøgt  af 
forstanderen  af  den  danske  biologiske  station,  dr.  Joh.  Pttersen  Den 
danske  biologiske  station  er  et  skib  med  arbeidsrum  ombord  som  bug- 
seres  fra  sted  til  sted.  Dette  skib  ankrede  nu  i  et  sund  i  Danmark, 
Fænøsund,  hver  nat  blev  der  udhængt  hove,  som  samlede  alle  de 
organismer,  som  driver  i  søen  og  hver  morgen  blev  de  undersc^,  Dr. 
Petersen  anfører  fra  disse  undersøgelser  meget  interessante  resultater  over 
æggenes  udbredelse  i  havet.  Naar  strømmen  gik  nordover,  altsaa  naar 
baltisk  vand  strømmede  gjennem  sundet,  fandtes  der  ingen  æg  i  hoven, 
men   naar  strømmen  satte   sydover  og  saltere  vand  strømmede  ind  fra 


145 


t,  fangedes  der  overordentlige  masser  æg.  Naar  man  erfarer,  at 
en  eneste  nat  gjennem  det  lille  sund  efter  dr.  Petersens  bereg- 
r  kan  drive  op  til  750  millioner  æg,  forstaar  man,  hvor  vigtige 
Id  vi  her  har  for  os,  især  naar  man  tænker  paa  de  milliarder  af 
ea^  som  om  vaaren  gydes  ved  vor  kyst,  og  hvis  skjæbne  altsaa 
eller  mindre  er  afhængig  af  strømmene. 

I  de  danske  sund  er  der  mest  rødspætteæg  om  vaaren.  Medens 
findes  der  i  milliarder,  findes  der  da  og  siden  yderst  faa  smaa 
fordi  æggene  driver  tilhavs  til  Kattegat  og  udvikler  sig  der, 
(arvtd  utallige  gaar  tilgrunde,  idet  de  smaa  unger  aldrig  naar  ind  til 
d  igjen.  Selv  har  jeg  fundet  saadanne  fiskeæg  i  store  masser  5 — 6 
vest  af  kysten  ved  vintertid.  Ogsaa  for  forstaaelsen  af  denne  livs- 
iode  af  fiskenes  liv  har  derfor  kjendskabet  til  strømmen  den  største 
rdning.  Dr.  Petersen  har  nu  ved  mange  aars  undersøgelser  paa 
mest  slaaende  maade  vist,  at  ogsaa  de  dyreformer,  som  sidder  fast 
paa  bunden  følger  samme  love.  Af  de  talrige  interessante  eksempler 
Tril  jeg  her  kun  fremhæve  et  nemlig  østersen. 

>I  den  eneste  danske  fjord«,  siger  dr.  Petersen,  »hvor  saltholdig- 
ikeden  er  over  3  Vo»  nemlig  Limfjorden,  der  lever  østersen,  men  kun  paa 
jde  steder  i  denne,  hvor  saltholdigheden  er  over  2,5  %  og  i  regelen 
j^'cr  3  7o;  hvor  den  synker  ned  i  nærheden  af  2%,  findes  ingen  østers«, 
j  >Da  Limfjorden  før  gjennembruddet  1825  ved  Agger  var  en  fjord  fra 
(Kattegat,  levede  der  ingen  østers  i  den;  men  efter  gjennembruddet 
(kom  østersen  hurtig  tilligemed  alle  de  andre  sydlige  og  salte  former«. 
;  »Dette«,  siger  han,  »forekommer  mig  at  være  ligefrem  et  eksperiment  i 

I 

det  store  af  naturen,  der  viser,  at  denne  fauna  ønsker  oceanets  paa- 
virkning  —  ja  ikke  kan  undvære  denne.  Paa  de  steder  udenfor  vore 
fjorde,  f.  eks.  i  Kattegat,  hvor  østers  lever  til  stadighed  (i  nutiden),  er 
saltholdigheden  overalt  meget  stor  over  3  7o* 

Samtidig  med  mine  hydrografiske  undersøgelser  er  der  ogsaa 
anstillet  observationer  over  og  indsamlet  materiale  af  de  i  havet  dri- 
vende organismer  (»plankton«.)  Ved  undersøgelse  af  dette  materiale 
viste  det  sig,  at  de  forskjellige  strømme  af  forskjellig  saltgehalt  havde 
forskjelligt  plankton.  Ved  sommertid  fandtes  saaledes  andre  dyre-  og 
planteformer  ved  kysterne  end  f  eks.  i  november  og  februar.     Specielt 

fandtes   dette,    som    ogsaa    tidligere    antydet,    for  de   diatomacéer,   der 

10 


146 


udgjør  en  del  af  sildens  næring  (aat.)  Disse  planteformer  fandte 
november  maaned  aarene  1893  og  1894  kun  i  bankvandslagene  og 
saltere  lag,  medens  de  ikke  forekom  i  den  baltiske  strøm.  Lignen 
observationer  meddeler  ogsaa  Petterson  og  Ekman  fra  Bohuslånskystj 
Disse  forhold  synes  mig  derfor  at  være  i  den  grad  vigtige,  at 
videre  studium  af  dem  maa  antages  at  være  en  af  dé  nærmestliggeo 
videnskabelige  og  økonomiske  opgaver  for  et  folk  som  vort,  hvis  dl 
stents  i  saa  høi  grad  er  afhængig  af  havet. 


Den  6te  internationale  geografiske  kongres  % 

Ved 
Oberst  Haffner. 


Af  de  tidligere  kongresser  afholdtes  den  første  i  Antwerpen  1871, 
den  anden  i  Paris  1875,  den  tredie  i  Venedig   1881,  den  fjerde  i  Paris 
1879  og  den  femte  i  Bern  1891,  og  blev  det  paa  denne  sidste  bestemt, 
at  den  næste  skulde  afholdes  i  London  1895.     I  London   overtog    T/te 
Ray€il  Geographical  Society  ledningen  af  forberedelserne.     Noget  stats- 
tOskud    var   ikke   at   vente,    hvorfor   alt   maatte    baseres    paa   frivillige 
bidrag,  hvilke  det  ikke  var  nogen  let  sag  at  tilveiebringe,  da  det  gjaldt 
om  at  skaffe  tilveie  ganske  betydelige  beløb.     Ved  ihærdige   anstræn- 
gelser  fik  komiteen  samlet  henimod  3500  £,  hvilket  med   medlemskon- 
tingenten   i  &  bragte  summen,  hvorover   komiteen  kunde  raade,   op  i 
Soco  Jfc,  og  dog  er  man  bange  for  at  komme  i  underbalance.     Leie  af 
lokale  har  jo  rigtignok  alene  kostet  over  1000  £.     Ikke  mindre  vanske- 
ligheder skaffede  det  literære  arrangement;    der  skulde  skaffes  foredrag 
og  afholdes  diskussioner  om  næsten  alle  de  paa  geografiens  videnskab 
indgaaende  underafdelinger;    disse  skulde  fordeles  paa  6  dage,   og  der 
skulde  sørges  for,    at   der  gaves  kongressens  medlemmer  tid  til  at  se 
sig  lidt  om  i  denne   umaadelige  verdensstad    og  deltage  i  de  mange 
festligheder,    som   selskabet   og   dets   venner    havde   indbudt    medlem- 
merne til. 

Samtlige  regjeringer  og  geografiske  selskaber  blev  anmodede  om 
at  sende  delegerede   samt   om    at   tage  del  i  den   udstilling,  som  blev 


*)  Delvis   efter   en   for   »Aftenposten«  udarbeidet   oversigt,  der  med  redaktionens  velvil- 
lige tilladelse  her  er  benyttet. 


lo* 


148 


anordnet  i  forbindelse  med  kongressen.      Komiteens    appel    mødte   ea; 
overordentlig  stor  imødekommenhed.     Kongehuset  gik  i  spidsen;   dro^ 
ningen  og  prinsen   af    Wales    tegnedes    som    kongressens    beskyttere, 
og    blandt    ærespræsidenterne    finder    man    kongen    af  Belgien,    hertu-^ 
gen  af  Connaugkt,   hertugen  af  York,  ærespræsident   for   »The   Royal; 
Geographical  Society«,  kronprinsen  af  Danmark,    præsident    for    >Det! 
danske    geografiske    selskab«     og    stor  fyrst    Nikolaus    Michaelowitsch^ 
præsident  for    »Det   keiserlige   russiske    geografiske   selskab«.      Næsten: 
samtlige    landes   regjeringer    med    undtagelse    af  Tyskland,    Italien    og; 
Danmark  sendte   delegerede,   og  ikke  mindre   end  83  geografiske  eller, 
dermed  beslægtede   selskaber  var  repræsenterede   ved  sine  udsendinge. 
Af  andre,    dels   i    og  dels  udenfor  London    boende   personer,    erhver- 
vede   over    1600    ved    at   betale    sin    medlemskontingent   af    i    £   sig 
rettighed    til   at   overvære    kongressens   forhandlinger.     Den  store   del- 
tagelse   kan    vistnok   for    en    væsentlig    del   tilskrives    de    mange    be- 
kjendte  reisende  og  geografer,   som   havde  tilsagt  sin  medvirken.     Naar 
folk  som  Nansen  og  Peary,    som  var  fraværende  i  embeds  medfør  — 
om    man    saa    skal   kalde    det   —   undtages,   savnedes  næsten   ikke  et 
mere  bekjendt  navn.     De   fleste    deltagere   i    foredragene   eller  diskus- 
sionerne var  folk,  hvis  navne  har  gjenlydt  over  hele  jorden. 

Paa  polarforskningens  omraade  finder  vi  saaledes  admiralerne  Sr 
E.  Ommanney,  Nares  og  Markham,  general  Greeley,  bekjendt  fra 
polarstationen  paa  Grinnell  Land,  Mr.  Bryant,  E.  Astrups  ledsager  paa 
Peary's  expedition,  svensken  W^  Andrée,  som  agter  sig  til  Nordpolen  i 
ballon.  Sydpolaregnene  havde  sine  repræsentanter  i  Sir  I.  Hooker, 
den  sidste  overlevende  fra  Sir  I.  Ross's  expedition  i  1843  og  nord- 
manden C,  Borchgrevink,  som  50  aar  senere  var  den  første,  der  satte 
sin  fod  paa  det  antarktiske  fastland. 

Undersøgelser  i  Asien  var  repræsenterede  ved  M.  de  Semenoff, 
den  transkaspiske  jernbanes  anlægger  general  Annenkoff,  P^^f  Armenius 
Vambery,  bekjendt  fra  sin  reise  i  Bokhara  og  Khiva,  forklædt  som 
dervisch,  general  Walker^  direktør  for  den  indiske  opmaaling,  kapt. 
Younghusband,  sidst  engelsk  agent  i  Chitral,  Mr,  T.  Bent^  netop  hjem- 
kommen fra  en  reise  i  det  indre  af  Arabien,  Mr,  Rockhill  fra  Mongo- 
liet-Thibet  m.  fl. 


149 


Fra  Afrika  mødte  op :  Henry  Stanley,  Slaiin  Pascha,  Grev  ffeil, 
kaptein  Lugard,  kommandør   VassancelloSj  Paul  du  Chaillu  m.  fl. 

Fra  Europa  var  mødt  næsten  alle  spidser  for  de  geografiske 
videnskaber  i  alle  lande.  Af  dem,  som  gjorde  sig  mest  bemærkede 
under  diskussionerne,  kan  nævnes  prins  Roland  Bonaparte,  P^of-  Bassoi, 
prof,  Levasseur  fra  Frankrige,  prof  Neumayer,  Hamburg,  prof  Penck 
fra  Wien,  prof  von  der  Steinen  fra  Berlin,  Wagner  fra  Gottingen,  Gobat 
prof  Forel  fra  Schweiz,  general  Ferrero,  prof  Guido  Cora  fra  Italien, 
prof  Petterson  fra  Stockholm,  samt  ikke  at  forglemme  den  bekjendte 
geograf  og  anarkist  Elisée  Reclus  og  nihilisten  Fyrst  Kropotkin,  For- 
uden de  ovennævnte  englændere  greb  kongressens  præsident  CL  Mark- 
kam samt  det  geografiske  selskabs  fungerende  sekretærer:  Major 
Darwin^  Mr,  Coles,  dr.  Mills  og  Mr.  Silva  Wliite  hyppig  ind  i  dis- 
kussionerne, hertil  maa  føies  den  sympathiske  dr.  John  Murray,  redak- 
tøren af  den  netop  afsluttede  redegjørelse  for  Challenger-expeditionens 
resultater,  en  virksomhed,  som  var  bleven  paaskjønnet  med  det  geo- 
grafiske selskabs  store  guldmedalje,  generalerne  Wdson  og  Chapman 
samt  oberst  Watson. 


Kongressens  møder  afholdtes  i  »The  Imperial  Institute«,  en  stor- 
artet bygning  paa  5  etager  med  en  frontbredde  af  750  fod,  bygget  i 
stilen  fi"a  dronning  Elisabeths  tid,  med  2  mindre  taame  og  et  midttaarn. 
Den  tanke,  som  ligger  til  grund  for  det  hele  »Institute«  og  som  har 
ledet  til  bygningens  opførelse,  er  vel  værd  at  lægge  mærke  til. 

I  1886  afholdtes  i  London  en  udstilling  fra  alle  engelske  kolonier, 
hvoriblandt  særlig  Indien  udmærkede  sig.  Den  vakte  en  usædvanlig 
opmærksomhed;  den  faldt  omtrent  samtidig  med  dronning  Victorias 
50-aarige  jubilæum,  og  det  blev  derfor  af  prinsen  af  Wales  foreslaaet, 
at  dette  sidste  paa  en  varig  maade  skulde  knyttes  til  den  første  ved 
oprettelsen  af  en  ny  forening,  som  under  navn  af  »The  Imperial  Insti- 
tute«, skulde  have  til  opgave: 

i)  Erhvervelse  og  udstilling  af  samlinger  omfattende  baade  de  raa 
materialier   og    deraf  forfærdige  produkter    saavel    fra    det  britiske  rige 


n 


150 


som  andre  lande  og  saaledes  udstillede,  at  de  kan  belyse  udviklingen ; 
saavel  fra  agerdyrkningens  som  handelens  og  industriens  side,  ikkej 
alene  i  England,  men  ogsaa  til  sammenligning  med  andre  lande. 

2)  Oprettelse  eller  understøttelse  af  handelsmuseer  og  udstillinger 
af  prøver  samt  efterretningsbureauer  i  London  og  andre  dele  af  det 
britiske  rige. 

3)  Samling  og  ofifentliggjørelse  af  meddelelser,  der  vedrører  handel, 
industri,  emigrationsforhold  og  lignende  gjenstande,  der  kan  være  af 
interesse  for  rigets  undersaatter. 

4)  Befordring  af  handel  og  haandværk  ved  udstillinger  i  de  sær- 
skilte brancher. 

5)  Befordring  af  undervisning  i  de  tekniske  videnskaber  og  han- 
delens forskjellige  grene,  ligesom  i  de  industrielle  kunster  og  viden- 
skaber. 

6)  Hjælp  ved  en  systematisk  kolonisering. 

7)  Afholdelse  af  foredrag  og  diskussioner  omfattende  institutets 
almindelige  formaal  navnlig  med  hensyn  til  ønskeligheden  af  at  lette 
samarbeide  mellem  rigets  forskjellige  dele. 

Naar  vi  har  givet  et  saavidt  udførligt  uddrag  af  de  af  dronningen 
bifaldte  love  for  selskabet  (the  Royal  Charter),  har  vi  troet  herved  at 
burde  henlede  vor  handelsstands  opmærksomhed  paa  et  selskab,  hvis 
formaal  og  virkemaade  visselig  i  mange  henseender  burde  finde  efter- 
ligning ogsaa  hos  os. 

Strax  selskabet  var  konstitueret,  nedsattes  en  komite  med  prinsen 
af  Wales  som  formand  for  at  skaffe  lokale.  Efter  endel  undersøgelser 
fik  man  overladt  tomt  i  South  Kensington  lige  i  nærheden  af  det  her 
liggende  store  museum.  Grundstenen  blev  lagt  den  4de  juli  1887  af 
dronningen,  og  allerede  den  lode  mai  1893  kunde  Hendes  Majestæt 
indvie  den  færdige  bygning.  Den  havde  da  kostet  360,000  £,  som  var 
indkommet  ved  frivillige  bidrag.  Ethvert  medlem  fik  ret  til  efter  sit 
navn  at  føie  F,  L  Inst.  (Fellow  Imperial  Institute)  noget,  hvorpaa 
enhver  engelskmand  sætter  stor  pris. 

I  de  lange  galerier  og  store  sale,  hvor  Indien  og  hver  af  kolo- 
nierne har  sine  særskilte  rum,  er  allerede  nu  udstillet  store  samlinger  af 
vedkommende  koloniers  frembringelser,  lige  fra  raastoffet  til  det  færdige 
produkt.     Paa  en  særskilt  plade  var   endog  under  glas  og  ramme  ud- 


151 


liDet  de  for  stedet  udfærdigede  frimærker,  formodentlig  til  brug  for 
Batelister.  I  underste  etage  er  værelser  for  direktionen,  bibliothekar, 
lekretærer  og  skrivere.  Her  findes  ligeledes  bibliothek,  læse-  og  skrive- 
lærelser  for  medlemmerne,  post-,  telegraf-  og  telefonkontor,  en  større 
q1  for  kolonierne  i  hver  af  de  fire  verdensdele  Amerika,  Australien, 
MnksL  og  Indien  samt  desuden  en  fælles  foredragssal  >the  East  Confe- 
lence  Hall«  for  enden  af  den  lange,  gjennem  bygningens  hele  længde 
paende  korridor.  For  midten  af  bygningen  er  planlagt  en  stor  festivi- 
letssal  >the  great  Hall«  til  flere  tusinde  mennesker,  som  skal  strække 
s^  ind  i  den  af  galcrier  omgivne  have.  Den  var  nu  erstattet  ved  en 
midlertidig,  af  træ  med  aabent  bjælkeloft  opført  stor  sal.  Det  var  i 
dEsse  to  sale,  at  kongressens  foredrag  og  diskussioner  afholdtes. 

En  større  del  af  institutets   iste  og  2den  etage   var  stillet  til  dis- 
position for   kongressens  medlemmer.     Foruden  telegraf-  og  postkontor, 
hvorfra  breve  ombragtes  hver  time,   fandtes   et  særskilt  Poste  restante- 
bureau,  hvor  hvert  medlem  havde  sit  eget  rum  (pigeon  hole),  hvor  alt, 
som  indkom  til  ham,  blev  henlagt  og  kunde  afhentes  naarsomhelst  paa 
dagen.     De,  som  ikke  gad  skrive  sine  breve  selv,  kunde  henvende  sig 
til  en  af  de   3  unge  damer,   som,   øvede    i    hurtigskrift   og   brugen  af 
skrivemaskinen,   var  sendt  op  fra  »Remington  type-writing  company«  til 
åsposition  for  kongressen.     Man  dikterte  sit  brev  og  fik  det  fuldt  færdig 
trykt  til  underskrift.     I  anden  etage   var   fuldstændig  restauration,  hvor 
lunch  og  middag  serveredes  for  medlemmerne.     Billig  var  den  egentlig 
ikke  efter  vore  begreber,   middagen  f.  ex.  kostede  5  shillings  uden  vin. 
I  et  eget  rum   havde  det  bekjendte  reisefirma  Cook  &  Son  arrangeret 
et  eget  efterretningsbureau,  hvor  oplysning  meddeltes  om  seværdigheder 
og  ture  i  og  udenfor  London. 


Det  med  megen  omhu  udarbeidede  program  for  de  foredrag,  der 
skulde  holdes,  omfattede  fællesmøder  og  sektionsmøder.  De  første 
afholdtes  altid  om  formiddagen  fra  kl.  10  til  i  i  den  store  festivitetssal, 
de  sidste  om  eftermiddagen  fra  kl.  2  til  4  å  5,  dels  i  den  samme  sal 
dels  samtidig  i  den  østre  forsamligssal.     Herved  var  det  umuligt  at 


152 


paahøre  alle  foredrag;    man  maatte  om   eftermiddagen  vælge  det,  soi 
laa  ens  eget  studium  nærmest. 

Paa  fællesmøderne  behandles:     Opdagelsesreiser  i  sin  almindelij 
hed  samt  særlig  arktiske  og  anarktiske  forhold;  spørgsmaal  vedkommende 
Afrika;  karttegningens  historie;    rapporter  fra  paa  forrige  kongres  m 
satte  kommissioner,  de  hertil  knyttede    og   ogsaa  nye  tilkomne    resoli 
tioner  samt  aabnings-  og  afslutningstaler. 

Sektionerne    behandlede    spørgsmaal    vedrørende  undervisningen 
geografi  i  skoler  og  paa  universiteter;   fotografiens  anvendelse  i  opma; 
Ungens  tjeneste;    fysisk  geografi;    geodæsi;   læren  om  havene  (oceam 
grafi)  og  indsøerne  (limnologi) ;  karttegningens  detaljer ;  geografiske  navn< 
skrivemaade ;  undersøgelse  af  huler ;  studiet  af  landenes  overflade. 

Som  man  ser,  et  overmaade  righoldigt  program,  der  imidlertid 
sin  helhed  blev  gjennemført,  hvorhos  der  til  hver  foredragsserie 
gjerne  4  å  5  paa  hvert  møde  —  knyttede  sig  en  kortere  eller  læng< 
diskussion.  Foredragene  og  diskussionerne  blev  afholdt  dels  paa  engelsl 
dels  paa  fransk  eller  tysk  og  undertiden  paa  italiensk,  hvilke  fire  sprc 
var  tilladte,  hvorfor  det  var  noksaa  vanskeligt  at  følge  med,  særlig 
de  akutiske  forhold  var  yderst  daarlige  i  begge  sale.  Det  er  en  seh 
følge,  at  en  stor  del  af  foredragene  indeholdt  sager,  som  tidligere  v; 
kjendte  fra  tidsskrifter  og  særskilte  publikationer.  Men  dels  bragte  di 
supplerende  oplysninger,  dels  fremkaldte  den  paafølgende  diskussion 
i  mange  tilfælde  forandret  anskuelse  om  de  fremsatte  undersøgelsei 
vigtighed,  set  fra  den  geografiske  videnskabs  standpunkt  som  enhed  be- 
tragtet. 

Kongressen  aabnedes  fredag  26de  juli  om  aftenen  i  den  store 
festivitetssal  af  hertugen  af  York,  der  i  dronningens  og  prinsen  af  Wales 
navn  i  en  kort  tale  ønskede  medlemmerne  velkommen.  Hertil  føiede 
det  geografiske  selskabs  præsident  Markham  sin  velkomsthilsen  i  sit 
eget,  de  øvrige  britiske  selskabers  samt  engelske  geografers  navn* 
Ønsket  blev  besvaret  af  overdommer  Daly,  formand  i  Newyorks  geo- 
grafiske selskab,  den  af  alder  ældste  formand  i  noget  geografisk  selskab. 
Forinden  den  egentlige  officielle  aabningshøitidelighed  var  samtlige  dele- 
gerede blevne  forestillede  for  hertugen  i  den  østre  sal.  Samtlige  blev 
forestillede    af  sit   lands    diplomatiske   repræsentanter    eller   hans  sted- 


153 


fortræder  og  efter  landenes  forbogstav  og  i  alfabetisk  orden.  Først 
kom  alle  europæiske  stater,  begyndende  med  Østerrig-Ungam  (Austria- 
Hungary)  og  endende  med  Tyrkiet,  derpaa  Amerika,  Afrika,  Australien 
og  Asien  samt  sidst  Storbritanniens  egne.  Da  Norge  og  Sverige  den 
hele  tid  blev  betragtede  og  behandlede  som  særskilte  stater,  var  vi 
skilte  fra  vore  svenske  kollegaer  ved  Portugal,  Rumænien,  Rusland  og 
Spanien. 

Efter  den  egentlige  aabningshøitidelighed  samledes  man  i  institutets 
have,  hvor  prinsen  lod  de  mere  bekjendte  af  de  fremmødte  medlemmer 
prassentere  for  sig.  Der  serveredes  forfriskninger,  og  Strauss'  orkester 
spillede  mellem  kl.  lo  og  12. 

Lørdag  den  27de  begyndte  kongressens  egentlige  arbeide.  Først 
holdt  præsident  CL  Markham  en  aabningstale,  som  varede  i  næsten  to 
timer,  og  hvori  han  omtalte  de  bidrag,  som  hver  enkelt  nation  havde 
ydet  til  løsningen  af  de  geografiske  problemer  siden  forrige  kongres, 
redegjorde  for  de  spørgsmaal,  som  var  opførte  til  behandling  i  det 
denne  kongres  forelagte  program,  og  ønskede  forsamlingen  velkommen 
til  arbeidet  Prins  Roland  Bonaparte  fremførte  paa'  fransk  og  prof  v.  d, 
Steinen  paa  tysk  forsamlingens  tak  for  præsidentens  velvillige  ord. 


Fo  redragene. 


Af  foredragene  vil  her  kun  blive  gjengivet  indholdet  af  dem, 
som  nærmest  kan  antages  at  berøre  forhold,  vedrørende  vore  egne 
interesser,  uden  hensyn  til  den  rækkefølge,  hvori  de  paa  kongressen 
fremkom. 

Det  for  alle  europæiske  nationer  brændende  spørgsmaal:  hvor  skal 
vi  emigrere?  fik  for  Afrikas  vedkommende  en  indgaaende  behandling  i 
to  paa  hinanden  følgende  møder,  dels  ved  foredrag  og  ikke  mindst  ved 
den  dertil  knyttede  diskussion.     Talernes  række  aabnedes  af  den  gamle 


156 


formaalene  for  og  værdien  af  undersøgelser  i  polaregnene.     Mr.  Payart 
anbefalede  en  fælles  og  samtidig   optræden   af  samtlige  magter   til  en 
grundig  undersøgelse   af  saavel   land   som    hav  rundt  polen.     Var  det 
nordmanden  Borchgrevink,    som   gav    det   stærkeste  stød  til,    at   inter- 
essen for  Sydpolarlandene  vaktes, i  en  grad,    der  senere  har  givet  sig 
luft  i  de  i  aviserne  optagne   artikler,    saa    blev    det   svensken   Andrée, 
som  ved  sit  projekt   om    at  naa  Nordpolen   i   ballon   bragte   liv   i  den 
efter  de  temmelig   lange   foredrag  paabegyndte  diskussion.     Hans  ide 
angrebes  af  admiral  Markkam,  Mr,  Silva   White,  som  nærmest   synes 
at  betragte  den  som  vanvittig,  samt  af  general  Greely,  der  oplyste,  at 
ifølge  de  af  ham  foretagne  meteorologiske   observationer  under   et  fler- 
aarigt  ophold  saavel  i  nord  som  vest  af  Amerikas  nordligste  dele  blæste 
der  om  sommeren  stadig  vind  fra  SV.,  der  vilde  hindre  Andrée  fra  at 
komme  tilbage  over  Nordamerika;    han    ansaa   derfor   foretagendet  for 
lidet  udførbart,  men  haabede,  at  Andrée  alligevel  vilde  kunne  samle  de 
fornødne  penge.     Det  vakte  almindelig  munterhed,  da  Andrée  oplyste, 
at  han  aldrig  havde  tænkt  paa  at  vende  tilbage  over  Nordamerika,  men 
den  hele  tid  nærmest  havde  havt  opmærksomheden  henvendt  paa  Sibi- 
rien, hvorhen  netop  Mr.  Greelys  vind  vilde  føre  ham,  og  at  han  allerede 
havde  de  fornødne  penge.     Hans  plan  blev  støttet   af  dr,   L   Ahirray, 
oberst   Watson,   den  tidligere  bestyrer  af  det  engelske  miltiære  ballon- 
væsen, og  prof,    F.  Nielsen,     Ligesom   der  under  foredragene  ikke  vel 
kunde  fremkomme  noget  nyt,  var  der  ogsaa  under  den  fortsatte  diskus- 
sion væsentlig  tale  om  fremtidens  maal  og   midlerne  til  at  naa  samme. 

Oceanografi  er  en  forholdsvis  ny  del  af  geografien.  Det  var  ved 
nedlæggelsen  af  de  store  transatlantiske  telegrafkabler,  som  saa  at  sige 
gav  stødet  til  de  senere  med  lige  meget  held  som  ihærdighed  iværk- 
satte videnskabelige  undersøgelser  af  en  flerhed  af  de  store  have. 
Blandt  disse  kan  særlig  nævnes  den  engelske  expedition  med  fregatten 
»Challenger«,  amerikanske  og  russiske  undersøgelser  af  det  stille  ocean 
og  den  norske  Nordhavsexpedition  i  det  nordlige  Atlanterhav.  Fore- 
dragene angaaende  denne  del  af  geografien  aabnedes  af  Mr,  Buchanan, 
der  kastede  et  tilbageblik  paa  de  sidste  20  aars  resultater.  Derpaa 
fulgte  en  redegjørelse  fra  prinsen  af  Monaco,  som  har  gjort  oceanogra- 
fien til  sit  specialstudium,  angaaende   de  af  ham  hidtil  indvundne  resul- 


157 


tater.  Hans  nye,  for  tre  aar  siden  byggede  dampyacht  »Prinsesse 
Alice«,  som  har  erstattet  hans  tidligere  seilyacht  »Hirondelle«,  er  for- 
sjTiet  med  alle  til  havundersøgelser  fornødne  instrumenter  af  nyeste 
konstruktion.  Prinsen  ledsagedes  af  dygtige  videnskabsmænd;  der 
findes  ikke  den  branche,  som  ikke  har  sin  bestemte  undersøger,  og  der 
gjøres  alt,  hvad  iver  for  sagen  og  penge  kan  naa  for  at  gjøre  »Prin- 
sesse Alices«  togter  saa  frugtbringende  for  videnskaben  som  muligt. 
Prinsen  undskyldte  sit  fravær  fra  kongressen  med  haabet  om,  at  han 
vilde  gjøre  mere  nytte  ombord  end  i  London.  Hans  beretning  blev 
oplæst  af  en  af  sekretærerne.  Derpaa  fulgte  et  par  foredrag  om  strøm- 
forholdene i  oceanet  og  forholdet  mellem  Golfstrømmen  og  Labrador- 
strømmen af  kaptein  Thomson  og  prof,  Libbey  samt  et  forslag  fra 
franskmanden  prof.  L  Tkoulet  om,  at  de  forskjellige  landes  geografiske 
selskaber  skulde  foretage  undersøgelser  af  havet,  nærmest  deres  egne 
k)'ster. 

Det  samme  thema  var  atter  gjenstand  for  forhandlingerne  i  et 
paafølgende  møde,  denne  gang  dog  med  et  mere  begrændset  formaal, 
da  det  gjaldt  de  efter  prof  Petterson  ved  Stockholm  høiskoles  initiativ 
paabegyndte  undersøgelser  af  Nordsøen.  Disse  har  allerede  været  satte 
i  gang  i  flere  aar,  og  deres  forhaabentlig  overordentlige  betydning  for 
vore  fiskerier  har  faaet  en  smuk  bekræftigelse  ved  de  af  dr.  L  Hjort 
i  forr^e  og  indeværende  aar  anstillede  undersøgelser.  Om  end  sagen 
er  i  god  gjænge,  ansaaes  det  dog  hensigtsmæssigt,  at  der  fra  kongres- 
sens side  blev  øvet  et  paatryk,  og  der  blev  derfor  nedsat  en  kommis- 
sion til  at  tage  spørgsmaalet  under  overveielse.  Til  medlemmer  blev 
valgt  en  repræsentant  for  hvert  af  de  Nordsøen  omgivne  lande  •—  for 
Norge  oberst  Haffner  —  og  blev  kommissionens  indstilling,  om  at  de  i 
gang  værende  undersøgelser  af  Østersøen  og  Nordsøen  i  videnskabelig 
og  økonomisk  henseende  —  navnlig  af  hensyn  til  fiskerierne  —  maa 
ansees  at  være  af  saadan  betydning,  at  de  særlig  anbefales  til  fortsæt- 
telse og  udvides  til  at  omfatte  alle  interesserede  nationer,  enstemmig 
vedtaget  af  kongressen.  For  sagens  realitet  optraadte  navnlig  prof 
Petterson  med  et  længere  ved  karter  illustreret  foredrag,  og  deltog  i 
den  paafølgende  diskussion  dr.  I,  Murray  og  Mr.  Dickson,  der  havde 
ledet  undersøgelser  af  havet  omkring  Skotland. 


158 


De  øvrige  foredrag  var  af  mindre  interesse  for  os.  Her  skal  kua 
nævnes,  at  prof^  Pencks  paa  kongressen  i  Bern  fremsatte  forslag  om 
tidgirelsen  af  et  kart  over  hele  jorden  i  i :  1,000,000  vistnok  blev  an- 
befalet  ogsaa  af  denne  kongres,  dog  ikke  uden  stærk  modstand.  De 
bemærkninger,  vi  tidligere  har  havt  anledning  til  at  fremsætte  mod  dette 
projekt,  blev  gjentagne  af  flere  talere,  og  man  fik  det  indtryk,  at  for- 
svarerne heller  ikke  havde  nogen  videre  tro  paa,  at  kartet  vilde  se 
dagens  lys  i  den  nærmeste  fremtid,  men  at  det  for  dem  mere  gjaldt  at 
holde  spørgsmaalet  aabent. 

I  samme  forbindelse  skal  ogsaa  omtales  diskussionerne  om  navnes 
rette  skrivemaade  paa  karter.  Om  man  end  her  var  enig  i,  at  nav- 
nene burde  skrives  saaledes,  som  de  paa  stedet  udtales,  fremkom  mod-^ 
sigelserne,  naar  der  var  spørgsmaal  om  navne,  som  vanskelig  lader  s^ 
gjengive  med  vore  almindelige  bogstaver,  som  kinesiske,  japanesiske, 
arabiske  etc.  Her  holdt  hver  paa  sin  opfatning  af  lydens  gjengivelse, 
og  denne  er  jo  ganske  betydelig  forskjellig  for  en  engelskmand,  for  en 
franskmand  eller  for  en  tysker.  Spørgsmaalet  har  forøvrigt  staaet  paa 
dagsordenen  i  flere  aar,  og  har  bl.  a.  ledet  til,  at  enkelte  lande  f.  ex. 
Nordamerika  udgiver  fuldstændige  navnefortegnelser  for  sit  eget  lands 
vedkommende.     Her  har  man  maaske  løsningen. 

Spørgsmaalet  om  undervisningen  i  geografi  paa  skoler  og  univer- 
siteter var  ogsaa  oppe  og  gav  en  noksaa  god  prøve  paa,  hvor  grund- 
forskjellige  fordringerne  kan  være  selv  i  de  store  kulturlande.  Tyskland 
stod  naturligvis  øverst.  Universitetslæreren  skulde  være  profesÆr,  der 
sad  inde  med  kjendskab  til  alle  paa  nogen  maade  under  geografien 
henhørende  fag,  saaledes  f.  ex.  astronomi,  ethnografi  og  meteorologi; 
der  anbefaledes  studiereiser  af  eleverne  under  lærerens  ledelse. 

Franskmændene  holdt  sig  mere  til  de  fordringer,  der  burde  op- 
stilles for  undervisningen  i  de  forskjellige  skoletrin.  Det  af  prof.  Levas- 
seur  udarbeidede  program  var  simpelt  og  tiltalende.  Engelskmændene 
indrømmede,  at  de,  hvad  undervisningen  i  geografi  angik,  stod  over 
maade  lavt.  Først  i  den  allersidste  tid  holdtes  der  frivillige  foredrag  \ 
Cambridge  og  Oxford  efter  initiativ  fra  det  geografiske  selskab;  det 
første  skridt  maatte  være  at  uddanne  lærere. 

Et  forslag  fra  Mr.  Frank  Campbell,  bibliothekar  ved  British  mu- 
seum, om  katalogisering  af  den  geografiske  literatur  var  visselig  et  ord 


159 


i  rette  tid.  Enhver,  som  har  befattet  sig  med  geografiske  studier,  ved, 
hvor  overordentlig  vanskeligt  det  er  at  finde  sig  tilrette  i  den  mængde 
aviser,  tidsskrifter  og  aarbøger  indtagne  opsatser.  Forslagsstilleren  vilde, 
at  staten  skulde  overtage  den  systematiske  opstillen  af  katalogen  og 
besørge  dennes  udgivelse  med  passende  mellemrum. 

Lørdag  den  3die  august  var  sidste  møde.  Efterat  kaptein  de 
Amaral  fra  Portugal  i  sin  regjerings  navn  havde  fremført  indbydelse  til 
at  overvære  de  festligheder,  som  om  to  aar  skal  afholdes  i  Lissabon  i 
anledning  af  Vasco  de  Gamas  400-aarige  jubilæum,  og  den  russiske 
general  Annenkoff  havde  holdt  et  foredrag  om  vigtigheden  af  geogra- 
fiske studier  sat  i  forbindelse  med  de  agrariske  kriser,  gik  man  over  til 
at  stemme  over,  hvor  og  naar  næste  møde  skulde  holdes.  Først  frem- 
kom general  Greely  med  forslag  om  at  vælge  Washington,  men  tog  sit 
førslag  tilbage  for  den  fra  Tyskland  fremkomne  indbydelse  om  at  vælge 
Berlin  og  fastsætte  tiden  til  1899.  Derpaa  voteredes  over  de  forskjel- 
%e  specialkomiteer  opstillede  resolutioner.  Generalsekretæren  major 
Darwin  oplæste  en  kort  beretning  over  det  af  kongressen  udførte 
arbeide,  og  endelig  holdt  præsidenten,  Clements  Markham^  sin  slut- 
ningstale. 

Kl.  12.30  skiltes  man  efter  en  vistnok  anstrængende,  men  sam- 
tidig overordentlig  lærerig  og  interessant  samling,  hvis  hovedresultat 
formentlig  vil  vise  sig  i  et  større  samarbeide  mellem  landene  til  fremme 
af  det  geografiske  studiums  forskjellige  grene,  hvorved  større  udbytte 
vil  naaes  af  de  paagaaende  praktiske  undersøgelser. 


Udstillingen. 


Til  kongressen  var  knyttet  en  udstilling,  hvortil  var  leiet  lokale  i 
institutets  2den  og  5 die  etage  samt  i  et  større  rum  i  den  saakaldte 
udstillingsbygning,  der  laa  i  en  sidefløi  i  umiddelbar  forbindelse  med 
hovedbygningen.  I  hovedbygningens  2den  etage  var  korridorernes 
vasgge   bedækkede    med    portrætter    af    afdøde    berømte    reisende    fra 


160 


Marco  Polo  til  kaptein  J.  M.  Speke  samt  af  en  mængde  udmærket  ud- 
førte fotografier  og  akvareller  fra  alle  jordens  egne,   flere  af  de  sidste 
var  rene  kunstværker.      Af   de    tilstødende  rum  var  det  første,  no.  8, 
forbeholdt   Tyskland,  som  havde  sendt  en  righoldig  samling   saavel  fra 
offentlige    autoriteter,    saaledes    fuldstændige  samlinger   af  land-  og  sjø- 
karter,  de  geografiske  selskaber  havde  sendt  sine  tidsskrifter  og  bøget 
og  endel  private  firmaer   prøver  paa  deres    publikationer.      Det    andet 
rum,  no.  9.  indeholder  udstillinger   fra  endel    mindre  stater:    Sckwiitz^ 
Sverige^  Danmark^  Holland  og  Belgien^  hvilke  kun  samtlige  havde  sendt 
enkelte  blade  af  de  officielle  kartværk,  dog  optraadte  ogsaa  fira  Sverige 
og  navnlig  Belgien  enkelte  private  firmaer  med  bøger  og  kartet  nærmest 
som  reklame.     I  samme  rum  havde  ogsaa  Østerrig-  Ungarn  faaet  plads, 
dette  land  var  dog  kun  repræsenteret  vod   et  par  blade  karter  fra  det 
militær-geografiske  institut  og  endel  fotografier  fra  Bosnien,      I  rum  no. 
19  kom  først  Italien  med  en  større  udstilling  fra  Istituto  Militare,  i  ah 
60  numere,  hvoraf  flere  store  mapper,  derhos  søkarter,   geologiske  kar- 
ter og  karter  over  bergværkeme;    derpaa   Portugal  med  en    større  dd 
land-  og  søkarter  over   moderlandet   og   kolonierne,   udgivne  af  de  for- 
skjellige  ministerier,  samt  en  fuldstændig  samling  af  Lissabons  geogra- 
fiske   selskabs   skrifter,   omfattende    iio  bøger  og  25  karter.      Spanien 
var  kun  repræsenteret  ved  et  par  blade  af  dets  topografiske  kart  over 
landet  i  i  :  150,000,  ved  et  atlas  og  nogle  gamle  kystkarter  fra  forrige 
aarhundrede.      Rusland  havde  kun  sendt  4  prøver  paa  karter  over  for- 
skjellige  dele  af  dette  vidstrakte  rige.     Derimod  var  Finland,  den  sidste 
udstiller  i  dette   rum,    gjennem  Finlands   geografiske  selskab,  sendt  alt, 
hvad  der  var  af  interesse    paa   geografiens   omraade  inden  dette  land, 
deriblandt  en  hel  række  bøger,  karter,  skitser  og  fotografier  til  et  antal 
af  72  numere. 

I  rum  no.  22  havde  Frankrig  ordnet  en  overordentlig  righold^ 
samling  af  geografiske  karter  og  literatur,  ikke  alene  staten  og  de  mange 
geografiske  selskaber,  men  ogsaa  en  flerhed  af  private  forlæggere  og 
boghandlere  var  repræsenterede  ved  deres  vigtigste  publikationer,  sær- 
lig udmærkede  sig  de  mange  smagfuldt  illustrerede  værker,  af  hvilke 
de  privates  udstilling  omfatter  f.  ex.  ikke  mindre  end  214  numere.  Den 
officielle  del  af  the  Britisk  Empire  havde  lagt  beslag  paa  to  af  de 
største  sale  no.   12  og  16,  hvoraf  den   første    indeholdt   udstillingen  fra 


161 


de  engelske  officielle  institutioner:  Ordonance  survey,  Hydrografic  de- 
partraent  of  the  admiralty,  Geologicai  survey,  Meteorological  council 
m.  V.,  i  det  hele  80  numere,  hvoraf  flere  store  vægkarter.  Rum  no.  16 
var  forbeholdt  kolonierne,  af  hvilke  de  fleste  var  repræsenterede  ved 
sine  officielle  kartværk.  Af  særlig  interesse  for  militære  var  en  hel  del 
rekognosceringer,  udførte  af  engelske  officerer,  tildels  under  paagaaende 
felttog  og  indsendte  af  chefen  for  den  engelske  generalstabs  efterret- 
oiogsvæsen. 

I  det  sidste  rum  i  denne  etage,  no.  13,  havde  Norge  faaet  en 
særdeles  god  plads  for  sine  fra  Opmaalingen  udstillede  karter  og  for- 
toninger. Ved  siden  hang  et  stort  vægkart  over  RepiAlica  Argentina, 
fra  hvilken  der  derhos  laa  et  atlas  paa,  et  af  bordene.  Her  fandtes  og- 
saa  de  nordamerikanske  staters  topografiske  atlas  i  5  tykke  bind,  samt 
fra  Statistical  Society,  særlig  omfattende  agricultural  statistik.  Dette 
lands  udstilling  var  forøvrigt  yderst  tarvelig  og  omfattede  kun  nogle 
prøver  paa  karter  af  forskjelligt  indhold.  Fra  Peru  hang  der  et  jern- 
banekart  og  fra  Japan  nogle  bøger  og  kystkarter  samt  en  speciel  ud- 
stilling fra  Tokio  geografiske  Society,  omfattende  dens  bulletin  og  ma- 
gasin samt  endel  karter  og  fotografier.  Naar  man  nævner  nogle  karter 
og  bøger  fra  Mexico  samt  et  kart  fra  Ægypten  —  vandledningskart  — 
og  et  generalkart  over  Oranje  Freestaat,  har  man  afsluttet  udstillingen 
i  2den  etage. 

Den  øvre  etage  var  forbeholdt  skole-  og  turistmateriel.  Udstil- 
lerne her  var  for  den  overveiende  del  repræsenteret  ved  engelske  fir- 
maer, hvoraf  enkelte  havde  agenter  tilstede,  som  udbød  kataloger  og 
roste  varerne;  at  ikke  alle  disse  var  af  prima  kvalitet  viste  et  stort 
vægkart  over  Afrika  udstyret  med  en  mængde  farvelagte  grænser  og 
bestemt  til  skolebrug,  men  hvorpaa  Congofloden  ikke  var  indlagt.  Paa 
mit  forbausede  spørgsmaal  blev  der  svaret,  at  det  var  et  forældet 
exemplar. 

Den  ubestridelig  interessanteste  del  var  den  historiske  udstilling  i 
sidebygningen.  Her  var  fra  offentlige  og  private  samlinger  bragt  sam- 
men et  historisk  materiale  til  belysning  af  kartografiens  og  geografiens 
fremskridt  gjennem  tiderne,  som  vanskelig  havde  kunnet  tilveiebringes 
paa  noget  andet  sted.      I   et   antal  af  388  karter  kunde  man  her  følge 

udbredelsen  af  kundskaben  til  vor   verdensdel  fra  Ptolemæus  (repræsen- 

II 


162 


teret  ved  30  forskjellige  udgaver)  indtil  Cook,  og  for  kartografiens  ved- 
kommende havde  man  liggende  for  dels  i  original,  dels  i  facsimile  exem- 
piarer  af  de  fleste  ældre  karter  og  tegninger  fra  Leonardo  da  Vincis 
sldsser  (udlaante  af  dronningen)  til  arabiske  og  kinesiske,  for  os  aldeles 
uforstaaelige  karter,  hvoraf  her  til  glæde  for  sinologer  gives  titelen 
paa  den  ene:  »Ta  ching  chung  Wai  i  Tung  Yii  Tu«,  hvilket  skal  be- 
tyde: »Fuldstændigt  kart  over  det  kinesiske  rige«  i  2  dele  1756. 

Den  sidste  del  af  udstillingen,  ligeledes  anbragt  i  bagbygningen, 
var  en  samling  af  ældre  og  nyere  landmaalings-  og  meteorologiske  in- 
strumenter. Foruden  en  del  af  offentlige  institutioner  udstillede  sager, 
var  denne  del  af  udstillingen  væsentlig  en  reklame  for  engelske  instru- 
mentmagere og  fabrikanter,  der  var  nemlig  medtaget  ogsaa  udrustnings- 
gjenstande  for  reisende.  Af  de  faa  videnskabsmænd,  som  havde  frem- 
sendt sine  instrumenter,  kan  nævnes  prof  O.  Petterson  ved  Stockholms 
hogskola,  hvis  interessante  og  praktiske  apparater  til  undersøgelsen  af 
havet,  har  vakt  saa  velfortjent  opmærksomhed. 


Geografiske  notiser 

vedrørende  polaregnene. 


Pearys  polare xpeditian.  Den  expedition,  der  blev  udsendt  under 
ledelse  af  Peary's  svoger  Mr,  Emil  Diebitsch  for  at  hente  Peary  og 
hans  to  ledsagere  hjem,  vendte  den  22de  september  i  god  behold 
tilbage  til  St.  Johns  (New-Foundland). 

Peary  og  hans  to  ledsagere,  zoologen  Mr.  Lee  og  negeren  Hen- 
son,  begav  sig  ud  paa  sin  expedition  den  iste  april.  Lee  var  dengang 
ikke  ganske  frisk.  Eskimoerne  ledsagede  dem  de  første  100  eng.  mile. 
De  fandt  et  depot,  hvor  de  fandt  nogle  beskøiter  i  hermetiske  boxer. 
Efter  sex  dagsreiser  kom  de  til  et  sted,  hvor  der  skulde  findes  store 
fonraad  af  pemmican ;  men  de  var  saa  nedsneede,  at  det  var  umuligt 
at  gjenfinde  stedet. 

Efter  to  ugers  forløb  havde  man  tilbagelagt  200  eng.  mile  og 
naaet  op  i  7000  fods  høide  over  havet.  De  blev  her  overfaldt  af  vold- 
somme vinde,  og  temperaturen  sank  til  -J-  30 — 45  gr.  Fahrenheit;  men 
reisen  fortsattes,  og  i  den  næste   uge   tilbagelagdes  atter  100  eng.  mile. 

I  fjerde  uge  døde  en  hel  del  hunde  paa  grund  af  anstrengelser  og 
savn,  og  proviant  m.  m.  fordeltes  derpaa  paa  to  slæder.  I  denne  uge 
tilbagelagdes  122  eng.  mile.  De  var  nu  naaede  op  i  ScxxD  fods  høide, 
og  anstrængelserne  i  forbindelse  med  den  fortyndede  luft  gjorde  det 
vanskeligt  at  puste  og  voldte  næseblødning.  Raat  kjød,  frosset  til  en 
fast  masse,  var  alt,  hvad  folk  og  hunde  havde  at  leve  af.  Efter  at 
500  mile  var  tilbagelagte,  røg  en  af  meieme  paa  den  ene  slæde  itu,  og 
den  kunde  ikke  repareres.  Kun  j  i  hunde  var  nu  ilive,  og  de  var  alde- 
les unyttige. 


166 


tre  dage  efter  var  scenen  aldeles  forandret,  saa  der  krævedes  ihærdige 
anstrengelser  for  at  komme  iland  over  isen,  som  ikke  længere  laa  rolig, 
Vinteren  var  i  virkeligheden  begyndt  usædvanlig  tidlig,  og  det  var  hel- 
digt, at  Jackson  fik  bragt  skibet  i  sikker  havn,  før  det  frøs  inde  for  de 
næste  sex  maaneder. 

Da  forraadene  var  bragt  sikkert  iland  og  husene  opførte,  gik  be- 
stræbelserne ud  paa  at  skaffe  forsyning  af  ferskt  kjød,  hvorpaa  helbre- 
dens bevarelse  i  saa  høi  grad  beroede.  I  flere  dage  var  ingen  isbjørne 
at  se.  Derefter  begyndte  de  at  komme  enkeltvis  og  parvis,  stundom  i 
hele  familier,  for  at  aflægge  visit  hos  de  fremmede  paa  deres  strande. 
Hvah-osser  viste  sig  ogsaa  i  huller  i  isen,  og  det  var  sjelden,  det  ikke 
lykkedes  Jackson  at  give  anselige  bidrag  til  spisekamrets  forsyning^.  I 
løbet  af  de  første  fire  maaneder  skjød  han  ikke  mindre  end  30  bjørne 
og  3  bjørneunger  samt  8  hvalrosser,  med  det  meget  tilfredsstillende 
resultat,  at  alle  mand  kunde  leve  paa  fersk  kjød  vintermaanedeme  ud. 
Dette  bidrog  utvivlsomt  meget  til  den  udmærkede  sundhedstilstand,  som 
hele  tiden  herskede  blandt  expeditionen  iland.  I  virkeliyheden  var  den 
første  mand,  som  døde  af  skjørbug,  den  eneste,  som  haardnakket  havde 
vraget  bjørnekjød. 

Bek\'emt  installerede  i  det  store  træhus  fra  Arkangel,  som  Jack- 
son havde  døbt  »Elmwood«  efter  Harms vvorths  landsted  i  Kent,  be- 
gyndte expeditionens  medlemmer  paa  sit  vinterliv.  En  mand  fik  det 
hverv  at  passe  de  fra  Chabarova  medbragte  30  hunde,  en  anden  over- 
tog madlavningen,  og  en  tredie  havde  paa  grund  af  den  vedholdende 
blæst  stadigt  arbeide  med  at  maake  sneen  væk  fra  døren.  Armiiage^ 
expeditionens  nautiske  astronom,  holdt  lange  vagter  i  det  nærliggende 
observatorium,  og  andre  af  expeditionens  medlemmer  anstillede  geolo- 
giske undersøgelser  i  leirens  omegn.  Alle  tog  regelmæssig  motion  i 
fri  luft  alle  de  lange  triste  vinterdage.  Ufvilsortit  har  man  dette  at 
takke  for,  at  da  solen  kom  tilbage,  var  alle  ikke  blot  istand  til  reise 
nordover,  men  havde  ogsaa  seirrig  modstaaet  de  mørke  vintermaaneders 
svækkende  indflydelse. 

Det  hus,  hvori  expeditionen  tilbragte  vinteren,  fortjener  alle  for 
arktisk  forskning  interesseredes  opmærksomhed;  thi  det  var  den  bedst 
indrettede  bolig,  som  nogensinde  er  bleven  opført  under  en  saa  hoi 
breddegrad.     Huset  havde  dobbelte  vinduer  og  dobbelt  tag,  var  indven- 


167 


dig  20  fod  langt  og  20  fod  bredt  og  var  bygget  af  12  tommer  tykke 
bjelker.  Det  var  ikke  alene  bekvemt  indrettet,  men  fuldkommen  istand 
til  at  modstaa  baade  storm  og  kulde.  Indvendig  var  det  betrukket  med 
grøn  filt.  Jackson  fortæller  Harmswort,  at  de  fandt  det  »saa  lunt  og 
koseligt  som  indsiden  af  et  geværhylster«.  I  forbindelse  hermed  kan 
det  være  af  interesse  at  meddele,  at  bjørne  kunde  luske  rundt  bygnin- 
gen og  titte  ind  gjennem  vinduerne  paa  mændene,  og  skjønt  det  hændte, 
at  de  gned  hovedet  mod  ruderne,  prøvede  de  aldrig  glassets  styrke 
med  labberne. 

Solen  kom  igjen  den  23de  februar,  og  den  lode  marts  afgik  Jack- 
son paa  sin  første  landreise  nordover  med  to  ponyer  og  to  slæder,  led- 
saget af  løitant  Armitage  og  en  anden  deltager  i  expeditionen.  De  fire 
første  dage  var  taagen  eller  snedrevet  saa  tæt,  at  det  var  umuligt  at 
se  femti  skridt  foran  sig.  Siden  klamede  det  dog  op,  og  man  naaede 
Peterhead,  ved  indløbet  til  Markham  Sund.  Thermometret  faldt  paa 
denne  tur  til  -^  45  gr.  Fahr.  (ca.  -J-  34  gr.  R.);  men  de  reisende  sov 
under  bar  himmel  i  sine  fortræffelige  pelsklæder  og  befandt  sig  fuld- 
kommen vel  herved.  Allerede  nu  fik  Jackson  bevis  for,  hvor  værdi- 
fulde ponyer  er  paa  en  saadan  expedition,  og  senere,  efter  yderligere 
erfaringer,  skrev  han,  at  hvis  der  skulde  gjøres  nogen  længere  reise  til- 
lands i  de  ukjendte  egne  nordenfor  Franz  Josefs  land,  lod  dette  sig 
efter  hans  mening  bedst  udføre  ved  hjelp  af  stærke  ponyer,  som  var 
istand  til  at  trække  slæder  og  vante  til  at  gaa  i  sneen. 

Tidlig  i  april,  efler  en  uges  meget  stærk  østenvind,  brød  isen  om- 
kring skibet  op  uden  et  minuts  varsel,  og  en  ved  skibssiden  liggende 
hvalbaad  reves  bort,  saa  vi  aldrig  saa  den  mere.  Lykkeligvis  var 
skibet  imidlertid  fastfrosset  til  et  landfast  isflag  og  holdtes  i  stilling  ved 
forankrede  bøier,  og  da  stormen  aftog,  lukkede  isen  sig  atter  om  skibet, 
og  det  laa  igjen  trygt. 

Den  første  korte  tur  nordover  havde  bidraget  til  at  stadfæste  de 
i  løbet  af  vinteren  tagne  observationer  med  hensyn  til  Franz  Josefs 
lands  beskaffenhed.  Hele  landet  —  skriver  Jackson  —  er  bedækket 
med  lange  mellemrum  langs  kysten  afbrudt  af  høie  basaltklipper  med 
en  brat  skraaning  af  løse  stene  og  jord.  Her  findes  mange  siv-  og 
mosarter  og  arktiske  blomstrende  planter,  som  danner  en  ligesaa  over- 
raskende som  behagelig  kontrast  til  de   snedækte   skraaninger  ovenfor. 


~^ 


168 


Landet  er  i  det  hele  temmelig  høit  og  naar  en  gjennemsnitshøide  af 
2500  fod  over  havet.  Et  af  de  interessanteste  træk  ved  kysten  er  de 
mange  forhenværende  strandbredder,  af  hvilke  nogle  ligger  saa  høit  som 
120  fod  over  den  nuværende  strandlinje. 

Paa  den  første,  men  især  den  anden  færd  nordover  leverede  Jack- 
son bevis  for,  at  vort  kjendskab  til  Franz  Josefs  lands  sydlige  del  i  det 
hele  taget  er  meget  unøiagtigt.     Det  omhyggelige  kart,   han   har  været 
istand  til   at  udføre,    viser   ikke    blot  land,  Payer  ikke  har  opdaget,  i 
Austria  Sund;   men  ogsaa  kystlinjen  er  aflagt  anderledes  end  den  øster- 
rigske  expeditions  karter.     Jackson  synes  i   virkeligheden  at  have  fulgt 
en  rute,  der  kun  engang  imellem  berørte  den,  Payer  tog  for  tyv^  aar 
siden,  og  han  skriver:     »Vi  har  aldeles  forandret  kartet  og  beskrivelsen 
over  en  stor  del  af  Franz  Josefs  land,    og   vi  har  fundet  hav   og  øer, 
hvor  fastland  antoges   at   existere.     Vi    har   ogsaa   omhyggelig   kartlagt 
Markham  Sund  og  vor  rute  til  det  nordligste  punkt,   vi  naaede,    81  gr. 
20'.     Markham  Sund  og  landet  længere   nord   er  ganske  forskjellige  fra 
fremstillingen  paa  Payers  kart,    og    den    lille    del  af  Zichy  Land,    som 
grænser  til  Markham  Sund,    er  absolut   uoverensstemmende   med   den  i 
den  østerrigsk-ungarske  expeditions  beretning  givne  skildring.     Desuden 
kan  de  i  denne  omtalte  fjelde  ikke   engang  paa  den  klareste  dag  iagt- 
tages.« 

Paa  denne  færd  nordover  kunde  Jackson    ikke    blot   medtage  til-  * 
stækkelig   proviant   til    at   oprette   tre    velforsynede    depoter;    men  det 
lykkedes   ham    endog  saa   langt   nord   som   81  gr.  21'  at  nedlægge  to  . 
baade  til  brug  i  slutningen  af  sommeren.  ' 

Under  færden  blev  taget  mange  observationer  af  bredde  og  længde, 
og  et  antal  meget  interessante  geologiske  specimina  indsamledes  fra  de 
klipper,  som  ikke  var  bedækkede  med  is.  Formationen  var  næsten 
helt  og  holdent  basaltisk. 

Anden  færd  begyndte  i  april  og  endte  i  midten  af  mai.  Veiret 
var  for  det  meste  meget  stormfuldt,  og  thermometret  faldt  ofte  til 
-f-  50  gr.  Fahr.  (ca.  -^  36  gr.  R.).  Under  disse  omstændigheder  er 
det  mærkeligt,  at  expeditionens  medlemmer,  tungt  belæssede  som  de 
var,  tilbagelagde  en  saa  lang  distance  over  den  ujævne  is,  som  tilfældet 
var.  Desuden  blev  isen  henimod  slutningen  af  turen  fuld  af  sprækker, 
thi  det  maa  erindres,   at  de  reiste   over  søens  tilfrosne  overflade,  og  at 


169 


hestene  ofte  maatte  hales  op  af  sprækkerne,  som  med  faa  skridts  mel- 
lemrum aabnede  sig  paa  deres  vei.  Dybe  moradser  af  sand  og  sne- 
sørpe  dannede  forræderske  faldgruber  og  sinkede  mangen  gang  reisen. 
Dcke  desto  mindre  led  de  reisendes  helbred  i  ingen  henseende,  og.  de 
var  istand  til  at  gjøre  mange  nye  opdagelser  af  stor  betydning. 

I  sit  sidste  brev  for  skibets  afreise  til  England  taler  Jackson  meget 
begeistret  om  udsigterne  for  den  reise,  han  stod.  i  begreb  med  at  fore- 
tage nordover.  Endel  af  de  interessanteste  fotografier  er  sendte  hjem 
med  »Windward«  tilligemed  saadanne  trofæer  fra  vinteropholdet  i  polar- 
egnene som  isbjørnskind,  hvalrostænder  o-  1.  En  kartskizze  af  expedi- 
tionens  rute  er'ogsaa  kommen  sikkert  frem,  i  forbindelse  med  mange 
geografiske  detaljer,  som  snart  vil  blive  meddelte  i  et  foredrag  i  Royal 
Geographical  Society. 

>Windward<  reiser  i  juni  tilbage  til  Franz  Josefs  Land  med  ny 
forsyning*  for  mindst  to  aar  og  et  lidet,  omhyggelig  udvalgt  mandskab 
til  assistance  for  expeditionen. 


Hr,  M,  H.  Ekroll,  der  itjor  sommer  afreiste  til  Spitsbergen  med 
den  af  ham  selv  ifdrustede  skonnert  »Wilhelm  Barentz«  paa  en  kombi- 
neret fangst-  og  videnskabelig  expedition,  vendte  den  ilte  september 
tilbage  til  Hammerfest.  Af  skonnertens  lo  mands  besætning  havde  han 
mistet  en  af  navigatørerne,  der  en  dag  sporløst  forsvandt,  da  han  var 
gaaet  ud  for  at  tage  motion.  Af  et  brev  til  selskabets  formand  hid- 
sættes: »Hverken  mørket  eller  kulden  var  saa  paafaldende  som  ventet, 
hvorimod  luftens  relative  mangel  paa  fugtighed  var  saa  overordentlig,  at 
den  paaførte  samtlige  deltagere  periodiske  anfald  af  en  art  feberfri  kli- 
matsyge,  der  især  angreb  øinene  og  f  ex.  holdt  mig  tilkøis  i  to  maa- 
neder,  fra  jul  af  og  udover.  Efter  anfaldene  fulgte  en  lav  legemstem- 
peratur; jeg  noterte  engang  paa  mig  selv  34,6°  C.«  —  Han  har  under 
sit  vinterophold  optaget  et  kart  over  den  nærmeste  omegn  af  det  sted 
i  Storijorden,  hvor  han  overvintrede  og  udført  en  hel  del  lodninger  og 
temperaturmaalinger. 

Nansens  nordpolsexpedition,  Angaaende  Nansens  expedition  fore- 
Ugger  endnu  ingen  sikre  efterretninger  og  lykken  maatte  jo  ogsaa  have 


"  1 

« 


170 


været  ham  særlig  gunstig,  om  han  allerede  nu  efter  kun  lidt  over  to  aan 
forløb  kunde  vende  tilbage  fra  sin  vovsomme  færd.  Imidlertid  er  tider 
kommen,  at  man  i  bedste  fald  kunde  vente  -at  høre  fra  ham,  og  da 
derfor  ishavsfareren  »Hirta«  i  midten  af  september  maaned  bragte  en 
beretning  fra  Angmagsalik  om  at  eskimoerne  paa  østkysten  af  Grønland 
havde  seet  et  tremastet  skib  drivende  i  isen  5 — 6  mile  fra  land,  saa 
jættede  man  strax  paa,  at  dette  maatte  være  »Fram«. 

De  anstillede  efterforskninger  angaaende  dette  skib  har  imidlertid 
ikke  ført  til  noget  bestemt  resultat  og  de  sidste  danske  efterretninger 
for  iaar  har  heller  ikke  bragt  nærmere    oplysninger   i    sagen,   saa  man 

■ 

vel  foreløbig  gjør  rettest  i  at  stille  sig  skeptisk  overfor  eskimoernes  be- 
retning.  I  ethvert  fald  kan  der  ikke  ventes  videre  efterretninger  fra 
Grønland  før  til  næste  sommer. 


De  antarctiske  egne,  Hr.  C.  Borchgrevink  har  i  selskabets  mode 
den  30te  oktober  holdt  foredrag  om*  >Antarctic«'s  reise  til  Victorialand. 
Dette  foredrag  samt  planen  for  hans  nye  expedition  vil  blive  meddelt  i 
næste  aarbog.  »Antarctic«'s  kaptein,  hr.  L.  Kristensen,  har  tilstillet  sel- 
skabet et  kopi  af  et  kart,  hvorpaa  den  fulgte  rute  er  aflagt.  Han 
agter  efter  forlydende  at  udgive  en  længere  beretning  om  reisen. 

Bj. 


Rettelser. 


Side  80  staar:    (Hertil  pi.  2),  skal  være:    (Hertil  pi.  2  og  3). 
Side  95  staar:    (Hertil  pi.  3)   skal  vrere:     (Hertil  pi.  4\ 


r 


r 


^ 


<? 


f     » 


L: 


.  -,  AHY 


J 


=}  o  N  L/\  h 


I 

i 

I 


i8'*^>  n  2. 


'.i^Ly"  *<, 


L. 


■PEO  HEAD 


PJWN  STOR   BKt 


O 


y-^t'i<t'^»^*t.^7^9^^^'**ib ,  ^»»^/^y«!; 


V: 


I 


|fL:  ■!,:  ■    .     .  -„I 


y^ti£  Tto^v^ff  yeo^ra/lTÆf.  Sf-7skaA. 


4r 


t 


i 


1 


DET 


Norske  Geografiske  Selskabs 


A.-A.I^BOC3- 


VII 


KRISTIANIA 

I  KOMMISSION  HOS  HAFFNER  *,  HILLI-: 


THRONSE«   &  CO. 5   BOGTftYKKERi 


1 8c/; 


Pris:     Kr.  3,00. 


._  V 


■ifl"haM 


Indhold  af  de  »Idre  aargaoge 


y 


Aarbog  I,  1889-^90: 

Br.  F,  Navse)i.    Fra  Grønlandstærden  (med  1  kart). 

Ih-,  Y.  ^^ichen.  Lappernes  fremrykning  mod  syd  i  Trondhjeras  sti£t  og  Hede- 
markens amt  (med  1  kart). 

Dr.  F.  Namof.    Plan  til  en  ny  polarexpedition  (med  1  kart). 

Dr.   Y.  N'u'lsvH.    Om  Pelau-oerne  (med  1  kart). 

Prof.  E.  Collctt  Om  nogle  af  kaptein  Knudsen  hjembragte  dyreformer  fra 
Grønlands  østkyst. 


Aarbog  II,  1890-91: 

Prof.  G.  Storm.    Om  Zenieraes-  reiser  (med  4  karter). 

Ik\  Andr.  M.  Hansen.    Om  indvandringen  i  Skandinavien  (med  1  kart}. 

Olmsi   W.  Haffne)\    Afrikas  deling  (med  1  kart). 

Geofjraf  Olaf  Lange.    Minder  fra  tvende  reiser  i  Katikasus  (uddrag). 

Dr.  Sven  Hedin.    En  resa  från  Teheran  till  Kaschgar. 


Aarbog  III,  1891-92: 

Pa.sfor  E.  Astrup.     Xatal  og  Zululand.' 

Oberst  jr.  Haffner.     Om  tidsforskjel  og  klokkeslet. 

Pastor  O.  Michelsen.  Om  naturforholdene  og  de  indfødte  paa  Ny-Hebriderne 
(med  4  illustrationer). 

Prof  I.  H.  L.  Voi/t.  Om  istiden  under  det  ved  de  lange  norsk-finske  ende- 
moræner markerede  stadium  fmed^l  kart  og  3  illustrationer). 

Prof  II.  Mohu    Øen  Jan  Mayeli  (med  1  kart  og  7  illustrationer). 

Cand.  real.  J.  Pekstad.     Om  Svartisen  og  dens  gletschere  (med  1  kart). 

Cand.   VHh'.    En  eiendommelig  huledannelse  i  Graataadalen  i  Beieren- 

PJr.  F.  yansm.  Ora  den  kommende  norske  polarexpedition  og  dens  udrustning 
(med  o  illustrationer). 


Aarbog  IV,  1892-93: 

Cand.  H.  Ronuke.     7  aar  i  Ostindien  (med  1  pi.  og  3  illustrationer\ 
FAvmd  Astrup.    Løitnant  Peary's  Grønlandsexpedition  1891—92  (med   1  kart  u 
LoUnant  iV.  Coachnon-Aamof.     Et  par  Momenter  af  Japans  historie  og  en  efter- 
middag paa  Asaksa,  Tokios  religiøse  tivoli  (med  1  illustration). 
Prof  (r.  Storm.    Columbus  paa  Island  og  vore  forfædres  opdagelser  i  det  nord- 
vestlige Atlanterhav  (med  1  kart).  _  - 
Cand.  real.  K.  O  Bjorhjkke.     Den  norske  nordpclsexpedition  (med  3  illustrationer, 
Vi  portrætter  og  1  kartskisse). 
—        Skredet  i  Yærdalen  (med  1  farvetrykt  kart). 


DET 


ORSKE  Geografiske  Selskabs 


A..A.I5.BOC3- 


1895—1896 


KRISTIANIA 
I  KOMMISSION  HOS  HAFFNEfi  &  HILLE 


THRONSEN   Bl  CO. S  BOGTRYKKERI 


1896 


dlDLOXci- 


8ide 

Airsbcretning ." V 

Det  norske  geografiske  selskabs  funktionærer  1895 — 96 XIII 

Medlemsfortegnelse XIV 

Fortegnelse  over  bytteforbindelser  og  bidrag  til  bibliotheket XXIV 

Babylonien  af  dr.  med.  yohn  C.  Sundberg i 

Den  sidste  antarctiske  reise  og  foreløbig  plan  for  en  ny  expedition  af  C  E.  Borch- 

grevink 1 1 

Et  par  billeder  med  text  af  kaptein  H.  L,  Bull 24 

Britisk  Guiana  af  cand.  real.  Nils  Schjander 26 

Congo  af  tngeniør  yohannes  Stharffenberg 40 

Kort    oversif^  over  »Den  Dahlske  expeditions«  arbeide  og  skisse  af  Nordaustraliens 

urfolk  af  cand.  philos.  Knut  Dahl 73 

Den  norske    nordpolsexpeditions  hjemkomst 97 

Nansens  ofBcielle  beretninger  om  nordpolsexpeditionen    99 

Geografiske  notiser  vedrørende  polaregnene 109 

Eivind  Astrup 117 

Generalkonsul  Peter  Petersen I2i 


'^^^^Jr^ 


A  årsberetning. 


det  forløbne  aar  er  medlemsantallet  steget  til  598  mod  590  i 
forrige  aar;  tilgangen  af  nye  medlemmer  har  været  45;  afgangen  37.  — 
Indtægterne  har  i  regnskabsaaret  udgjort  kr.  2046.95 ;  dertil  kommer 
en  del  udestaaende  fordringer. 

Udgifterne  har  beløbet  sig  til  kr.  21 16.31  og  regnskabet  viser 
altsaa  et  underskud  af  kr.  69.36;  desuden  er  ikke  iaar  som  tidligere 
opført  noget  som  forskud  for  trykningen  af  aarbogen ;  trykningsomkost- 
ningerne for  aarbogen  vil  altsaa  først  blive  opført  paa  næste  aars  bud- 
get At  regnskabet  i  det  hele  viser  sig  saa  ugunstigt,  skriver  sig 
fornemmelig  fra  de  kostbare  profiler  og  karter,  der  medfulgte  forrige 
aarbog;  desuden  er  iaar  opført  en  ny  post  paa  regnskabet  under  tittelen 
»inventar,  telegrammer  og  kranse« ;  udgiften  til  lysbilleder  har  ogsaa 
været  større  end  tidligere. 

Selskabets  kontante  beholdning  udgjør  fortiden  kr.  977.26,  der  er 
indestaaende  i  Kristiania  bank  og  kreditkasse. 

Der  har  i  aarets  løb  været  afholdt  6  foredragsmøder,  hvortil  sel- 
skabet af  det  akademiske  kollegium  velvillig  har  faaet  overladt  lokale  i 
universitetets  festsal. 

Første  møcU  afholdtes  den  i6de  oktober  1895  med  foredrag  af 
fork.  konsul  dr.  med.  J,  Sundberg  om  Babylonien,  ledsaget  af  lysbilleder. 

I  andet  møde,  den  30te  oktober  1895,  holdt  Ar.  C.  Borchgre^fink 
foredrag  om  den  sidste  antarctiske  reise  og  planen  for  hans  nye  expedi- 
tion.    Lysbilleder. 

# 

Efter  foredraget  fremviste  hr,  kaptein  C  A,  Larsen  endel  prøver 
af  forstenet  træ  og  lava  fra  Graham's  land,  indsamlet  under  »Jason« 's 
reise  i  Sydishavet  i  1893 — 94. 


VI 


I  tredje  møde,  den  13de  november  1895,  holdt  kr,  cand.  reai 
Nils  Sckj ander  foredrag  om  britisk  Guiana. 

I  fjerde  møde,  den  15  de  januar  1896,  holdt  kr.  ifeidirektøx 
H.  Krag  foredrag  om  Schweitz  og  Norge  statistisk  og  grafisk  sammen 
lignet.     Foredraget  ledsagedes  af  talrige  lysbilleder. 

I  femte  møde,  den  29de  januar  1896,  holdt  kr,  ingeniør  Scharf 
fenberg  foredrag  om  Kongonegrenes  sæder,  skikke  og  gudsdyrkelse. 

I  sjette  møcU,  den  5  te  februar  1896,  holdtes  foredrag  af  samme 
foredragsholder  om  Kongofloden  og  dens  omgivelser.  Foredraget  led- 
sagedes af  lysbilleder  og  fremvisning  af  vaaben,  verktøi  etc. 

I  bestyrelsesmøde  den  19de  oktober  og  i  sammensat  møde  al 
bestyrelse  og  raad  af  31te  oktbr.  1895  behandledes  spørgsmaalet  om 
indkjøb  af  et  lysbilledapparat,  muligvis  sammen  med  Selskabet  for  Kri- 
stiania  bys  vel;  i  den  anledning  besluttedes  nedsat  en  komite  bestaaende 
af  jernbanedirektør  Pihl,  veidirektør  Krag  og  cand.  real.  Axel  Steen, 
der  sammen  med  formanden  skulde  ta  sagen  under  nærmere  over- 
veielse.  Denne  komite  traadte  sammen  den  13de  oktbr.  d.  a.  Man 
blev  ening  om,  at  anbefale  en  sammenslutning  mellem  de  tre  selskaber; 
Det  geografiske  selskab,  selskabet  for  Kristiania  by's  vel  og  den  poly- 
tekniske forening  om  indkjøb  af  et  lysbilledapparat  af  fransk  fabrikat 
til  en  pris  af  1000  å  1200  fr. 

Foranlediget  ved  en  henvendelse  fra  »Fram«*s  rederi,  der  gjorde 
opmærksom  paa,  at  man  manglede  midler  til  udbetaling  af  hyTer  læn- 
ger end  til  i8de  juni  d.  a.,  indgik  bestyrelsen  af  det  geografiske  sel- 
skab med  et  andragende  til  kirkedepartementet,  hvori  den  henstillede 
til  dette  at  udvirke  fremsat  kgl.  proposition  for  storthinget  om  bev^ilg- 
ning  af  et  beløb  af  kr.  850  pr.  maaned  til  hyrer  for  de  af  >Fram«s 
besætning,  der  var  familjeforsørgere. 

Andragendet  hidsættes  i  sin  helhed: 

Til    kirkedepartementet. 

Som  det  kgl.  dept.  bekjendt,  blev   der   i    1890  fremsat  kgl.  prop. 
om  bevilgning  til  Nansens  polarexpedition,  i  henhold    til  hvilken  der  af 


VII 


rtorthinget  med  200,000  kr.  bevilgedes  de  V3  parter  af  de  til  300,000  kr. 
anslaaede  udgifter,  idet  det  skulde  paahvile  Nansen  ad  privat  vei  at 
skaffe  de  resterende  100,000  kr.  Efterat  dette  var  lykkedes,  sattes 
igang  med  bygning  af  fartøi  og  anskaffelse  af  udrustning  m.  v.,  hvor- 
under det  viste  sig,  at  det  fremlagte  overslag  ikke  holdt  stik,  men  at 
navnlig  fartøiet  vilde  kræve  et  langt  større  beløb,  end  fra  først  af  paa- 
regnet Efter  et  nyt  vaaren  1893  forfattet  overslag,  stod  der  dengang 
endnu  tilbage  at  honorere  udgifter  til  et  beløb  af  195,000  kr.,  til  hvis 
dækkelse  havdes  i  behold  ca.  115,000  kr.,  saaledes  at  der  endnu  mang- 
lede 80,000  kr.,  hvilke  paa  dr.  Nansens  derom  direkte  til  storthinget 
under  ^U  indgivne  andragende  ogsaa  af  dette  blev  bevilget.  I  dette 
overslag  var  ogsaa  indtaget  hyrer  for  mandskaberne,  med  hvilke  der 
var  afslutttet  kontrakt  om,  at  de  skulde  oppebære  for  hver  enkelt  be- 
stemte beløb,  der  udbetaltes  den  hjemmeværende  familie,  idet  der  dog 
for  Nansen  selv  ikke  var  stipuleret  nogen  godtgjørelse.  Udover  de  3 
aar  kan  besætningen  ikke  gjøre  lovlig  fordring  paa  yderligere  under- 
støttelse. 

Det  endelige  regnskab  over  expeditionens  kostende  er  nu  opgjort 
med  en  total  udgiftssum  af  kr.  444,339.36,  hvori  ogsaa  er  medregnet 
det  fornødne  beløb  til  dækkelse  af  mandskabernes  hyre  indtil  den  i8de 
juni  førstkommende.  At  man  har  kunnet  dække  denne  betydelige  sum, 
som  med  24,000  kr.  overskrider  det  af  dr.  Nansen  i  april  1893  frem- 
lagte  overslag  uden  atter  at  ty  til  fremsættelse  af  forslag  om  yder- 
ligere offentligt  bidrag,  skyldes  alene  enkelte  personers  overordentlige 
offervillighed  og  interesse  for  sagen. 

Ved  dr.  Nansens  afreise  kunde  der  selvfølgelig  ikke  foreligge  nogen 
bestemt  formening  om,  naar  expeditionen  kunde  ventes  afsluttet;  dog 
ansaa  han  et  tidsrum  som  3  aar  som  den  sandsynligste  tid,  efter  hvis 
udløb  man  kunde  vente  »Fram«  hjem  igjen,  og  blev  i  henhold  hertil 
kontrakterne  med  mandskaberne  underskrevne.  Hvis  de  nu  verserende 
rygter  skulde  vise  sig  at  medføre  sandhed,  vil  denne  forudsætning  ogsaa 
forsaavidt  gaa  i  opfyldelse,  som  man  muligens  kunde  vente  dr.  Nansen 
med  følge  hjem  i  løbet  af  indeværende  aar. 

Da  der  imidlertid,  som  paapeget,  ikke  haves  midler  til  aflønninger 
af  mandskabet  længere  end  til  i  juni,  har  bestyrelsen  for  det  norske 
geogr,  selskab  troet  at  burde   henvende  sig   til   det  kgl.  dept.  med  an- 


vm 


modning  om  for  det  nu  forsamlede  storthing  at  fremsætte  kgl.  prop.  om 
bevilgning  af  det  til  udredelse  af  mandskabets  hyre  efter  i8de  juni  for- 
nødne beløb,  da  man  finder,  at  billighed  taler  for,  at  de  efterladte 
familier  ikke  sættes  paa  bar  bakke,  men  fremdeles  udbetales  hyrerne, 
selv  om  de  dertil  ikke  længer  skulde  have  streng  lovlig  adgang. 

Vi  maa  her  bemærke,  at  den  private  offervillighed  for  denne  sag 
allerede  er  saa  langt  udnyttet,  som  man  paa  nogen  maade  kan  vente, 
og  at  det  vil  være  fuldstændig  spildt  arbeide  at  anstille  yderligere  for- 
søg i  denne  retning. 

Man  skal  tillade  sig  at  oplyse,  at  hyrernes  samlede  beløb  andrager 
til  1300  kr.  pr.  maaned,  hvoraf  dog  kun  850  kr.  er  bidrag  til  de  7  mand 
af  besætningen,  der  er  familieforsørgere.  Der  bør  efter  vor  formening 
kun  søges  bevilgning  til  disse,  da  de  til  de  øvrige  udbetalte  beløb  even- 
tuelt kun  vil  komme  arvingerne  tilgode,  hvilket  efter  de  med  dem 
afsluttede  3  aars  kontrakter  nærmest  maa  betragtes  som  staten  uved- 
kommende. Angaaende  for  hvor  lang  tid  bevilgningen  bør  søges,  skulde 
vi  udtale  som  vor  formening,  at  den  foreløbig  bør  gives  for  na^ste 
budgettermin  med  forbehold  om  senere  tillæg  ogsaa  for  den  følgende. 
Efter  udløbet  af  5  aar  forfalder  nemlig  livsassurance-policer  for  6  af  de 
gifte  mandskaber,  og  nationens  forpligtelser  lige  over  for  disse  maa  da 
siges  at  ophøre. 

I  henhold  til  ovenstaaende  tillader  bestyrelsen  af  det  norske  geogr. 
selskab  sig  at  henstille  til  det  kgl.  dpt.  at  udvirke  fremsat  kgl.  prop.  for 
det  nu  forsamlede  storthing  om,  at  der  bevilges  det  til  udbetaling  af 
hyrer  for  de  af  »Fram«s  besætning,  der  ere  familieforsørgere  det  for- 
nødne beløb  efter  i8de  juli  d.  a.,  beregnet  efter  850  kr.  pr.  maaned. 
Bevilgningen  bør  formentlig  foreslaaes  knyttet  til  budgetterminen  og 
summen  anvises  paa  og  forvaltes  af  det  geogr.  selskab.  Det  er  en 
selvfølge,  at  enhver  udbetaling  bortfalder  ved  hjemkomsten. 

Hermed  følger  som  bilag  et  exemplar  af  den   af  forretningskomi- 
téen  aflagte  redegjørelse  for  expeditionens  endelige  kostende. 

Paa  bestyrelsens  vegne: 
W.    Haffner,  H.    Mohn, 

formand.  viceformand. 


IX 


Paa  foranledning  af  dette  andragende  fremsattes  kgl.  prop.  om  be- 
ilgning  af  indtil  io,20o  kr.  for  budgetterminen  til  udbetaling  af  hyrer 
\ff  >Fram«s  besætning. 

Propositionen  vedtoges  enstemmig  af  storthinget  den  17  de  marts 
896,  og  af  det  saaiedes  bevilgede  beløb  har  »Fram«s  rederi  fra  i8de 
imi  d.  a.  kunnet  hæve  850  kr.  pr.  maaned.  Efter  expeditionens  lykke- 
ge  tilbagekomst  i  august,  blev  mandskabet  afmønstret  nogle  dage  efter 
inkomsten  til  Kristiania  i  midten  af  september  maaned;  men  da  man 
naatte  gaa  ud  fra,  at  deltagerne  ikke  med  en  gang  kunde  opnaa  pas- 
icnde  lønnet  beskjæftigelse,  faldt  der  den  9de  september  kgl.  resolution 
br,  at  de  850  kr.  pr.  maaned  fremdeles  indtil  videre  skulde  anvises 
»Fram<s  rederi  til  fortsat  udbetaling  af  hyrer,  eftersom  man  dertil 
andt  behov. 


Fra  det  keiserlige  russiske  geogr.  selskab  i  St.  Petersburg  mod- 
toges underretning  om,  at  dette  selskab  feirede  sit  50  aars  jubilæum 
Jen  2den  februar  d.  a.,  i  hvilken  anledning  selskabets  formand  over- 
sendte følgende  gratulationstelegram  : 

Président  Société  Imperiale  de  Géographie^ 

Saint  Peter^xmrg. 

Agréez  nos  félicitations  sincéres  å  Toccasion  du  jubilé.  Nous  som- 
ines  fermement  persuadés  que  votre  société  sous  les  auspices  de  tant 
(fiDustres  géographes  a  l'avenir  comme  toujours  gardera  sa  renommée 
si  bien   méritée    et  marchera  a  la  tete   des  recherches  géographiques. 

Le  président  de  la  société  norwegienne  de  gébgraphie 

W.  Haflher. 


I  april  maaned  modtoges  underretning  fra  »Geologiska  foreningen 
i  Stockholm«,  at  den  feirede  sit  25  aars  jubilæum  den  15de  mai  d.  a. 
og  selskabet  opfordredes  at  lade  sig  repræsentere  ved  festen.  Hertil 
fik  man  dog  ikke  anledning. 


X 


Gjennem  indredepartementet  modtog  selskabet  den  22de  apr 
d.  a.  et  udklip  af  >St.  Petersburger  Zeitung«,  indeholdende  en  artikc 
om  oberst  Wilkizlds  expedition  for  at  undersøge  ishavets  kyster;  de 
meddeles  i  oversættelse  under  »Geografiske  notiser«. 


I  sammensat  møde  af  bestj'relse  og  raad  den  28de  aug.  189I 
blev  det  enstemmig  besluttet  at  udnævne  dr,  Fridtjof  Nansen  til  se] 
skabets  første  æresmedlem. 

Nansen  blev  telegrafisk  underrettet  om  udnævnelsen. 

I  sammensat  møde  af  bestyrelse  og  raad  den  3die  sept.  blev  mai 
.  enig  om,  at  bestyrelse  og  raad  skulde  afholde  en  privat  middag  i  W\c 
toria  hotel  fredag  11  te  sept.  kl.  6  for  dr.  Nansen  og  hans  expedition; 
videnskabelige  medlemmer  samt  for  de  her  i  byen  under  Nansen- 
festlighederne tilstedeværende  repræsentanter  for  udenlandske  geografiske 
selskaber  og  andre  videnskabelige  institutioner. 

I  de  to  sidste  møder  fungerede  viceformanden  hr.  prof.  dr.  H.  Mohn 
som  formand  i  hr.  oberst  Haffners  fravær  fra  byen. 

Under  sekretærens  fravær  i  udlandet  og  paa  geologiske  under- 
søgelser har  hr.  cand.  Victor  Engstrøm  fungeret  som  sekretær. 


/ 


XI 


Den  aarlige  generalforsamling  afholdtes  den  28de  oktober  1896. 
Efterat  den  foran  meddelte  aarsberetning  var  oplæst,  skred  man  til  det 
i  lovenes  §  5  og  §  6  omhandlede  valg. 

Af  bestyrelsen  skulde  professor  Y.  Nielsen,  professor  G,  Storm 
f^  generalkonsul  Chr.  Christophersen  udgaa;  de  tre  afgaaede  gjenvalgtes ; 
foniden  de  valgte  havde  cand.  real.  A.  Steen  og  sekretær  N.  R.  Bull 
hver  en  stemme. 

Af  raadet  udgik  sekretær  N.  R.  Bull,  admiral  N,  Ihlen,  professor 
0.  Rygh,  stadskemiker  L>  Schmelck,  cand^  real  Axel  Steen,  konsul 
Axel  Heiberg,  kaptein  J,  L.  Bull  og  assessor  E.  T,  Kjerschow.  De 
afgaaede  gjenvalgtes  undtagen  professor  O.  Rygh,  der  havde  frabedt 
sig  gjenvalg ;  i  hans  sted  valgtes  professor  R,  Collett  som  nyt  medlem 
af  raadet;  desuden  havde  fabrikeier  E.  Ringnes,  sogneprest  Andr. 
Hansen  og  konsul  J.  Andersen  Aars  en  del  stemmer. 

Til  revisorer  gjenvalgtes  kaptein  Thv.  Holtan  og  istedetfor  konsul 
J.  Andersen  Aars,  der  havde  frabedt  sig  gjenvalg,  valgtes  advokat  A, 
Nansen. 

Inden  bestyrelsen  gjenvalgtes  oberst  W.  Haffner  til  formand  og 
^ofessor  Mohn  til  viceformand. 


xn 


Den  28de  oktober  1896  afholdtes  sammensat  møde  af  bestyrelse 
og  raad,  i  hvilke  i  henhold  til  lovenes  §  7  indstilling  over  det  forløb™ 
aars  regnskab  blev  decideret. 

Af  regnskabet  hidsættes  følgende : 

Ekstrakt 

af 

Selskabets  kasseregnskab  for  1890—96. 


I 

2 

3 

4 

5 
6 


Indtægt. 

Saldo  fra  forrige  aarsregnskab      ........  kr.  1046.62 

Indbetalt  resterende  kontingent »  46.00 

Salg  af  aarbogen 9  80.00 

Kontingent  for  et  livsvarigt  medlem »  40.00 

—  »    373    aarlig  betalende    medl.    å   4   kr.  »  1492.00 

—  »    174       »             —            —       å    2     »  »  348.00 
Renter  for  1895 >  40.95 


Summa  kr.  3093.57 

Udgift. 

1 .  Administrationsudgifter : 

a)  Avertissementer kr.  155.53 

b)  Postporto,  skrivemateriale  og  tr>'kningsomkostninger  »  85.68 

c)  Udlæg  til  bud  og  ombringelse  af  aarbogen   ...  >  85.05 

d)  Inventar,  telegrammer,  kranse      .......  »  162.35 

e)  Til  sekretær  og  kasserer >  200.00 

2.  Bøger  og  bogbinderløn ,     .  »  44.30 

3.  Foredrag  og  lysbiUeder >  297.00 

4.  Lokale >  64.00 

5.  Aarbogen  med  karter  og  clichécr »  1022.40 


kr.  2[i6.u 


6.     Balance,  indestaaende  i  kreditkassen >     gjj.26 

Summa     kr.  3093.57 


xm 


Det  Dorske  geogmflske  selskabs  ftinktioosBrer  i  895— 96. 


Beøtyrelflies 


^erst   IV.  Haffner,  formand, 
Vofessor    dr.    H.    Mokn,   vicefor- 
mand, 
Professor  dr,    K  Nielsen, 


Dr.  H.  Reusch. 
Professor  dr.   G,  Storm, 
Generalkonsul  Chr,  Christophersen, 
Grosserer   Th»  Fearnley, 


Raa<l: 


^jdf  Andvord^  Ikonsul, 

Ixel  Arstaly  cand,  theol, 

I  R-  Astrup,  statsraad, 

L  Blytt,  professor. 

V.  C.  Brøgger,  dr.  professor, 

\  L,  Bull,  kaptein. 

i.  R.  Bull,  sekretær. 

Itv.  Dannevig,  kommandørkaptein. 

L  C.  Drolsum,   univ,'bibliothekar. 

wttA.   Gade,  konsul, 

\  Geeltnuyden,  ingeniør. 

/.  Geelmuyden,  professor. 


Axel  Heiberg,  konsul, 
N.  Ihlen,  admiral, 

E,  T,  Kjerschow,  assessor, 
H,  H,  Krag,  veidirektør. 
P,  Nissen,  oberstløitnant* 

F,  Næser,  generalløitnant, 
C,  Pihl,  jernbanedirektør, 
O,  Ryghy  dr.  professor, 
L,  Schmelck,  kemiker. 

C.  H,  Schweigaard,  advokat, 

A.  Steen,  cand.  real. 

y,  H.  L.   Vogt,  professor. 


Seki*eteBi*  ogr  kmsøerers 

K,   O,  Bjørlykke,  cand,  recd. 

RevitiioiTex*: 


y.  Andersen  Aars,  konsul.  Thv.  Holtan,  kaptein. 


Fortegnelse 


over 


Det  norske  geografiske  selskabs  medleminer  i  1895 — ^96. 


Æresmedlem : 
Dr.    Fridtjof  Nansen 


A.     Livsvarige  medlemmer. 


Baschin,  Otto,  dr.,  Berlin. 

Christophersen,   Chr.,   generalkonsul. 

Danne  vig,  Th.,  kommandørkaptein. 

Grøndahl,  C,  bogtrykker. 

Haffner,  W.,  oberst. 

Hals,  K.,  hof  pianofabrikant. 

Heiberg,  Axel,  konsul. 

Holst,  M.  T.,  o.r.sagfører. 

Mohn,  H.,  professor. 

Nielsen,  Y.,  professor. 


Reusch,  H.,  dr.,  bestyrer  af  den  ged 

undersøgelse. 
Stang,  E.,  lagmand. 
Storm,  G.,  professor. 
Wedel-Jarlsberg,  Herman,    fhv.  pre- 

mierløitn.,  godseier   (Hogstad  pr. 

Kristiania). 


14 


B.     Medlemmer,  der  betaler 

Aamot,  P.,  grosserer. 
Aamot,  W.  Coucheron,  marin eløitn. 
Abildgaard,  kap  tein. 
Alexander,  Anton,  cand.  real. 
Alme,  Helge,  cand.  real. 
Andersen  Aars,  J.,  konsul. 
Andersen,  C.  W.,  assessor. 
Anderssen,  Otto,  skolebestyrer. 
Andrén,  J.  E.,  grosserer. 


aarlig  kontingent  å  4  kr. 

Andresen,  N.,  grosserer. 
Andresen,  Nic.  C,  cand.  jur. 
And  vor  d,  Bich.,  stadshaaptmand. 
Andvord,  Rolf,  konsul. 
Arbo,  fru  E. 
Arentz,  F.,  læge. 
Arntzen,  A.,  bankchef. 
Årstal,  Axel,  cand.  theol. 
Arup,  frøken  Marie. 


XV 


iflchehoug,  T.,  cand.  jur. 

istrnp,  H.,  stadshauptmand. 

istnip,  Heiming,  arkitekt. 

iStrnp,  H.  B..,  statsraad. 

iMTsnid,  Martin,  grosserer. 

(•de,  L.;  sekretær. 

lalchen,  Lauritz,  generalkonsul. 

felchen,  Fru  institutbestyrer. 

iassée,  Th.,  havnefoged. 

leer,  J.  H«,  kgl.  fuldmægtig. 

iendixen,  Alfred,  advokat. 

hntzon,  F.,  apotbeker. 

ferentzen,  frk.  So£e. 

krg,  Olaf,  skolebestyrer. 

krgj  Kristofer,  værkseier. 

iei^gslien,  K.,  kunstmaler. 

iemer,  statsraad. 

fertheau,  frk.  Therese. 

iirch,  Carl,  skolebestyrer. 

Krch-Beichenwald,  P.,  borgermester. 

ijercke,  Alf,  kjøbmand. 

ijerknes,  professorinde. 

l|jnrstedt,  A.,  ritmester. 

Jjurstedt,  frk. 

^ørlykke.  K.  O.,  cand.  real. 

ijøro,  statsadvokat. 

tjømson,  B.,  sceneinstruktør. 

Ijørnson,  P.,  expeditionssekretær. 

Bom,  C.  P.,  grosserer. 

Sytt,  A.,  professor. 

kmmen,  Ant.,  grosserer. 

forrebæk,  Joh.  Henr.,  cr.sagfører. 

JoBchen,  frøken. 

bt)ch,  oberstinde. 

^Tiun,  frk.  Ingerta. 

^ryo,  K.,  telefondirektør. 


Brøgger,  W.  C,  dr.,  professor. 
Brøgger,  frk.  T. 
Buch,  H.,  cand.  philos. 
Bugge,  telegrafinspektør. 
Bull,  Edvard,  dr.  med. 
Bull,  J.  L.,  kaptein. 
Bull,  N.  R.,  sekretær. 
Bull,  S.,  kaptein. 
Bull,  Th.  A.,  farmaceut. 
Burchardt,  kaptein. 
Burchardt.  J.  M.,  kgl.  fuldm. 
Butenschøn,  N.  A.  Andresen,  general- 
konsul. 
Buvig,  H.  L.,  fiskeriinspektør. 
Biilow-Hansen,  læge. 
Bødtker,  C.  J.  F.,  kaptein. 
Bøgh,  Vollert  H.,  læge. 
Cappelen,  frk.  Augusta. 
Cappelen,  frk.  Aagot. 
Christiansen,  Georg. 
Christophersen,  And.,  agent. 
Collett,  A.,  ekspeditionssekretær. 
CoUett,  R.,  professor. 
Conradi,  frk.  Louise. 
Dahl,  frk.  N. 
Dahl,  frk.  AUa. 
Dahl,  Ove,  cand.  mag. 
Dahll,  Jørgen,  ingeniør. 
Damm,  Carl,  amanuensis. 
Delgobe,  Ch.,  ingeniør. 
DethloiF,  Henr.,  handelsf uld  mægtig. 
Dick,  C.  J.  A. 
Dietrichson,  L.,  professor. 
Dop,  Fr.,  advokat. 
Drolsum,  A.  C,  univ.-bibliothekar. 
Duborgh,  fru  Caroline. 


XVI 


Dybwad,  Bertram,  boghandler. 
Dybwad,  Jakob,  boghandler. 
Ebbell,  M.,  kgl.  fuldmægtig. 
Ebbesen,  J.  K.  B.,  kaptein. 
Eckhoff,  kaptein. 
Egeberg,  K.  A ,  stabsfanejunker. 
Egeberg,  Th.,  livmedikus. 
Eger,  frk.  Nora. 
Ellingsen,  Th.,  grosserer. 
Eriksen,  E.  A.,  kaptein. 
Falck,  Rudolf,  o.r.sagfører. 
Falsen,  O.,  cand.  philos. 
Faye,  L.,  dr.,  overlæge. 
Feamley,  Ths.,  grosserer. 
Feamley,  Thomas,  direktør. 
Fischer,  A.,  sorenskriver. 
Fischer,  C.  E.,  cand.  mag. 
Fleischer,  toldinspektør. 
Fredericksen,  F.,  direktør. 
Fridtz,  R.,  amanuensis. 
Friele,  D.  H.,  kgl.  fuldmægtig. 
Frølich,  Th.,  første  hofmarskalk. 
Furu,  O.  A.,  amtmand. 
Gade,  Gerh.,  konsul. 
Gedde,  J.  Kleist,  fabrikeier. 
Geelmuyden,  B  ,  ingeniør. 
Geelmuyden,  H.,  professor. 
Getz,  direktør. 
Gløersen,  F.,  bureauchef. 
Gjertsen,  Fr.,  skolebestyrer. 
Gotaas,  O.,  skibsmægler. 
Grimsgaard,  Kr.,  boghandler. 
Grønberg,  C,  agent. 
Grønn,  J.  M.,  overlæge. 
Grønneberg,  J.  F.,  kunsthandler. 
Grønvold,  A.,  ekspeditionssekretær. 


Guidotti,  frk. 

'Haagensen,  Bemh.,  urmager. 
Haanshus,  J..  apotheker. 
HafiEiier-Jenssen,  frk.  H. 
Haffner,  Wilhelm,  boghandler. 
Hald,  J.  K.,  direktør. 
Hall,  Chr.,  stiftsprovst. 
Halvorsen,  O.  A.,  grosserer. 
Hammer,  K.  V.,  journalist. 
Hammond,  Th.,  børskommissær. 
Hansen,  Andr.,  sogneprest. 
Hansen,  Andr.  M.,  dr.  phil. 
Hansen,  G.  M.,  advokat. 
Hansen,  frk.  Elisabeth. 
Hansen,  Eyvind,  cand.  jur. 
Hansen,  H.,  institutbestyrer. 
Hansen,  H.  V.,  bankkasserer. 
Hansen,  K.,  generalmajor. 
Hansen,  S.,  skibsreder. 
Hansen,  Th.,  direktør. 
Hartmann,  frk.  Antonie. 
Hartmann,  cand.  real. 
Heam,  miss  Ethel. 
Heftye,  Th.,  kaptein. 
Helliesen,  H.,  toldskriver. 
Henrichsen,  S.,  overlærer. 
Hesselberg,  Iver,  cand.  real. 
Hesselberg,  K.,  cand.  jur. 
Heyerdahl,  A.,  grosserer. 
Heyerdahl,  frk.  J. 
Heyerdahl,  N.  A.,  grosserer. 
Heyerdahl,  P.  M.,  ingeniør. 
Hildrum,  E. 

Hjorthøy,  H.,  o.r.sagfører. 
Hoel,  Klaus,  cand.  jur. 
Holm,  frk. 


xvn 


Holmboe,  O.,  overkontrollør. 
Holst,  Elling,  dr.,  overlærer. 
Holst,  L.,  redaktør. 
Holt,  kaptein. 
Holtan,  Thv.,  kaptein. 
Holter,  Einar. 
Holter,  fru  direktør  Wilh. 
Homan,  H.,  advokat. 
Hopstock,  J.,  læge. 
Horn,  H.  T.,  kjøbmand. 
Housken,  O.  Smith,  tandlæge. 
Hvistendahl,  W.,  grosserer. 
Hvoslef,  frk.  Helga. 
Hvoslef,  H.  H.,  dr ,  apotheker. 
Ihlen,  N.,  admiral. 
Irgens,  J.  A.,  overlæge. 
Irgens,  Kr.,  cand.  real. 
Isachsen,  G.  A.,   cand.  philos.,  bog- 
holder. 
Jacobsen,  Harald,  cand.  jiir. 
Jensen,  L.  O.,  skolebestyrer. 
Johannessen,  A.  T.,  dr.,  proff^ssor. 
Johannsen,  J.,  generalkonsul. 
Jørgensen,  A.,  kjøbmand. 
Jørstad,  frk.  M. 
Jørstad,  C,  ritmester. 
Kaalaas,  B.,  cand.  real. 
Kamstnip,  fru  Helga. 
Keyser,   C,  skolebestyrer. 
Kielland,  fru  W. 
Kierulf,  R.,  generalløitnant. 
Kildal,  B.,  statsraad. 
Kjelsen,  Th.,  o. r. sagfører. 
Kiær,  A.  N,  direktør. 
Kiær,  A.  Th.,  cand.  jur. 
Kjerschow    E.  T.,  assessor. 


Klem,  P.  N.,  ci\dlingeniør. 
Klingenberg,  T.  O.,  oberstløitnant. 
KUingenberg,  H.  O.,  advokat. 
Klouman,  Gerh. 
Klæboe,  H.  B.,  prest. 
Knudsen,  Ditlef,  ingeniør. 
Koren,  bureauchef. 
Krafft,  Carl,  cand.  philos. 
Krag,  H.  H.,  veidirektør. 
Kristiansen,  Oskar,  cand.  mag. 
Krog,  F.  A.,  advokat. 
Krogh,  Carl,  grosserer. 
Krohn,  W.,  oberstløitnant. 
Lambrechts,  M.,  høiesteretsjustitiarius. 

9 

Lambrechts,  Th.,  boghandler. 
Langberg,  frøken. 
Lerche,  frk.  Marie. 
Lie,  frk.  Laura. 
Lind,  Andr.,  grosserer. 
Lochmann,  cand.  jur. 
Lous,  H.  K.,  advokat. 
Lumholtz,  L.,  advokat. 
Lund,  fru  kaptein  M. 
Lunde,  kaptein. 
Lundh,  kommandør. 
Lyche,  C,  læge. 
Lyche,  Henr.,  cand.  theol. 
Løken,  Johan,  grosserer. 
Maartmann,  frk.  Nina. 
Malthe,  A.,  læge. 
Mathiesen,  institutbestyrer. 
Maurer,  A.,  ritmester. 
Melhus,  frk.  Effi. 
Moestue,  Ludvig,  grosserer. 
Moestiie,  Thv.,  grosserer. 
Mohn,  Henrik  E.,  ingeniør. 


xvin 


Morell,  Andr.,  godseier. 
Motzfeldt,  Axel,  kap  tein. 
Motzfeldt,  Ernst,  statsraad. 
Muller,  S.,  marinekaptein. 
Møller,  frk.  Sofie,  lærerinde. 
Møller,  frk.  Lovise. 
Nansen,  A.,  advokat. 
Nergaard,  K.,  handelsfuldmægtig. 
Nickeisen,  N.,  prest. 
Nickeisen,  N.,  marineløitnant. 
Nielsen,  N.  J.,  cand.  real. 
Nilsen,  Ingar,  advokat. 
Nissen,  E.,  ingeniør. 
Nissen,  P.,  oberstløitnant. 
Nissen,  frk.  Stine. 
Normann,  J.  F.,  kaptein. 
Nygaard,  W.,  boghandler. 
Nyquist,  J.,  premierløitnant. 
Nysom,  H.,  havnedirektør. 
Nærup,  A.,  overlærer. 
Næser,  F.,  generalløitnant. 
Nørregaard,  oberst. 
Ollendorff,  frk    Mimi. 
Olsen,  Harald,  arkitekt. 
Olsen,  M.,  snedkermester. 
Ording,  J ,  premierløitnant. 
Overwien,  Teod. 
Pannewitz,  K.,  enkefru. 
Parmann,  G.  K.  Johs.,    boghandler. 
Pauss,  B.,  skolebestyrer. 
Pedersen,  N.,  ekspeditør. 
Petersen,  A.  C,  grosserer. 
Pettersen,  Hj.,  amanuensis. 
Pihl,  C,  jernbanedirektør. 
Pihl,  Carl  J.,  agent. 
Prebensen,  cand.  mag. 


Presterud,  O.,  lærer. 

Qvisling,  N.  A.,  læge. 

Reinhardt,  frk.  A. 

Rieck,  O.,  kom. -kaptein. 

Riis,  frk.  Fanny. 

Ring,  D.  W.,  kaptein. 

Ring,  L.,  korpslæge. 

Ringi,  M.,  skolebestyrer. 

Ringnes,  E.,  fabrikeier. 

Rink,  fru  Signe. 

Rode,  William,  arkivar. 

Roll,  enkefru. 

Rosenberg,  Axel,  agent. 

Ru  stad,  F.,  kammerherre. 

Rygh,  O.,  dr.,  professor. 

Rye,  premierløitnant. 

Rømer,  H.,  pastor. 

Røyem,  C,  feierinspektør. 

Sagen,  K.,  stabsfanejunker. 

Sandberg,  E.,  cand.  theol. 

Sars,  G.  O.,  dr.,  professor. 

Saxlund,  E  ,  advokat. 

Schaanning,  P.,  overingeniør. 

Schartum  Schwensen,   grubedirektør. 

Scheel,  J.  H.,  ingeniør. 

Scheen,  J.,  forstmester. 

Schetelig,  H.  F.,  skibsreder. 

Schibsted,  A.,  redaktør. 

Schilling,  F.,  bygmester. 

Schiøtt,  P.   O.,  professor. 

Schiøtz,  O.  E.,  professor. 

Schjøth,  Hans,  overlærer. 

Schjøth,  frk.  Thora. 

Schlytter,  Carsten,  kammerherre. 

Schmelck,  L.,  stadskemiker. 

Schou,  frøken. 


XIX 


choa,  frk.  ED. 

chram,  Jacob,  grosserer. 

chweigaaxd,  C.  H.,  advokat. 

chweigaard,  Fr.,  grosserer. 

chønberg,   frk.  Wilhelmine. 

lenstad,  Olav,  skolebestyrer. 

Snding-Larsen,  Alfr.,  brigadeauditør. 

imding-Liarsen,  F.,  premierløitnant. 

issener,  Einar,  dr.  phil.,  apotheker. 

Skamarken,  Gustav,  student. 

ikattam,   O.  J.,  cand.  mag. 

>køyen,  O.,  tandlæge. 

Smith,  Einar,  arkitekt 

Smith,  frk.  Thora  E.,  lærerinde. 

Solem,  Johs.,  kaptein. 

Bteen,  A.,  cand.  real. 

Steen,  Chr.,  grosserer. 

Steen,  Joh.,  grosserer. 

Steen,  Rich.,  grosserer. 

Steenstrup,  frk.  H. 

Steffensen,  P.  M.,  grosserer. 

Stønner,  E.,  ingeniør. 

Stønner,  J.  L.,  apotheker. 

SuDdt,  Michael,  cand.  mag. 

Swensen,  D.,  fabrikeier. 

Szadnski,  fru  Hulda. 

Sørenssen,  frk.  V. 

Sørensen,  fru. 

Tangevald,  L.  A.,  grosserer. 

Taranger,  A.,  univ.-stipendiat 

Trap-Meyer,  arkitekt. 

Thesen,  J.,  læge. 

Thesen,  O.,  kontorfuldm. 

Thome,  statsraad. 

Thue,  Kr.,  dr.  med. 


Thune-Larsen,  A.,  grosserer. 

Tobiesen,  Henr.,  bureauchef. 

Todsen,  Jacob  A. 

Torp,  Alf,-  professor. 

Torkildsen,  T.  Kielland. 

Treschow,  F.  W.,  f.  hofjægermester. 

Tviberg,  P.,  bankrevisor. 

Tølche,  Albert  E.,  korrespondent. 

Tøtterman,  Alb.,  generalkoosul. 

Uchermann,  V.,  professor. 

Unger,  C,  advokat. 

Vartdal,  N.,  skolebestyrer. 

Vedeler,  B.  C,  dr.  med. 

Vibe,  J.,  cand.  jur. 

Vogt,  J.  L.  H.,  professor. 

Vogt,  N.,  redaktør. 

Vold,  J.  Mourly,  professor. 

Webjørnsen,  Christian,  kjøbmand, 

Ween,  M.  A.,  stabsfanejunker. 

Welhaven,  H.,  arkitekt. 

Wennevold,  O.,  fuldmægtig. 

Wessel-Berg,  H.  A.,  telegrafbestyrer. 

Western,  Andreas. 

Wetlesen,  frk.  Marie. 

Wexelsen,  cand.  mag. 

Wille,  A.,  læge. 

Willms,  A.,  sekretær. 

Willumsen,  kjøbmand. 

Winge,  G.,  doktor. 

W^ith,  Carl,  generalløitnant. 

With,  Johannes  N.,  grosserer. 

Wright,  Just,  konsul. 

Ødegaard,  K.  V.,  kaptein. 


373 


xxn 


Pettersen,  fin  Hildur. 

Pettersen,  fi-k.  R. 

Pihl,  fi-u  Ellie. 

Prebensen,  fim. 

Reusch,  tru  dr. 

Reusch,  fi-k.  Kristine. 

Rieck,  fin  kom. -kaptein. 

Rieck,  fi*øken. 

Ringnes,  fin  Kaja. 

Rustad,  fin  Marie. 

Rømer,  fin  Pastor. 

Saxlund,  fin  A. 

Schiøtz,  fin  professor. 

Schjøth,  fin  Inga. 

Schlytter,  fiii. 

Schweigaard,  fi^øken. 

Schwensen,  Alfi:.,  stud.  philol. 

Sissener,  firu  Ida. 

Skøyen,  fi*k.  Mina. 

Smith,  fi-k.  Walborg. 

Steen,  fi-u  Elisabeth. 

Steen,  fi'u  Chr. 

Steen,  fin  grosserer  Joh. 

Steen,  fi-u  grosseser  Rich. 

Størmer,  Carl,  stud.  real. 


Swensen,  fin  Thrine. 

Swensen,  fi*k.  Thrine. 

Swensen,  G.,  cand.  jur. 

Sørensen,  K. 

TheUefsen,  fi*k.  Karen,   lærerinde. 

Thesen,  fin. 

Thome,  fin  statsraad. 

Tølche,  fin  Elisabeth. 

Unger,  fi"u  advokat. 

Vogt,  fin  professor. 

Vogt,  fin  Helene. 

Webjømsen,  fru  Alwina. 

Ween,  Einar. 

Welhaven,  Arne. 

Welhaven,  fru  Margrethe. 

Welhaven,  firk.  Ragnhild. 

Wilms,  frk.  A. 

Wilms,  frk.  K. 

Wilms,  frk.  Ragna. 

Winge,  fi'k.  Sophie. 

With,  frk.  Aagot. 

Wright,  fin  konsul. 

Odegaard,  fru  Inga. 


182 


D.     Udenbys  Medlemmer. 


Aalholm,  J.,  Arendal. 
Aas,  E.,  skolebestyrer,  Sandnæd. 
Berg,  Haakon,  statsadvokat.  Elverum. 
Berg,  Otto,  adjunkt,  Kristiansund. 
Bibliothéque  nationale,  Paris. 
Dietrichson,  O.,  kaptein,  Trondhjem. 
Falch,  grosserer,  Laurvik. 


Fougner,  O.  A.,  ingeniørmajor.  Os- 
karsborg. 

Grundtvig,  Otto,  apotheker,  Lilleh. 

Harbitz,  Georg,  premierløitnant,  Fred- 
rikstad. 

Hartman,  Jac,  cand.  tbeol.,  T.hjem. 

Holmboe,    Conrad,    konsul,    Tromsø. 


xxin 


jorn,  rektor,  Hamar, 
ioldenip,  C,   cand.  real.,  Bergen, 
jagerø  kommunale  bibliothek. 
iminers,  Aage,  ingeniør,  Drammen. 
Andmark,  Th.,  docent,  Aas. 
ADge,    Olaf,    geograf,   Haslev   real- 
skole, Danmark. 

Arsen,  C.  A.,  skibskapt.,  SandeQord. 
levanger  seminar, 
jondgreeo,  !EV.,  Throndhjem 
ionds  universitetsbibliothek,  Sverige. 


Neuberth,  I.  Fr.  W.,  skolebestyrer, 
Holmestrand. 

Nielsen,  C,  foged,  Tønset. 

Eømcke,  H.  plantagebest..  Dram- 
men. 

Sem,  E.,  Fredrikshalds  bibliothek. 

Strøm,  Boye,  stiftamtmand,  Tromsø. 

Throndhjems  Kathedralskole. 

Throndhjems  tekniske  læreanstalt. 


29 


-^ 


4^ 


XXR^ 


Det    norske    geografiske    selskab    er   indtraadt  i   bytteforbindelse 
med  følgende  institutioner  og  selskaber: 

Bergen.     Bergens  Museum. 
Berlin.     Gesellschaft  fur  Erdkunde. 
Berkeley.     University  of  California. 
Bordeaux.     Société  de  Géographie  commerciale. 
Bremen,     Geographische  Gesellschaft. 
Dresden.     Verein  fiir  Erdkunde. 
Edinburgh.     Royal  Scottish  Geographical  Society. 
Creifswald.     Geographische  Gesellschaft, 
Halifax.     Nova  Scotian  Institute  of  Naturel  Science. 
Hamburg.     Geographische  Gesellschaft. 
Havre.     Société  de  Géographie  commerciale. 
Helsingfors.     Sållskapet  for  Finlands  geografi. 

Geografiska  foreningen  i  Finland. 
Kiel.     Naturwissenschaftl.  Verein  f  Schleswig-Holstein. 
Kjøbenhavn.     Det  kgl.  danske  geografiske  selskab. 
Lima.     Sociedad  Geografica  de  Lima. 
Liverpool.     Liverpool  Geographical  Society. 
London.     Royal  Geographical  Society. 
Marseille.     Société  de  Géographie. 
Melbourne.     Royal  Geographical  Society  of  Australasia. 
Neapel.     Societa  Africana  D'Italia. 
Neuchatel.     Société  Neuchåteloise  de  Géographie. 
Newcastle.     Tyneside  Geographical  Society. 
New-  York.     The  American  Geographical  Society. 
Paris.     Société  de  Géographie. 

Société  de  Géographie  commerciale  de  Paris. 

Libraire  Hachette  &  C*®- 
Philadelphia.     The  Geographical  Club. 
Rom.     Societa  geographica  Italiana. 


XXV 


San  Francisco,     The  Geographical  Society  of  the  Pacific. 
Si.  Petersburg,     Société  Imperiale  Russe  de  Géographie. 
StockkoLtn,     Svenska  Sellskapet  for  Antropologi  och  Geografi. 

Geologiska  foreningen. 
Svenska  turistforeningen. 
Trandkjem.     Det  kgl.  norske  videnskabers  selskab. 
Upsala^     Det  geologiske  institut. 
Universitetsbibliotheket. 
Washington,     Smithsonian  Institution. 
Wien.     K.  k.  geographische  Gesellschaft  in  Wien. 
Verein  der  Geographen  an  der  Universitet. 
K.  u.  k.  naturhistorisches  Hof-Museum. 
Winnipeg.     The  Historical  and  Scientific  Society  of  Manitoba. 


Desuden  sendes  aarbogen  til  følgende  institutioner  og  tidsskrifter: 

Bergen,     Naturen. 
Braunschweig.     Globus. 
Gotha     Petermann's  Mitteilungen. 
Geographisches  Jahrbuch. 
Kristiania.    Kristiania  arbeiderakademi, 

Den  høiere  landbrugsskole  i  Aas. 
Stuttgart,     Das  Ausland. 
Wien,     Deutsche  Rundschau. 

Geographische  Jahrbiicher. 


Selskabets  bibliothek  har  modtaget  fødende  bøger  som  ga 
tteme : 

?.  BuU.     The  Cruise  of  the  Antarctic. 
Baschin.     Bibliotheca  Geograpliica.     Herausgeben  von  der  ( 

schaft  flir  Erdkunde  zu  Berlin.     Bind  I.     Jahigang  1S91  o^ 
Schweizerische  Landesvermessung  1832-64  (Geschichte  derD 

karte).      Herau^egeben    von    Eidg.    topc^;raphischen     B 

Bern. 
•ent  von  Haardt.     Siid polar- Karte,     Maszstab  i  :  10,000,000. 
I  Ryder.     Isforholdene  i  Nordhavet  1877 — 1892.     Med   16  lou 
Karl    Grisshtger.     Untersuchungen  iiber   die  Tiefen-  und   T 

ratur-Verhåltnisse  des   Weissensees   in   Karnten.      Abdruc 

Dr.  A.  Petermanns  Metteilungen  1892,  heft.  7. 
éne  Payart.    La  Découverte  du  Pole  Nord. 
landeskundliche  Litteratur  der  Provinzen  Ost-  und  Westpreuss 
ihjems  turistforenings  aarsskrift  for  1896. 


Dr.  med.  John  G.  Sandberg: 

B.AuB^5ri-i03SriE 


Poredrag  den  26de  oktober  1895. 


en  reise,   som   vi  skal  foretage  tilsammen  iaften,    vil  føre    os 
igjennem   en  af  jordens   mest  interessante  regioner.     Her  er  bibelhisto- 
riens   ældste  skueplads,   bibelarchæologiens  rigeste   gruber,   og   svundne 
civilisationers  grave.     Her  florerer  ogsaa  den  dag  idag  slavehandelen,  og 
intet  gjøres  til  at  standse  den.     Vistnok  blev  slaveriet  ophævet  ved  lov 
for  flere  aar  siden,   og  existerer  altsaa  ikke  længere  i  navn,  men  kun  i 
virkelighed.     Slaver  kjøbes  og  sælges  i  Bassorah  og  Bagdad  nu  som  for 
aarhundreder  siden.     De  bringes  fra  den  afrikanske  kyst  i  gammeldagse 
arabiske  seilfartøier  med  høit   agterdæk    og   speil,    to    master  og  store 
latin-seil,  som  paa  det  Røde  hav  kaldes  »Dhow«  og  i  den  persiske  bugt 
»Baghala«,  og  lander   enten  i  Djeddah,  hvor  de  kjøbes  af  Mekka-pilgri- 
meme,  eller  de   føres  om  Arabiens  sydkyst  op   den   persiske   bugt  og 
landes  i  Bushir  (Persien),  Bahrein  eller  Bassorah.     Disse  slaveskibe  hører 
som  oftest  hjemme  i  Obok   og   fører  fransk  flag,  hvilket  udentvivl  i  høi 
grad  beskytter  dem.     Desuden,  om    de    indhentes   af  et   orlogsskib,  vil 
altid  de  ombordværende  slaver  paastaa,    at   de    er   fartøiets   mandskab 
og   de   kvindelige  slaver  mandskabets   hustruer.     Faktum    er,   at  slaver 
mishandles  sjelden  eller  aldrig  i  Persien  eller  Arabien.     Cirkassiske  slav- 
inder for  haremerne  bringes  overland  gjennem  Armenien. 

Vi  kan  nu  tænke  os,  at  vi  er  komne  op  den  persiske  bugt  i  et 
saadant  slaveskib  og  har  seilet  opad  Schat-el-Arab  omtrent  120  km., 
saa  kommer  vi  til  Bassorah,  Asiens  Venedig;  thi  ligesom  Venedigs 
gader  bestaar  af  kanaler,  der  befares  af  lange,  småle  baade,  »gondoler«, 
saa  bestaar  ogsaa  Bassorahs  gader  af  kanaler,   der  ligeledes  befares  af 


lange  småle  baade  af  næsten  samme  udseende,  men  som  her  kaU 
'bellam*.  Bassorah  med  60,000  indbyggere  er  en  livlig  søhandelssl^ 
og  man  finder  her  til  alle  tider  flere  store  dampskibe  fra  2,000] 
4,000  tons  drægtighed.  I  juni  og  oktober  skal  det  være  4  favne  v^ 
paa  barret  ved  springtid,  resten  af  aaret  fra  3V4  til  3^/j;   ved  Iav-\-an 


Parti  fra  Bassorah. 

er  det  kun  10  fod,  og,  naar  schamålen,  en  stærk  NV-vind,  blæsa 
neppe  8  fod.  De  større  dampskibe  maa  derfor  indtage  en  betydelii 
del  af  lasten  udenfor  barret.  Allerede  i  det  1 2te  aarhundrede  amset 
lede  arabiske  søfolk  Indien  og  besøgte  Canton  i  Kina,  med  hviltes 
stad  de  drev  betydelig  handel.  Fra  Bassorah  udføres  uld,  huder,  faare- 
tarme,  hvede,  dadler,  galæbler  og  andre  farvestoffe,  gummi  o.  s,  v.; 
de  vigtigste  indførselsartikler  er  bomuldstøier,  sukker,  kaffe,  europæiske 
lu xu s-artikler,  berusende  drikkevarer  m,  m. ;  disse  sidste  {cognac,  whis- 
key,  vine  og  øl)  fortæres  mestendels  af  de  kristne  og  af  tyiiaske 
embedsmænd  —  i  smug. 

Schat-el-Arab,  der  er  dannet  ved  sammenløbet  af  Euphrat  og 
Tigris,  modtager  nedenfor  tilløb  af  to  andre  floder,  der  kommer  østenfia, 
Kherkak  og  Karun.  Den  sidste,  der  er  seilbar  for  mindre  dampskibe 
langt  opover,  forener  sig  med  Schat-el-Arab  ved  Muhamrah,  omtroit 
halvveis  mellem  Bassorah  og  den  persiske  bugt,  og  danner  her  gra* 
sen  imellem  Persien  c^  tyrkisk  Arabien.     Disse   er  af  mange  betniBtet 


b  de  i  første  Mosebog  omtalte  fire  paradisiske  floder;  og  den  hele 
4^  er  ogsaa  et  veritabelt  paradis :  Flodbredderne  er  bevoxede  med 
Hige  palme-  og  orange-skove,  og  rosens  og  orangeblomsternes  duft 
)fle  luften  med  sin  vellugt,  mens  tusinder  af  nattergalers  sang  forener 
I  med  vindens  sagte  hvisken  imellem  trærnes  grene  i  en  liflig  concert. 
Ved  Kurnah,  Mesopotamiens  sydspidse  og  »Edens  have« 's  cen- 
alpunkt,  fremvises  »Kundskabens  træ«  til  de  lettroende,  og  noget 
ttere  oppe,  paa  Tigris's  vestre  bred,  staar  Ezras  gravminde,  hvortil 
Hier  gjør  valfart  i  tusindtal. 

Nu  begynder  snart  den  egentlige  ørken,  som  dog  ikke  er  saa 
de,  thi  overalt  ser  man  beduinernes  store,  sorte  gjedchaars  telte  og 
tore  hjorder  af  faar,  kameler  og  heste;  hist  og  her  ogsaa  en  indheg- 
ing  bygget  af  soltørrede  mursten,  hvor  beduinerne  driver  sine  hjor- 
ler,  naar  de  venter  overfald  af  fiender.  De  større  beduiner-stammer 
le  Abu-Muhamed  og  Beni-Lam  (elamiter)  paa  den  ostre  bred  og  Monte- 
ik,  2^beid  og  Ma'adan  paa  den  vestre.  Disse  sidste  bor  i  faste  boliger 
)ygget  af  siv  med  hvælvet  tag,  og  da  jordbunden  er  sumpig,  opholder 
le  sig  i  2den  etage  af  sine  huse.  De  ernærer  sig  ved  kvægavl;  de  er 
egentlig  buftalohyrder,  og  foragtes  af  de  omflakkende  beduinerstammer. 
ftøiere  op  langs  Tigris  paa  begge  dens  bredder  er  Schamar-araberne, 
et  mægtigt  folk,  og  over  ved  Euphrat  'Anizah  og  Wahåbi,  foruden 
mange  andre  mindre  stammer.  Disse  stammer  er  delte  imellem  de  to 
muhammedanske  sekter,  schiah  og  sunni;  disse  finde  vi  fornemmelig  i 
den  nordlige  del  af  Mesopotamien,  hine  i  den  sydlige. 

I  fortiden  var  Mesopotamien  gjennemskaaret  af  kanaler  paa  kryds 
og  tværs,  jorden  var  opdyrket  og  frugtbar  —  ja  i  hvede  skal  den 
endog,  ifølge  Herodotus,  have  givet  fra  200-  til  300- fold  høstning;  men 
kanalerne  er  nu  opfyldte  med  sand,  og  hvor  før  var  pragtfulde  hvede- 
agre er  nu  de  halvvilde  beduiners  tumleplads.  En  af  de  største  af 
disse  kanaler,  Seklavia  kaldet,  som  kommer  fra  Euphrates  og  forener 
sig  med  Tigris  et  par  km.  nedenfor  Bagdad,  er  endnu  temmelig  vel 
bevaret,  og  dens  bred  er  bevoxet  med  vidjer. 

En  dags  reise  opover  med  dampskib  fra  Kurnah  ligger  byen 
Amarah  paa  Tigris's  østre  bred.  Her  bor  en  særegen  stamme  kaldet 
*Subbå«,  som  er  i  religion  halv  stjernetilbedere,  halv  kristne.  De  anser 
<log  Johannes  den  Døber   for   større  end  Kristus,   fordi  han  døbte  ham, 


4 


Og  de  lader  sig  gjendøbe  ugentlig.  Deres  hellige  bøger,  af  hvilke  ck 
skal  være  fem,  og  som  bevares  i  manuskript  i  Subbå-sproget,  bevogte 
med  omhu,  saa  at  fremmede  ikke  skal  faa  fat  i  dem  og  lære  dere 
hemmeligheder.  Subbå-sproget  hører  til  den  semitiske  sprogfamilk 
Disse  folk  ernærer  sig  som  guld-  og  sølv-smede  og  baadbyggere. 

Nogle  timer  nedenfor  Bagdad  er  den  store  ruin  Ctesiphon,  af  h\i 
ken  den  ene  fløi  er  faldende,  tversover  paa  den  vestre  flodbred  ligge 
staden  Selencia,  Babylons  rival,  begraven.     Ctesiphons  hvælvede  tag  c 


i 


'i. 


Ctesiphon. 

105  fod  høit,  medens  festsalen,  som  i  sin  tid  skal  have  været  oplyst  mec 
I  OCX)  sølvlamper,  der  hang  fra  taget,  er  84  fod  bred  og  163  fod  dyb. 
Da  høire  fløi  stod,  var  det  310  fod  fra  venstre  til  høire  fløis  ender; 
muren  er  19  fod  tyk.  Denne  kolossale  ruin  daterer  sig  fra  den  tid- 
lige kristne  periode.  Her  ligger  ogsaa  Salomon  Pak,  Mohameds  bar- 
berer, begravet,  og  til  hans  gravminde  gjøres  valfart. 

Nu  forlader  man  snart  ørkenen,  og  flodens  bredder  begynder  at 
blive  bedækkede  med  pragtfulde  haver  og  villaer,  og  idet  floden  plud- 
selig gjør  en  skarp  krumning,  kommer  kaliphernes  berømte  hovedstad 
isigte;  og  skulde  vort  første  syn  af  Medinat-us-Salam,  »Fredens  stad«, 
eller  »Ørkenens  dronning«,  som  den  ogsaa  kaldes,  træffe  til  at  være 
en  sommeraften,  naar  de  høie  minaretter  og  graciøse  kupler,    der  stige 


p  af  en  palmeskov,  bades  i  den  nedgaaende  sols  straaler,  saa  er  det 
rie  virkelig  en  malers  drøm.  Men  naar  man  senere  komnaer  ind  i 
fen  forvandles  det  ligesaa  pludselig  tQ  en  sundhedspleiers  mareridt. 
Afstanden  mellem  Bassorah  og  Bagdad  er  500  km.  i  ret  linie, 
saa  krummer  floden  sig  i  endeløse  slangebugtninger,  at  afstanden 
rages  til  890  km.     Reisen    medtager   almindelig   fire  dage  med   flod- 


Ak  ker  guf. 

dampbaad.  Om  høsten  er  der  kun  3  fod  vand  paa  de  grundeste 
steder,  om  vaaren  derimod  6  å  7  fod.  Ved  Bagdad  stiger  floden  ofte 
pludselig  25  fod  i  mai,  naar  sneen  smelter  i  Armenien;  den  overflyder 
da  sine  bredder  og  omdanner  ørkenen  til  et  stort  hav  med  ren  hori- 
wnt  i  alle  retninger,  kun  hist  og  her  en  liden  0,  hvor  ruiner  ligge 
travede.  I  1831  var  der  en  saadan  oversvømmelse  og  7000  huse 
styrtede  om  i  en  nat  i  Bagdad  og  begravede  indvaanerne.  Denne 
efterfulgtes  af  et  udbrud  af  pest,  som  krævede  over  I00,000  ofiere,  to 
Irediedelc  af  Bagdads  befolkning.  I  1849  var  der  lignende  oversvøm- 
melse og  atter  i   1894,  begge  fulgte  af  epidemier  af  ondartet  feber. 


t 


J 


* 


i 


\' 


Tigris-floden  flyder  tvers  igjennem  staden  og  deler  den  i  to  uUgc 
dele,  hvoraf  591  akre  paa  den  østre  og  146  akre  paa  den  vestre  bred. 
En  bro  af  baade  forener  begge  sider.  Foruden  flere  større  og  niindrc 
dampbaade,  befares  floden  af  en  mængde  »sefinaerc,  tomastede  seit 
fartøier  af  fra  20  til  100  tons.  De  mindre  baade,  der  er  bygget  3d 
kurvmagerarbeide  og  bedækket  med  jordbeg,  er  runde  som  en  vadske- 
balg  eller  en  kop,  og  har  stor  bærekraft. 

»Kuffah«  er  benævnelsen  paa  disse  baade,  som  var  i  brug  alle- 
rede paa  Herodotus's  tid.  Til  at  bringe  varer,  uld  og  marmor,  samt 
og  til  passagerbefordring,  især  om  vaaren,  naar  floden  er  stor  og  strøm- 
men stærk,  fra  Djarbekr  og  Mosul  (Niniveh)  til  Bagdad,  benyttes  store 


En  „Kuffah"  ved  flodbredden. 


tømmerflaader,  kaldet  »kalakc,  som  flyder  paa  fra  10,000  til  15,000 
opblæste  faar-  eller  gjedeskind-sække.  Billeder  af  saadanne  er  blevne 
fundet  paa  stentavler,  udgravne  i  Niniveh. 

Bagdads  befolkning  tæller  noget  over  200,000,  hvoraf  5000  er 
kristne,  50,000  jøder,  og  resten  mohammedanere.  Man  træffer  folk 
af  alle  farver  fra  bleg  hvid  hud,  lyse  gult  eller  rødt  haar  og  blaa 
øine,    til   negersorthed.     Gaderne  ere  trange,    krumme    og   ubeskrivelig 


mudsige,  husene  derimod  store  og  rummelige.  Man  kommer  ind 
[jennem  en  overmaade  liden,  snever  port  konstrueret  af  massive 
Aokke,  planker  og  jemplader,  og  forsynet  med  et  dusin  laase  og 
»ke,  ind  i  et  stort  gaardsrum,  eller  maaske  rettere  sagt  en  mindre 
lave,  rundt  hvilken  huset,  med  indadvendende  brede  verandaer,  er 
>ygg^^-  Her  bor  den  mandlige  del  af  husets  beboere,  og  her  mod- 
iager manden  sine  besøg.  Fra  denne  afdeling  af  huset  fører  en  anden 
snever  port  ind  i  den  kvindelige  afdeling,  »haremet«,  den  for  fremmede 
krbudne  del,  det  være  i  mohammedanske,  jødiske  eller  kristne  huse. 
[f^en  utilsløret  kvinde  lader  sig  se  paa  gaden,  og  hele  legemet  maa 
w^re  saa  indhyllet,  at  man  paa  ingen  maade  kan  gjette  sig  til  dets 
form.  Endog  med  det  tætteste  slør  vil  en  europæisk  dragt  blive  betragtet 
som  uanstændig.  Heden  om  sommeren  er  stor,  op  til  52  ®  C.  i  skyggen, 
og  jeg  har  seet  det  46  °  paa  mit  hustag  kl.  2  om  morgenen.  Om 
sommeren  tilbringer  man  dagen  i  kjælderen  (»sardab«)  og  natten  paa 
taget  Livet  paa  taget  er  behageligt.  Fra  mai  til  november  findes 
ikfce  en  skyplet  paa  himmelen  og  luften  er  overmaade  klar,  saa  at 
s^emerne  er  tilsyneladende  større,  nærmere  og  talrigere  end  noget 
andet  sted  i  verden.  I  denne  tid  er  luften  ogsaa  saa  tør,  at  blækket 
tørrer  paa  pennen  mellem  blækhuset  og  papiret;  man  maa  dyppe  pen- 
nen for  hvert  ord  og  to  gange  for  et  langt  ord.  Retningen  af  vinden 
er  oftest  fra  NW,  og  SW-vinden  ansees  som  pestilentsbringende.  Om 
vinteren  falder  4  til  6  tommer  regn,  og  temperaturen  falder  et  par 
g^mge  i  januar,  om  natten,  ned  til  frysepunktet.  Byens  mure  49200 
fod  i  længde  er  meget  forfaldne,  men  forstærket  ved  hjælp  af  matter 
c^  jord  tjener  de  dog  til  at  holde  vandet  ude  ved  oversvømmelser. 
Portene  ere  vel  bevaret.  Over  Bab-el-Talassun,  som  byggedes  tidlig  i 
det  13de  aarhundrede,  men  blev  gjenmuret  ifølge  skik  og  brug,  efter 
at  sultan  Murad  IV  drog  ud  igjennem  den  ved  sin  afreise  til  Konstan- 
tinopel efter  at  have  erobret  staden  fra  perserne,  ser  man  hugget  i 
sten  en  siddende  mand,  hvis  udstrakte  hænder  stikkes  i  munden  af  en 
drage  paa  hver  side,  et  virkeligt  kunstværk,  men  ikke  mohammedansk, 
da  det  er  en  mohammedaner  forbudt  at  lave  et  billede  af  noget  levende 
væsen.  Rimeligvis  er  det  af  tartarisk  oprindelse,  da  Bagdad  kort  efter 
portens  bygning  blev  erobret  af  Halaku  og  senere  ved  slutningen  af 
det  14de  aarhundrede,  af  Timur  Lang. 


Bagdads  maanedlige  middeltemperatur  for  lo  aar  (i 
t "  Celciiis. 


Januar   . . 

Februar  ....  14" 

Marts 18  " 

April 22  " 

Mai   28  ' 

Juni 32  " 


j"ii 

August  .  . 
September 
October  . . 
November 
December 


36" 
34" 
32" 


AarLg  middeltemperatur 24  *  Celcius. 

Høieste  temperatur  observeret  i  skyggen  54  *,  laveste  -i-  i  ". 

Tigris-vandet  er  berømt  for  sin  velsmag  og  ørkenens  luft  foi 
Mhed.  Ved  Bagdad  er  dog  Tigrisvandet  meget  urent,  og  om  ; 
leren  har  det  en  temperatur  af  30"  C. 

Haifiske,  som  hele  aaret  findes  saa  høit  oppe  som  Kumah,  koi 
september  helt  op  til  Bagdad  og  endog  lige  op  til  Samara,  120 
aiere  op.  Skjønt  flodvandet  drikkes  saa  langt  nede  som  Mul; 
lerah,    saa   er    det    ikke    saa   lidet   salthold^   endog  ovenfor  Kur 


ivor  det  er  under  indflydelse  af  ebbe  og  flod.  Aligatorer  findes  ikke. 
*aa  vilde  dyr  er  ørkenen  fattig.  Løver,  hvoraf  der  før  var  mange, 
>g  som  ofte  blev  skudt  fra  dampbaadene,  er  nu  forsvundne ;  af  ga- 
«ller  er  der  dog  en  del. 

Omtrent  30  km.  fra  Bagdad  i  nordvestlig  retning  findes  en  gammel 
ruin  kjendt  under  navnet  »Akkarguft,  et  uregelmæssigt  taarn,  henimod 
200  fod  høit  og  bygget  af  soltøn-ede  mursten  12  tommer  i  firkant  og 
9  tomntier  tykke.  Imellem  hver  7de,  undertiden  imellem  hver  9de  sten 
er  et  lag  af  matte.  At  »Akkarguf«  er  hjørnetaafnet  af  en  gammel  stad 
er  vist,  thi  man  ser  levninger  af  begravne  mure,  der  løbe  i  lige 
linie  og  ret  vinkel  med  hverandre.  Der  er  en  tradition,  at  det  skal 
være  bygget  af  Nimrod.  Er  det  ikke  muligt,  at  vi  her  har  Akkad  af 
iste  Mosebog  X,io? 

Interessante  og  værdifulde  udgravninger  er  blevne  gjort  i  de  sidste 
aar  i  Niffar,   Calneh  af  iste  Moseb.,  af  dr,  John  H.  Haynes,  forhenvæ- 
rende amerikansk  consul  i  Bagdad,  for  Pensylvania  universitet.     Templer 
og  paladser  fra  Sargon    den    førstes  tid   (38CX)  f  Chr.)   og   en  længere 
tunnel   med  hvælvet  tag  er   blevne   udgravet.     Hr,  arkitekt  Meyer,  en 
amerikaner,    der   ledsagede    expeditionen   og  foretog  nøiagtige.  opmaal- 
ninger  af  disse  ældgamle  bygninger,  døde  i  mit  hus  i  Bagdad  den  20de 
december    1894,   og   begravedes  i   den  engelske  kirkegaard  den  paaføl- 
gende dag.     Hans   virksomhed  i  expeditionens   tjeneste  har  gjort  hans 
navn    udødeligt.      Ligeledes  foretages   udgravninger  Tellu  af  Mans.  de 
Sarsec,   forhenværende   fransk  consul   i  Bagdad,   og  i   1894  udgravedes 
Abu  Habba  af  Pater  ScheU,  en  dominikaner-munk,  der  som  ægyptolog 
Og   assyriolog   staar   i    sultanens  tjeneste.     Ved   hans  virksomhed   kom 
store    historiske    bibliotheker   ud   af  jordens  skjød,   hvor   de  har  ligget 
begravet    aartusinder.     De    er    nu    i   det  imperiale  museum  i  Constan- 
tinopel. 

Foruden  beduinerne  bevandres  ørkenen  fra  det  Røde  hav  til  den 
persiske  grændse  og  fra  det  Døde  hav  til  Yemen  af  en  ikke-arabisk 
stamme,  »Salibeme«  eller  korsbærerne,  som  klædt  i  gazellens  hud 
ernærer  sig  ved  jagt  samt  ved  at  samle  medicinske  urter.  De  ansees 
som  »Ørkenens  gjæster«  og  blive  aldrig  røvet  eller  paa  anden  maade 
foruleiliget  paa  sine  vandringer.  Saa  dygtige  jægere  er  de,  at  araberne 
kalder    dem     »Gazelle-hyrder«,     og    siger    om    dem,    at    naar    de    ser 


10 


n  flok  gazeller,  siger  de :  (denne  vil  vi  skyde  idag  og  hin  næste  u 
{jønt  deres  geværer  ofte  kun  er  gamle  flintelaas,  nied  længst 
/undne  flint  og  laas  og  kun  en  geværpibe  c^  krudtpande, 
ntændes  ved  en  lunte  af  visse  vegetabilske  fibre  dyppet  i  saltpi 
»e  er  extemporedigtere  og  meget  musikalske,  men  deres  melodie 
Jce  arabiske. 

De  improviserer  taler  og  sange,  for  hvilket  de  belønnes  af  arab 
øvdinger.  De  nyder  hverken  tobak,  kaffe  eller  spirituosa.  I  di 
ational-digte  synger  de  om  fjelde  saa  høie,  at  ørnen  ikke  kan  fl 
ver  dem,  om  gazeller,  som  springer  fra  tinde  til  tinde  og  om  j 
aadanne  sange  bringer  dem  taarer  i  øinene. 

Min  mening  er,  at  »Salibeme«  er  en  levning  af  de  gamle  k 
irere.  Et  dunkelt  sagn  om  en  traktat  med  en  sultan,  som  giver  i 
lladelse  uhindret  at  vandre  i  ørkenen,  bestyrker  denne  mening.  T 
iten  skal  være  skrevet  paa  en  gazelle-hud  prydet  med  billedet  a 
azellehoved  <^  en  dolk.  Disse  saliber  vil  udførligere  beskrives 
[idet  værk. 

Jeg  sagde  i  begyndelsen  af  mit  foredrag,  at  slaveri  existerede  i 
anger  i  navn,  men  kun  i  virkelighed;  med  religionsfrihed  er  det  m 
et  modsatte:  den  existerer  kun  i  navn,  men  ikke  i  virkelighed. 
1  mohammedaner  eller  jøde  bliver  kristen,  maa  missionærerne  se 
im  bort  og  paalægge  ham  aldrig  at  vende  tilbage.  Skulde  han  ve 
Ibage,  bliver  han  myrdet  af  sine  egne  slægtninge. 

Overalt  ruiner !  hvor  øiet  vendes  er  der  ruiner,  over  jordens  O' 
ide  og  under,  som  minder  om  svundne  tiders  storhed.  Men  detl« 
ke  alene  i  historisk  henseende  en  af  verdens  interessanteste  egne. 
■  ogsaa  maaske  jordklodens  r^este,  frugtbareste  <^  af  naturen  mest 
anstigede  land,  og  naar  det  engang,  jeg  haaber  i  den  snare  frem 
liver  fratj^et  Tyrkiet  c^  kommer  under  kristen  styrelse,  despotisk 
helst  despotisk,  men  en  despotisme  dikteret  af  kristen  humani 
la  skal  vi  igjen  se  Mesopotamiens  kanaler  restaurerede  og  jorden  ■ 
jTket,  i  byerne  og  paa  landet. 


#i+w*- 


c.  E.  BorchgreTink; 

Den  sidste  antarctiske  reise  og  forelabig  plan  for 

en  ny  expedition. 

Foredrag  den  30te  oktober  1895. 


Mine  damer  og  herrer! 

laa  det  først  være  mig  tilladt  at  oplyse,  under  hvilke  om- 
stændigheder mine  videnskabelige  iagttagelser  blev  gjort  under  den 
sidste  antarctiske  expedition.  Det  vil  til  en  vis  grad  svække  kritikken, 
som  et  daarligt  resultat  altid  er  udsat  for.  De  fleste  af  mine  venner 
holdt  det  for  en  dumhed,  at  jeg  lod  mig  hverve  ombord  paa  hval- 
fangeren »Antarctic«.  Jeg  syntes  imidlertid,  at  jeg  ikke  havde  noget 
andet  valg.  Enten  maatte  jeg  lade  mig  paamønstre  og  overtage  min 
køie  og  pligter  blandt  folkene,  eller  blive  paa  land  og  opgive  mit  fore- 
havende. 

Bekvemlighedeme  ombord  paa  en  af  de  moderne  hvalfangere  er 
i  almindelighed  daarlige.  Ombord  paa  »Antarctic«,  et  skib,  der  er  23 
aar  gammelt,  kunde  det  neppe  være  tale  derom,  i  det  mindste  ikke 
for  mandskabet. 

Jeg  vidste  godt,  at  et  videnskabeligt  resultat  i  bedste  fald  vilde 
blive  ringe,  saa  meget  mere,  som  jeg  medbragte  faa  instrumenter.  Vist- 
nok tilbød  de  fremragende  mænd  i  Melbourne,  som  var  opfyldt  af  den 
største  godhed  for  mig  og  den  største  begeistring  for  min  opgave,  mig 
instrumenter.  Havde  imidlertid  jeg,  som  hvervet  matros  ombord  paa 
en  hvalfanger,  ret  til  at  paatage  mig  forpligtelser,  der  nødvendigvis 
vilde  kræve  en  del  af  den  tid,  som  ikke  længere  tilhørte  mig? 

Saadan   var  forholdene,   under  hvilke  jeg  begyndte   expeditionen. 


12 


''i  forlod  Melbourne  den  20de  september  1894.  Oprindelig 
r  hensigt,  at  anvende  nogle  uger  paa  jagt  efter  spermaceth' 
iden  af  Tasmaniens  sydvestkyst;  men  da  vi  ikke  traf  paa  nc 
;  vi  til  Royal-Compagniøeme. 

)en  i8de  oktober  havde  vi  første  gang  sne  ombord.  Den 
i  vindstød  tværs  igjennem  takkelværket  og  førte  ombord  et 
lar  af  Diamedea  exulans,  en  stor  albatross.  Den  fik  være 
ndtil  veiret  opklaredes,  hvorefter  vi  atter  lod  den  flyve, 
havde  vi  maaneskin  og  kl.  12  var  Aurora  australis  for  fi 
sigte,  med  hvide  glindsende  skyer  som  drev  fra  vest  mod 
de  en  glimrende  elipse  i  en  høide  af  35  "  over  den  sydlige  hori 
Antartic  var  paa  den  tid  i  nærheden  af  Macquarie-øen  t^  a 
t  paa  54 "  sydlig  bredde. 

Aurora  syntes  bestandig  at  faa  sin  lysstyrke  fra  vest  og  int< 
if  deni  lysskyer  kulminerte  hvert  5te  minut;  efter  denne 
sluknede  den  pludselig,  for  under  de  følgende  5  mim 
it  erholde  sin  tidligere  pragt  og  skjønhed.  Fænomenet  va 
2  og  tabte  sig  da  lidt  efter  lidt  i  en  uigjennemtrængelig  ta 
;n  gik  høi  og  det  var  liden  sandsynlighed  for,  at  resultatet  a 
jning  vilde  være  af  nogen  nytte,  begav  vi  os  til  Campbell 
;tede  anker  om  aftenen  den  2Sde  oktober  i  Nordhavnen. 
le  dag  bragte  vi  vort  skib  til  Perse  ve  rene  e- bugten,  der  ei 
sikrere  havn,  og  hvor  vi,  saa  snart  vore  sidste  forberedelser 
fyldte  vore  vandbeholdere,  før  vi  fortsatte  vor  reise.  Camp! 
ier  paa  lang  afstand  sin  vulkanske  oprindelse  og  karakter, 
;ver  sig  med  sine  bølgeformede  toppe  i  talløse  spidse  fra 
m.  over  havet.  Endskjønt  øen  fra  søen  synes  aldeles  øde 
omkring  bitten  rig  paa  vegetation  c^  den  største  del  af  øei 
;t  med  græs,  hvoraf  nogle  faar  synes  at  leve  aldeles  yppe 
V  bragt  did  for  skibbrudne  søfolk  og  da  de  synes  at  trives  g 
driftig  New-ZeaUender  forpagtet  Campbell-øen  mod  en  forp 
im  af  f>  15  pr.  aar.  Talrige  bæversæle  solede  sig  paa  I 
og  vi  fandt  ogsaa  mange  søleoparder,  Stenorychen  UfiUn 
ntes  alle  at  trives  godt  og  deres  hud  var  glat  uden  spoi 
eller  indsnit,  og  i  os  menneskelige  væsener  syntes  de  i  d 
le  ikke  at  have  nogen  fiende. 


13 


Medens  jeg  skjød  ænder  paa  Campbell-øen,  traf  jeg  paa  tre 
prægtige  strandløbere  af  sneppe-familien.  Det  lykkedes  mig  at  faa  fat 
paa  dem  og  jeg  betragtede  dem  som  en  værdifuld  del  af  den  lille  sam- 
ling, som  jeg  bragte  med  til  civilisationen.  Jeg  gjorde  flere  udflugter  i 
det  indre  af  øen  og,  hvor  intet  krat  i  noget  forkrøblet  tilstand  bedæk- 
kede jorden,  var  der  græs  at  se. 

Den  31te  oktober  lettede  vi  anker,  og  da  vi  var  lige  ved  den 
sydlige  strandbred,  sendte  vi  et  par  baade  ud  for  at  søge  efter  sæl. 
Ved  denne  anledning  for  en  af  baadene  i  brændingen  og  blev  aldeles 
sønderslaaet  mod  klippen,  saa  at  dens  mandskab  kun  med  nød  og 
neppe  undgik  at  drukne.  En  af  dem  kjæmpede  en  halv  time  tappert 
med  bølgerne  uden  at  miste  sit  gevær. 

Ved  de  næste  dages  videre  fremtrængen  beholdt  luft  og  vand  en 
lig  temperatur  af  44  ®  F.  (y  ^  C).  Vi  saa  en  masse  pcngviner,  som  hop- 
pede omkring.  Vi  traf  flere  isbjerge,  fra  100  til  150  fod  høie.  Disse 
bjerge  var  af  store  masser  svømmende  is  med  lodrette  vs^gge  og  dan- 
nede et  fladt  plateau  paa  toppen.  Den  6te,  den  følgende  maaned,  saa 
vi  under  den  58"  14'  s.  B.  og  162®  35'  0.  L.  en  uhyre  barriere  af  is 
eller  en  kjæde  af  isbjerge  i  en  udstrækning  af  ikke  mindre  end  40  til 
60  mile  fra  øst  til  nordvest  eller  faktisk,  saa  langt  øiet  kunde  se  — 
toppene  var  ganske  flade  og  fuldstændig  hvide. 

De  perpendikulære  sider  var  af  dunkel  askegraa  farve  med  grønne 
udhulninger,  hvori  de  sydende  bølger  rasede  og  kastedes  tilbage  med 
glinsende  skum,  hundreder  af  fod  op  i  veiret. 

Flere  isbjerge,  lig  de,  som  vi  før  havde  truff"et  paa,  svømmede 
omkring  i  alle  retninger,  og  var  uden  tvivl  børn  af  disse  skrækkelige 
uhyrer.  Her  opdagede  vi,  at  vor  skrue  ikke  var  i  orden.  Denne 
efterretning  kom  som  et  frygteligt  slag  over  os  alle.  Et  saadant  uheld 
kunde  den  foregaaende  dag,  da  vi  befandt  os  i  isen,  være  blevet 
skjæbnesvangert,  idet  vi  da  paa  engang  maatte  tilsætte  alle  seil  og  lade 
maskinen  gaa  med  fuld  fart,  for  at  slippe  mellem  to  bjerge.  Da  vi  ikke 
holdt  det  for  raadeligt  at  fortsætte  vor  vei  i  isen  med  et  saa  hjælpeløst 
skib,  blev  »Antarctic«  igjen  ført  nordover  og,  begunstiget  af  en  stærk 
bris  fra  syd-ost,  ankrede  vi  den  i8de  i  Port  Chalmer,  hvor  skaden 
snart  var  udbedret. 


Efterat  vi  havde  faaet  nogle  nye  mandskaber  fra  Stewart 
vi  d.  28de  november  igjen  sydover,  indtil  vi  igjen  havde  n 
reddegraderne.  Paa  den  tid,  da  vi  naaede  den  55  breddef 
e  albatrosen    saa    vel   som   kapduen,    DapHon  capensis,   forladt 

den    hvidbrystede  stormfugl    fulgte   endnu  vort   spor.     En  Le 

mørkebrunt   hoved   og  hvide  kantede   vinger  samt  en   Uden 
rifugl  viste  sig.     Jeg  ønskede  meget  at  faa  fat  paa  en  af  disse  f 

havde  ingen  anledning  dertil.  Den  7de  december  saa  vi  ka 
akisen    og   skjød    vor    første    sæl    af  den    hvide    race,    Stenor 

carcinsphaga,  dens  hud  var  beskadiget  af  flere  dybe  rift. 
c  et  meget  stærkt  snefald,   og    skibet  var  for  første  gang  bec 

sne  paa  dæk  og  i  takkelværk.  Den  8de  dececnber  i  68"  45 
71"  30'  0,  I,  ophobede  sig  svære  masser  afis  omkring  os,  et  st 
er  viste  sig  mod  syd,  og  de  vakre  hvide  stormfugles,  Pttgodr 
r,  tilstedeværelse  var  os  et  ufeilbarligt  tegn  paa,  at  vi  nu  hi 
3S  hine  svære  isbjerge,  gjennem  hvilke  for  54  aar  siden  den  t 
r  Sir  James  Clark  Ross  med  sine  berømte  skibe  >Erebus< 
ror«  den  5te  januar  1841  heldig  trængte  igjennem. 

Om  aftenen  arbeidede  vi  os  langsomt  gjennem  den  yderste 
akisen,  der  bestod  af  sterkt  pakket  is.  Med  høie  brag  for  iss 
;  mod  skibet,  men  blev  skjøvet  tilside  af  dets  stærke  baug. 
r  saa  vi  en  mængde  krebsdyr  overalt  i  pakisen,  sædvani 
imende  i  isstykkemes  udhulninger,  hvor  de  øiensynlig  søger  til 
in  fiende,  hvalen,  der  hovedsagelig  ernærer  sig  af  dem.  Den  = 
■al,  Physalus  australis,  i  Norge  kaldt  blaahval,  sendte  sine  str; 
;   retninger,  og  vi  kunde  milevis   høre  den   deraf  foranrsagede 

Vi  traf  3  eller  4  af  disse,  men  da  vi  trak  linen  tilbage,  brast 
om  den  kun  var  en  traad.  Denne  sort  hval  fandtes  i  stor  mæn 
lavde  vi  kun  havt  en  af  de  damp -hval  fan  gere,  som  de  nu  sæd 
I  bruger  i  Noi^e,  havde  vi  uden  tvivl  havt  rig  anledning  til  at  f 
skib  med  spækket  af  disse  værdifulde  hvaler.  De  hvide  stormf 
ler  talrige,  og  jeg  skjød  flere.  Den  hvidbrystede  stormfugl  forsv, 
ig  overlod  isregionen  til  sine  mørkere,  modigere  brødre.  Ocem 
ticus.  Vi  skjød  flere  sæl,  men  de  var  kun  sparsomt  udbr 
vi  saa  sjelden  mer  end  en  eller  to  og  aldrig  mer  end 
nen.     De  hvide   havde  merker  og   rift  i  huden.     Sir  James  I 


15 


saa  leende  saar  paa  sælen,  og  man  formoder,  at  de  er  fremkom- 
met af  de  store  hugtænder,  med  hvilke  søleoparden  er  forsynet,  og  at 
de  har  faaet  disse  saar  i  kampen  med  hinanden.  Efter  min  mening 
maa  disse  merker  være  paaførte  af  en  fiende  af  en  anden  art  end 
sælenes,  idet  disse  saar  ikke  er  som  de  almindelige,  der  er  foraar- 
saget  af  en  hugtand,  paa  2  til  20  tommer.  De  er  rette  og  småle,  og 
hvor  der  fandtes  flere  af  disse  indsnit  paa  et  dyr,  var  de  altfor  langt 
6a  hinanden  til  at  være  foraarsaget  af  sælenes  talrige  skarpe  tæn- 
der. At  disse  sælenes  ubekjendte  og  farlige  fiender  i  disse  farvande 
maa  være  af  en  større  og  farligere  art  end  sælene  selv,  slutter  jeg 
af  den  omstændighed,  at  de  saarede  sæle  aldrig  har  merker  paa 
hoved  og  hals,  hvilket  uden  tvivl  vilde  være  tilfælde,  hvis  kampene 
blev  udkjæmpet  mellem  disse.  I  overensstemmelse  med  min  ven, 
dr.  Fridtjof  Nansen,  tør  jeg  sige,  at  jeg  ikke  tvivler  paa,  at  hannerne 
blandt  sælene  har  sine  indbyrdes  kampe  og  kjæmper  fortvivlet  for  hun- 
nens sag,  men  det  er  jo  en  saa  almindelig  sag  paa  jorden,  at  det  kun 
for  høier  livets  tillokkelser.  Hvis  min  mening  holder  stik,  kunde  den 
tjene  som  en  forklaring  for  sælenes  paafaldne  skjeldenhed  i  regioner, 
hvor  man  skulde  tænke,  disse  dyr  næsten  fandtes  overalt. 

Da  vi  trængte  ind  i  pakisen  var  temperaturen  i  luften  -f-  4®  C, 
i  vandet  -r-  2,5  *^,  hvilket  sidste  vedvarede,  saalænge  vi  var  i  pakisen. 
Pengviner  fandtes  i  stor  mængde,  og  de  holdt  sig  gjeme  paa  den  anden 
side  af  isstykkerne,  idet  de  øiensynlig  betragtede  skib  og  mandskab 
med  største  interesse,  og  undrede  sig  over,  hvem  vi  var,  og  hvorfra  vi 
kom.  Det  faldt  os  ikke  vanskeligt  at  dræbe  nogle  af  dem,  omend  vi 
havde  mange  haarde  kampe  at  bestaa,  og  ret  ofte  maatte  dukke  i  den 
kolde  sø  for  deres  skyld. 

At  dræbe  sælene  synes  mig  en  skrækkelig  opgave,  det  var  ræd- 
selsfuldt og  blodigt,  isærdeleshed  naar  jemspydet  bliver  benyttet  i 
dette  øiemed.  Det  var  meget  liden  sport  forbundet  dermed,  da  sælene 
i  regelen  hvilte,  da  vi  landede  paa  isstykkerne.  Den  synes  ikke  at 
nære  nogen  fiygt,  indtil  fienden  kommer  ganske  nær,  da  hæver  den 
det  ædle  hoved  og  modtager  dødsstikket,  idet  den  skuer  mennesket 
kjækt  ind  i  øiet  med  sine  to  mørke  prægtige  øine,  og  medens  det 
skarpe  staal  sønderriver  dens  smukke  fæld,  rinder  sælenes  varme,  røde 
blod  strømmevis  paa  den  hvide  sne. 


16 


Den  14de  saa  vi  Balleney-øen  og  fandt  den,  som  Ross  angiva*« 
under  66^  44'  s.  B.  og  164®  0.  L.  Isstykkerne  blev  tykkere  eft 
vi  nærmede  os  landet;  og  det  var  øiensynligt,  at  pakisen  her  om 
var  dannet  for  en  stor  del  af  gletscheren  paa  Balleneyøen,  thi  den 
med  sig  nogle  stykker  jord  og  stene.  Omend  den  høiere  del  af 
leneyøen  var  bedækt  af  taage,  da  vi  kom  did,  havde  vi  dog  en  god 
udsigt  til  dens  høie  fjelde,  hvilke  hæver  sig  12000  fod  over  havet 

Pakisens  størrelse  og  udseende  ved  Balleney-øen  bød  betænkd^ 
farer  for  vort  skib,  og  vi  tilbragte  flere  angstfulde  timer  her;  den  var 
bedækket  med  flere  alen  høi  sne  paa  sin  forholdsvis  lille  overflade  over 
vandet  og  med  lange,  skarpe  spidse  lig  en  vædders  horn,  løbendende 
under  vandet.  I  vore  kampe  med  elementerne  var  disse  monitorer  af 
denfarligste  slags,  idet  flere  af  dem  traf  vor  skrue  uden  at  skade  den 
alvorlig,  men  det  er  ikke  sandsynligt,  at  et  skib,  der  fuldstændig  er 
anvist  til  sine  seil,  vilde  været  istand  til  at  holde  længe  ud  i  saadan 
is,  og  vi  merkede  endogsaa  med  damp,  hvor  liden  og  magtesløs  vi 
var  overfor  dens  ubarmhjertige  herredømme.  Temperaturen  paa  Bal- 
leney-øen var  i  luften  +   i  "  og  i  vandet  -f-  2,5  ®  C. 

Da  vi  fandt  pakisen  i  disse  egne  saa  uigjennemtrængelig,  besluttede 
vi  at  opsøge  østover  de  spor,  hvor  »Erebus«  og  »Terror«  saa  heldig 
havde  seilet. 

Den  i6de  December  ankrede  vi  med  »Antarctic«  ved  et  stort  isbjeig, 
der  tydelig  aflagde  vidnesbyrd  om  en  forangaaende  lang  hvile.  Saa 
langt  øiet  kunde  naa,  var  intet  andet  at  se  end  uhyre  istjelde.  I  løbet 
af  eftermiddagen  gjorde  tiltagende  søgang  vor  stilling  usikker,  idet  de 
uhyre  ismasser  med  svære,  langsomme  bevægelser  steg  og  faldt,  og 
stødene,  som  vort  skib  fik  paa  siderne,  bragte  det  til  at  ryste  fia  Igøl 
til  mastetop.  Den  22de  December,  under  den  66®  3'  s.  B.  og  i6j^ 
37'  0.  L.  skjød  jeg  en  sæl  fuld  af  saar.  Den  var  af  almindelig  stør- 
relse og  farve,  men  uden  nogensomhelst  antydning  til  øren  og  med 
meget  tyk  hals.  Ingen  af  vore  gamle  sælfangere  ombord  havde  seet 
nogen  af  denne  art  før,  desværre  blev  pandeskallen,  som  jeg  havde  præ- 
pareret, ved  et  tilfælde  brukket  istykker. 

Den  24de  december  var  vi  under  den  66®  3'  s.  B.  og  167" 
37'  0.  L. 


J 


17 


Om  dagen  havde  vi  stormfuldt  veir;  men  aftenen  var  smuk,  og 
olen  berørte  horizonten  kun  med  den  yderste  rand.  Jeg  tror,  vi  er  de 
jieste  folk,  som  har  seet  med  midnatsolen  en  juleaften.  Onsdag  den 
|6de  krydsede  vi  den  sydlige  polarkreds.  Den  28de  havde  vor  første 
iaskinist  det  uheld  at  brække  et  ben  og  at  ødelægge  sin  haand  alvorlig. 
ITi  bragte  ham  dog  ved  hjælp  af  den  ringe  lægekunst,  som  stod  til  vor 
aadighed,  saa  godt  det  lod  sig  gjøre,  igjen  paa  benene. 

Nytaarsaften  kl.  12  var  vi  under  66®  47'  s.  B.  og  174®  8'  0.  L. 
tfedens  solen  skinnede  klart,  ringede  vi  det  gamle  aar  ud  og  det  nye 
nd  og  saluterede  med  vore  kanoner. 

Under  den  67**  5'  s.  B.  og  175°  45'  0.  L.  fangede  jeg  et  exemplar 
if  Appenodytes  forsterii,  en  stor  pengvin.  I  det  hele  fik  jeg  fire  af  disse 
hgle.  Jeg  saa  dem  aldrig  i  selskab  med  nogen  anden  end  dens  mage, 
saa  jeg  maa  tro,  at  selv  i  hine  kolde  regioner  det  gamle  ordsprog 
tiolder  stik:    »det  er  ikke  godt  for  pengvinen  at  være  alene«. 

Den  14de  under  69®  55'  s.  B.  og  152®  50'  0.  L.  kom  vi  igjen  i 
aabent  vande,  efterat  vi  havde  tilbragt  38  dage  med  at  arbeide  os  gjen- 
oem  pakisen.  En  ren,  aaben  vandflade  laa  nu  for  os,  og  ingen  vindpust 
krusede  vandets  overflade.  Det  eneste  tegn  paa  is  var  et  lidet  stykke 
i  udseende  af  en  baad,  hvorpaa  fire  pengvincr  sad  og  syntes,  ligesom  vi, 
at  fryde  sig  i  det  herlige  veir  og  den  skjønne  klare  himmel.  Vi  sty- 
rede derpaa  lige  til  Kap  Adare,  Victoria  land,  som  vi  saa  den  i6de 
januar. 

Den  i8de  under  71®  45'  s.  B.  og  176"  3'  0.  L.  var  luftens  tempe- 
ratur o  **  og  vandets  -f-  i  ® ;  himlen  var  fuldstændig  klar. 

Om  middagen  styrede  vi  til  bugten  i  nordvest  af  Kap  Adare. 
Kap  Adare  ligger  mellem  71"  23'  s.  B.  *)  og  169°  58'  0  L.,  hæver  sig  til 
en  høide  af  3779  fod  og  bestaar  af  en  firkantet  basaltklippe  med  per- 
pendikulære  sider.  Derfra  saa  vi,  saa  langt  øiet  kunde  naa  mod  vest 
Syd-Victorialandets  kyster.  Det  hævede  sig  fra  mørke,  nøgne  klipper 
til  toppe  med  evig  sne  og  is,   12000  fod  over  havet. 

Mount  Sabine,  ragende  over  alle  de  andre,  glindsede  i  midnats- 
solens  straaler;    koniske  toppe    bedækkede    plateauet    og    gik   over   til 


*)   Efter  kartet  71^  18'  s.  B.  saa  dette  vist    beror  paa  en   skrivfeil.     Konfr.  Ball:    Kap 

Adare.  „  j 

Red.  anm. 

2 


mægtige  isbræer,  af  hvilke  jeg  i  bugten  ved  Adares  umiddelbare  r 
talte  20  stykker.  En  af  disse  syntes  bedækket  med  lava,  med 
tykt  snelag  laa  under;  dette  hvilte  paa  et  andet  lag  lava,  der  igj 
paa  isbræens  bølgeformige  overflade.  En  vulkansk  top,  antagelig 
fod  hoi,  der  forholdsvis  var  fri  for  sne,  havde  uden  tvivl  for  ki 
siden  været  i  virksomhed. 

Den  1 8de  saa  vi  Possession-øen,  hvis  underhge  omrids 
nede  sig  skarpt  mod  den  klare  himmel.  Vi  landede  lykkelig  paa 
siden  af  øen,  bragte  vor  baad  paa  land  og  blev  strax  angre 
pengviner,  der  aldeles  bedækkede  øen  og  som  syntes  meget  1 
over  vor  indtrængen  i  deres  gebet.  Deres  hæse  skrig  opfyldte 
og  jeg  maatte  anstrænge  min  stemme  betydelig  for  at  gjøre  dt 
staaelig  for  mine  landsmænd,  at  vi  ikke  var  de  første,  der  satte 
paa  denne  0,  idet  Sir  James  Ross,  der  for  54  aar  siden  var  lam 
havde  plantet  det  engelske  flag  her,  havde  været  her  før  os.  ' 
bragte  et  tredobbelt  hurra  saavel  for  den  store  britiske  søfarer  se 
kommandør- kaptein  Svend  Foyn,  der  havde  udsendt  den  nærva 
antarctiske  expedition. 

Pengvineme  havde  halvvoxne  unger  og  blev  ofte  angrebet 
graa  Lestris,  der  i  stor  mængde  fløi  omkring.  Jeg  saa  to  af  disse 
kaste  sig  ned  paa  øen  og  angribe  en  pengvinfamilJe;  medens  de 
holdt  de  gamle  borte  fra  redet,  hakkede  den  anden  roligt  et 
stykke  kjød  af  en  ung  pengvin.  Saa  dristig  var  denne  fiigl,  at  jej 
gange  maatte  bruge  min  stok  til  forsvar.  Øens  jordbund  var  b 
med  et  tykt  lag  guano,  der  med  tiden  vil  vise  sig  meget  gavnl 
Australasien.  Øen  bestaar  af  vulkansk  lava  og  har  i  sydvest  to  1 
300  fod  høie.  jeg  l>esteg  den  høieste  af  dem  og  kaldte  den 
Archer  efter  A.  Archer  E^q.  D.  L.  A.  i  Rockhampton,  Queen 
Mod  vest  hævede  øen  sig  langsomt  tilveirs  og  dannede  et  sj 
kap,  som  det  var  overladt  til  m^  at  døbe,  da  Sir  James  Ross 
har  nævnt  det.  Jeg  gav  det  navn  efter  Sir  Ferdinand  von  MiiUer 
videnskabel^e  oplysninger  om  fastlandet  jeg  allerede  som  gut  1 
lært  at  skatte.  Jeg  fandt  aldeles  uventet  vegetation  paa  fjeldet,  on 
30  fod  over  havet.  Vegetation  havde  aldr^  før  været  seet  pa, 
sydlige  steder.  Jeg  har  grund  til  at  tro,  at  disse  celleformige,  ki 
game  planter  er  en  lavart.     Saavel  plantens  struktur  som  luftens  t 


19 


i  det   sted,  jeg  fandt  den,  tyder  herpaa.     Possession-øen  ligger  mel- 
i  71**  56'  s.   B.  og  171^  10'  0.  L. 

Den  var  mærkelig  fri  for  sne.  Jeg  anslaar  denne  fra  7  til  8cxx)  are. 
gav  den  navn  af  »Sir  James  Ross  øen  c.  Den  2C)de  januar  reiste 
sydover,  og  saa  ved  midnatstid  den  21de  Colman-øen.  Da  vi  fandt 
i  østlige  kap  af  denne  store  0  ubenævnt,  kaldte  vi  det  »Kap  Oscarc 
I  ære  for  H.  M.  Kongen,  hvis  fødselsdag  det  var.  Jeg  saa  store 
tgelmæssigheder  i  vort  kompas  ved  Colman-øen.  Denne  0  har  uden 
^\  hemmeligheder  af  videnskabelig  værd,  hvilke  vel  vilde  være  værd 
tla^^e  mærke  til  under  et  senere  antarctisk  forsøg. 

Den  22de  var  vi  under  den  74de  B.,  og  da  ingen  hval  viste  sig, 
tv  det  bestemt  at  styre  nordover  igjen,  endskjønt  vi  alle  beklagede, 
I  omstændighederne  ikke  tillod  os  at  trænge  længere  mod  syd. 

Den    23de  var  vi  igjen  ved  Kap  Adare,    hvis   kyst    frembød    et 

ist  originalt  og  vakkert  syn,  idet  de  uhyre,  snebedækte  toppe  i  eien- 

Nnmelig    hvidhed    og    skjønhed    glimrede    og    glitrede  i   middags-    og 

idnatssolens  herlige  lys.     Store  isbjerge  saaes  overalt  og  viste  tydelig, 

rorledes    de   var   brukket    af  den   store  barriere   eller  var   løsnet   fra 

bræerne  paa  Victoria-land.     Lig  store  majestætiske  fepaladser  svøm- 

lede  disse  naturens  mesterværker  omkring,  saa  hvide,   saa  rene,  at  en 

ødeligs  øie  syntes  uværdig  til  at  se  en  saadan  skjønhed,  over  al  beskri- 

else  skjøn,  skrækkelig  i  sin  gigantiske  majestæt.     Væggenes  krystaller 

pndsede    i   solen,    medens    udhulningerne    og    hvælvingerne    halvt  var 

IquU  i  en  himmelblaa  taage   og  med  voldsom  støj  kastede  havet  sine 

piger  høit  op  mod    de    perpendikulære  sider   og   frembød,    idet    bøl- 

jeme  prælledetilbage,  et  billede  af  imponerende  høihed. 

Om    natten  landede   vi  ved  Kap   Adare  og  var  de  første  menne- 

kelige   væsener,   der  satte  foden  paa  fastlandet.     Vort  landingsted  var 

tn  slags  halvø  eller  landtunge,  der  sænkede  sig  ned  fra  de  steile  fjelde 

^  Kap   Adare,  indtil   den,   som    lang  flad   strand   gik   ud  i    bugten. 

Halvøen  dannede  en  fuldstændig  dæmning  for  den  indre  bugt.     Pengvi- 

Beme   var    her   om    muligt    endnu    talrigere    end    paa    Possessian-øen, 

yg  vi  saa  dem  selv   paa  kap   over   1000  fod  høit   oppe.     Denne  fugl 

ferer  et   forunderligt  liv.     Den  maa  ofte  tilbringe  flere  dage  uden  føde; 

^  den    behøver  nødvendigvis  to  å  tre  dage  for  at  naa  1000  fod  op 

paa  fjeldet,  hvor  nogle  af  dem  har  sine  reder,  og  da  Argonauta  antarc- 

2* 


20 


tica  og  fiske  udgjør  dens  næring,  er  det  al  sandsynligbed  for, 
denne  fugl  paa  en  eller  anden  maade  maa  samle  føde  for  flere 
Efterat  vi  havde  samlet  stene  paa  fjeldet  og  fundet  den  samme 
togame  vegetation,  som  paa  Possession-øen,  roede  vi  igjen  ombord 
Vi  havde  stor  møie  med  atter  at  naa  vort  sldb,  som  var  drevet  os 
af  syne,  og  var  skilt  fra  os  ved  svær  drivis.  Eflerat  vi  i  flere 
havde  kjæmpet  mod  strøm  og  is,  blev  vi  opmærksom  paa  mærset, 
kjæmpede  os  saa  lige  frem  til  skibet.  Vi  styrede  nu  igjen  nordover, 
og  naaede  den  26de  igjen  pakisen  under  den  69^*  52'  s.  B.  og  169^  56^ 
0.  L.  Den  følgende  dag  skjød  vi  en  liden  finhval,  hvis  kjød  var  en  udsøgt 
ret.  Vi  havde  stor  besværlighed  for  at  komme  dette  uhyre  nær,  og 
faa  dræbt  det.  Der  behøvedes  en  meget  lang  line  dertil,  og  da  ismas*^ 
serne  var  meget  kompakte,  kunde  vor  baad  ikke  naa  hvalen.  Ved 
denne  anledning  sprang  jeg  fra  det  ene  issykke  til  det  andet  og  havde 
snart  arbeidet  mig  frem  til  det  sted,  hvor  hvalen  befandt  sig  med  sit 
uhyre   hoved  over  vandet,  rivende  og  slitende  i  linen  som  holdt  den. 

Idet  jeg  nærmede  mig  hvalen,  overbeviste  jeg  mig  nu  om,  hvor 
bedragerisk  den  tilsyneladende  sikkerhed  paa  isstykkeme  er.  Da  jeg 
sprang  paa  et,  som  jeg  troede,  tykt  isstykke,  faldt  jeg  igjennem  en 
blød  masse  sne  og  is,  og  det  lykkedes  mig  kun  med  nød  og  næppe 
at  holde  mig  oppe,  indtil  manden,  der  fulgte  mig,  rakte  mig  en  stok  og 
drog  mig  op  paa  isstykket,  hvorefter  jeg  spiddede  hvalen.  Den  første 
februar  under  66®  s.  B.  172®  31'  0.  L.  kom  vi  igjen  i  aabent  vande,  efterat 
vi  denne  gang  kun  havde  tilbragt  6  dage  i  pakisen.  Den  17de  var 
Aurora  ausiralis  stærkere  synlig  end  jeg  endog  har  seet  Aurora  boreaUs^ 
den  hævedede  sig  op  fra  SV,  strakte  sig  ud  i  en  bred  strøm  mod 
zenith  og  sank  ned  igjen  mod  den  østlige  horizont.  Fænomenet  fi-embød 
denne  gang  et  ganske  andet  syn,  end  det  vi  saa  den  21de  oktober. 
Det  synes  nu  lig  lange,  lysende  forhæng,  der  hævede  og  sænkede 
sig  i  underlige  figurer  og  skygger,  undertiden  syntes  den  ganske  nær 
vor  mastespids.  Den  øvede  øiensynlig  betydelig  indflydelse  paa  mag- 
netnaalen  paa  vort  kompas.  Ved  den  44®  35'  s.  B.  og  147®  34'  0.  L. 
traf  vi  en  mængde  spermacet-hvaler.  Vi  jagede  dem  i  vor  baad  og 
dræbte  en,  og  jeg  havde  denne  gang  anledning  til  paa  m^et  activ 
maade  at  tage  del  i  denne  glimrende  sport. 


21 


Efterat  vi  i  flere  dage  havde  kjæmpet  mod  en  rasende  storm,  der 
srde  en  cykloniske  karakter,  saa  vi  den  4de  marts  Tasmanias  kyster,  og 
b  den  1 2te  ind  i  Port  Philipp  Heads,  sVs  maaned  efter  vor  afreise 
i  Melbourne. 

Som  min  beretning  viser,  havde  vi  forholdsvis  høi  temperatur  under 
r  reise,  høiere  end  hvad  Sir  James  Ross  og  høiere  end  hvad  fangst- 
aden  søndenfor  for  Kap  Horn  forrige  aar  havde  bemærket.  Under  den 
dlige  polarkreds  var  minimumstemperaturen,  som  jeg  lagde  merke  til, 
•  4®  C,  maximum  -f-  8®  C,  gjennemsnitstemperaturen  i  januar  og 
bruar  holdt  omtrentlig  det  samme.  Efter  200  noteringer  om  maaneden 
5te  den  -}-  0,5®  C.  for  januar  og  —  i®  for  februar.  Vandets  tempe- 
tur  holdt  sig  -J-  2,5®  C.  i  pakisen,  altid  stigende  en  grad,  hvor  en 
wre  vandflade  afbryder  istjeldet.  I  den  store  bugt  ved  Syd-Victoria 
ad  stod    temperaturen  næsten  bestandig  paa  frysepunktet. 

Uvilkaarlig  fremkommer  det  spørgsmaal,  om  gjennemsnitstem pe- 
turen paa  kysten  af  Victoria  land  under  de  sidste  54  aar  er  steget, 
n  vegetationen  i  hin  sydlige  bredde  nu  for  første  gang  siden  Ross 
ir  her,  har  udviklet  sig,  og  som  altsaa  ville  levere  bevis  for,  at  evolu- 
)nsprincipet  endnu  er  virksomt.  Det  er  ikke  sandsynligt,  at  vegeta- 
>nen  paa  Possession  øen,  skulde  være  undgaaet  det  skarpe,  søgende 
e  af  hin  nævnte  naturforsker,  der  var  ombord  paa  »Erebus  og  »Ter- 
ir.«  Det  er  øiensynligt,  at  der  i  hugten  eksisterer  en  varm  mod  nord 
bende  strøm,  hvilken  uden  tvivl  har  en  konstant  nordlig  retning  og  af- 
yder ismarken  paa  det  sted,  hvor  før  Sir  James  Ross  og  senere  vi  saa 
^ldig  trængte  ind  i  den  aabne  bugt  ved  Victoria  land.  Inden  sydpolar- 
•edsen  viste  barometret  ved  -r-  1,5®  altid  roligt,  klart  veir.  Denne 
ve  barometerstand  er  at  lægge  merke  til  her,  hvor  luftens  tørhed 
wide  bidrage  til  at  udøve  et  høit  tryk.  De  almindeligste  vinde  i 
ugten  syntes  at  være  østlige,  medens  der  ved  Kap  Adare  syntes  at 
idtræde  en  forandring,  idet  det  syntes  som  om  de  vestlige  vinde  her 
ir  de  almindeligste.  Isens  bevægelse  viste  tydelig  en  nord-østlig  ret- 
^f  og  isens  sparsomhed  i  bugten  ved  Victoria  land  maa  uden  tvivl 
ke  alene  tilskrives  den  varme  strøm,  men  ogsaa  den  beskyttelse,  som 
ugten  har,  mod  drivis  af  fastlandet  ved  Kap  Adare  indtil  vulkanerne 
»e  »Erebus«  og  »Terror«.  Fjeldene  paa  Possession  øen  synes  alle  at 
fviilkan5k  natur  og  bestaa  af  basaltisk   lava,  hvis  udbrud  har  fundet 


22 


sted  i  en  senere  geologisk  tid.     Basalten  er  af  meget  forskjellig  karakter* 
fra   kompakt    sparsomt    vesokulær   til   let    og    overordentlig    vesi 
De  prøver,   som   jeg    medbragte  fra  Syd- Victoria  fastland,  adskiller 
kun  lidet  fra   de,  jeg  fandt   paa   Possession    øen    og    bestaar    ligel 
af  kompakt  basalt.     En  underlig  sten,  som  jeg  samlede,  har  en  utydefiji 
granitisk   struktur,    ligner    meget    granit-sandsten    paå    Broken    Hill   ogl 
synes  at  staa  i  nært  slægtskab   til  granulit.     Hint  eiendommelige  exem- 
plar  er  sammensat  af  kvarts,  feldspat  og  granatbrudstykker. 

Halvøen,  hvorpaa  vi  landede  ved  Kap  Adare,  maa  være  omtrent- 
lig 30  ha.  stor.  Oven  paa  jorden  laa  pengvinernes  primitive  reder,  bestaa- 
ende  af  kisselstene.  Nogle  hundrede  alen  tilveirs  stødte  jeg  paa  to 
døde  sæle,  der  efter  al  sandsynlighed  har  ligget  der  i  flere  aar.  De 
var  haarde  og  tørre  og  havde  holdt  sig  saa  godt  som  en  d£gypéi 
mumie.  Jeg  gjennemsøgte  dette  landdingssted  grundigt,  da  jeg  tror,  at 
dette  vilde  være  et  passende  sted,  hvor  en  senere  videnskabelig  expe- 
dition  kunde  opholde  sig  selv  i  vintermaanederne.  Flere  noksaa  gode 
stie  førte  fra  det  sted,  hvor  vi  var,  op  paa  toppen  af  kap,  og  derfra 
førte  en  svag  sænkning  til  det  store  plateau  ved  Syd- Victoria  kontinent. 
Tilstedeværelsen  af  pengvinkolonien,  deres  gJimle  uberørte  reder,  synet 
af  de  døde  sæl,  vegetationen  paa  fjeldet  og  til  sidst  den  flade  top 
paa  det  høit  beliggende  kap,  var  alt  et  tegn  paa,  at  her  er  et  sted, 
hvor  den  sydlige  polarkredses  ubændige  magt  ikke  udfolder  hele  sin 
styrke.  Hverken  is  eller  vulkaner  synes  at  have  raset  paa  halvøen 
ved  Kap  Adare,  og  jeg  anbefaler  indtrængende  en  senere  videnskabelig 
expedition  at  vælge  dette  sted,  som  centrum  for  sine  opperationer. 
Paa  dette  fremragende  kap  vilde  der,  efter  min  mening,  være  rig  anled- 
ning forhaanden  til  at  anstille  meteorologiske  iagtagelser  og  neppe  fordrer 
nogen  anden  gren  af  videnskaben  mere  forskning  inden  den  sydl^e 
polarkreds,  end  netop  meteorologien. 

Paa  dette  eiendommelige  sted  er  der  plads  for  huse,  telte  og 
proviant.  Jeg  selv  er  beredt  til  at  være  fører  for  en  landexpedi- 
tion,  enten  vilde  lande  paa  pakisen  eller  paa  fastlandet  i  nærheden 
af  Colman  øen  med  ski,  kanadiske  snesko,  slæder  og  hunde.  Derfra 
er  det  min  plan  at  trænge  frem  mod  den  magnetiske  sydpol,  (efter 
Ross'  beregning  75^  5'  s.  B.  og  170®  0.  L.),  og  da  Colman  øen  ligger 
under  73®  36'  s.  B.  og  170®  02'  0.  L.  vilde  jeg  antageligvis  have  160 


23 


nil  at  gaa  for  at  naa  denne  pol..  Tiden  er  for  kort  til  at  opregne  alle 
je  fordele,  som  de  paa  dette  sted  gjorte  iagttagelser,  vilde  have.  Men 
ivis  det  alene  var  maalet  at  bestemme  den  magnetiske  pols  periodiske 
brandring,  saa  vilde  en  senere  expedition  i  videnskabelig  henseende 
rære  af  stor  betydning.  Dette  var  i  grunden  en  af  Sir  James  Ross's 
lovedformaal  ved  besøget  i  disse  regioner,  og  det  var  en  stor  skuffelse 
hr  ham.  at  det  ikke  lykkedes  ham.  Skulde  det  lykkes  afdelingen  at 
længe  saa  langt  ind  i  fastlandet,  maatte  ruten,  om  muligt,  lægges  mod 
ICap  Adare,  for  der  at  træffe  expeditionens  hovedafdeling. 

Hvad  det  zoologiske  udbytte  af  en  senere  forskning  angaar,  da 
lar  jeg  store  forventninger  deraf  I  et  punkt  grunder  jeg  af  min  for- 
nodning  paa  de  merker,  som  jeg  fandt  paa  sælen,  hvilken  omstændighed 
jfter  min  beskedne  mening,  danner  et  ufeilbarligt  tegn  paa,  at  et  stort 
ikjendt  pattedyr  existerer  i  det  indre  af  den  sydlige  polarkreds.  Om- 
aidskjønt  den  hvide  polarbjørn  fra  de  arctiske  egne  aldrig  er  blevet 
iinden  i  syden,  vilde  det  ikke  forundre  mig,  at  træffe  en  lignende  art 
ier.  Det  er  i  grunden  underligt,  hvis  man  ikke  paa  det  uudforskede 
iTictoria  kontinent,  hvilket  sandsynligvis  strækker  sig  over  et  areal  af 
k)0,ooo  kvadratmile  eller  omtrentlig  to  gange  større  end  Europa,  skulde 
inde  animalsk  liv,  der  har  været  ukjendt  paa  den  sydlige  halvkugle. 
L)et  er  naturligvis  muligt,  at  det  ukjendte  land  om  rotationsaksen  bestaar 
if  øer,  som  kun  er  sammenføiet  af  evig  sne  og  is,  men  landets  udseende 
}g  vandets  farve  i  fort)indelse  med  den  antarctiske  is's  bevægelse  tyder 
»a  existensen  af  en  landmasse,  der  er  mere  udstrakt  end  en  ø. 

Det  er  sandt,  at  det  videnskabelige  resultat  af  denne  expedition 
lar  været  ringe,  men  hvor  allerede  saa  mange  vigtige  kjendsgjerninger 
ordrer  videre  efterforskninger,  giver  mit  lille  arbeide  mig  i  det  mindste 
len  tilfredsstillelse,  at  det  vil  udfylde  en  nyttig  om  end  forsvindende 
iden  plads,  blandt  hine  stærke  argumenter,  dér  nu  har  ophobet  sig,  og 
om  saa  tydelig  viser,  at  en  længere  opsættelse  af  en  videnskabelig 
Jxpedition  til  Syd-Victoria  kontinent  neppe  er  retfærdig. 


-»^- 


hvor    sir  James  Ross  (ente  gang  landede  i  januar  1841   og  hvor  en  landgang,  54 
senere  —  i  januar  1895  —  blev  gjoit  af  en  del  af  >Anlarctics<  besfetning.     Sir  Ji 
Ross  log  fra  denne  0  i  dronning  Victorias  navn  besiddelse  af  Syd-Victoria  land. 
blev    af    kapl.  Krislenscn    og  mig  kaldL    .fivend  Foyns  a'   lil  »re  for  den  mand. 
væsentlig  udrustede  •AnUrctic«. 

(Efter  folagufi  af  nuuitn  ved  E.  J.  BdIIi. 


Kap  Adare  71"  >8'  s.  B. 

(dat  unUrollilw  konllnani) 
hvor   en   landslignuig  blev   iv:erka>l  af  endel  af  delfageme    i    expcdilionen    med   hval- 
fangeren   .Antarctic  januar  1895. 

Nordmænd    lilkdmmer   derfor  æren   at   have   været   de  første  til  at  sætte  fod 
paa  det  antarctjske  fastland. 

(KtlH  lotognn  ti  Dataran  rad  H.  J.  Bnll). 


Cand.  ml.  Mils  ScUudBr: 
B  17  i  t  i  s  3£     C3t-  IX  i  SL  XX  s.. 

Foredrag  4.  13de  Novbr.  1895. 


Æjritisk  Guiana  er  en  del  af  det  nordøstre  hjørne  af  Sydame 
^ndet  mellem  de  to  kjæmpefloder  Orinoco  og  Amazon  op  tfl 
Jegros  kilder,  med  kyststrækning  mod  Atlanterhavet  og  mod  ves 
il  floden  Casiguiare,  der  forbinder  Orinoco  og  Amazon,  danner  i 
.enseender,  uden  netop  politisk,  ét  land.  Politisk  er  det  derimod 
lellem  efterkommere  af  spaniere,  englændere,  hollændere  og  franskra; 
)en  nordligste  del  ved  Orinoco  tilhører  Venezuela,  dernæst  kon 
len  engelske  koloni,  saa  den  hollandske  koloni  Surinam  og  sydl 
rænsendf  mod  Brasilien,  den  franske  koloni  Cayenne.  Grænserne 
;m  disse  forskjellige  dele  har  altid  været  vage  og  aldrig  fastslå; 
led  sikkerhed,  hvorfor  der  fra  tid  til  anden  har  opstaaet  grænsestr 
eder.  I  den  sidste  tid  har  disse  stridigheder  mellem  England 
'^enezuela  antaget  en  mere  truende  karakter,  specielt  fordi  det  on 
uterede  grænsedistrikt  viser  sig  at  være  temmelig  rigt  paa  guld.  i 
enderne  er  for  øjeblikket  i  faktisk  besiddelse  af  det  omtvistede. 

Britisk  Guianas  grænse  mod  Venezuela  dannes,  efter  de  engel, 
lening,  af  floden  Amakuru  og  længere  mod  vest  skjærer  linjen  Cuy 
oden  ved  dens  udspring,  medens  venezuelanerne  paastaar  sig  at  f 
;t  til  landet  helt  ned  til  Essequibos  munding,  med  denne  flod 
uyuni  i  dens  hele  længde  som  grænse- 
Mod  syd  danner  Coventyn-floden  grænsen  mod  hollandsk  Gui 
Iler  Surinam. 


27 


Størrelse,  vasdrag  etc. 

Britisk  Guiana  er  i  størrelse  næston  lig  hele  Britanien,  dækker 
nemlig  en  areal  af  229600  Q  km-,  men  med  blot  280,000  indbyggere 
efter  folketællingen  1891. 

De  forenede  vasdrag  inden  kolonien  er  nordenfra  sydover :  Ama- 
kuru,  Barima,  der  fører  op  til  nord-vestdistriktets  guldleier,  Waini, 
Pameroan^  hvor  endel  agerdyrkning  finder  sted,  Essequibo,  koloniens 
største  flod,  med  de  to  arme  Cuyuni,  og  Mazaruniy  Demerara,  ved 
hvis  munding  hovedstaden  ligger,  og  hvori  den  største  udskibning  af 
tømmer  foregaar,  Berbice  og  Corentyn,  grænsefloden  mod  Surinam. 

Af  byer  haves  der  egentlig  kun  én,  nemlig  hovedstaden  George- 
town, liggende  ved  mundingen  af  floden  Demerara.  Den  har  et  ind- 
byggerantal paa  omtrent  60000  og  er  regjeringens  sæde.  Der  er  intet 
mærkeligt  og  intet  tiltrækkende  ved  byen.  Den  ligger  som  hele  kysten 
under  høivande  og  har  i  tidligere  tider  været  og  er  ogsaa  delvis  frem- 
deles noget  usund.  Ingen  bygning  af  arkitektonisk  værd  findes,  om  end 
enkelte  gamle  bygninger  fra  hollændernes  tid  kan  interessere  én  noget. 
Mesteparten  af  byen  bestaar  af  negerhytter,  byggede  for  de  bedstes 
vedkommende  paa  høie  stolper,  saa  man  er  sikret  mod  jordbundens 
fugtige  uddunstning.  Byen  dræneres  paa  en  meget  simpel  maade, 
idet  man  ved  lavvande  aabner  portene  for  de  gjennem  byen  gravne 
aabne  kanaler.  En  stor  ulempe  ved  et  sligt  dræneringssystem  er  natur- 
ligvis, at  hvis  man  faar  et  uveir  over  byen  under  høivande,  staar  hele 
byen  under  vand,  indtil  lavvande  indtræder. 


Beskaff enh  ed. 

Lad  os  nu  betragte  landet  lidt  nærmere.  Naar  man  nærmer  sig 
fra  søsiden,  sees  hele  landet  fra  kysten  indover  at  være  dækket  af  den 
tætteste  skov  ned  til  Pomeroonflodens  munding.  Herfra  og  sydover 
til  grænsefloden  Corentyn  er  kyststrækningen  ryddet  og  dyrkes.  Denne 
dyrkede  del  af  landet  udgjør  omtrent  725  Q  km.,  danner  altsaa  mindre 
^^^  ^W  *^f  J^^l^  landets  overflade.     Alt  forresten  med  undtagelse  af  de 


lieste  partier  i  koloniens  indre,  den  saakaldte  Savannali,  dækkes 
esten  ugennemtrængelig  skov. 

Baade  den  dyrkede  og  udyrkede  kyststrækning  ligger  under  ! 
inde-  Nærmest  havet  dannes  skoven  fornemmelig  af  to  træsor 
angroven  (Rizophora  mangle)  og  Couridaen  (Avicennia  nitida),  I 
animer  bæres  over  høivande  af  stylterødder,  hvis  netværk  o^ 
nner  et  naturligt  værn  mod  bølgerne.  Længere  inde  i  landet.  b< 
1  oceanvandets  og  det  brakke  vands  virkninger,  men  hvor  den  liges 
ampagtige  grund  er  mættet  med  vand  fra  det  indre,  bortfalder  sty 
ddenie  og  vegetationen  bliver  mere  rig  paa  arter,  men  med  sam 
jsten  ugjenn  em  trænge  lige  tæthed  overalt.  Aldeles  umærkeligt  hæ 
idet  sig,  saa  at  høivandet  trænger  sig  adskillige  kilometre  indo' 
runden  er  overalt  alluvial,  bestaaende  af,  i  dekomposition  værer 
getabilske  stoffe  liggende  over  et  lag  lere,  der  paa  sine  steder 
it  sig  at  gaa  dybere  end  2$  meter. 

Forst  fra  15  til  80  kilometers  afstand  fra  kysten  mødes  en  ræl 
ndhoie  af  ringe  hoide,  sjdden  naaendo  op  til  et  par  hundrede  I 
LT  bliver  det  lidt  mere  aabent  mellem  træstammerne,  medens  arter 
tal  stadig  forøges;  cedertræets  ranke  stamme  med  den  regelmæ,*; 
[;nede  bark  kappes  med  balatatræet  og  greenheart  i  mægtighed,  b; 
træet  med  sin  kautschukligncn<ie  substans  og  den  paa  grund  af 
ardhed  bekjendte  greenheart.  Crabwood,  silverbally  og  utallige  an 
ter,  der  alle  leverer  ypperligt  bygningsmateriale  staar  hulter  til  bu 
nkring.  Ogsaa  palmearter  som  tumen  med  sine  som  kakao  smagei 
igter,  manicol  c^  flere,  hvis  blade  benyttes  til  hytternes  tagtækni 
gesaa  purpleheart,  et  enkelt  let  ter  woodtræ,  kakkarally  og  andre,  h 
;d  sin  specifike  egenskab,  som  i  det  mindste  indianeren  véd  at  ben> 
:  af 

Langs  elvebredderne  og  paa  de  lavere  steder  er  skoven  tætt 
her  optræder  slyngere  og  snylteplanter  i  hobevis,  medens  inde  i  ( 
Ivmørke  skov  ingen  smaaplante  dækker  bunden,  der  blot  bestaar 
idnende  blade,  blomster  og  frugter.  Kraftigt  er  jordsmonnet  og  1 
ulde  tænkes,  at  den  fugtige  drivhusvarme  skulde  drive  frem 
idig  underskov  og  et  blomstrende  plantetæppe;  men  lyset  mangl 
jvlgæmperne  værner  om  sin  plads.  Blot  hvor  der  er  bleven  rydt 
indianeren  fgr  hans   kones   cassava-mark,    har  skoven    midlertid 


29 


maattet  opgive  sit  herredømme,  men  blot  for  en  stund;  efter  længst 
en  to  å  tre  aars  kamp  opgiver  indianeren  at  kjæmpe  mod  den  sig  frem- 
trængende skov;  arbeidet  bliver  ham  for  håardt,  og  han  foretrækker 
at  rydde  en  ny  mark.  En  slig  forladt  rydning  dækkes  først  af  buske 
og  trær,  som  man  ellers  aldrig  træffer  paa  inde  i  tætte  skoven;  men 
lidt  efter  lidt  spirer  skovmonarkerne  frem  og  kvæler  disse  ny  optræ- 
dende arter,  og  terrænet  bliver  igjen  vundet  tilbage  af  den  uendelige 
urskov. 

Fra  de  oven  omtalte  lave  sandhøie,  der  strækker  sig  tværs  over 
landet,  naar  undtages  ved  Orinoco,  fortsætter  landet  at  hæve  sig  ind- 
over, hurtigere  og  hurtigere  i  en  række  terrasser,  der  kulminerer  i 
forholdsvis  høi  tjeldsavannah,  der  er  en  del  af  Guianas  fjeldsystem. 
Dette  fjeldsystem  staar  uden  forbindelse  med  nogen  af  hovedsystemerne 
i  Syd-Amerika,  er  af  ringe  høide  og  ofte  delt.  Det  danner  paa  en 
maade  Guianas  ryg  og  løber  med  sin  hovedretning  parallelt  kysten  mel- 
lem Amazon  og  Orinoco.  Dette  tjeldsystem  danner  ogsaa  vandskillet, 
og  alle  de  før  omtalte  floder  udspringer  derfra  og  danner  paa  sin  vei 
mod  kysten  stryg  og  fald  over  de  forud  omtalte  terrasser,  der  leder 
op  til  det  indre  Guianas  høider. 

En  mærkelighed  i  landets  nordvestre  hjørne  maa  jeg  omtale. 
Floderne  er  her  temmelig  nær  hinanden  og  forbundne  med  hinanden 
ved  et  helt  netværk  af  naturlige  kanaler. 

Klima. 

Ved  kysten  er  aarets  middeltemperatur  82  ®  F.  eller  lidt  over 
27  °  C.  og  den  varrierer  lidet  aaret  igjennem.  Den  aarlige  midlere 
regnmængde  er  86"  eller  2184  mm.  Temperaturen  i  det  indre  er 
lavere  og  mere  variabel  end  paa  kyststrækningen  og  i  Georgetown, 
hvorfra  de  nævnte  data  er  hentede.  Regntiden  og  den  tørre  tid  optræ- 
der forskjelligt  i  de  forskjellige  dele.  Paa  kyststrækningen  maa  der 
regnes  fo  regntider,  nemlig  en  længere  fra  april — august  og  en  kortere 
fra  december — februar.  Derimod  noteres  mange  steder  i  det  indre 
blot  én  regntid  fra  januar — ^juni.  Nedbøren  varierer  stærkt  med  aarene 
og  med  perioder  af  aar.  Undertiden  har  der  været  hele  to  aars  for- 
holdsvis tørke  efterfulgt  af  en  lignende  periode  med  regn.     Den  største 


regnmængde  blev  observeret  i  I890  med  118"  eller  2997  i 
ivest   observerede    var   i    1885    med    63"   eller   1590   mm. 
observerede  nedbør  paa  12  timer  13"  eller  320  mm. 

B  e  f  o  1  k  a  i  n  g. 

tefolkningen  er  en  blanding  af  høist  forskjellige  racer.  I 
rllingen  i  1891  var  der 

f  europæere  (portugisere  ikke  medregnede)    4.S58 

f  portugisere 12,166 

e  to  bestanddele,  der  er  mest  overveiende  er 

egere,  fødte  i  Vestindien 1 12,155 

g  ostindierc,  koolier  105^3 

>et   ser  underligt  ud,   at   Britisk   Guiana,   der  jo   i   almindelig 

til  Vestindien,  har  en  befolkning,  hvoraf  tredieparten  skriver 
indien.  Men  grunden  hertil  l^ger  i  den  immigration  af  arbeid 
ite  s^  nødvendig  efter  negernes  emancipation  i  30-aarene. 
if  andre  racer  i  kolonien  har  vi  kinesere  3,714,  der  næsten 
ftiger  sig  med  handel.  De  fleste  er  ogsaa  kristne  c^  har  n 
lladelse  til  at  opføre  sin  egen  kirke  med  egen  præst,  bekjende 
den  engelske  Idrke. 

i(  indvandrede,  i  Afrika  fødte,  negere,  mest  kongonegere,  fir 
taget  i  folketællingen  3433. 

)ernæst  kommer  de  af  blandet  blod,  mulater,  kvadroner,  oktrc 
,  og  heri  ogsaa  medregnet  de  saakaldte  »bokianders«,  der  fin 
'ed  floden  Demeraras  bredder  og  er  en  blanding  af  indianer 
ler.  Disse  af  blandet  blod  tæller  ialt  29,029  sjæle. 
)esuden  findes  der  i  statistiken  347  uden  angivelse  af  race 
if  indianere  7,463. 

)ette  sidste  antal  er  naturligvis  for  lidet,  da  der  findes  umaa 
æknii^er  i  det  indre,  der  endnu  ikke  er  betraadt  af  nogen  am 
nd  den  røde,  og  hertil  har  rimeligvis  mange  Indianere  trukket 

med  sine  familier,  skyende  den  hvide,  kreolen  og  negeren. 


31 


Næringsvcie. 

Af  næringsveie  maa  først  og  fremst  nævnes  sukkerindustrien. 
Sukkeret  udvindes  af  sukkerrøret  og  paa  disse  plantager  anvendes  ost- 
indiere  foruden  negere  som  arbeidere.  Jeg  skal  senere  komme  tilbage 
til  negeremancipationens  virkning  paa  saavel  denne  som  de  øvrige  indu- 
strigrene.    Sammen  med  sukker  udvindes  ogsaa  rum  og  sirup. 

Siden  185 1  har  man  begyndt  at  eksportere  forskjellige  træsorter 
og  denne  industri,  som  desværre  endnu  drives  i  saa  liden  maalestok, 
har  et  umaadeligt  felt  at  tage  sit  raastof  fra.  Det  mest  efterspurgte 
tømmer  har  været  greenheart,  der  egner  sig  fortrinligt  til  undervands- 
bygning  og  derfor  ogsaa  i  stor  maalestok  er  bleven  anvendt  ved  byg- 
ningen af  Manchesterkanalen  og  ved  de  store  havnearbeider  paa  øen 
Santa  Lucia,  den  engelske  marinestation  i  Vestindien.  Mora  er  en  anden 
stærk  træsort,  hvoraf  der  eksporteres  endel.  Wallaba-træet  leverer 
ypperligt  materiale  til  tagtækning  og  det  udskibes  til  de  Vestindiske  øer 
i  større  maalestok. 

I  de  sidste  aar  er  en  ny  industri  kommen  op  ved  udvindingen  af 
en  kautschuklignende  substans  af  balata-træet,  der  findes  i  mængder 
inden  kolonien. 

Endelig  maa  ikke  glemmes  som  en  stadig  voksende  industri,  guld- 
industrien. Allerede  for  tre  aarhundreder  siden  søgte  Sir  Walter  Raleigh 
under  Elizabets  regjering  efter  guld  i  Guiana.  Ligeledes  blev  enkelte 
forsøg  gjort  i  forrige  aarhundrede.  Men  f2»rst  i  midten  af  vort  aarhun- 
drede  lykkedes  det  at  finde  det  i  betalbare  mængder.  I  1860  bragtes 
det  første  guld  ned  til  Georgetown  fra  Cuyuni  og  i  63  dannedes  det 
første  kompani,  der  ogsaa  bragte  maskineri  op  til  forekomststedet;  men 
af  frygt  for  venezuelanerne  kunde  ikke  tilstrækkelig  kapital  bringes 
tilveie  til  fortsat  arbeide  og  det  hele  blev  foriadt.  Saa  endelig  fra  84 
af  begynder  den  stadige  guldvaskning.  Hvorledes  udbyttet  stadig  har 
vokset  sees  af  nedenstaaende  oversigt. 

1885  opviser  en  produktion  paa 29  kg. 

86  —       >  —  >  202    > 

87  —       »  —  »  370    » 

88  —       »  -  »  453    » 


)  opviser  en  produktion  paa 879  kg. 


90 
91 
92 
93 
94 


'947 

3'SO 

,  4031 

4440 

,  4067 


Dette  sidste  resultat,  4067  kg.,  repræsenterede  eksempelvi 
di  af  8,172,000  kr. 

Af  andre  produkter,  der  i  begyndelsen  af  aarhundredet  ek 
des  fra  britisk  Guiana  kan  nævnes  bomuld  og  kaffe.  Men 
istrigrene   har   ligget   fiildstændig  nede   siden   negernes    frigivels 

i  de  sidste  aar  har  enkelte  igjen  begyndt  forsøg  med  kaftebu 
Sukkerindustrien  var  den  eneste  industrigren,  der  atter  reist 
r  emancipationen  ved  hjælp  af  den  kunstigt  indfarte  immi^atii 
idiere   eller  koolier.     Noget    maatte    dengang   gjøres,   om    ikke 

koloni  skulde  gaa  økonomisk  tilgrunde. 

Hvad  skade  ncgeremancipationen  i  sin  tid  gjorde  koloniens 
Hige  næringsveie  kan  £ees  af  statistiken.  Det  var  i  slutning« 
larene,  de  blev  frigjorte.  Vi  ser  da,  at  produktionen  af  suk! 
laret,  som  endte  1830  var  60247  l^hds.,  i  1840  gik  den  ne 
38,  altsaa  */j  af  hvad  10-aaret  forud  havde  produceret  (^  i 
ti'  37351  i  næsten  blot  halvparten  af  30-aarenes  produktion. 
iartes  koolier  i  5o-aarene  og  da  begynder  sukkerudvindingen 
itige  jevnt  fra  i   1860  6219S  hghds.  til  117204  i   1890, 

Ser  vi  paa  bomuldsindustrien,  staar  den  opført  1  1830  med 
;r.  I  1840  er  den  nede  i  blot  331  baller  c^  fra  da  af  pi 
s  intet. 

Endnu  sørgeligere  viser  det   sig  med  hensyn  til  kaffeen.     Dei 
530  en  produktion  af  9,502,956  ®,  der  i   1840  gik  ned  til  tredjt 
nemlig  3,357.370  S  og  fra  den  tid  er  intet  bleven  udvundet 
kaffe,  der  dyrkedes  inden  kolonien,  bliver  pludselig  moden  og  1 

en  kort  tid  i  denne  tilstand,  for  frugten  falder  af  og  raadner. 

derfor  plukkes  hurtig  og  inden  et  vist  kort  tidsrum ;  men  tii  c 
lide  var  det  umuligt  at  faa  de  frigivne  slavers  hjælp,  og  kaffe[ 
:me  forsvandt. 


33 


Fauna. 

For  den  fremmede  synes  urskoven  rent  øde  og  blottet  for  vildt. 
)er  findes  ingen  aabne  pladse  og  først  lidt  efter  lidt,  eftersom  øiet 
rænner  sig  til  det  behagelige  halvmørke,  kan  man  skjelne  den  ene 
ræstamme  fra  den  anden,  og  ved  nærmere  bekjendtskab  opdager  man, 
it  der  er  liv  overalt. 

Der  findes  ingen  græsædende  dyr,  da  der  ingen  græ^ange  findes, 
ikjønt  en  enkelt  gang  en  af  Savannahens  hjorter  kan  træffes  saa  nær 
lodeme  og  paa  disses  sandbredder.  Det  største  dyr  i  britisk  Guianas 
iove  er  tapiren.  Den  er  et  natdyr  og  gjemmer  sig  som  oftest  om 
lagen  i  tæt  krat  paa  sandbanker,  ved  flod-  eller  bækkeleier.  Naar  den 
loræmmes  op  om  dagen,  er  den  let  at  følge  endog  for  en  hvid  mand, 
la  baade  sporene  er  store  efter  det  tunge  dyr,  og  den  baner  sig  vei 
gennem  krattet  ved  at  trampe  alt  ned.  Den  jages  af  indianeren  for 
qødets  skyld,  der  er  ypperligt  og  saftigere  end  vort  oksekjød.  Naar 
m  af  vore  indianere  havde  skudt  en  tapir,  kom  han  altid  og  viste  frem 
Jet  ene  afskaarne  øre  som  tegn  og  fik  saa  med  sig  4  å  5  andre  til 
Aedet,  hvor  dyret  laa  fældet.  De  tog  oftest  sine  hængekøier  med  sig 
)g  blev  natten  over  for  rigtig  at  fraadse,  og  først  dagen  efter  saa  vi 
fem  igjen  med  hver  sin  fulde  byrde  tapirkjød. 

To  arter  svin  lever  i  urskoven.  De  optræder  altid  i  flokke  for 
ikke  at  falde  som  bytte  for  jaguaren,  pumaen  eller  de  forskjellige  tiger- 
catte,  der  findes  overalt;  men  som  menneskene  sjeldent  faar  se,  da  de 
^r  saa  sky. 

Af  hjorteslægten  har  jeg  seet  to  arter;  men  de  tilhører  egentlig 
fen  træløse,  høitliggende  Savannah  og  træfll'es  blot  enkeltvis,  ligesom 
brvildede  i  selve  skoven. 

Agoutien  eller  accourien  er  det  hyppigste  vildt.  Den  tilhører 
jnaverne,  som  ogsaa  den  sjeldne  labba.  Agoutien  er  listig  som  vor 
ræv  og  er  flink  til  at  undgaa  hund;  men  indianeren  kjender  de  fleste 
i!  dens  kneb,  og  den  undgaar  ham  sjelden. 

Et  af  de  underligste  dyr  i  skoven  er  vel  myrslugercn  med  sine 
stærke  forlemmer,  bevæbnede  med  kraftige  klør,  sin  forlængede  snude, 
lille  mund  og  lange   udstrækkclige  tunge.     I  begyndelsen  undres  man 


34 


over,  at  et  saa  stort  dyr  kan  finde  nok  myrer  at  spise;  mer 
skifter  snart  mening:  ved  hvert  skridt  ind  i  skoven  trasffer  mai 
millioner  og  atter  millioner  af  disse  travle  insekter,  og  man  ønsket 
at  skoven  var  fiild  af  myrslugere. 

Af  pungdyrene  har  vi  ogsaa  en  represenlant  i  britisk  Gi 
skove,  nemlig  en  pungrotte,  der  er  overmaade  graadig  og  gjør  li 
m^en  skade  blandt  fjærkræet,  om  man  fører  saadant  med  sig, 
tigerkattene. 

Af  andre  pattedyr,  borseet  fira  dem,  som  færdes  i  trækroi 
haves  c^saa  en  gnaver,  som  de  i  britisk  Guiana  kalder  >Crab-i 
den  er  ilter  af  sig  og  forholdsvis  begavet  med  stor  styrke.  En  af 
hunde  blev  endog  engang  angrebet  af  en  saadan,  skjønt  den  r 
var  fjerdeparten  af  hundens  størrelse.  De  er  smaa  og  lave,  er  forr 
ikke,  hvad  det  engelske  navn  tilkjendegiver,  af  hundeslægten;  c 
saalegjængere  og  tilhører  bjørnene. 

Af  pattedyr,  der  tQbrii^er  mesteparten  af  sit  liv  i  tnetopp 
maa  naturligvis  først  og  fremst  abekattene  nævnes,  som  altid  paatr 
i  skarer.  Blandt  dem  vækker  mest  forbauselse  den  røde  brølabe, 
rullende,  dybe  basbrøl  kan  høres  milevidt  til  hvilkensomhebt  tid 
dagen  eller  om  natten.  En  liden  ekomart  findes  c^saa.  Og  to  r 
sentanter  af  gumlerne,  det  store  og  det  lille  dovendyr.  Dovendyi 
pibende  lyd  kan  undertiden  høres  om  natten,  men  de  er  vanskelig 
opdage  i  trækronerne.  Men  ved  fælding  af  trær  overraskes  man 
som  det  er,  ved  at  et  dovendyr  findes  i  kronen  paa  det  fældede 
det  rører  sig  ikke  under  hugsten,  faldet  eller  bagefter;  øinene  ei 
eneste,  som  der  er  noget  liv  i.  Det  store  dovendyr  er  det  eneste 
i  urskoven,  der  ikke  falder  som  let  bytte  for  jaguaren ;  med  sine  kjaei 
stærke,  lange  arme  omfavner  det  angriberen;  lidt  efter  lidt  borei 
mere  end  fingerlange  kløer  sig  ind  i  jaguaren,  og  om  end  dovend 
maa  lade  livet,  slipper  det  end  ikke  i  døden  sin  morder,  som 
slut  maa  lade  sit  liv  i  offerets  favntag.  Saa  fortæUer  idelmm 
indiajieren. 

Af  fugle  skal  jeg  blot  nævne  nogle  faa.  Der  optræder  kun 
arter  af  papegøier,  der  alle  lever  i  flokke  med  undtagebe  af  den  si 
røde,  blaa  og  grønne  macaw,  der  lever  parvis.  To  slags  duer  fim 
Hønsefuglene  er  ganske  godt  representerede  ved  pawten  (skovkalkim 


36 


mamen,  maroudien,  warakabra  (der  har  navn  efter  den  lyd,  den  udstø- 
der) o.  a. 

Det  vilde  føre  mig  for  langt  blot  at  nævne  de  almindeligste  og 
mærkeligste  representanter  i  insekt-,  krybdyr-  og  slangeverdenen.  Arter- 
nes antal  er  legio  og  representantemes  antal  inden  hver  art  er  saa 
enormt,  at  det  mylrer  af  liv,  hvor  man  vender  sig  hen  i  skoven.  Ikke 
et  blad  uden  at  det  har  sine  beboere;  overalt,  overalt  er  der  liv  og 
ser  man  liv,  saasnart  man  er  bleven  vant  til  og  hjemme  i  skoven. 

Som  de,  der  er  talrigst  repressenterede,  skal  jeg  faa  lov  til  at 
gjøre  nogle  bemærkninger  om  myrerne.  Intet  sted  er  man  sikker  for 
dem.  De  findes  i  den  mad,  man  spiser,  i  éns  klæder,  i  éns  hænge- 
køie,  ja  hvorsomhelst  man  vender  sig.  Og  i  størrelse  fra  den  næsten 
usynlige  liDe  sorte  til  den  halvanden  tomme  lange  manuir-myr,  der  af 
negeren  kaldes  »guldgraverens  pest«  og  af  indianeren  benyttes  for  at 
prøve  sin  søns  evne  til  at  taale  smerte;  dens  bid  er  nemlig  giftigt 
og  meget  smertefuldt  En  rød  myre  af  størrelse  og  farve  som  vor 
røde  m>T,  er  kjendt  under  navnet  »paraply-myren«.  De  er  agerdyr- 
kende;  deres  larver  lever  af  en  sop,  som  de  faar  til  at  gro  ved  at 
gjødsle  jorden  med  blade  af  enkelte  trær.  Naar  de  har  fundet  et  saa- 
dant  træ,  klipper  hver  myr  ud  sit  stykke  halvmaaneformet  og  saa  stort 
som  halvdelen  af  et  kronestykke.  Alle  bærer  stykkerne  paa  samme 
maade  som  et  slags  banner  eller  som  en  paraply  over  sig  og  det  brede, 
af  liv  mylrende,  grønne  tog  vedbliver  til  træet  er  ribbet. 

Man  maa  altid  være  paa  vagt  mod  myrerne.  Finder  de  først 
veien  til  éns  levnetsmidler,  er  de  snart  forsvundne.  Jeg  har  været  vidne 
til,  at  de  paa  en  eneste  nat  har  skaffet  væk  en  halv  sæk  med  ærter, 
ært  for  ært. 

De  hvide  myrer  eller  termiterne  findes  ogsaa  overalt  Blot  de 
ferreste,  haardeste  træsorter  kan  i  nogenlunde  frisk  tilstand  modstaa 
deres  ødelæggende  virksomhed.  Saasnart  en  gren  raadner  eller  dør 
paa  et  træ  begynder  deres  arbeide  og  inden  kort  tid  falder  træet  om. 
Ødelæggelsen  fortsættes,  til  alene  en  rig,  mørkebrun  hob  af  muldjord 
vidner  om,  hvor  træet  faldt. 


3* 


Indianerne. 

iana-indianerne  er  rime%vis  af  tre  forskjellige  oprindelser, 
naa  antages  at  være  den  saakaldte  warau-stamme,  der 
■dyrkende,  heller  ikke  egentlige  jasgere,  men  levede  et  '. 
f  som  jægere  og  fiskere  i  myrstrækninger,  paa  samme  m 
nu  den  dag  i  dag  stammen  lever  o